Samisk lenkesamling/Sámi neahttačoakkáldat

Sámi festiválat Norggá buoremusaid gaskkas

«Norske Kulturarrangører» organisašuvdna lea dál almmuhan evttohasaid oažžut lágideaddji bálkkašumiid jagi 2023 ovddas.

Márkomeannu, Riddu Riđđu ja Sámi Beassášmárkanat leat evttohuvvon iešguđet surggiin.

Sámi Beassášmárkanat gilvvohallet nammaduvvot «Dán jagáš festiválan».

Festiválat Márkomeannu ja Riddu Riđđu lágideigga oktasaš doarjjakonseartta Fovse- sápmelaččaide ja -ákšunlisttaide Riikalávddis Oslos. Dainna konsearttain sáhttiba festiválat nammaduvvot Dán jagáš inspirašuvdnan.

Márkomeannu lea maiddái finalistta Dán jagáš čalbmerávkaleapmi.

Kártadoaimmahat lea ain smiehttamin sáhttet go dohkkehit Oslove

Kártadoaimmahat lea ain guorahallamin sáhttá go Oslove dohkkehuvvot Norgga oaivegávpoga almmolaš sámi namman.

Gieskat lea Kártadoaimmahat mieđihan ahte gielda dattetge lea ožžon formálalaš neavvaga sámi báikenammanevvohagas, nugo báikenammaláhka eaktuda.

Álggos čuoččuhedje ahte gielda ii lean ožžon formálalaš fágalaš rávvagiid Oslove nammii, go ovttajienalaš gávpotstivra dohkkehii nama juovlamánus, muhto leat dál dies rievdadan oainnu.

Dattetge ii leat Kártadoaimmahat vel gearggus dohkkehit Oslove almmolaš gávpot namman. Sii leat eará beliid ges dán áššis guorahallamin.

«Go juo Oslove lea máttasámi namma mii lea válljejuvvon gávpoga námmán olggobealde máttasámi ássanguovllu, de fertejit sii guorahallat rihkku go dát mearrádus báikenammalága goalmmát páragráfa», čállá Kártadoaimmahat gildii.

Oslo gávpotráđis vástidit NRK:ii ahte sii dál vuorddašit ođđa vástádusa Kártadoaimmahagas.

Kártadoaimmahat dat hálddaša Norgga almmolaš báikenammaregistara. Registaris leat Norgga báikenamat mat leat almmolaččat dohkkehuvvon.

Oslo gielda sáddii ođđajagis reivve Kártadoaimmahahkii, gos almmuhedje ahte sii leat mearridan gávpogii sámi nama, Oslove.

Das maŋŋá dat leat gielda ja Kártadoaimmahat čálašan reivviid ovddos maŋos, go Kártadoaimmahaga mielas leat bealit maid ferte čielggadit ovdalgo nama dohkkehit.

Sámi báikenammanevvohaga mielas ii leat heivvolaš Oslove geavahit oaivegávpoga sámi namman. Sii čujuhit earret eará dasa ahte namma ii čuovo máttasámi riektačállima, ja ahte Oslove sáni birra leat unnán gáldut.

Sámi organisašuvnnat Oslos gal oaivvildit ahte Oslove sátni berre dohkkehuvvot, go organisašuvnnat ja ásahusat dál geavahit sáni. Sin mielas gávdnojit maid doarvái čálalaš gáldut Oslove sáni geavaheamis.

Jobber med avklaringer om Oslos samiske navn

Kartverket snur og gir Oslo kommune likevel rett i at de hadde skaffet seg tilrådning fra samisk stedsnavntjeneste, slik loven krever ved vedtak om stedsnavn.

Like før jul vedtok bystyret at byens samiske navn skal være Oslove, en sørsamisk versjon av navnet som er i bruk.

Kartverkets første reaksjon var at navnet ikke var godkjent for offentlig bruk. De mente at det manglet formell tilrådning fra samisk stedsnavntjeneste i saken.

Etter en ny vurdering har da Kartverket endret mening.

Likevel må det flere avklaringer til før Oslove-navnet er godkjent. Kartverket skriver til byrådet at de nå vurderer andre sider av navnevedtaket:

«Siden Oslove er et sørsamisk navn som er vedtatt på en by utenfor samisk område, er det nødvendig å avklare om dette er i tråd med § 3 første ledd i stedsnavnloven, før vi eventuelt klager på vedtaket».

Fra byrådet får NRK opplyst at de avventer brev fra Kartverket.

Arbeidet med å få vedtatt samisk navn på Oslo har pågått over flere år. Oslove-navnet brukes blant annet av en samisk ungdomsorganisasjon.

Stuorra beroštupmi Marakatt-Labba čájáhussii

23.355 olbmo leat juo guovtti vahkus fitnan Nationálamuseas Oslos geahččamin Britta Marakatt-Labba dáiddačájáhusa «Bastilis sákkaldagat».

– Dát lea erenoamáš buorre go diehtit ahte dáiddačájáhus lea leamaš oaidnin láhkai dušše guokte vahku, čilge musea diehtojuohkinráđđeaddi Simen Helsvig.

Buohtastahttin dihte sáhttá namuhit ahte Harriet Backer -čájáhusa gallededje badjelaš 100.000 olbmo, dan golmma mánus go čájáhus lei oaidnin láhkai Nationálamuseas skábman.

Backer lea dál Norgga beakkáneamos govvadáiddár.

– Sullii 40.000 olbmo gallededje Backer čájáhusa vuosttas mánu go čájáhus lei oaidnimis. Dien logu vuođul diehtit maid dalle ahte Marakatt-Labba čájáhus geasuha olu olbmuid, lohká Helsvig.

«Bastilis sákkaldagat» čájáhus lea dán rádjai stuorámus čájáhus, mii lea ráhkaduvvon Britta Marakatt-Labba dáidagiin, ja čájeha earret eará tekstiilla, grafihka, installašuvnnaid ja bácciid su viiddis barggus.

Čájáhusa rámidit dáiddaárvvoštallit ja NRK dáiddaárvvoštalli ii jáhke iežas goassege vajálduhttit Marakatt-Labba čájáhusa. Les på norsk.

Over 23.300 besøkende de første to ukene på Marakatt-Labba utstilling

Loga sámegilli.

Fra åpningen 15. mars til 31. mars har 23.355 personer besøkt Britta Marakatt-Labbas utstilling «Sylkvasse sting» på Nasjonalmuseet i Oslo.

– Dette er svært godt besøkstall for de to første ukene av en utstilling, sier kommunikasjonsrådgiver ved Nasjonalmuseet, Simen Helsvig til NRK.

Til sammenligning var det noe over 100.000 besøkende på Harriet Backer-utstillingen, som ble vist på Nasjonalmuseet fra slutten av september 2023 til midten av januar i år. Backer er en av Norges viktigste malere.

– Det var ca. 40.000 besøkende på Harriet Backer utstillingen den første måneden. Det gir helt klart en pekepinn på hvor stor publikumstiltrekning Marakatt-Labbas utstilling også har, sier han.

Utstillingen har fått gode kritikker, og kunstanmelder for NRK skrev blant annet at «Jeg tror jeg kan love deg at dette er en utstilling du aldri kommer til å glemme».

De siste 50 årene har Britta Marakatt-Labba vært en av Sápmis mest sentrale kunstnere.

Et av hennes mest kjente verk, et 24 meter langt broderi, er også blitt til film.

Utstillingen «Bastilis sákkaldagat – Sylkvasse sting» er den hittil største utstillingen som er laget om hennes kunstnerskap, og vises på Nasjonalmuseet til 25. august 2024.