Hopp til innhold

Dálkeeinnosteaddji: – Sámis šaddá báhkka geassi

Muohta lea ollugiidda leamaš giksin dán dálvvi ja giđa. Geassit sii bessetge báidegerddiid váccašit, jos dálkemearkkat ain doalažit deaivása.

Badestrand med elv og personer i bakgrunn

LIEGGA GEASSI: Sámis dáidet ná beassat geasi navddašit sáttogáttis. Dás oaidnit olbmuid gálašeamin Kárášjogas.

Foto: Anne Biret Holmestrand / NRK

– Go de nohká dat miessemánnu, de gal leat geassemánnu, suoidnemánnu ja borgemánnu liegga, báhkka mánut, lohká Mihkkala Máhte Mihkkal, Mikkel Mathisen Sara.

Son ássá Čuđejogas Guovdageainnus.

Nuorravuođa rájes lea Mihkkal čuvvon dálkki ja dálkemearkkaid.

– Fasttes dálvi

Viidát lea dán giđđadálvvi beaggán man issoras olu muohta lea eanaš sajiin Davvi-Sámis.

Mihkkal ii leat dákkár dálvvi ovdal oaidnán.

Mikkel Mathisen Sara

BEROŠTA DÁLKKIS: Čuđejohkalaš Mikkel Mathisen Sara dovdá dálkemearkkaid ja čuovvu luonddu.

Foto: Nils John Porsanger / NRK

– Gal dát lei oba amas ja imaš, go ná sáhttá maid dálvi leat. Eai leat goit ovdal ná leamaš dákkár fasttes dálvvit. Dat lea nu heittot gal leamaš dát dálvi. Borgá aht' borgá, šuohkiha son.

Sámis dáidet muhtumat leat gullan dološ dajahusa ahte jos dálvit lea olu muohta, de šaddá geassit báhkka.

Mihkkal geavaha dálkedieđuid, maid čavčča rájes lea čohkken, go einnosta báhkka geasi.

– Ná dat lea leamaš dát dálvi, dan mon lean čuvvon mielde. Go čakča álggii, dan rájes juo. Dan mon gal dieđán ahte šaddá vuos galbma giđđa dat miessemánnu. Muhto go de dat jorggiha, de gal šaddet báhkat, lohká son.

Galbma miessemánnu

Gieskat lei Irjánbeaivi, mearkabeaivi, mii maid muitala makkár dálkkit šaddet ovddos guvlui.

Mihkkal maid dárkkui dálkki dan beaivvi.

– Na dat lei goit hui fiinna dálki. Dat lei goit beaivvadat, bivval ja liekkas, čilge Mihkkal.

Dološ dajahusa mielde lohket ahte makkár ­dálki­ dán ­beaivvi lea, de dak­kár dálk­kit ­bi­stet giđa ­miehtá,­ goit­totge sul­lii­ njeal­lje ­vahku.

Muhto Mihkkal maid čuovvu luonddu, ja dulko dange. Danne jáhkkáge goit su lagamus guovlluin Sámis šaddat galbma miessemánu.

– Oainnán dan jahkodagas, movt dat láhtte, ja mainna lágiin dat lea leamaš. Dat gal šaddá hui galbma mánnu dat miessemánnu. Ja šaddet galbma cugŋot. Eai dál leat cugŋot oba leamašge, lohká Mihkkal.

Loga nai: Máhte borggat ja Máhte heajos dálkkit

Dálkedutkis eará dieđut

Dálkedutki Erik Kolstad, guhte bargá Bjerknessenteret dálkkádatdutkanguovddážis, ráhkada veahá guhkibuš dálkedieđuid go daid, maid meteorologat beaivválaččat muitalit.

Erik Kolstad

DÁLKEDUTKI: Erik Kolstad bargá NORCE (Norwegian Research Centre AS) dutkanguovddážis. Son lea maid dálkkádatdutkin Bjerknessenteret-nammasaš ásahusas Bergenis.

Foto: Andreas R. Graven / Pressebilde

Satelihtaid, dutkanfierpmádagaid ja dálkelaboratoriaid vehkiin láve son geahččalit juobe mánu ovddos guvluige einnostit dálkki.

Su mielas lea maid miellagiddevaš gullat maid sámi dálkeeinnosteaddjit muitalit.

Muhto son ii jáhke miessemánu šaddat Sámis aiddo nie čoaska mánnun go Mihkkal dadjá.

– Min dálke-prognosaid mielde ii šatta nu báhkka gal, iige čoaskkisge miessemánus davvin. De in dieđe movt son nie lea gávnnahan, lohká Kolstad.

Geassái gal lea vuos menddo guhkki. Ii ge áiggo árvalit dan birra maidege.

– Miessemánus almmuhat ođđa guhkitáigge dálkedieđu. Dalle dáidit veahá diehtit makkárin geassi šaddá. Dál lea menddo árrat mis dan jearrat, lohká son.

Skirebeassi maid muitala

Dálkeeinnosteaddjit Sámis lávejit maid geahččat gosa skire hukse beasi. Das maid oažžu olmmoš dieđuid boahttevaš dálkki birra.

Mihkkal lea geaidnoguoras oaidnán ođđa skirebeasi gieskat.

– Na dál dat gal lea huksen hui normála láhkai. Ii dat jur muorrageahčái, dat lea gasku dan soagi, lohká son.

Ja diet maid muitala dutnje ahte šaddá báhkka geassi ?

– Juo, dan gal muitala, lohká son.

Son boagusta njálgát go árvalat ahte Sámis de besset dán geasi báidegerddiid váccašit.

– Dan dat gal besset, lohká Mihkkal ja bohkosa.

Skirebeassi, skjærereir, skjurereir

SKIREBEASSI: Man alás skire hukse beasis muitala mo geassi šaddá. Dát beassi lea diibmá govviduvvon.

Foto: Nils John Porsanger / NRK

Korte nyheter

  •  Saksordfører etter høring om fornorskning: - Viktig å få frem nyanser 

    Kontroll- og konstitusjonskomiteen holdt i går kveld en åpen høring om rapporten fra sannhets- og forsoningskommisjonen. Representanter for samer, kvener, skogfinner og norskfinner deltok på høringen.

    Under høringen ble det stilt mange spørsmål for å få en bedre forståelse av det som er sendt inn i skriftlige høringer, sier Svein Harberg (H) som er saksordfører i Kontroll- og konstitusjonskomiteens behandling av rapporten. Han syns det var en veldig fin høring.

    – Der fikk vi flere nyanser fram om hva som er ulikhetene eller uenighetene, og hva de er enige om. Det var verdifullt for oss, sier han.

    Han opplevde at det som ble lagt frem skaper en god spenning mellom de forskjellige meningsytringene. Sametinget vektla litt forskjellige ting, men sto samlet om de store, viktige tingene sier han.

    – Og jeg syns òg vi har fått en annen forståelse av den diskusjonen som til tider har vært mellom de forskjellige kvenske og norskfinske foreningene. På hva det er de er uenige om, og hva de kan være enige om, sier han.

    Han sier også at de skogfinske innteressene, som ble sist presentert hadde en del felles med de kvenske og norsk-finske.

    Svein Harberg
    Foto: Mette Ballovara / NRK
  • Ønsker å sette opp 33 vindturbiner i reindriftsområde

    Loga sámegillii.

    Holmen energi vil sette opp 33 nye vindturbiner i Örnsköldsvik kommune, hvor Vilhelmina norra sameby har vinterbeite. I samebyens område er det flere vindkraftverk, og hvis det kommer en til, så vil det være svært skadelig for reindrifta, mener reindrifsutøver Neila Fjellström.

    – Vi har tilpasset oss så mye allerede, så nå er det slutt. Vi har ingen reserver å gå til noen steder, sier Fjellström.

    – Så er det ikke bare vindkrafta i området. Holmen driver et stort skogbruk i dette området, noe som gjør at arealene våre har vært utnyttet i lang tid. Vi har ikke lenger mulighet til å flytte, sier reindriftsutøver Margret Fjellström.

    Forsvaret, som også bruker arealene, har ikke sagt ja til utbygging av mer vindkraft. Men de sier at det vil ha konsekvenser også for deres drift.

    Det melder SVT Sápmi.

    SVT Sápmi har vært i kontakt med Holmen energi, de ønsker ikke å kommentere saken nå.

  • Háliidit cegget 33 bieggajorri boazodoalloguvlui

    Les på norsk.

    Holmen energi háliida cegget 33 ođđa bieggaturbiinna ruoŧabeale Oorestarei gildii, gos Vilhelmina norra čearus lea dálveguohtun. Čearu guovlluin leat máŋga bieggafápmorusttega, ja jos boahtá okta vel, de dat lea sidjiide stuorra vahát, dadjá boazodoalli Neila Fjellström.

    – Mii leat heivehan iežamet ovdánahttima mielde, nu ahte dát lea min loahppa. Mii leat geavahan visot liigeeatnamiid, dadjá Fjellström.

    – Holmen doaimmaha maid stuorra meahccedoalu guovllus, ja dat mearkkaša ahte min eatnamat leat geavahuvvon guhká, ja mii eat beasa šat sirddašit, muitala boazodoalli Margret Fjellström.

    Suodjalus, mii maid geavaha seamma eatnamiid, eai leat vel mieđihan bieggafápmorusttega huksemii. Muhto dadjet ahte sin doaibma maid boahtá váikkuhuvvot.

    Dan dieđiha SVT Sápmi.

    SVT Sápmi lea váldán oktavuođa Holmen energi:an, muhto sii eai hálit kommenteret ášši dál.