Ávjovárri massá mandáhta Lulli-Norgii

Sámedikki válgajienastuslohku lassána ja dál leat 23 488 olbmo jienastuslogus. Ođđa logut čájehit ahte mandáhtajuohku rievdá boahtte válgaáigodagas, Ávjovári válgabiire massá mandáhta Lulli-Norgga válgabiirii.

Dát bohtet ovdan preassadieđáhusas Sámedikkis.

Áigodagas 2021-2023 lea Sámedikki válgajienastuslohku lassánan 2943 olbmuin, ja geassemánu 30. beaivvi 2023 ledje jienastuslogus 23 488 olbmo.

– Lean duhtavaš go jienastuslohku lassána. Dát čájeha ahte olbmuin lea beroštupmi ja dáhttu searvat sámediggeválgii, dadjá dievasčoahkkinjođiheaddji Tom Sottinen (Bb).

Sámediggái válljejuvvojit 39 áirasa. Buot Sámedikki 39 áirasa galget juogaduvvot válgabiirriide. Galle olbmo leat válgabiirres jienastuslogus geassemánu 30. beaivvi 2023 mearrida áirrasjuogu boahtte sámediggeválggas 2025:s.

Ávjovári válgabiirres leat válgaáigodagas 2021-2025 čieža mandáhta, muhto massá boahtte válgaáigodagas ovtta mandáhta Lulli-Norgga válgabiirii, mas leat guhtta mandáhta dán válgaáigodagas. Ávjovári válgabiirres leat Kárášjoga, Guovdageainnu ja Porsáŋggu gielddat. Geassemánu 30. beaivvi 2023 ledje válgabiirres 3904 olbmo čálihan iežaset jienastuslohkui, mii lea 135 olbmo lassáneapmi jagi 2021 rájes.

Válgaáigodagas 2025-2029 lea Ávjovári válgabiirres guhtta mandáhta ja Lulli-Norgga válgabiirres čieža mandáhta.

Lulli-Norgga válgabiire geassemánu 30. beaivvi 2023 loguid mielde stuorámus válgabiire, go das leat 5268 olbmo jienastuslogus. Lulli-Norgga jienastuslohku lea lassánan 991 olbmuin 2021 rájes.

Lulli-Norgga válgabiirres leat muhtun gielddat Møre ja Romsdal ja Innlandet fylkkain, ja dasto Vestland, Rogaland, Agder, Vestfold ja Telemark, Viken ja Oslo fylkkat.

Davvi-Norgga nuorat bargagohtet sámevaši vuostá

Mannan vahkkoloahpa deaivvadedje Nordlándda, Romssa ja Finnmárkku nuoraid filkkaráđit Kárášjogas.

Ulbmil deaivvademiin lei oahppat sámevaši birra, ja oahppat mo sáhttá hehttet ja bargagoahtit dan vuostá.

– Dát lea rahčamuš man mii buohkat fertet váldit. Muđui eat sáhte bissehit cielaheami, lohká Emilie Biti Jessen. Son lea Noereh jođiheaddji.

Prošeakta sámevaši vuostá jođihuvvo Wergelandsenteris.

– Mii bargat sámevaši vuostá danne go dát lea duođalaš servodathástalus ja demokrahtálaš váttisvuohta, lohká Ingrid Aspelund, gii lea jođiheaddji nuoraidsekšuvnnas Wergelandsenteris.

Aage Solbakk oažžu gonagasa ánsumedállja

80-jahkásaš deatnolaš lea eallinagi bargan ovddidan dihtii sámegiela, kultuvrra ja guovllu historjjá.

1974:s lei Solbakk mielde ásaheamen sámi girjelágádusa. Dan rájes lea son maid čállán sihke oahppogirjjiid, historjjá- ja sohkagirjjiid. Erenomážit lea son áŋgirit guorahallan luossabivddu miehtá Deanu, ja almmuhan sihke dutkamiid ja girjjiid dan birra.

Deanu sátnejođiheaddji Helga Pedersen geige otne Gonagasa ánsomedállja Fanasgiettis.

Kritiker-bálkkašupmi «Birget; Ways to deal, ways to heal» čájáhussii

Elle Sofe Sara, Joar Nango ja Carte Blanche vuite dan nu gohčoduvvon Dansekritikerprisen - maid sii geat árvvoštallet dánsun- ja eará lávdedáiddačájáhusaid geigejit jahkásaččat.

Bálkkašumi ožžot sii «Birget; Ways to deal, ways to heal» čájáhusa ovddas.

Čájáhussii lea earret eará maid sámi komponista Anders Rimpi bidjan jienaid ja musihka.

Diibmá vuittii Elle Sofe Sara seamma bálkkašumi «Vástádus eana» čájálmasa ovddas

«Birget; Ways to deal, ways to heal» čájáhusa fáddá lea dat hástaleaddji gaskavuođat mat dál leat sámiid ja dáža njunuš stivrejeaddjiid gaskka.

Go dáiddárat barge dáinna čájáhusain, de lei Duohtavuođa- ja soabahankommišuvdna gárvemin iežas barggu. Heahkkasáhka servodagas lei maid Alimusrievtti duopmu Fovse-áššis, ja dat vuohki movt ráđđehus lea bargan áššiin maŋŋá go duopmu bođii.

Bálkkašumi geigemis deattuhedje Kritikerlaget árvvoštallit ahte čájáhus earret eará lea duostil, go lahkona váttisvuođaid ođđa vugiin. Seammás dat lea gelddolaš ja ivdnás čájáhussan soabadeami birra.

Kritikerlaget lea searvi mas dáidda-,musihkka-,girjjálašvuođa-, teáhter ja dánsun- ja lávdedáidda árvvoštallit Norggas leat miellahttun.

Dansekritikerpris til forestilling om fornorskningspolitikken

I dag ble det klart at koreograf, regissør, og kunstner Elle Sofe Sara, kunstneren Joar Nango og Carte Blanche får Dansekritikerprisen 2023.

De vinner prisen for forestillinga «Birget- ways to deal, ways to heal».

Carte Blanche er Norges nasjonale kompani for samtidsdans.

Den samiske komponisten Anders Rimpi har stått for forestillingas elektroniske komposisjoner.

Utgangspunktet for stykket er forholdet mellom det norske og det samiske, et forhold som av mange oppleves både komplisert og betent.

Arbeidet med forestillinga skjedde parallelt med innspurten av rapportarbeidet til Sannhets- og forsoningskommisjonen – en rapport som nå foreligger.

Kritikerlagets Seksjon for teater, musikk og dans deler årlig ut en Teaterkritikerpris, en Musikkritikerpris og en Dansekritikerpris.

I begrunnelsen for årets Dansekritikerpris står det (ekstern lenke):

«Kunst kan formidle temaer på en mer umiddelbar, engasjerende og nyansert måte enn politisk debatt, og det er årets vinner av Kritikerprisen for dans et lysende eksempel på. Om forestillinga er det blitt sagt at den er menneskelig og nestekjærlig, at den «tør å nærme seg det vanskelige på en forfriskende måte» og at den er ei «fascinerende, fargesterk forestilling om forsoning»

Dette er andre år på rad Elle Sofe Sara vinner prisen. I fjor mottok hun pris for forestillinga Vástádus Eana.

Nestleder i styret for Carte Blanche, Suzanne Bjørneboe og forestillingens komponist, Anders Rimpi, tok imot prisen på vegne av alle som står bak forestillinga.

– For kompaniet er det stor stas og bli stemt fram av dere kritikere som den største kunstneriske prestasjonen innenfor dans i 2022-2023, med en forestilling som betyr så mye for kompaniet, sa Bjørneboe under overrekkelsen av prisen.

Sara og Nango hadde ikke anledning til komme til Oslo til prisoverrekkelsen.

Elle Sofe Sara hadde følgende hilsen i forbindelse med prisen:

– Det er spesielt å se hvordan forestillinga utvikler seg, og hvordan den på sin måte berører klimaet som er i dag mellom det samiske og norske samfunnet. Det er fortsatt et menneskerettighetsbrudd 712 dager etter høyesterettsdommen.