NRK Sápmi

Oanehaččat

  • Šaddá sáhkku máksit

    Badjel 20-jahkásaš almmái lea ožžon 15.000 kruvdnosaš sáhkku,

    maŋŋil go son mátketelefovnnain filbmii guokte vuolleahkásačča go leigga seksuálalaččat ovttastallamin.

    Almmái sáddii filmma earáide, ja sivahallaneiseváldi oaivvildit albmá dán dihte lea juohkán

    seksuáliserejuvvon mánáidgovaid, čállá Nordland áviisa.

  • Váldán vuhtii moaitámušaid

    Oljo- ja energiijadepartemeanta lea odne váldán vuhtii moaitámušaid mat leat boahtán

    Norgga čázádat- ja energiijadirektoráhtii Fálesrášša bieggafápmorusttega doaibmalobi oktavuođas.

    Aurora Vindkraft Asa doaibmalobiohcan lea departemeanta loahpaloahpalaččat hilgon.

    Aurora Vindkraft As oaččui ođđajagimánus 2013:s doaibmalobi NVE:s hukset ja doaimmahit bieggafápmorusttega Fálesráššas Fálesnuoris.

    Doaibmalohpemearrádus váidaluvvui,

    ja dán guvlui gullevaš boazodoalloorohat lei okta, guhte váidalii.

NETT-TV

Nyheter på samisk
I 1898 drog en gruppe samer fra Finnmark til Alaska for å lære inuittene tamreindrift. Med 500 reinsdyr om bord på båten satte 100 samer kursen over Atlanterhavet til Alaskas villmark. ''Hva skjedde med dem og deres etterkommere?'' spør dagens unge samer som forsøker å finne sine røtter og slektninger i Alaska. Programmet er ved Johs. Kalvemo.
Nostalgi når du vil! Gjensyn med NRK-historie.
Møte med samiske etterkommere i Amerika. Da gull- og reindriftseventyret var over i Alaska, flyttet mange av samene til Seattle-området. I den nordiske koloni, landsbyen Paulsbo like utenfor Seattle, startet de blant annet med kyllingfarmvirksomhet. I den senere tid har samiske etterkommere begynt å
oppsøke sine samiske røtter i Finnmark. Ved Johs. Kalvemo.
Nostalgi når du vil! Gjensyn med NRK-historie.

Radio ođđasat

Bakrunnsbild programspiller

Radio

Sii aigot eanet riikaidgaskkasas algoalbmogiid ovddas algit bargat. Gullat maid ahte sii leat ozzon dassearvobalkkasumi.
Otna Dáppe Dál saddagis muittasat mo lei dalle go Guovdageainnus bohte nuorat Karasjoga joatkkaskuvlii 1970 ja 1980 logus. Gullat maiddai sami boahkkanarbevieruid birra. Amund Johnskareng lea dan vahkku guoimmuheadji, beassat gullat boares lavlagiid sus. Sami musihkka ja luodit maid gullojit.
Juovllaid áigge lea baha ribahit stunzet ja nu oazzut dielkkuid biktasiidda, muhto dán sáddagis gulat smávva rávvagiid dahje kjerringrådaid ahte movt jávkadat dielkkuid. Gulat maid ahte alla vuordamusat lagas birrasis dagahit ahte ollu joatkaskuvlla oahppit buohccajit ja dan dihte ja fertejit oazzut psyhkalas veahkii.