Hopp til innhold

#Doarváidál kampánja sámevaši vuostá

Romssa valáštallansearvi, Romssa suohkan ja sámi biras leat njunnošis dán kampánnjas. Ann-Marie Dorph, gii vásihii cielaheami busses, lea ilus dan dihte.

Ann-Marie Dorph

VÁSIHAN VAŠI MÁŊGII: Ann-Maarie Dorph muitala ahte son lea vásihan sámevaši máŋgii ja ahte dat ii šat váivvit su.

Foto: Johan Ánte Utsi / NRK

Son vásihii cielahuvvot go sámástii busses Romssas. Vuorrasat nisu bissehii su ja dajai ahte sámegiella ii gula gosage, ii goit bussii.

Nieidda eadni čálii dáhpáhusa birra sosiála mediai, mii fievrridii ášši gitta kulturministarii Abid Rajai.

Leat suorggahahtti dáhpáhusat, mat muitaluvvojit go gažaldat sámevaši birra vuohon šaddá digaštallanfáddán.

Ann-Marie Dorph oaivvilda ahte sámevašši lea šaddan nu dábálažžan Romssas ahte olbmot leat hárjánan dasa.

– Mun gal dušše hárbmen hirbmadit. In lean gal vuordimin ahte diet galggai geavvat, muhto in mun hirpmahuvvange.

– Die lea dušše juoga mii geavvá sápmelaččaide Romssas, dadjá Dorph.

NRK Facebook-siidduin bohtet ovdan dáhpáhusat nu go nissona guovtto vásáhus go amas olbmot bohte lusa iskat sudno go leigga gávttiin čiŋadan eahkes. Muitaluvvojit roavva cielaheamit, bilkideamit, leaikkat, mat sordet ja eará seksuálalaš vealaheamit hámi dáfus.

Muitaluvvo maid sámi mánáid birra, geat leat šaddan gierdat cápmahallat eará mánáide čájehan dihte ahte sápmelaččat gal maid girdet.

Internationála gávpogis galgá leahkit sadji sámiide

Romsa lea nammadan iežas internationála gávpogin ja suohkanin, ja lea maid gávpot Norggas gos ásset eanemus sápmelaččat.

2011 ozai Romssa suohkan šaddat oassin sámegiellaguvlui. Ohcamuša gesii ođđa gávpotráđđi ruovttoluotta válggaid maŋŋel seamma čavčča.

Gaskavahku iđitbeaivvi čoahkkanedje eanaš Romssa bellodagaid áirasat ráđđevissui čájehan dihtii doarjaga cealkámuššii ahte eai dohkket sámevaši.

Tromsø

INTERNATIONÁLA GÁVPOT: Romssa lea internationála gávpot gos orrot eanemus sápmelaččat Norggas.

Foto: Robert Greiner/NRK

Doppe lei maid sámi biras oidnosis,ja maiddái Romssa valáštallansearvi TIL.

Dát lea Dorpha mielas positiivvalaš, muhto son eahpida ahte kampánja olaha rivttes ahkejoavkku.

– Mu mielas lea dát hirbmat buorre, dát lea gávpogis ráhkadan lihkadusa, man olis mii bargagoahtit váttisvuođaiguin. Muhto mu mielas lea dehálaš ahte dát olaha joatkkaskuvllaid, go sii han leat dat boahttevaš buolva. In leat áibbas sihkar dahká go kampánja dan, dadjá son.

– Lehket rámis

TIL spábbačiekči Tom Høgli, gii lea maid čiekčan sámeriikkajoavkkus, dadjá ahte lávvordaga dáhpáhus lea dehálaš muittuhus ahte miellaguoddobargguin ferte bargat birra jagi.

Video Tom Høgli overrasker sin gode venn

LEHKET RÁMIS: Tom Høgli oaivvilda ahte lea dehálaš leahkit rámis sámevuođa dihte.

Foto: Nyhetsspiller

– Lea issoras ahte muhtimat eai galgga dovdat iežaset oadjebassan ja oassin Romssa liegga servodagas. Mii fertet bissehit givssideami, rasismma ja cielaheami.

Son dadjá ahte TIL dieđusge lea mielde bisseheame dákkár áššiid

– TIL lea stuorra valáštallansearvi, mas leat olu čiekčit ja stuorra fuolla. Mis bohtet álo leat čiekčit, geain lea sámi duogáš. Dainna galget sii leahkit rámis, ja dainna galgat mii maid leat rámis. Lea dehálaš ahte dát rápmi čuovvu mielde olggobeallái Alfheim stádiona maiddai, dadjá son.

Nanu searvevuohta

NSR jođiheaddji Runar Myrnes Balto lea hirbmat duđavaš dáinna govda searvevuođain sámevaši vuostá.

Opprop mot samehets i Tromsø

Ovtta oaivlis: Suohkan, valáštallansearvi ja sámi organisašuvnnat leat mannan oktii hávkadit sámevaši.

Foto: Marita Andersen / NRK

– Mii ávžžuhat gávpoga searvat cealkámuššii. Sáhttet doarjut kampánja Facebookas ja válljet profiilagova, mas čuožžu dál lea doarvái. Dainna čájeha ahte mii doarjut sin, geat leat vásihan cielaheami. Leat erenoamážit nuorra sámit, geat vásihit dákkár givssideami menddo dávjá.

Myrnes Balto lea ovtta oaivilis singuin, geat dadjet ahte gávpogis leat šaddan heajos dábit, mat dagahit ahte sámit vásihit vaši ja givssideami.

– Mun goit jurddašan nu ahte nu guhká go dát lea váttisvuohta, mii ii goassege noga, de lea mis kulturváttisvuohta mii báidná, ja dan fertet maid váldit duođalažžan.

Ođasmahttet ovttasbarggu

Romssa gieldda sátnejođiheaddji Gunnar Wilhelmsen dadjá ahte lea dehálaš nannosit vuosttaldit buotlágan sámevaši. Dát čájeha de mii lea ja mii ii leat dohkálaš.

Gunnar Wilhelmsen, ordfører i Tromsø

ČÁJEHEHKET FUOLA: Romssa sátnejođiheaddji Gunnar Wilhelmsen sávvá ahte olbmot čájehit fuola sámiide.

Foto: Fabian Ubeda/NRK

Wilhelmsen ii loga iežas jáhkkit sámevaši nohkat dása ja danin leage Romssa suohkan ođasmahttán šiehtadusa Sámedikkiin. Sámevašši šaddá dieđusge lunddolaš fáddán viidáseappot.

– Miellaguoddobargu lea bissovaš proseassa. Sávan ahte dát olaha olbmuid ja sii válddášedje dán duođalažžan ja čájehit fuola, dadjá son.

Balaha sevdnjesloguid

Romssa sámiid studeantasearvvi jođiheaddji Ingrid Sundberg muitala ahte sii barget garrasit ráhkadit oadjebas báikkiid, gos nuorra sámit sáhttet deaivvadit ja eai dárbbaš vásihit cielaheami.

Samisk studentforening leder og nestleder

NAVDÁ SEVDNJESLOGUID: Romssa sámiid studeantasearvvi jođiheaddji Ingrid Sundberg navdá ahte leat ollu sevdnjeslogut dán áššis.

Foto: Mariela Idivuoma / NRK

– Vaikko mis leat ollu dákkár báikkit, de ii leat dain ávki go dákkár dáhpáhusat gevvet, dadjá son.

Sundberg čilge ahte nuorra sámiid biras lea nanus ja buorre, muhto jáhkká ahte olusat vásihit vaši, muhto eai muital.

– Lea buorre leahkit sápmelaš Romssas, ja dan oaivvildit olusat, muhto dákkár dáhpáhusat maid váikkuhit ollu. Olusat eai muital vaši ja easka dál leat hupmagoahtán vásáhusaideaset birra, dadjá son.

Romssa sámiid studeantasearvi hásttuha dál eará studeantaservviid maid searvat kampánjii ja čájehit ahte eai dohkket sámevaši.

Korte nyheter

  • Sámediggi addá válddi váidit stáhta

    Les på norsk.

    Eanetlohku Sámedikkis addá válddi sámediggeráđđái váidit stáhta Muolkkuid elektrifiserema dihte.

    Nordkalottfolket ja Bargiidbellodat (Bb), jienastedje vuostá dasa ahte Sámediggi galgá sáhttit váidit stáhta.

    – Lea áibbas boastut go našuvnnalaš álbmotválljejuvvon orgána vuolggaha diggeášši iežas vuostá juoga láhkai, lohká Bb parlamentáralaš jođiheaddji Sámedikkis, Ronny Wilhelmsen.

    Sámediggepresideanta Silje Karine Muotka celkkii miessemánus ahte Muolkkut-mearrádus ii leat gustovaš, ja danin árvvoštallá cegget ášši stáhta vuostá.

    – Lea stuorra ášši mii buvttiha midjiide hui ollu hástalusaid areáladuohtademiid dáfus. Dat mielddisbuktá maiddái ollu eahpesihkarvuođa. Ii leat eará vuohki bissehit ášši, dajai Muotka dalle.

    Silje Karine Muotka har Sametinget bak seg

    Sametingspresidenten får fullmakt til å saksøke staten

    Sametinget mener regjeringa har brutt loven i Melkøya-saken. Nå kan de saksøke staten for første gang.

  • Ville avvise saken om Melkøya-søksmål

    15 av 36 representanter stemte for å avvise saken om Melkøya-søksmål mot staten på Sametinget i dag.

    Dermed ble det et flertall for at plenum skal behandle og debattere om Sametingsrådet skal få fullmakt for å vurdere søksmål mot staten i Melkøya-saken.

    Nordkalottfolket foreslo å avvise saken og fikk støtte fra representanter fra Arbeiderpartiet.

    – Nordkalottfolket er i mot elektrifisering av Melkøya. Men vi lever godt med å være politisk uenig med Regjeringen. For oss er det totalt uaktult å gå til sak for å få stoppet Regjeringens politiske visjoner og ambisjoner, sa Vibeke Larsen (Nkf).

    Samtidig understreker Larsen at Sametingsrådet ikke trenger fullmakt fra plenum til å vurdere søksmål mot staten. Rådet kan saksforberede en sak til plenum hvor den juridiske vurderingen inngår, og da be om fullmakt fra plenum.

    – Vi kan ikke se at det nå er sannsynliggjort brudd på lover som gir grunnlag for rettslig skritt mot regjeringen, sier Larsen.

    Ronny Wilhelmsen fra Arbeiderpartiet støtter Nordkalottfolket i at Sametingsrådet fritt kan vurdere om det er grunnlag for å gå til søksmål mot staten, så komme tilbake til plenum med det grunnlaget.

    NSRs parlamentarisk leder, Beaska Niillas, understreker fra talerstolen at søksmålet er grunnlagt på lovbrudd og ikke uenighet i politiske ambisjoner:

    – Her det snakk om lovbrudd og saksbehandlingsfeil. Det er på det grunnlaget Sametinget skal vurdere søksmål, sa Beaska Niillas og ber partiene om å støtte forslaget om å vurdere søksmål mot staten.

    – Det er lovbrudd at Sametinget ikke ble konsultert, som staten har plikt til etter Sameloven. I tillegg er det lovbrudd på grunnlag av petroleumsloven og plan- og bygningsloven.

    Vibeke Larsen på talerstolen i plenumssalen på Sametinget.
    Foto: Håkon Mudenia / NRK
  • Bymuseet i Bodø åpnes som Bådåddjo/Buvvda Musiedja 2024 med samisk kultur og kunst i fokus

    Onsdag 19. juni åpner Bymuseet i Bodø igjen etter en omfattende renoveringsprosess, og da i ny drakt som Bådåddjo/Buvvda Musiedja 2024. Konseptet lanseres i samarbeid med Árran julevsáme guovdásj spesielt for kulturhovedstadsåret.

    Utstillingene du kan oppleve fra og med åpningsdagen er «Å gi den rette form» av over 50 ulike samiske utøvere fra hele Sámeednam (Norge, Sverige, Finland og Russland), som presenterer ulike teknikker, «Håndverksbiennalen 2024» av et utvalg av håndverkere utvalgt av juryen fra Norges Husflidslag og «Bååstede - en tilbakeføring av pitesamiske gjenstander», som er gjenstander knyttet til duodje/håndverkstradisjon og kystsamisk tilpasning og er tilbakeført fra Norsk Folkemuseum til Árran. Utstillingen viser gjenstander med tilknytning til det pitesamiske området i Salten.

    I tillegg åpnet «Girjegumpi» (fra samisk girji, som betyr bok og gumpi, som betyr mobil liten bygning) utenfor museet i vår, av kunstneren Joar Nango og partnere.

    Utstillinger som åpner utover høsten er «Sápmi Triennale», «Skakke Folkedrakter», «Brudekroner og sølvkrager fra Sápmi», «RUOKTOT - Tilbakeføring av samiske trommer» og «Sammenhenger (context)».

    Nordlandsmuseet
    Foto: Øystein Nygård