NRK Meny
Normal

Klemet K. Klemetsen – 2. kandidat for Árja i Ávjovári valgkrets

NRK Sápmi og Ávvir har bedt om at listetoppene i hvert parti, som stiller til sametingsvalget 2017, svarer på noen spørsmål om seg selv. Her er én av kandidatene:

Valgkrets/válgabiire: Ávjovárri
Parti/bellodat: Árja
Navn/namma: Klemet K. Klemetsen
Alder/ahki: 61
Sivilstand/siviiladilli: Ugift. Náitalkeahtes.

Interesser

Hvilke hobbyer har du?

Data og media.

Hva er det største du har opplevd i livet?

Å bli pappa.

Hva gjør du når du skal koble av?

Pusler hjemme i vakre Ávži.

Hvem er ditt største forbilde og hvorfor?

Vet ikke, har ikke noen spesielle.

Jobb og studier

Politiutdanning, jobber som lensmann.

Morsmål/språk

Samisk

Politisk bakgrunn

Vært Venstremedlem siden omkring 1986 til 2017. Pr. tiden 3.periode på Finnmarks fylkesting for venstre, men nå som uavhengig. Til Sametingsvalget så har jeg vært 10 år på fylkestinget.

Hjertesaker

Hvilke saker vil du fokusere på?

Saker som definintivt fremstår som urettferdig og ikke gagner alle i vårt samfunn. F.eks. mangler det lovfestet rett til tradisjonell utmarksbruk, jakt, fiske, fangst m.v. Kort og godt lover og bestemmelser som faller ugunstig for samene.

Hva mener du er den største utfordringen sametinget må løse i kommende periode?

Jeg vil tro at sametinget må fremstå som tydelig rettferdig, at alle sammen ser og føler at de blir tatt hensat de blir tatt hensn til.

Forklar hvorfor/hvorfor ikke mineral- og gruvebedrifter skal få lov til å opprette og starte med drift i samiske områder?

Pr.idag strides det om skadeverkning av et sånt drift, og før omfanget av evt. skadevirkning er endelig klarlagt og konstatert, så vil jeg ikke gamble på det. Da er det mer fornuftig å tenke seg om flere ganger, før man går med på slkt i fremtiden.

Forklar om du syns at dagens reindriftspolitikk fungerer eller ikke. Hva blir den viktigste saken i forhold til reindriftspolitikken i kommende periode?

Det vanskelig å gi ensidig og konsist svar på det, da det er stort og omfattende. Men jeg tror det er mer fornuftig at sametinget skal ha større innflytelse på reindrifta.

Jordbruk, hva kan Sametinget bidra med til å sikre at unge kan fortsette med/ etablere seg i næringen?

Sametinget må opprette ordninger som stimulerer unge til å satse på landbruket. Det kan være støtteordninger, utviklingstiltak som gjør landbruket mer attraktivt enne det synes å være idag.

Hva er den største utfordringen fiskerinæringen står overfor i Sápmi? Hvordan kan sametinget bidra til at også de mindre utøverne kan livnære seg med fiske?

Usikker, mulig at vern om fjordfiskere er viktig.

De samiske språk, hvordan bør sametinget tilrettelegge for at de styrkes i kommende periode?

Aktivt bruke språket i alle sammenhenger.

Hvilke nye arbeidsplasser er viktige å satse på i kommende periode?

Primærnæringen er alltid viktige. Det er noe som finnes i hele sápmi og da er det viktig å jobbe med de.

Hvilken sak har berørt deg mest hittil og hvorfor?

Ikke noe spesielle, men alle saker som berører den enkeltes hverdag er viktig for meg.

Sámegillii:

Beroštumit

Makkár astoáigedoaimmat leat dus?
Dihtor ja media.

Mii lea dat stuorámus maid leat vásihan eallimis?
Šaddat áhččin.

Maid dagat go áiggut vuoiŋŋastit?
Buđaldan ruovttus dan čáppa Ávžžis.

Gii lea du stuorámus ovdagovva ja manne?
In dieđe, ii leat oktage earenoamáš.

Bargu ja oahppu

Maid don barggat dál ja makkár barggut leat dus ovdal leamašan? Makkár oahppu lea dus?

Politiijaoahppu, barggan leansmánnin.

Eatnigiella/giella

Sámegiella

Politihkkalaš duogáš

Guđiid bellodagaid leat don ovddastan? Leat go leamašan sámediggeáirras?

Lean leamaš Gurutmiellahttun birrasii 1986 rájes 2017 rádjái. Dál goalmmát áigodagas Finnmárkku fylkadikkis Gurutbellodaga ovddas, muhto dál dego sorjjasmeahttun. Sámediggeválggaide lean mun leamaš 10 jagi fylkadikkis.

Váibmoáššit

Makkár áššiide áiggut bidjat fokusa?
Áššit mat orrot vuoigatmeahttumat ja eai ávkkut buohkaid servodagas. Ovdamearkka dihte váilu nannejuvvon riekti árbevirolaš meahcásteapmái, bivdui, guolásteapmái ja bivdobohtosiidda. Oanehaččat daddjon lágat ja mearrádusat mat leat eahpeoiddolažžan sápmelaččaide.

Mii lea du mielas eanemus hástaleaddjin maid Sámediggi ferte čoavdit čuovvovaš áigodagas?
Mun doaivvun ahte Sámediggi ferte ovdanbuktojuvvot čielgasit vuoiggalažžan, ja buohkat galget oaidnit ja dovdat ahte vuhtii váldet sin.

Čilge manne/manne eai galggaše minerála- ja ruvkefitnodagat oažžut lobi ásahit ja álggahit doaimmaid sámi guovlluin?
Otná beaivvi nákkáhallo vahátváikkuhusa birra diekkár doaimmas, ja ovdal go viidodat vejolaš vahátváikkuhusas lea čielggaduvvon ja konstaterejuvvon, de mun in áiggo áŋgiruššat dien áššis. De lea eambbo jierpmálaš jurdilit máŋgii, ovdal go miehtá diekkáriidda boahtteáiggis.

Čilge doaibmá go dálá boazodoallopolitihkka vai ii. Mii šaddá deháleamos ášši mii guoská boazodollui čuovvovaš áigodagas?

Lea váttis addit ovttabealat ja čoahkku vástádusa diesa, go lea stuoris ja viiddis. Muhto mun jáhkán ahte buot jierpmáleamos lea ahte Sámedikkis lea stuorát váikkuheapmi boazodollui.

Eanandoallu, maid sáhttá Sámediggi dahkat sihkkarastin dihte ahte nuorat sáhttet joatkit ealáhusas / álgit ealáhussii?

Sámediggi ferte ásahit ortnegiid mat arvvosmahttet nuoraid álgit eanandoaluin. Dat sáhttet leat doarjjaortnegat, ovdánahttindoaimmat mat dagahit eanandoalu eambbo bivnnuhin go dál orru leamen.

Mii lea dat stuorámus hástalus guolástusealáhusas Sámis? Maid sáhttá Sámediggi dahkat nu ahte dat unnimus doalut maid sáhttet birgejumi viežžat guolásteamis?

Lean veaháš eahpesihkar, vejolaččat lea suddjet vuotnaguolásteddjiid dehálaš. Sámediggi sáhttá váikkuhit ahte sii geain lea unnit doaibma maid sáhttet eallit guolástemiin jus ásahit ortnegiid mat veahkehit sin, nu go doarjjaortnegat, ovdánahttindoaimmat mat dagahit ahte lea vejolaš eallit guolástemiin.

Sámegielat, movt berre Sámediggi láhčit dili nu ahte nannejuvvojit čuovvovaš áigodagas?

Aktiivvalaččat geavahit sámegiela buot čanastagain.

Makkár ođđa bargosajiid lea dehálaš vuoruhit čuovvovaš áigodagas

Vuođđoealáhusat leat dehálaččat. Dat gávdnojit miehtá Sámi ja danin lea dehálaš bargat daiguin.

Guhte ášši lea čuohcan dutnje eanemusat ja manne?

Ii makkár ge earenoamáš, muhto buot áššit mat guoskkahit eaŋkilolbmuid árgabeaivvi leat dehálaččat munnje.