Hopp til innhold

Daelie paave Canadan gåajkoe fealede edtja  gaatelassjedh

Mubpien våhkoen paave edtja Canadasse mïnnedh edtja rantandahkojde gaatelassjedh mejtie aalkoeåålmege katolihken internaateskuvline dååjri.

UNNSKYLDNING PAV
Foto: Vatican News

Les på norsk

– Manne edtjem pilgrimefeelemisnie mïnnedh juktie böötedh jïh bueriedidh, Jupmelen aarmojne. Manne håkesjem dïhte maahta likteme- jïh jealajehtemefealadimmine viehkiehtidh, mij joe lea aalkeme, paave sov aejlegerohkelassen minngiegietjesne jeehti Vatikanesne.

Pave Frans taler på Petersplassen
Foto: ALBERTO PIZZOLI / AFP

Ov-mïerhkeldh kroepth

Dæjman gellie ov-mïerhkeldh kroepth byjrehtallin båeries internaateskuvlen bïjre British Columbijesne. Doh jeenjemes dejstie lin maanijste.

BBC tjaala, ovrehte 150.000 maanah mah dagkerh skuvline veedtsin bïjre jarkan Canadasne jaepiej 1863-1996.

Dah sijjen hïejmijste vaaltasovvin akten öörnegen gaahvtan mij lij akte vuekie byjjesfaamoen pryövenasseste almetjidie assimileeredh.

Les også: Utsatt for grove overgrep – nå får urfolksfamiliene milliarderstatning

Brandon Indian Residential School i Canada i 1940.
Brandon Indian Residential School i Canada i 1940.

Kulturelle åålmegebuvveme

Jaepien 2008 Canadan staateministeere Steven Harper gaajhkesidie gaatelassji mejtie staate lij trumhpiestamme internaateskuvlesne vaedtsedh, jïh akte saetniesvoete- jïh liktemekommisjovne tseegkesovvi.

Jaepien 2015 kommisjovne sov reektehtsem åehpiedehti jïh jeehti dïhte mij internaateskuvline sjugniehtovvi lij «kulturelle åålmegebuvveme».

Les også: – Det var et kulturelt folkemord

Canada religiøs skole
Canada religiøs skole

Ïeskeres gaavnoeh

Kommisjovnen åvtehken mietie, Murry Sinclair, dle maanah dan noere goh 3 jaepien båeries sijjen eejhtegijstie vaaltasovvin jïh skuvlide seedtesovvin gellie tåvsenh kilomeeterh sijjen hïejmijste.

Kommisjovne aaj gaavneme dah idtjin åadtjoeh sijjen fuelkiem, gïelem jih kultuvrem dååjredh. Lohkehtæjjah jïh rektovrh aaj jeejnesh dejstie maanijste daaresjamme dovne fysiske jïh seksuelle.

Aervede gellie tåvsenh maanah leah sealadamme skïemtjelassi, nielkien jïh hoksevaanoen gaavhtan. Minngemes jaepien medtie 13.000 ov-mïerehkeldh kroepth gaavneme internaateskuvli lïhke.

Folk minnes barna som aldri vendte hjem etter at de døde på internatskole i Canada
Foto: Justin Tang / AP

– Naakenh leah gijhteles, naakenh tuhtjieh daate joekoen vihkeles, joekoen dah mah leah katolihkh. Naan almetjiidie ij leah saaht guktie hijven goh. Dah tuhtjieh daate teaterinie domtoe, jïh daate ajve lusten gaavhtan dorjesåvva jïh ij naan tjïelke effektem vedtieh, Kisha Supernant, professovre antropologijesne Sveriges Radio jeahta.

Les også: Det var ulovlig å være Agnete

Agnete Lorås
Agnete Lorås

Korte nyheter

  • Forventer ikke mer til sametinget

    Nordkalottfolket har ingen forventninger til at Sametinget vil få økte midler over statsbudsjettet for neste år.

    – Regjeringa har avlyst Hurdalsplattformen og alle lovnader der, vi har energikrise, og Europa er i en krigsøkonomi, og mange vil få det kjempetøft fremover, derfor forventer jeg ikke økning neste år, sier Toril Bakken Kåven, parlamentarisk leder for Nordkalottfolket på Sametinget. Om det skulle komme en økning så tar Toril Bakken Kåven det som en stor seier.

    – Det viktigste man kan gjøre for det samiske samfunn nå, er å bygge opp forsvaret i nord, kutte ut elektrifisering av Melkøya og sikre oss stabile priser på strøm og drivstoff fremover, som kan avhjelpe alles økonomi, skriver Bakken Kåven i en e-post til NRK.

    Parlamentarisk leder for Nordkalottfolket mener de kan gjøre mye internt med budsjett på sametinget.

    – Vi bruker altfor mye penger på oss selv og har sprengt plenumsbudsjettene med svært ineffektive møter, det kommer vi til å gi innspill til, uavhengig av hva som kommer fra regjeringen. Toril Bakken Kåven mener måtehold er en dyd man bør bli flinkere på alle sammen, nå når vi vet at tidene er vanskelige.

    Toril Bakken Kåven
    Foto: Nils-John Porsanger / NRK
  • Elle Sofe Sara vuittii Kritiker-bálkkašumi

    Sámi koreográfa Elle Sofe Sara oaččui Kritikerprisen 2022 dansun-bálkkašumi. Son vuittii bálkkašumi bihttán «Vástadus eana – The answer is land». Bálkkašupmi juhkkojuvvui Oslos ja lea «norsk kritikerlag» geat juhket bálkkašumi.

    Jury árvvoštallamis deattuhit ahte bihttáin nákce Sara ja su mielbargit bihttás čájehit olbmuid gullevašvuođa ja sajádaga servvodagas. Dánsuma bokte govviduvvo movt olmmoš ge sáhttá vásihit ahte massá oadjebasvuođa eallimis ja maid movt olmmoš ohcala gullevašvuođa eallimis.

    Dát dovddut leat erenoamáš áigeguovdilat vel dán váttis áiggis máilmmis, deattuvvui bálkkašumi geigemis.

    – Lea stuorra gudni oažžut bálkkašumi ja son juogada dan buohkain geat leat bargan bihttáin, logai Elle Sofe Sara.

    Son lohká iežas leat giitevaš go son eallá dakkár guovllus máilmmis gos lea friddjavuohta ja gos son dáidagiin beassá dákkár dovdduid čájehit.

    Elle Sofe Sara lea maid giitevaš go oaidná ahte dáidda mearkkaša olu olbmuide, erenoamážit dán váttis dilis mii lea dál.

    Vuoitu lea dáiddá maid Tom Gundersen lea ráhkadan.

    Elle Sofe Sara
    Foto: Mette Ballovara / NRK
  • Olu sámegielladoaimmat Suorttáin

    Suorttáin, Nordlánddas lea Bárru giellabáikkis olu doaimmat dán čavčča ja skábma. Dáppe besset Luofoahta ja Viestterállasa sámi deaivvadit ja oahpahallat hállat sámegiela, seammás go doddjojit. Mánáide lea maid stohkan ja sámegiel eahkedat.

    – Gáfestallan lea duorastagaid gos sii geat beroštit sámegielas deaivvadit. Sis lea maid duddjon, sálbmaeahket, filbmaklubba nuoraide ja stoahkan eahkedat mánáide, muitala Anne Pedersen, Báru prošeaktajođiheaddji.

    Anne Pedersen, prosjektleder i Bárru
    Foto: Mathis / Eira