Valgkrets/válgabiire: Nordre valgkrets. Davveguovllu válgabiire.
Parti/bellodat: NSR
Navn/namma: Nils Mikkelsen Utsi
Alder/ahki: 52
Sivilstand/siviiladilli: Gift. Náitalan.
Interesser
Hvilke hobbyer har du?
Jakt og fiske.
Hva er det største du har opplevd i livet?
Det var vel å bli far, tenker jeg.
Hva gjør du når du skal koble av?
I naturen finner jeg mye ro.
Hvem er ditt største forbilde og hvorfor?
Sikkert mange, men kan nevne i korhet Nelson Mandela og dr. Martin Luther King. De hadde stor samfunnsengasjement i forhold til minoritetsspørsmål og diskrimering.
Jobb og studier
Er reindriftsutøver. Har i dag advokatvirksomhet med spesialfag samerett, herunder reindriftsrett. Har tidligere erfaring som leder for reinbeitedistrikt 22 – Fiettar og leder for reinbeotedistrikt 30C - Østre sone.
Har fagbrev i reindrift, Natur- miljø- og samfunnsfag + Samisk fra høgskolen i Kautokeino og master i rettsvitenskap fra UiT.
Morsmål/språk
Kan både samisk og norsk.
Politisk bakgrunn
Har vært medlem i NSR i ca 10 år. Har i senere tid engasjert meg i samepolitikken, men ikke vært innvalgt på sametinget.
Hjertesaker
Hvilke saker vil du fokusere på?
Jeg driver med reindrift i reinbeitedistrikt 22, som et av de distriktene i reindriftsnorge som har store problemer/utfordringer med store arealinngrep.
Min fokus er vern av grunnlaget for at samisk næringsutøvelser skal bestå.
Hva mener du er den største utfordringen sametinget må løse i kommende periode?
Reguleringer og overtetablering av ulike tiltak til hinder for samisk næringsutøvelse er de største utfordringene i dag. Sametinget må fremtvinge debatt om vern av forutsetninger for skape forutsigbarhet og trygge rammer for at samisk næringsutøvelser består og kan utvikle seg.
Det må også jobbes med at det skjer reelle konsultasjoner mellom tiltakshaver og den inngrepet retter seg mot.
Forklar hvorfor/hvorfor ikke mineral- og gruvebedrifter skal få lov til å opprette og starte med drift i samiske områder?
Gruvevirksomhet, især dagbrudd innebærer store inngrep og lager sår i en ellers sårbar natur. All inngrep er ødeleggende, herunder også gruvevirksomhet, noe som fort kan føre til at livsgrunnlaget for samisk forsvinner. Når arealinngrep alene er begrunnet utfra en bedriftsøkonomisk tankegang, så glemmes fort at de folkerettslige forpliktelsene som den norske stat har forpliktet seg til.
Ser ingen problem at gruvevirksomheter opprettes der disse ikke er til ulempe eller skade.
Forklar om du syns at dagens reindriftspolitikk fungerer eller ikke. Hva blir den viktigste saken i forhold til reindriftspolitikken i kommende periode?
Reindriftspolitikken fungerer ikke i dag. Det er stor avstand mellom reindriftsutøvere og Fylkesmannen, især Landbruksdirektoratet/Mat- og Landbruksdepartementet.
En viktig sak i fremtiden er å skape tillit mellom de som skal forvalte reindrifta og reindrifta. Andre viktige saker er rovviltforvaltningen i Norge, der det helt klart må være balanse mellom økonomi og de tap som reindrifta/sauenæringen utsetter for.
Siidandel i reindriftsloven har utspilt sin rolle, og må ut av lovverket, da den er til hinder for at ungdom kan etablere seg i reindrifta. Likeldes den uheldige omstendighet at leder for siidaandelen gjøres ansvarlig for uregelmessigheter som medlemmer i en siidaandel står bak.
Den kollektive avstraffelsen må avvikles i loven, noe som må gjelde både når det dreier seg om reintallsreduksjon og i de rene tilfeller der uregelmessigheter forekommer av enkelte.
Arealvernet til reindrifta er betraktelig svkket i reindriftsloven, noe som må styrkes i loven.
For å gjøre generasjonskifter lettere så bør også vurderes en aldersgrense i reindrifta. I dag utestenges ungdom ved at etablerte reindriftsutøvere kan beholde siidaandelen langt uti alderdommen.
Jordbruk, hva kan Sametinget bidra med til å sikre at unge kan fortsette med/ etablere seg i næringen?
Sametinget kan fremme tiltak som etableringstilskudd, rente og avdragsfrie lån til etablering av jordbruksvirksomhet. Når det gjelder å ta nye areal i bruk til jordbruket må dette likevel ikke kunne skje der det er til skade for reindrifta eller andre utmarksbrukere.
Hva er den største utfordringen fiskerinæringen står overfor i Sápmi? Hvordan kan sametinget bidra til at også de mindre utøverne kan livnære seg med fiske?
Store tråler, fabrikk skip må ha leveringsplikt til fiskemottak på land langs finnmarkskysten. Når det gjelder kvoter så må dette legges til grunn utfra det faktum at sjøsamene har rettigheter til fiskeressurser. De sjøsamiske rettighetene må vies stor oppmerksomhet og oppfølging fra sametingets side.
De samiske språk, hvordan bør sametinget tilrettelegge for at de styrkes i kommende periode?
Språk er viktig i enhver kultur, også for det samiske. Dersom språket dør, vil heller ikke en kultur kunne bestå over tid. Samelovens språkregler må etterleves i alle kommuner der det samiske er en naturlig del av samfunnet.
Sametinget må jobbe for å opprette et kontrollorgan som kan gjøre undersøkelser hvorvidt samelovens språkregler etterfølges, og foreta sanksjoneringer der dette ikke er tilfelle.
Hvilke nye arbeidsplasser er viktige å satse på i kommende periode?
Nye arbeidsplasser må skapes uten at naturen forringes. Det må være balanse mellom den belastingen som det naturgitte utsettes for uten at naturen, ressursen ødelegges.
Hvilken sak har berørt deg mest hittil og hvorfor?
Saken som har med store inngrep å gjøre har berørt meg i stor grad. I vårt eget reinbeitedistrikt har vi trusselen om etablering av Nussir og etablering av Monsterlinja 420- KV, i en situasjon der hyttebebyggelsen med dertilhørende infratruktur med lovlige og ulovlige adkomstveier mv.. i kommunen er totalt ut av kontroll.
Ser at totalsummen av alle inngrep allerede kan være i strid med de folkerettslige forpliktelsene som staten eller kommunen har. Mange har allerede måttet ha avviklet sin reindrift pga inngrepenes omfang.
Sámegillii:
Beroštumit
Makkár astoáigedoaimmat leat dus?
Bivdu ja guolásteapmi.
Mii lea dat stuorámus maid leat vásihan eallimis?
Dat gal lei šaddat áhččin.
Maid dagat go áiggut vuoiŋŋastit?
Luonddus gávnnan ráfi.
Gii lea du stuorámus ovdagovva ja manne?
Dat gal leat várra oallugat, muhto sáhtán oanehaččat lohkát Nelson Mandela ja dr. Martin Luther King. Sudnos lei stuora servodatáŋgiruššan minoritehtagažaldagaid ja vealaheami ektui.
Bargu ja oahppu
Maid don barggat dál ja makkár barggut leat dus ovdal leamašan? Makkár oahppu lea dus?
Mun lean boazodoalli. Mus lea maid advokáhttadoaibma mas leat erenoamášfágan sámevuoigatvuođat, dan vuolde fas boazodoalu vuoigatvuođat. Ovdal lean leamaš jođiheaddji 22 Fiettar boazodoalloorohagas, ja jođiheaddji boazodoalloorohagas 30c - Nuortajohtolat. Mus lea fágareive boazodoalus, Luondu-, biras- ja servodatfága ja sámegiella Sámi allaskuvllas ja mus lea maid master riektedieđa UiT:s.
Eatnigiella/ giella
Davvisámegiella, muhto hálddašan dárogiela maid.
Politihkalaš duogáš
Guđiid bellodagaid leat don ovddastan? Leat go leamašan sámediggeáirras?
Lean leamaš miellahttu NSR:s sullii 10 jagi. Lean maŋit áiggi áŋgiruššan sámepolitihkas, muhto in leat ovdal leamaš válljejuvvon Sámediggái.
Váibmoáššit
Makkár áššiide áiggut bidjat fokusa?
Mun lean boazodoalli orohat 22:s, mii lea okta dain orohagain Norgga boazodoalus main leat stuora váttisvuođat/hástalusat stuora areálasisabahkkemiin. Mu fokus lea gáhttet vuođu vai sámi ealáhusdoaimmat galget ceavzit.
Mii lea du mielas eanemus hástaleaddjin man Sámediggi ferte čoavdit čuovvovaš áigodagas?
Reguleren ja ásaheapmi iešguđet doaimmain mat leat hehttehussan sámi ealáhusdoibmii leat stuorámus hástalusat otná beaivvi. Sámediggi ferte bágget debáhta álggahuvvot gáhttema birra mas lea eaktu ásahit diehttevaš ja oadjebas rámmaid vai sámi ealáhusdoaimmat cevzet ja sáhttet ovdánit. Ferte maid bargot dainna ahte oažžut duohta konsultašuvnnaid doaibmabiddjiin ja suinna geasa sisabahkken guoská.
Čilge manne / manne eai galggaše minerála- ja ruvkefitnodagat oažžut lobi ásahit ja álggahit doaimmaid sámi guovlluin?
Ruvkedoaimmat, erenoamážit beaiveruvke, mielddisbuktá stuora sisabahkkema ja ráhkada háviid rašes luonddus. Buot sisabahkkemat leat billisteaddjit, dás maid ruvkedoaibma, juoga mii jođánit sáhttá dagahit ahte sámi eallinvuođđu jávká. Go areálasisabahkken akto lea ákkastallon fitnodatekonomalaš jurddahanvugiin, de vajálduvvojit jođánit álbmotvuoigatvuođalaš geatnegasvuođat maidda Norgga stáhta lea geatnegahttán iežas.
In oainne váttisvuođaid ahte ruvkedoaimmat álggahuvvojit doppe gos eai leat vahágin dahje hehttehussan.
Čilge doaibmá go dálá boazodoallopolitihkka vai ii. Mii šaddá deháleamos ášši mii guoská boazodollui čuovvovaš áigodagas?
Boazodoallopolitihkka ii doaimma dál. Lea stuora gaska boazodolliid ja Fylkkamánni gaskkas, erenoamážit goit Eanandoallodirektoráhta/ Biebmo- ja Eanandoallodirektoráhta.
Dehálaš ášši boahtteáiggis lea oažžut luohttevašvuođa boazodoalu ja sin geat hálddašit boazodoalu gaskkas.
Eará dehálaš áššit leat boraspirehálddahus Norggas, mas ferte leat čielga balánsa ekonomiijas ja daid vahágiid gaskka maid boazodoallu/sávzaealáhus vásihit.
Siidaoasis lea leamaš iežas rolla boazodoallolágas, ja dál ferte eret láhkaortnegis, dat lea hehttehussan nuoraide álgit boazodollui.
Seamma dat unohis dilálašvuohta siidaoasi jođiheaddjái šaddá vásttolažžan daid jeavddahemiide maidda siidaoasi miellahtut leat sivalaččat.
Dat kollektiivvalaš ráŋggášteapmi ferte heaittihuvvot lágas, juoga mii ferte gustot sihke go lea boazologu geahpideamis sáhka ja čielga dáhpáhusain mat jeavddaheamet dáhpáhuvvet eaŋkilolbmuin. Boazodoalu areálagáhtten lea dárkilit heajuduvvon boazodoallolágas, juoga mii ferte nanusmahttojuvvot lágas.
Vai buolvamolsun šaddá álkibun, de berre árvvoštallot ahkemearri boazodoalus. Dál nuorat doalahuvvojit olggobealde dainna go boazodoallit, geat leat juo ceggen ealuid, besset doalahit siidaoasi dassážii go leat boarrásat.
Eanandoallu, movt sáhttá Sámediggi dahkat sihkkarastin dihte ahte nuorat sáhttet joatkit/ álgit ealáhussii?
Sámediggi sáhttá ovddidit doaimmaid nu go álggahandoarjaga, reanttuid ja oassemávssekeahtes loanaid álggaheapmái eanandoallodoaimmaide.
Mii guoská ođđa areálaid atnui váldimis eanandollui, de ii ábut dat geavvat dakkár areálaguovlluin mat leat vahágin boazodollui dahje eará meahccegeavaheddjiide.
Mii lea dat stuorámus hástalus guolástusealáhusas Sámis? Movt sáhttá Sámediggi dahkat nu ahte dat unnimus doalut maid sáhttet birgejumi viežžat guolásteamis?
Stuora feastonuohttefatnasat, fabrihkkaskiippat, fertejit oažžut buktingeatnegasvuođa guollevuostáiváldinrusttegiidda gáttis Finnmárkku riddoguovlluin.
Mii guoská eriide, de fertejit biddjot vuođđun dat fáktát ahte mearrasámiin leat vuoigatvuođat guolleresurssaide. Mearrasámi rievttit fertejit oažžut stuora beroštumi ja čuovvoleami Sámedikki bealis.
Sámegielat, movt berre Sámediggi láhčit dili nu ahte nannejuvvojit čuovvovaš áigodagas?
Giella lea dehálaš juohke kultuvrras, maiddái sámi. Jus giella jápmá, de ii kultuvra ge ceavzze áiggi badjel. Sámelága giellanjuolggadusat fertejit doahttaluvvot juohke suohkanis gos Sápmi lea lunddolaš oassi servodagas. Sámediggi ferte bargat doalahit gozihanorgána mii sáhttá iskat man muddui sámelága giellanjuolggadusat doahttaluvvojit, ja čađahit ráŋggášteami doppe gos eai doahttal.
Makkár ođđa bargosajiid lea dehálaš vuoruhit čuovvovaš áigodagas?
Ođđa bargosajit fertejit ásahuvvojit nu ahte luondu ii heajuduvvo. Ferte leat dássedeaddu dan ođđa noađis man luondu vásiha vai luondu, resurssa ii heajuduvvo.
Guhte ášši lea čuohcan dutnje eanemusat ja manne?
Áššit main leat stuora sisabahkkemat leat čuohcan munnje earenoamážit. Min iežamet orohagas lea mis áitta ahte álggahit Nussira ja álggahit «Monsterlinjjá» 420-KV, dilálašvuođas gos bartaássan gullevaš infrastruktuvrrain lobálaš ja lobihis luottaiguin suohkanis mii lea oalát massán bajilgeahču. Mun oainnán ahte ollislašsubmi buot sisabahkkemiin dál juo sáhttá leat vuostálaga álbmotvuoigatvuođalaš geatnegasvuođa mii stádas dahje suohkanis lea. Oallugat leat juo šaddan heaittihit iežaset boazodoalu sisabahkkemiid viidodaga dihte.
