Hopp til innhold

Álgoálbmotjođiheaddji váldon giddagassii Ruoššas

Ruošša politiijat válde ikte iđđes gitta RAIPON ovddeš álgoálbmotáŋgirdeaddji, Rodion Sulyandziga, go son lei ráhkkaneamin jođihit riikkaidgaskasaš álgoálbmotseminára masa ledje boahtán eamiálbmotovddasteaddjit miehtá Ruošša.

Rodion Sulyandziga

Rodion Sulyandziga, Ruošša álgoálbmotjođiheaddji ja RAIPON ossodatjođiheaddji

Foto: Ewa-Mari Hedman / NRK

Nu politiijat hehttejedje su jođiheames álgoálbmotseminára.

Árrat sotnabeaivve Ruošša politiijat bohte ja burge Rodion Sulyandziga ássanbáikki Ruošša oaivegávpogis Moskovas ja válde su gitta go áigo su dutkat.

Su luite fas luovos veaháš maŋŋelis, muhto su dihtor duoguštuvvui.

Yle Sámi dieđuid mielde lea Sulyandziga gohččojuvvon mánnodaga fas politiijaid lusa ođđa gažadeapmái.

Sulyandziga bargá Davvi eamiálbmot-guovddážis «Senter of Indi-genous Peoples of the North». Son lei mannán vahkkoloahpa plánen doallat eamiálbmot seminára Moskvas, muhto das ii šaddan mihkkege go Sulyandziga váldui giddagassii.

Sámiráđđi lokten ášši Sámediggái

– Dát dilli gal lei vurdojuvvon, ja son gal duođaid vuorjašuvvo dáinna áššiin. dadjá Sámiráđi presideanta, Áile Javo.

Son lohka váldán oktavuođa Norgga Sámedikki presideanttain, Vibeke Larsenin, ja bivdán Sámedikki ovddidit ášši guovddáš eiseválddiide.

Son dadjá dehálažžan ahte Davviriikkaid eiseválddit dáinna ášši váldet duođalažžan ja čájehit vuosteháguset Ruošša eiseválddit bargovuohkái, dadjá Sámiráđi presideanta Aile javo.

Álgoálbmotsemnára

Rodion Sulyandziga galgá ihttin rahpat nuppi seminára, man fáddán lea eamiálbmogat ja birasjournalisma. Seminárii álgoálbmotovddasteaddjiid lea bovden Suoma Moskva ambassáda.

Rodion Sulyandziga lea ovdalge leamaš váittisvuođain Ruošša bolesiin. Jagis 2014 bissehedje Ruošša eiseválddit su oassálasttimis Ovttastuvvan nášuvnnaid álgoálbmogiid máilmmekonferensii, man Sulyandziga lei fárus ordnemin.

Publisert Oppdatert

NRK Sápmi – davvisámegillii

samisk sølv

Čáhpodit go du silbbat dávjá?

Mer om: NRK Sápmi – davvisámegillii

Sámediggi

Mer om: Sámediggi

Mer fra NRK Sápmi

samisk sølv

Čáhpodit go du silbbat dávjá?

Korte nyheter

  • Ođđasat - Davvisámegillii

    Sámi muséa Siida lea jagi eurohpalaš muséa

    Bálkkášupmi man «European museum of the year Awards» juohká, vuittii Siida muséa Anáris.

    Jury čállá earet eará ahte «musea lea čájehan earenoamášvuođa dan rabas, searvvaheaddji searvadahttinproseassas, mii buktá ođđa vejolašvuođaid sihke sámi álbmogii ja viidát álbmogii čatnat vássánáiggi ja dálááiggi oktii.

    Dohkkehettiin iežaset vuoigatvuođa eaiggáduššat álgoálbmogiid eatnamiid juridihkalaš dásis ja Sámi parlameanttaid kultuvrralaš iešmearrideami gaskaoapmin, de musea maid nanne viidábut digaštallamiid das mo álgoálbmogat, sihke Eurohpás ja máilmmiviidosaččat, galget divodit eatnamiid. Musea lea beaktilis veahkki das ahte olbmot besset áddet kultuvrralaš dialoga ja álgoálbmogiid rolla ođđaáigásaš dáhpáhusain, ja seammás viiddida gussiid máhtu ja ipmárdusa álgoálbmogiid servodatlaš čuolmmaid birra.»

    Sámi musea Siida lea Suoma beali sámiid našuvnnalaš musea, áidna dohkkehuvvon eamiálbmotkultuvra Eurohpás.

    Dát lea áidna musea Suomas mii aktiivvalaččat čohkke Sámi kulturárbbi dainna lágiin ahte seailluha, suodjala ja čájeha Sámi konkrehtalaš ja ii-materiálalaš kulturárbbi ja čađaha čoakkáldagaide vuođđuduvvi dutkama.

    Siida museum, Finland
    Foto: Ilkka Vayryneninfo / Siida sámi museum
  • Ođđasat - Davvisámegillii

    39 duššan dulvái Brasilas

    Garra arvvit Lulli-Brasila Rio Grande do Sul guovllus lea dahkan ahte 39 olbmo leat duššan, ja vel 68 leat ain jávkosis.

    Nu čállá AP.

    Siviilasuodjalus Brasiilas dajai bearjadaga ahte arvvit duššadit gávpogiid ja leat bággen duháhiid vuolgit ruovttuineaset.

    Guovllus maid ásset eamiálbmogat, geaidda maid čuohcá garrasit, čállá AP.

    Dát lea njealját jápmadulvi Brasilas jagis, maŋŋil dulvadeami suoidnemánus, čakčamánus ja skábmamánus 2023 ja dat godttii oktiibuot 75 olbmo.

    Brasiila geologiijadoaimmahat muitala ahte dát lea vearrámus dulvi man sii leat registreren goassige.

    Muhtun gávpogiin lei čáhci alimus dásis dan rájes go registreremat álge measta 150 jagi dás ovdal, čállá lágádus.

    A highway is partially submerged by flood waters caused by heavy rains, in Porto Alegre, Rio Grande do Sul state, Brazil, Friday, May 3, 2024.
    Foto: Carlos Macedo / AP Photo
  • Nyhetssenter Nordland

    Over 130 skader etter Nato-øvelse i Norge

    28 skader på husdyr og to meldte skader på dyrket mark er blant de 130 skadene som er meldt inn etter Nato-øvelsen Nordic Response i mars.

    Over 20.000 soldater fra 13 land deltok i øvelsen Nordic Response fra 3. til 14. mars, som ble gjennomført i nordlige deler av Norge, Sverige og Finland.

    Totalt er det meldt inn 131 skader i Norge så langt som følge av øvelsen, skriver Nationen. Det er meldt inn flest skader på materiell, veier og husdyr, og det kommer fortsatt inn nye meldinger om skader, opplyser Bø.

    – Jeg syns det er en normal mengde. Når folk nå har fått summet seg litt, og snøen begynner å forsvinne, så vil det nok komme mer. Samtidig, når jeg tenker på hvor stor øvelse det var, er det nok litt mindre enn normalt, sier Marianne Rygh Bø, miljøvernoffiser i Forsvaret.

    Skadene på husdyr som er meldt inn, dreier seg hovedsakelig om reinsdyr, opplyser Bø.

    – Vi hadde blant annet en hendelse med et helikopter som fløy feil, fordi piloten misforsto hvor de kunne fly. Så flere av sakene gjelder en hendelse. Det er tilfeller der rein er blitt spredt, eller er blitt blandet sammen, sier Bø.

    (©NTB)

Langlesing

Gahčosat

  • Telefon Kárášjohka:  78 46 92 00
  • E-post:  sapmi@nrk.no
  • E-post nyhetsredaksjon:  saminyhetsavdeling@nrk.no
  • Redaktør NRK Sápmi:  Johan Ailo Kalstad
Norsk Presseforbund, logo.

Vi arbeider etter
Vær Varsom-plakatens regler
for god presseskikk.

Den som mener seg rammet av urettmessig publisering, oppfordres til å ta kontakt med redaksjonen. Pressens Faglige Utvalg (PFU) er et klageorgan oppnevnt av Norsk Presseforbund som behandler klager mot mediene i presseetiske spørsmål.

Nyhetstips 03030

Kontakt

Hjelp

Tjenester

Produksjon

Salg

Til toppen