Hopp til innhold

Gáibidit ođđa mieđihanlága: – Mii dárbbašat olbmuid geat beroštit

Sámi ja norgga nuoraidorganisašuvnnat áŋgiruššet ovttas eiseválddiid ala bidjat deattu. Sii oaivvildit ahte dálá lágat eai govčča buot veagalváldin hámiid.

Viktoria Alise Levang i Amnesty Ungdom Finmark, poet Malin Louise Nyhagen i Skeiv ungdom og Grethe Julianne Skum i Alta sameforening mener at dagens lovverk ikke dekker sex uten samtykke.

Malin Luoise Nyagen Amnesty ungdom Álttá searvvis, poehta Viktoria Alse Levang Skeiv ungdom searvvis ja Álttá sámesearvvi Grethe Julianne Skum mielas eai suddje dálá lágat sin, geat vásihit seksa mieđiheami hága.

Foto: Erlend Hykkerud / NRK

Les saken på norsk.

– Dálá láhka doaibmá dušše jos olmmoš vásiha áitagiid, veahkaválddi dahje jos ii leat gozuid alde go vearredahku dáhpáhuvvá. Láhka ii govčča buot lágan veagalváldimii. Láhka ii doaimma jos olmmoš ii mieđit seksii.

Nu dajai Álttá sámesearvvi jođiheaddji, Grethe Julianne Skum, doarjjadáhpáhusas gos čalmmustahtte mieđihanlága dárbbu ja čájehedje vuostehágu veagalváldinkultuvrra vuostá.

Maŋimuš áigge leat lágidan miellačájehemiid miehtá riikka veagalváldin gillájeddjiid doarjjan, maŋŋá go golbma almmáiolbmo áššehuvve dan nu gohčoduvvon joavkoveagalváldináššis Bergenis.

Ovttas Álttá Amnesty Ungdom:in, AUF Áltá ja Skeiv Ungdom:in celke sii čielgasit maid sii oaivvildit veagalváldima birra, man gohčodit servvodatváttisvuohtan.

– Mii fertet oažžut sadjái mieđihanlága mii sihkkarastá buoret riektesihkarvuođa daidda, geat vásihit veagalváldima, dadjá Skum.

Alta sameforening, Amnesty ungdom Alta, AUF Alta og Skeiv Ungdom arrangerte en støttemarkering for en reell samtykkelov og mot voldtektskultur på torget i Alta på lørdag 27. april 2024.

Ollusat ledje ráhkadan plakáhtaid čájehit iežaset oaiviliid doarjjadáhpáhusas.

Foto: Erlend Hykkerud / NRK

Les også Kraftig kritikk av myndighetenes voldtektshåndtering: Et folkehelseproblem

Helene ble utsatt for voldtekt av en kollega.

Veagalváldinkultuvra

Malin Louise Nyhagen, Skeiv Ungdom:is, muitala ahte dat reakšuvnnat mat leat gullon ja oidnon miehtá riikkas maŋimuš áigge, bohtet das go olbmuid mielas ii leat Norggas láhka mii doaibmá doarvái bures.

Son oaivvilda maid ahte dás lea olu sáhka veagalváldinkultuvrras, ja movt servvodat oaidná dan fáttá. Earret eará ahte mo olbmot hállet sin birra geat veagalváldet, ja sin birra geat veagalváldot.

– Mii dárbbašat olbmuid geat beroštit, dadjá Nyhagen.

Alta sameforening, Amnesty ungdom Alta, AUF Alta og Skeiv Ungdom arrangerte en støttemarkering for en reell samtykkelov og mot voldtektskultur på torget i Alta på lørdag 27. april 2024.

Lávvardaga ledje olu nuorat boahtán Áltá gávpotguovddážii čájehit maid sii oaivvildit dálá veagalváldinguottuid birra.

Foto: Erlend Hykkerud / NRK

Vuogas jávohisvuohta

Grethe Julianne Skum dadjá čielgasit ahte dás ii leat sáhka dušše Norgga servvodaga birra.

Iežas sártnis dajai son ahte sámi kultuvrras, de deaivvadit dán fáttain dan vugiin man son gohčoda «vuogas jávohisvuohtan».

Skum oaivvilda ahte dán birra galggašii hállat jitnosit.

– Lea hirbmat dehálaš go geahččá Divttasvuona veagalváldináššiid mat bohte oidnosii 2016:is, dadjá Álttá sámesearvvi jođiheaddji.

Les også Leverte knusende rapport om Tysfjord-overgrepene: – Motvilje, ignoranse og fornektelse

Barnehagen på Drag. Ikke gjenbruk. Brukt i forbindelse med Tysfjordsaken, er godkjent av jentas foreldre til denne saken.

– Leat juksan olbmuid miehtá riikka

Ii leat dušše Álttá gávpotšiljus ja eará sajiin riikkas gos beroštit dán áššis. Sosiála mediat lea maid dehálaš báiki gos jukset olbmuid.

– Doppe sáhttit loktet ášši ja olbmot oidnet mii dáhpáhuvvá. Jos mis eai livčče sosiála mediat, de eai livčče dát doarjjadáhpáhusat lágiduvvon, dadjá Skum.

Malin Louise Nyhagen muitala ahte sosiála mediat lea buorre vuohki juksat olbmuid, juoidá mainna sii leat lihkostuvvan.

– Mii leat juksan olbmuid miehtá riikka. Ášši lea boktán stuorra beroštumi, ja olbmot dustet dan birra hállat dál. Dat lea mu mielas hirbmat buorre, lohká Nyhagen.

Alta sameforening, Amnesty ungdom Alta, AUF Alta og Skeiv Ungdom arrangerte en støttemarkering for en reell samtykkelov og mot voldtektskultur på torget i Alta på lørdag 27. april 2024.

Doarjjadáhpáhusa lágideaddjit ávžžuhedje olbmuid almmuhit govaid sosiála mediaide juogadan dihtii sáttasáni, ja oažžun dihtii politihkkariid nannet mieđihanlága.

Foto: Erlend Hykkerud / NRK

Les også Bekymret for høye voldtektstall: – Stillhet er ikke samtykke

Meron Daniel og Kari Berge er elever ved Porsgrunn vgs.

Les også Mari Boine synger om vold mot kvinner

Mari Boine

Korte nyheter

  • Gjenvalgt som leder

    Inge Even Danielsen gjenvelges som leder i Norske Reindriftsamers Landsforbund (NRL) under helgens landsmøte i Røros.

    Danielsen forteller om et hektisk år grunnet flere prosesser og lovarbeid innenfor reindriften, og at dette kommer til å fortsette.

    – Det blir nok et hektisk kommende år, med blant annet reindriftsavtalen som skal behandles av Stortinget våren 2025, og selskaper som stadig ønsker om å bygge ut mer vindkraft for eksempel.

    – Det er alltid nok å ta fatt i, sier Danielsen.

    I tillegg ble også ny leder for landsforbundets ungdomsseksjon, NRL-U, valgt, der Sara Katrine Aleksandersen (23) ble valgt til leder.

    Leder i landsforbundet velges hvert andre år.

    Lederkandidater-nrl
    Foto: Ailin Maria Danielsen / NRK
  • Samisk Hus Tromsø ble åpnet med joik

    Loga sámegillii

    Den samiske joikeren Sara Marielle Gaup Beaska fikk den store æren å åpne Samisk Hus Tromsø med joik.

    Hun fremførte tre joiker, blant annet «Romssa suolu (Tromsøya)» av Ande Somby og Gaup Beaska sin egen kjente joik «Gulahallat eatnamiin.»

    I sin prolog tok gratulerte forfatteren og journalisten John Gustavsen alle samene i Tromsø med sitt nye møtested.

    Samtidig brukte han anledningen til å ta et oppgjør med den stygge måten reineier Per Kitti på Kvaløya er blitt behandlet av myndighetene.

    Aksjeselskapet Samisk Hus Tromsø ble offisielt stiftet 15. februar 2023. Eiere er Tromsø kommune, Sametinget og Troms fylkeskommune.

    Sara Marielle Gaup Beaska
    Foto: Dan Robert Larsen / NRK