Luohti mii ii háliidan vajálduvvat: – Dat bahkkii millii, čilge juoigi

Cuoŋománu 2. beaivvi almmuhuvvui luohti, ja lea dovddus sámi dáiddára Synnøve Persena luohti. Buvttadeaddji namma lea das, muhto juoigi namma váilo.

NRK Urbi jearrá; Manne ná čeahpes juoigi ii almmut gii son lea? Mii oaččuimet su ságaide, muhto eat oaččo su nama almmuhit. Danne mii gohčodit su «Ánná» dán artihkkalis.

Vuhtto ahte Ánná lea olmmoš gii máhttá ja duostá rohttehit luđiid. NRK Urbái muitala ahte lea oalle ártegis ja imašlaš vásáhus čadnon juste dán luohtái.

Imaš vásáhus

Dát fearán dáhpáhuvai logenar jagi dás ovdal.

– Lei okta luohti mii nu báhkkii millii, ja loahpas mun báddestin telefovnnain dan luođi, muitala Ánná.

Muhto son imaštii gal dan nama mii boahtá juohke háve go rohtteha luođi:

Synnøve

– Orui nu ártet, go mun in dovdda Synnøve-namat olbmo, muitala Ánná. Ieš vel jurddašallá ahte soaitá leat dovddus sámi dáiddár Synnøve Persen gii boahtá su lusa dán luođi bokte. Ii son diehtán eará Synnøviid birra.

Jagit vásse, ja Ánná ii jurddašan dien luođi birra máŋgga jahkái. Muhto go de geahččagođii iežas báddemiid, de gávnnai dan luođi.

Son guldalii dan moddii, ja jurddašii ahte dán gal háliida báddet studios. Son válddii oktavuođa Bernt Mikkel Haglundain, gii lea ollu luđiid bádden ja heivehan.

Musihkkabuvttadeaddji Haglund lei ovtta oaivilis Ánnáin, ahte dán luođi gal ferte báddet ja buvttadit nu ahte šaddá vuogas ja čáppat.

Loga:

• Dronning Sonja: – Det er på tide med et eget samisk kunstmuseum
• Dáidda politihkkalaš mearkkašumiin

– Dien luođi gal dovddan!

Nubbin lávkin Ánná válddii ieš oktavuođa beakkán sámi dáiddáriin Facebook bokte, ja doppe soai čálašeigga.

Persen oaččui báddema, vai beassá gullat luođi mas lea sáhka. Beaivvi maŋŋil riŋge Ánnái ja dadjá; – Don juoiggat dien measta seamma ládje go Inga Juuso rohkki dagai 1993s.

De gal Ánná hirpmahuvai. Luohti gusto gávdno, ja dat lea ovdal biddjon Synnøve Persenii.

Die lea čilgehus dasa manne Ánná ii leat namas bidjan almmuheapmái.

– Luohti lei Inga Juusoi boahtán álggos, ovdal go de bođii munnje máŋga jagi maŋŋil, dadjá Ánná. Danne lea Inga Juuso biddjon luođi komponistan, ja Ánnái eai gula makkárge vuoigatvuođat.

Inga Juuso šállošii

Dáiddár ieš muitá bures dan beaivvi go oaččui luođi beakkán juoigis Inga Juusos.

– Mun dat ieš báddestin kasseahttabáddái dalle go Inga juoiggai juste dien luođi mu sierračájáhusrahpamis Kárášjogas 1993s, muittaša Synnøve Persen.

Son muitala ahte son finai 2014 galledeame iežas ustiba Ingga, gii dalle lei buozas. Ja dien galledeamis de juoigi nu šállošii go ii leat vel arvan báddet dan luođi man lei bidjan Persenii.

Muhto luohti lihkus gávdnui boares kasseahttabáttis.

Go de fáhkka dát čiegus juoigi válddii oktavuođa, de ii eahpidan Persen ii veahá ge. Luohti oažžu báddejuvvot.

– Dat lei hui somá munnje, go juste dát luohti han lea nu fiinnis, dadjá Persen.

Persen illuda go luohti lea Spotifyas. Ahte earát maid besset dan gullat, ja vásihit man čeahpes juoigi Ánná lea.

Buorre go luohti eallá

Juigiid searvvi jođiheaddji Karen Anne M. Buljo ii imaš ahte luohti mii ovdal lea juigojuvvon boahtá nuppi olbmui. Son lea gullan sullasaš fearániin ovdal.

– Dát čájeha ahte luohti ealáska, ja dan ii sáhte álo čilget. Ja dárbbaša go álo čilget? jearrá Buljo. Su mielas heive dadjat ahte luohti boahtá áimmuin ja ilmmiin.

Buljo mielas lea vuogas dahkku ahte Ánná lea válljen bissut namaheapmin dán almmuheamis.

– Dát juoigi lea smiehttan gos dat vulggii, ja lea hui vuoiggalaš ahte son lea Inga Juuso bidjan komponistan, dadjá Buljo.

Soaitá nuppes mannat studioi

Ánná, guhte ii bala juoigamis guđege oktavuođain, dadjá ahte dát lea leamaš somás vásáhus sutnje.

Dál son árvvoštallá joatkit. Báddet eanet luđiid studios, muhto de gal šaddet dakkár luođit maid ieš lea bidjan.

Ja ovtta gal diehtá: Sámi Grand Prix lávdái gal ii áiggo lávket.

– Eai buohkat dárbbaš juoigat almmolašvuođas, dadjá Ánná.

På norsk

Joiken som ikke ville glemmes

Den 2. april i år dukket joiken til den samiske kunstneren Synnøve Persen opp på Spotify. Produsentens navn fikk vi vite, men joikerens navn manglet.

NRK Urbi ville vite; Hvorfor vil en så dyktig joiker være anonym? Vi fikk en samtale med henne, og NRK har valgt å kalle henne «Ánná» i denne artikkelen.

En underlig opplevelse

Hun husker ikke eksakt årstall, men sier at det er mer enn ti år siden.

– Det var en joik som presset seg på, og jeg nynnet den for meg selv, forteller Ánná. Så gjorde hun opptak med telefonen sin for å ikke glemme den. Samtidig stusset hun over navnet som hele tiden dukket opp mens hun joiket.

• Synnøve

–Det var merkelig, fordi jeg ikke kjenner noen ved det navnet, forteller Ánná. Hun lurte på om det kunne være den kjente kunstneren Synnøve Persen, men henne kjente hun jo heller ikke personlig.

Årene gikk, og Ánná tenkte ikke mer på joiken. Ikke før den flere år senere dukket opp da hun bladde gjennom lydopptakene på telefonen sin.

Hun hørte på joiken flere ganger, og bestemte seg for å få den innspilt i et studio. Så Ánná kontaktet produsent Bernt Mikkel Haglund, og han var enig med henne i at denne joiken bør flere få høre.

Les også:

• Samisk kulturbærer får utmerkelse av kongen

– Den joiken kjenner jeg!

Det neste steget var å kontakte Synnøve Persen, slik at Ánná kunne fortelle at Persen skal få en joik av henne. De chattet med hverandre via Facebook, og Ánná sendte også en lydfil av joiken til kunstneren.

Dagen etter ringer Persen til Ánná og sier: – Du joiker den nesten på samme måte som avdøde Inga Juuso gjorde i 1993.

– Da fikk jeg hakeslipp, forteller Ánná. Hun hadde jo aldri hørt den før, og hun var ikke i Karasjok der Inga Juuso fremførte den.

På en eller annen måte hadde Persens joik funnet veien til henne, uten at hun kunne forklare hvorfor.

Det var da at Ánná bestemte seg for å være anonym på utgivelsen. Det var en allerede eksisterende joik som hadde kommet til henne.

Inga Juuso ble oppført som komponist, fordi Ánná ikke følte at joiken tilhørte henne selv på noen måte.

Inga Juuso beklaget

Kunstneren minnes den dagen hun fikk joiken fra den anerkjente joikeren og venninnen Inga Juuso.

– Opptaket gjorde jeg selv med en gammel kassettspiller under åpningen av min separatutstilling i Karasjok i 1993, forteller Persen. Da hun mange år senere besøkte Inga Juuso på sykeleiet, beklaget Juuso overfor henne at hun ikke hadde fått spilt inn joiken hennes ennå.

Det rakk Juuso heller ikke å gjøre før hun gikk bort høsten 2014. Men heldigvis fantes den på en kassett.

Da Ánná plutselig kontaktet henne, var ikke kunstneren i tvil. Hun godkjente den påtenkte innspillingen.

– Jeg synes dette er fint, for jeg synes joiken er så vakker, sier Persen.

Og hun gleder seg over at den er tilgjengelig på Spotify, så andre også får hørt den. Persen liker det lystige arrangementet og roser samtidig Ánnás joikeferdigheter.

Bra at joiken lever

Leder i Juigiid searvi (Joikeforbundet), Karen Anne M. Buljo, har hørt om lignende historier. At en joik som noen andre har joiket før, bare dukker opp hos noen andre.

– Dette viser at joiken har liv. At joikens verden er noe som man ikke alltid kan forklare. Men trenger man egentlig å forklare alt? spør hun seg. Joik er noe som finnes der ute, og som bare er der, mener Buljo.

Det lederen i Joikeforbundet særlig setter pris på i dette tilfellet, er at den anonyme joikeren Ánná viser stor respekt for komponisten. At det er Inga Juuso som får æren av å ha laget den.

Kanskje flere joiker?

Ánná, som elsker å joike, sier at dette har vært en meget morsom opplevelse for henne. Nå vurderer hun å gå i studio igjen.

– Denne gangen lånte jeg stemmen min til en joik som nesten gikk i glemmeboka. Neste gang blir det mine egne joiker, avslutter Ánná.

Hør joiken her:

• Les også: «Bjørnemannen» fikk unike familiebilder