Garra vásáhus šattai filbman: – Mun doivon iežan sáhttit su veahkehit

• Trykk her for å lese på norsk.

Elle-Máija Tailfeathers deaivvadeapmi nuorra cápmahallan nissoniin čuozai sutnje nu garrasit ahte ráhkadii filmma das. Filbma lea aitto nammaduvvon Canada buoremus filbman.

– Mun háliidan ráhkadit dán filmma gudnijahttin dihte su ja eará nissoniid geat vásihit veahkaválddálašvuođa, lohká Tailfeathers.

Filbmadahkki Elle Maija Tailfeathers ođđa filbma «The body remembers when the world broke open/ Rumaš muitá go máilbmi rahtasii», lea olu rámiduvvon ja gudnijahttojuvvon. Filbma lea earret eará vuoitán Canada stuorámus filbma bálkkašumi, «Rogers Best Canadian Film Award».

Tailfeathers, gii ieš lea lea sihke sápmelaš ja Canada Blackfoot- eamiálbmot lea dál Romssa filbma festiválas čájeheame filmma vuosttaš geardde Norggas.

Vikkai veahkehit cápmahallan nissona

Elle-Máija muitala ahte su iežas vásáhus muhtin jagiid áigi dat lea inspireren su ráhkadit dán filmma, maid lea čállán ja bagadallan ovttas ovttain earáin Canada filbmadahkkin, Kathleen Hepburnain.

– Mun deiven ovtta nuorra áhpehis eamiálbmot nieidda muhtin luoddaearus Nuorta-Vancouveris. Son lei báhtaran iežas irggis gii lei cápmán su. Son čuoččui álásjulggiid olgun gáhta alde čoaska arvedálkkis.

Tailfeathers muitala ahte dat deaivvadeapmi garrasit čuozai sutnje ja dan dihte vallji ráhkadit filmma dás.

– Mun doivon mun sáhtten veahkehit su dan dihte go ledjen boarráseabbo, dan dihte go mu eallin lei stabiila, muhto mun ipmirdin ahte son lei gievra ja jierbmái, ja ahte son ieš diđii mii sutnje lei buoremus dan dilis.

Filmmas mii deaivat guokte eamiálbmot nissona geat orruba seamma guovllus Vancouveris Kanadas, muhto aŋkke ealliba áibbas goabbatlágan eallima.

Áila, gean Elle-Máija ieš neaktá filmmas, lea bures lihkostuvvan nisu, bajásšaddan goappašat váhnemiiguin, ja eallá oadjebas eallima iežas irggiin.

Nubbi nisu fas lea Rosie, nuorra áhpehis nieida gii lea bajásšaddan biebmoruovttus, dál orru ovtta iežas irggiin gii doaruha su.

Elle-Máija háliida filmmain čalmmustahttit ahte Canadas vásihit olu eamiálbmogat ain struktuvrralaš rasisma ja veahkaválddálašvuođa.

Eamiálbmogat vásihit eambbo veahkaválddálašvuođa

Dutkan čájeha ahte eamiálbmogat vásihit eambbo veahkaválddálašvuođa ja seksuálalaš illastemiid go earát.

Canada eamiálbmot nissoniin lea maid golmma geardde eambbo vára vásihit veahkaválddálašvuođa go muđui riika álbmogis.

Tromssa universitehta professor Ketil Lennert Hansen lohká ahte sámi nissonat maid vásihit eambbo veahkaválddálašvuođa go earát Norggas.

– Manne nu lea, dan ferte eambbo dutkat, muhto dat sáhttá leat čatnon koloniseremii ja dáruiduhttimii. Eamiálbmogat leat vásihan ahte sin kultuvra lea rieviduvvon sis eret ja sii leat bággejuvvon majoritehta kultuvrii. Olusat leat maid bággejuvvon orrut internáhtain ja koloniserejuvvon dan bokte, lohká Hansen.

Váldet mánáid ruovttuin

Tailfeathers dadjá ahte Canada eiseváldin lea guhkes historjá váldit eamiálbmot mánáid eret ruovttuin ja bidjat sin biebmoruovttuide dahje internáhtaide.

Son čujuha loguide mat čájehit ahte bealli mánáin geat leat biebmoruovttuin Kanadas leat eamiálbmotmánát, vaikko dusse 8 proseantta mánáin Kanadas leat eamiálbmogat.

– Dát mánát gártet vártnuhis dillái go šaddet 19 ja eai šat beasa orrut biebmoruovttuin. Sii dávjá šaddet seksabargiin ja gártet gáhtá ala. Olu nuorat jápmet go šaddet beare boarrásat orrut biebmoruovttuin, lohká Tailfeathers.

Tailfeathers háliidii dán beali maid váldit mielde filbmii, dan dihte lea filmma nubbi karaktera Rosie nieida gii aitto lea šaddan beare boaris biebmoruovttus orrut, ja nu bággejuvvon váldit váttes mearrádusaid iežas eallima ektui vai galgá ceavzit.

Mot nissoniin gean Tailfeathers deaivvai gáhta alde Vancouveris manai, dan son ii dieđe.

– Mun lean máŋgii vázzán su viesu meattá ja sávvan ahte deaivvašin su fas, muhto mun in leat šat oaidnán su, in ge dieđe mot suinna manná. Mun sávan ahte sihke sus ja su mánás lea buorre dilli dál, lohká Tailfeathers.

Norsk

– Jeg så en ung gravid urfolkskvinne i et travelt veikryss i Vancouver. Hun sto barføtt ute i den kalde og våte vinterlufta og hadde rømt fra sin voldelige kjæreste.

Filmskaper Elle-Máija Tailfeathers nye film «The body remembers when the world broke open» har fått gode kritikker og flere priser, blant annet den gjeveste filmprisen i Canada, «Rogers Best Canadian Film Award».

Tailfeathers er selv same og blackfoot fra Canada. Hennes film hadde norsk premiere på «Tromsø Internasjonale Filmfestival».

Blackfoot er det kollektive navnet på en sammenslutning av tre beslektede indianerstammer i de kanadiske provinsene Saskatchewan, Alberta, og Britisk Columbia.

I filmen møter vi to urfolkskvinner som bor i samme nabolag i Vancouver i Canada, men som likevel lever to helt forskjellige liv.

Áila, med Tailfeathers selv i rollen, er en vellykket kvinne som har vokst opp med begge foreldrene, som lever i et harmonisk forhold.

Den andre kvinnen er Rosie, en ung gravid jente som har vokst opp i fosterhjem. Hun lever sammen med kjæresten som slår henne.

Gjorde sterkt inntrykk

Tailfeathers har selv skrevet manus og regissert filmen sammen med venninnen, den canadiske filmskaperen Kathleen Hepburn.

Møtet med urfolkskvinnen på gaten, gjorde sterkt inntrykk på den unge regissøren.

– Jeg ville lage filmen for å hedre henne, og andre kvinner som opplever vold i nære relasjoner, sier Tailfeathers.

Som urfolkskvinne selv, visste Tailfeathers at hvis ikke hun hjelper jenta, gjør ingen det. Hun foreslo og kontakte sykehus eller politiet, men det ville ikke hun.

Derfor tok hun henne med seg hjem.

– Jeg trodde jeg kunne hjelpe henne fordi jeg var eldre, og fordi jeg hadde et stabilt liv. Men jeg forsto at hun var både sterk og smart, og visste selv hva som var best for henne og situasjonen hun befant seg i.

Forskning viser at urfolk er mer utsatt for vold og seksuelle overgrep enn andre.

Canadiske urfolkskvinner har igjen tre ganger så høy risiko for å bli utsatt for vold og overgrep sammenlignet med majoritetsbefolkningen. Rasisme og vold er fremdeles et problem for den Kanadiske urbefolkningen.

Hjemløse som 19-åringer

Professor ved Norges Arktiske Universitet, Ketil Lennert Hansen sier at også samiske kvinner opplever mer vold enn andre i Norge.

Hvorfor det er slik, skal det forskes mer på.

– Det er lite forskning om dette. Det kan være knyttet til kolonisering og fornorskning. Mange er frarøvet sin kultur og blitt tvunget over i majoritetskulturer. Mange har også opplevd internatskole og blitt kolonisert gjennom de faktorene, sier Hansen.

Tailfeathers sier at canadiske myndigheter har en lang historie hvor de har tatt urfolksbarn bort fra familien, og plassert de i fosterhjem eller på internatskole.

Hun viser til tall at over halvparten av alle barn som er i fosterhjem i Canada er urfolksbarn, selv om urfolksbarn utgjør bare 8 prosent av alle barn i Canada.

– Disse ungdommene blir veldig utsatt når de fyller 19 år og ikke lenger får bo i fosterhjem. Ofte tyr de til sexarbeid eller andre illegale aktiviteter, for å tjene til livets opphold. De blir lett hjemløse, og mange dør når de er for gamle til å være en del av barnevernstjenesten, sier Tailfeathers.

Hun ville få dette med, derfor ble filmens andre karakter Rosie, en jente som nettopp var blitt for gammel til å bo i fosterhjem og dermed overlatt til seg selv.

Har ikke sett henne

Hvordan det gikk med kvinnen Tailfeathers traff på gata i Vancouver vet hun ikke.

– Jeg har flere ganger gått forbi huset hennes i håp om å møte henne igjen. Jeg har ikke sett henne, og vet ikke hvordan det går med henne. Jeg håper at hun og barnet har det bra, sier Tailfeathers.