Hopp til innhold

Čohkkejit sámi báikenámaid

Mátta-Várjjat gielda lea álggahan sámi báikenammaregistrerema Reaisavuonas.

Sámi báikenammajoavku Reaisavuonas
Foto: Ánne Olli / NRK

 

Reidun Vælidalu
Foto: Ánne Olli / NRK

Dál lea Reaisavuonas Mátta-Várjjagis ásahuvvon joavku man áigumuš lea čohkket sámi báikenamaid sin iežaset guovllus.Dán barggu álggaheaddji lei Sámi kulturorganisašuvdna SAKU. Dán muitala báikenamma čohkkema prošeaktajođiheaddji Reidun Vælidalu.

 

Seminára ja oahpahus

 

Sámi Allaskuvlla lektor Kaisa Rautio Helander
Foto: Ánne Olli / NRK

Gieskat finai Sámi Allaskuvlla lektor Kaisa Rautio Helander Reaisavuonas logaldallamin ja oahpaheamen báikenamma jovkui mo sii galget bargat go čohkkejit báikenamaid.Son oahpahii jovkui mo jearahallat galget, ja mo geavahit GPS`merket gos justa dat báiki lea masa sámi báikenama leat gávdnan.

 

 Dáruiduvvamin 

Hjørdis Nilsen
Foto: Ánne Olli / NRK

Reaisavuotnalaš Hjørdis Nilsen deattuha ahte dál dat ferte sámibáikenamaid registreret dán guovllus, dál dan bále go leat vel eallimin sii geat dáid namaid dihtet. Son muitala ahte eai Reaisavuonguovllus leat šat ollugat geat hállet sámegiela, danne ferte dál duomihit čohkket sámegiel báikenamaid.

Jearahallet olbmuid

 

Sámi báikenammajoavku Reaisavuonas
Foto: Ánne Olli / NRK

Joavku mii galgá bargat dáinna, sii galget jearahallat vuorrasat olbmuid jietnabáddái ja maiddái čálalaččat vurket dieđuid nu ahte dáid maŋit áiggis fas sáhttet geavahit. Olbmot sáhttet muitalit vaikke máidnasiid main leat báikenamat maid mielde. Dáinna vugiin vurkejuvvojit de sihke báikenamat ja dološ máidnasat ja muitalusat maŋitáigái.

 Suomagielas sámegillii 

Joavkku Åge Vælidalu
Foto: Ánne Olli / NRK

Muhttin báikenamat leat kárttaide merkejuvvon suomagillii, dáid namaid áigu joavku jorgalit sámegillii ja dán barggu dahká Åge Vælidálu. Son ii máhte sámegiela, muhto son lea searvan jovkui veahkehit suomagiel namaid čilget

Gula jearahallama  

 

 

Publisert

Ártna vuorká

Mer om: Ártna vuorká

Mer fra NRK Sápmi

samisk sølv

Čáhpodit go du silbbat dávjá?

Korte nyheter

  • Ođđasat - Davvisámegillii

    39 duššan dulvái Brasilas

    Garra arvvit Lulli-Brasila Rio Grande do Sul guovllus lea dahkan ahte 39 olbmo leat duššan, ja vel 68 leat ain jávkosis.

    Nu čállá AP.

    Siviilasuodjalus Brasiilas dajai bearjadaga ahte arvvit duššadit gávpogiid ja leat bággen duháhiid vuolgit ruovttuineaset.

    Guovllus maid ásset eamiálbmogat, geaidda maid čuohcá garrasit, čállá AP.

    Dát lea njealját jápmadulvi Brasilas jagis, maŋŋil dulvadeami suoidnemánus, čakčamánus ja skábmamánus 2023 ja dat godttii oktiibuot 75 olbmo.

    Brasiila geologiijadoaimmahat muitala ahte dát lea vearrámus dulvi man sii leat registreren goassige.

    Muhtun gávpogiin lei čáhci alimus dásis dan rájes go registreremat álge measta 150 jagi dás ovdal, čállá lágádus.

    A highway is partially submerged by flood waters caused by heavy rains, in Porto Alegre, Rio Grande do Sul state, Brazil, Friday, May 3, 2024.
    Foto: Carlos Macedo / AP Photo
  • Nyhetssenter Nordland

    Over 130 skader etter Nato-øvelse i Norge

    28 skader på husdyr og to meldte skader på dyrket mark er blant de 130 skadene som er meldt inn etter Nato-øvelsen Nordic Response i mars.

    Over 20.000 soldater fra 13 land deltok i øvelsen Nordic Response fra 3. til 14. mars, som ble gjennomført i nordlige deler av Norge, Sverige og Finland.

    Totalt er det meldt inn 131 skader i Norge så langt som følge av øvelsen, skriver Nationen. Det er meldt inn flest skader på materiell, veier og husdyr, og det kommer fortsatt inn nye meldinger om skader, opplyser Bø.

    – Jeg syns det er en normal mengde. Når folk nå har fått summet seg litt, og snøen begynner å forsvinne, så vil det nok komme mer. Samtidig, når jeg tenker på hvor stor øvelse det var, er det nok litt mindre enn normalt, sier Marianne Rygh Bø, miljøvernoffiser i Forsvaret.

    Skadene på husdyr som er meldt inn, dreier seg hovedsakelig om reinsdyr, opplyser Bø.

    – Vi hadde blant annet en hendelse med et helikopter som fløy feil, fordi piloten misforsto hvor de kunne fly. Så flere av sakene gjelder en hendelse. Det er tilfeller der rein er blitt spredt, eller er blitt blandet sammen, sier Bø.

    (©NTB)

  • Ođđasat - norsk

    Samisk forsker fikk pris

    Lovisa Mienna Sjöberg har blitt tildelt Stiftelsens forskningspris for Sverige og kristen tro for oppgaven «Living in constant blessing. En studie av sivdnidit som religiøs praksis (2018)».

    Det skriver stiftelsen på sine nettsider.

    Prisen ble delt ut i Holy Trinity Church i Uppsala 3. mai 2024.

    Stiftelsen Sverige sier dette om prisvinneren:

    – Lovisa Mienna Sjöberg har i sin studie av «sivdnidit» fremhevet en nordsamisk religiøs praksis og overbevisende argumentert for at den kan ses som kontekstualisering av kristen tro i samisk kultur og natursyn.

    Lovisa Mienna Sjöberg er universitetslektor (førsteamanuensis) ved Samisk universitet/Sámi Allaskuvla i Kautokeino/Guovdageaidnu i Norge og har doktorgrad ved Det teologiske fakultet i Oslo. Hun har spesialisert seg på åndelige tradisjoner og praksiser i Sápmi og samisk historie og nåtid i forhold til tro og kirke.

    Førsteamanuensis Lovisa Mienna Sjöberg ved Samisk høgskole har blitt tildelt forskningspriset fra Stiftelsen Sverige och kristen tro.
    Foto: Samisk høgskole

Langlesing

Gahčosat

  • Telefon Kárášjohka:  78 46 92 00
  • E-post:  sapmi@nrk.no
  • E-post nyhetsredaksjon:  saminyhetsavdeling@nrk.no
  • Redaktør NRK Sápmi:  Johan Ailo Kalstad
Norsk Presseforbund, logo.

Vi arbeider etter
Vær Varsom-plakatens regler
for god presseskikk.

Den som mener seg rammet av urettmessig publisering, oppfordres til å ta kontakt med redaksjonen. Pressens Faglige Utvalg (PFU) er et klageorgan oppnevnt av Norsk Presseforbund som behandler klager mot mediene i presseetiske spørsmål.

Nyhetstips 03030

Kontakt

Hjelp

Tjenester

Produksjon

Salg

Til toppen