Valgkrets/válgabiire: Gáisi
Parti/bellodat: Nordkalottfolket
Navn/namma: Nora Marie Ollila
Alder/ahki: 21
Sivilstand: Samboer. Ovttasássi
Interesser
Hvilke hobbyer har du?
Tidligere har jeg ikke vært aktiv i politikken, men jeg har i flere år vært aktiv i forskjellige ungdomsorganisasjoner, og med minoritets arbeid – spesielt våre nasjonale minoriteter.
Hva er det største du har opplevd i livet?
Det å stå på en scene, å danse meg hele meg – i nået. Det er som om å fortelle noen din livs største hemmelighet, og gi litt av deg selv til alle de som ser på.
Hva gjør du når du skal koble av?
Jeg legger pensumbøkene igjen i byen å drar på hytta med samboeren. Der er vi ute så mye som mulig, og nyter god plass og frisk luft i motsetning til bylivet.
Hvem er ditt største forbilde og hvorfor?
Pappa, for han er bare best! Han har så utrolig mange gode kvaliteter og egenskaper. Ikke minst er han en evig optimist med en fantastisk personlighet og utstråling. Foreldrene mine har lyktes i oppdra meg og mine brødre tospråklige og flerkulturelle. De har gitt oss den rikdom, som er viktigst for meg.
Jobb og studier
Jeg er heltidsstudent ved Universitet i Tromsø – Norges arktiske universitet, går andreåret på Lærerutdanningen 5.–10. trinn med matematikk som hovedfag. Tidligere har jeg studert finsk språk og litteratur, og kvensk språk og litteratur.
Morsmål/språk
Jeg snakker norsk og kvensk som morsmål.
Politisk bakgrunn
Tidligere har jeg ikke vært aktiv i politikken, men jeg har i flere år vært aktiv i forskjellige ungdomsorganisasjoner, og med minoritets arbeid – spesielt våre nasjonale minoriteter.
Hjertesaker
Hvilke saker vil du fokusere på?
Jeg brenner for likestilling og likeverd for alle samer. Likestilling i det samiske samfunn for alle grupperinger. Spesielt innenfor næringene våre, og spørsmål om rettigheter og vern. Nordkalotten er og har alltid vært flerkulturelt. I fellesskapet vårt må vi ha likeverd også mellom samer, kvener og nordmenn.
Hva mener du er den største utfordringen Sametinget må løse i kommende periode?
Å prioritere saker av vesentlig betydning for samisk befolkning. Slik jeg ser det brukes det for mye ressurser på saker som allerede ivaretas av andre forvaltningsorgan. Jeg mener at prioriterte saker bør være næring, kultur og språk.
Forklar hvorfor/hvorfor ikke mineral- og gruvebedrifter skal få lov til å opprette og starte med drift i samiske områder?
Dette har jeg ikke satte meg inn i, og ønsker derfor å vente med å uttale meg om det, før jeg har ordentlig oversikt. Men, Nordkalottfolkets syn er at det skal være nullutslipp før man tillater. Ingen har vel det i dag.
Forklar om du synes at dagens reindriftspolitikk fungerer eller ikke. Hva blir den viktigste saken med tanke på reindriftspolitikk i kommende periode?
Reindriftsutøverne er vel de som kan uttrykke om den fungerer eller ikke, jeg er så ny at jeg trenger å lære mer om det før jeg mener så mye. Det er viktig å skape balanse mellom utmarksbrukerne og utmarksnæringene. Ikke minst skape likeverd, styrke og videreutvikle alle samiske naturnæringene (landbruk, skogbruk, utmarksnæring, fjordfiske, innlandsfiske, sanking og annen naturbasert næring i utmarka).
Jordbruk, hva kan Sametinget bidra med til å sikre at unge kan fortsette med/etablere seg i næringen?
Sametinget kan styrke unges interesse for å etablere seg i jordbruk. Spesielt arbeide for å bevare våre tradisjoner med kombinasjonsnæringer. Tiltak som støttet mentorordning som vil være med på å bevare våre samiske og kvenske tradisjoner og kulturarv innenfor landbruk. I samarbeid med norske myndigheter har vi et felles ansvar for å rekruttere unge og hjelpe de med i en etableringsfase.
Hva er den største utfordringen fiskerinæringen står overfor i Sápmi? Hvordan kan Sametinget bidra til at også de mindre utøverne kan livnære seg med fiske?
Kvotene for de mindre utøverne må være store nok. Er kvotene fordelt slik, at fjord- og kystfiskerne kan drive lønnsomt fiske? Sjøsamene har fiske som en del av sitt materielle kulturgrunnlag, og alle som bor i et definert samisk område har historiske rettigheter til fiske. Ved å styrke mindre utøvere, styrker man også bygde- og sjøsamiske områder.
De samiske språk, hvordan bør Sametinget tilrettelegge for at de styrkes i kommende periode?
Et språk lever ikke, om det ikke lever med mennesker. Derfor tror jeg at det er viktig at man arbeider for å styrke og bedre språkopplæringen, vedlikeholde språkarenaer hvor man kan praktisere og utforske språket. Spesielt viktig er det å satse på å opprette tilbud for opplæring rettet mot ungdom, og ikke bare voksne. Om nynorsk tas vekk som obligatorisk sidemål i skolen, og gjøres til et valgfag (samisk, kvensk eller nynorsk). Vil det for mange være letter å velge samisk.
Selv har jeg hatt finsk som andrespråk i 13 år gjennom min skolegang. Jeg kjenner godt til problemstillingene og vanskelighetene med språk opplæring i skolen i dag. Dessverre gjelder dette også flere av opplæringstilbudene for samisk, og det er viktig å orde opp i dette. Slik at de tilbudene som allerede eksisterer, også fungerer i praksis. Det skal ikke være en kamp eller ulempe å lære sitt språk.
Hvilke nye arbeidsplasser er viktige å satse på i kommende periode?
Arbeidsplasser som styrker samisk kultur, som bevarer materiell og immateriell kulturarv. Alt fra tradisjonelle næringsformer til moderne duodji, så lenge det er bærekraftig. Reiseliv er også en raskt voksende næring som ikke må undervurderes. Hvor vår lokale kultur og natur, og det samiske verdensbildet er en stor del av.
Hvilken sak har berørt deg mest hittil og hvorfor?
Jeg var aktiv i arbeidet om felles samisk og kvensk hus i Tromsø. Jeg som er et resultat av “tre stammers møte”, møter ofte på andres vanskeligheter for å forstå min flerkulturellhet. “Er du samisk, eller er du kvensk?”. Jeg mener det er viktig å tilrettelegge for felles hus og for eksempel felles språksentre der det faller naturlig. Dette skaper en arena og et miljø, ikke minst et tak hvor man under kan være hele seg. Mange av oss er en blanding.
Beroštumit
Makkár astoáigedoaimmat leat dus?
Lean áŋgir gođđit. Liikon mátkkoštit ja fuomášit ođđa báikkiid, smávva báikkážiid rájes dáppe davvin gitta stuora olgoriikii.
Dálvet liikon čuoigat, sihke hárjehallama dáfus ja johtima dáfus.
Mii lea dat stuorámus maid leat vásihan eallimis?
Čuožžut lávddi alde, dánsut ja dovdat ahte ealán dál ja dás. Dat lea dego muitalit soapmásii du eallima stuorámus čiegusvuođa, ja addit veahá alddis buohkaide geat gehččet.
Maid dagat go áiggut vuoiŋŋastit?
Guođán pensumgirjjiid gávpogii go vuolggán ovttas iežan ovttasássiin bartii.
Doppe geahččaletne nu olu go vejolaš leat olgun, návddašit buori saji ja ráinnas áimmu, mii gávpogis ii leat.
Gii lea du stuorámus ovdagovva ja manne?
Áhčči, son leat dušše buot buoremus! Sus leat nu olu buorit kvalitehtat ja bealit.
Son lea agibeaioptimista geas leat earenoamáš persovnnalašvuohta.
Mu váhnemat leat lihkostuvvan geassit bajás mu ja mu guovtti vielja guovttegielalažžan ja máŋggakultuvrralažžan. Dat lea addán midjiide dakkár riggodaga mii lea buot deháleamos munnje.
Bargu ja oahppu
Lean ollesáiggestudeanta Norgga Árktalaš Universitehtas Tromssas, logan nuppi jagi oahpaheaddjeoahpus. Lean ovdal lohkan suomagiela, girjjálašvuođa, ja kveana giela ja girjjálašvuođa.
Eatnigiella/ giella
Human dárogiela ja mus lea kvenagiella eatnigiellan.
Politihkalaš duogáš
In leat ovdal leamašan aktiiva politihkas, muhto lean olu jagiid leamašan mielde iešguđetlágán nuoraidservviin ja maiddái searvan unnitálbmot bargguide, earenoamážit min iežamet našunála unnitálbmogiidda gullevaš bargguide.
Váibmoáššit
Makkár áššiide áiggut bidjat fokusa?
Mun áŋgirušan dásseárvvu ja ovttaárvosašvuođa ovddas buot sámiide. Dásseárvu sámi servodagaid buot joavkkuid gaskkas.
Earenoamážit ealáhusaid siskkobealde ja lea sáhka vuoigatvuođain ja suodjaleamis.
Davvikalohtta lea ja lea álo leamašan máŋggakultuvrralaš. Searvevuođas fertet bargat dan ala ahte lea ovttaárvosašvuohta sámiid, kvenaid ja dáččaid gaskkas.
Mii lea du mielas eanemus hástaleaddjin maid Sámediggi ferte čoavdit čuovvovaš áigodagas?
Vuoruhit áššiid main lea stuora mearkkašupmi sámi álbmogii.
Mu oainnu mielde biddjojit beare olu návccat áššiide maid juo eará hálddahusorgánat áittardit.
Mu oaivil mielde berrejit vuoruhuvvon áššit leat ealáhusat, kultuvra ja giella.
Čilge manne/ manne eai galggašii minerála- ja ruvkefitnodagat oažžut lobi ásahit ja álggahit doaimmaid sámi guovlluin?
Dáidda áššiide in leat čiekŋudan, inge hálit dadjat maidege daid birra ovdal go lean háhkan eambbo dieđuid.
Muhto, Nordkalottfolket oaidnu lea ahte eat galgga dohkkehit doaimma mas leat veaháš ge nuoskkideaddji bázahusat. Odne ii dáidde dakkár doaibma gávdnot.
Čilge doaibmá go dálá boazodoallopolitihkka vai ii. Mii šaddá deháleamos ášši mii guoská boazodollui čuovvovaš áigodagas?
Boazodoallit dáidet leat dat geat sáhttet dadjat doaibmá go vai ii. Mun lean nu ođas vuos politihkas ahte ferten oahppat eambbo ovdal go nu garrasit oaivvildan maidege. Lea goit dehálaš geahččalit oažžut balánssa meahcásteddjiid ja ealáhusaid gaskkas.
Leage maid dehálaš ovddidit ovttadássásašvuođa, nannet ja ovdánahttit buot sámi luondduealáhusaid (Eanandoalu, vuovdedoalu, meahcástanealáhusaid, sáivaguolásteami, borramušháhkama ja eará lundui vuođđuduvvon meahcceealáhusaid)
Eanandoallu, maid sáhttá Sámediggi dahkat sihkkarasten dihte ahte nuorat sáhttet joatkit/ álgit ealáhussii?
Sámediggi sáhttá nannet nuoraid beroštumi álgit eanandoaluin.
Earenoamážit bargat dan ala ahte seailluhit min árbevirolaš lotnolasealáhusaid. Doaimmat nugo doarjja bagadallanortnegiidda leat mielde seailluheame min sámi ja kvena árbevieruid ja kulturárbbi eanandoallosuorggis.
Mis lea ovttas Norgga eiseválddiiguin ovddasvástádus rekrutteret nuoraid ja veahkehit sin álggahandásis.
Mii lea dat stuorámus hástalus guolástanealáhusas sámis? Maid sáhttá Sámediggi dahkat nu ahte dat unnimus doalut maid sáhttet birgejumi viežžat guolásteamis?
Guolleearit fertejit leat doarvái stuorrát. Leat go earit juhkkojuvvon nu ahte vuotna- ja riddoguolásteddjiid guolásteapmi lea gánnihahtti? Guolásteapmi lea oassin mearrasámiid materiealla kulturvuođus, ja buohkain geat orrot guovllus mii adnojuvvo sámi guovlluin leat historjjálaš guolástanvuoigatvuođat. Go nannet smávva guolásteddjiid, de nannet maid giliid ja mearrasámi guovlluid.
Sámegielat, movt berre Sámediggi láhčit dili nu ahte nannejuvvot čuovvovaš áigodagas?
Giella ii eale, jus dat ii eale ovttas olbmuiguin. Danne jáhkán lea dehálaš nannet ja buoridit giellaoahpahusa, doalahit giellaarenaid gos beassá geavahit ja hárjehallat giela. Earenoamáš dehálaš lea ásahit giellaoahpahusfálaldagaid nuoraide, iige dušše rávisolbmuide.
Jus ođđadárogiella váldojuvvo eret bákkolaš fágan skuvllas ja biddjo válljenfágan ovttas sámegielain ja kvenagielain, de soaitá máŋgasii šaddat álkit válljet sámegiela. Mus lea alddán leamašan suomagiella nubbingiellan 14 jagi.
Dovddan bures váttisvuođaid ja hástalusaid mat leat čadnon skuvllaid giellaoahpahussii.
Dađibahábut guoská dat maid sámegieloahpahussii ja oahpahussii sámegillii. Danne leat dehálaš dán buoridit, nu ahte dála fálaldagat doibmet maiddái praktihkalaččat.
Ii galgga leat noađđin dahje dárbbu ráhčat jus áigu iežas giela oahppat.
Makkár ođđa bargosajiid leat dehálaččat vuoruhit čuovvovaš áigodagas?
Bargosajiid mat nannejit sámi kultuvrra, mat seailluhit materiealla ja imimateriealla kulturárbbi.
Árbevirolaš ealáhusvugiid rájes ođđaáigásaš duodjái, nu guhká go dat lea ceavzilis ealáhus.
Mátkkoštanealáhus stuorru ja dan ferte maid ferte duođaš árvvoštallat. Min báikkálaš kultuvra ja luonddu ja sámi máilmmigovva lea stuora oassin dás.
Guhte ášši lea čuohcan dutnje eanemusat ja manne?
Ledjen mielde bargguin ásahit oktasaš sámi ja kvena viesu Tromsii. Mun, gii leat «golmma čeardda deaivvadeami» boađus, vásihan dávjá ahte earáin leat váttisvuođat ipmirdit mu máŋggakultuvrralašvuođa. «Leat go sápmelaš vai leat go kvena)»
Mu mielas lea dehálaš ásahit oktasaš viesu ja oktasaš giellaguovddážiid guovlluide gos dat lea lunddolaš.
Dat dagahivčče báikki ja birrasa, ja maid deaivvadanbáikki gos olmmoš sáhttá leat olles ieš. Oallugat mis leat seaguhusat.
