Hopp til innhold

– Mun dovddan ahte lean bargan juovllaiguin miehtá jagi

Skábmamánu Urbi, Kajsa Balto, dovddai ahte váillahii sámi juovlakonsearttaid.

Les på norsk.

Kajsa Balto med hvit og brun kofte på scenen sammen med KORK.
Foto: Aurora Henni Krogh / NRK

Juovllat lahkonišgohtet olles leavttuin ja eanaš stobuin eai leat go maŋimuš ráhkkaneamit vel báhcán ovdal basiid go mun riŋgen.

Nu lea maid Kajsa Balto ruovttus. Doppe álge vuosttaš adveantasotnabeaivvi jo ráhkkanit.

Ieš gal lean leamaš ártegis dilálašvuođas maŋimuš guokte jagi. Mun dovddan ahte lean bargan juovllaiguin miehtá jagi. Mun lean smiehttan juovlamusihkka birra geasset ja nie, son muitala.

Muhto dál lea muohttaga rátnu gokčan eatnama maiddái su ruovttus olggobeale Oslo, nu ahte dál lea albma juovladovdu sihke sus ja mánáin.

Juovllat leat mánáide

Dál go Kajsa lea ollesolmmoš, ja eadni, de vávjá ahte juovllat leat rievdan dan rájes go ieš lei mánná.

Dál lea eambbo nu ahte son geahččala heivehit mánáide juovllaid, vai sis leat buorit basit.

Muhto dan han dahke mu váhnemat munnje maid, nu ahte soaitá ahte juovllat eai leat nu olu rievdan, son čaibmá.

Kajsa Balto ja KORK
Foto: Aurora Henni Krogh / NRK

Lea maid go ieš šattai eadnin ahte álggii smiehttat sámi juovllaid birra. Ahte son galggašii čuojahit eambbo sámi juovlašuoŋaid ruovttus. Dalle álge jurdagat jorrat.

Manne in máhte mun dáid lávlagiid sámegillii? Manne dušše dárogillii ja eŋgelasgillii?, son muitala.

Dál lea mánáin vel jiellat lávlla maid fertejit gullat juohke jagi.

Juovlastállu!, Kajsa moddje.

«Vuordit Juovlaruohta?»

Jo, dat lea sin mielas hui gelddolaš, son muitala.

Oza du jiellat juovlašuoŋa min Spotify listtus:

Dehálaš sámi juovlašuoŋaiguin

Go ohcagođii sámi juovlamusihkka, de fuomášii Kajsa ahte lea dárbu eanet sámegiel juovlalávlagiidda.

Sutnje lea dehálaš ahte almmuhuvvojit olu sámi juovlašuoŋat. Lea dehálaš ahte gávdno juoga juohkehažžii.

Mun lean smiehttan hui olu nuorat buolvva birra, veahá iežan mánáid dihtii, ja dovddan dán dárbbu, son muitala.

Su mielas lea nu ahte buot dan juovlamusihkas mii otne čuojahuvvo, de galggašii gullot eambbo sámegiella.

Dat galggašii gullot rádios. Dat galggašii leat oidnosis. Mun in leat goassige leamaš sámi juovlakonsearttas ieš. Dat lea hui ártet, son lohká.

Ii vuollán

Dál lea šaddan nu ahte ieš doallá juovlakonsearttaid.

Kajsa Balto og KORK – «O bassi idja - O Helga Natt»

Mu mielas gal lea hui somá doallat juovlakonsearttaid. Dat lea nu earálágan go dan maid muđuid dagan, nu ahte dalle ferten duođaid bargat eambbo, čavget iežan ja hárjehallat, Kajsa muitala.

Son duođaid háliida joatkit čuojahit juovlakonsearttaid, go son dovdá ahte dat lea veahá ođas. Ain jo máddin.

Son jáhkká ahte manná veahá áigi ovdal olbmot ohcalit sámi juovlakonseartta. Sii fertejit hárjánit dasa vuos.

Sii leat hárjánan gullat dáid eará veršuvnnaid ja go vuolggát juovlakonsertii, de háliidat gullat daid šuoŋaid mat sihkkarastet juovladovddu, son muitala.

Dalle lea dávjá árbevirrui čatnon maid háliidit gullat. Sullii seamma láhkai dahkat juohke jagi.

Mun in dieđe. Gal mii oaidnit. Mun lean álgán dál ja lean smiehttan čuojahit eanet juovlakonsearttaid boahtteáiggis, loahpaha Kajsa.

Korte nyheter

  • Ola Ødegaard lea vádjolan

    Almmái gii earret eará doarjjui sápmelaš internáhttamánáid lea vádjolan.

    Ola Ødegaard šattai 81 jagi boarisin.

    Jagis 1993 álggahii son Rettferd for taperne vuođđudusa, man mihttomearri lei veahkehit ovttaskasolbmuid.

    Ødegaard barggai earret eará dainna, ahte skáhppot buhtadusa mánáidruoktumánáide, eará joavkkuide ja ovttaskasolbmuide geat leat gillán illásteami ja doaruheami.

    Son oaččui Gonagasa golle ánsumedálja jagis 2005, John Ingolf Alvheim gudnebálkkašumi jagis 2007 ja Velferdsprisen 2012 barggus ovddas.

    Ola Ødegaard
    Foto: OLE MARTIN SPONBERG / NRK
  • Wulff: – En historisk skamplett for Porsanger kommune

    Ságats sjefredaktør Geir Wulff er ikke nådig i sin kritikk av Porsanger kommunestyres vedtak om oppstart av planprosess for områderegulering av Skarvberget vindkraftverk.

    – Flertallsvedtaket i kommunestyret er en historisk skamplett for Porsanger kommune, skriver Wulff i sin lederartikkel.

    Sjefredaktøren mener at kommunens behandling så langt fremstår ikke bare som forsettlig lovbrudd, men som psykisk vold mot en gruppe personer som har legalt krav på å bli ivaretatt.

    – Menneskene i Skuohtanjárgga siida og i Smørfjord har all grunn til å føle det som om helvetets forgård nå er åpna mot dem. Med mindre noen i kommunestyret tar til fornuft, står disse foran en svært ressurskrevende årelang kamp som i verste fall kan ende med total utslettelse for dem, mener Wulff.

    Wulff påpeker at i den gjeldende arealplanen er det aktuelle området på Sieidi/Skarvberget utlagt som LNFR-område (landbruk, natur, friluft og reindrift) med forbud mot bygg og anlegg som ikke er ledd i stedbunden næring.

    Geir Wulff
    Foto: Torgeir Varsi / NRK
  • Mange reinbeitedistrikter rammet av beitekrise

    Disse distriktene er rammet av beitekrise:

    Vest-Finnmark

    Hele 23A, 23B og 23D i Seainnus/Návggastat

    Deler av 40 Orda

    Deler av 28 Cuokcavuotna

    Deler av 32 Silvvetnjárga

    Deler av 29 Seakkesnjárga ja Silda

    Deler av 33 Spalca

    Deler av 34 Ábborašša

    Hele 39 Árdni/Gávvir

    27 Joahkonjárga

    28 Cuokcavuotna

    33T Ittunjárga i Čearru (Guovdajohtolat)

    30B Guovdajohtolat

    Hele vinterbeiteområdene i 21 Gearretnjárga (30C Nuorttabealli)

    Hele vinterbeiteområdene til Sara/Lango siidaen i 22 Fiettar (30C Nuorttabealli)

    Øst-Finnmark

    Beitesituasjonen er krevende i til sammen ni områder
    Det er imidlertid ingen områder der det er erklært beitekrise foreløpig.

    Troms

    Sállir / Kvaløy

    Stuoranjárga / Mauken

    Stállonjárga / Hjerttind

    Uhcanjárga / Altevatn

    Fagerfjell

    Nordland

    Frostisen reinbeitedistrikt

    Skjomen reinbeitedistrikt

    Kilde: Statsforvalteren i Troms og Finnmark og Statsforvalteren i Nordland.

    Beitekrise
    Foto: Ronald Pulk