Valgkrets/Válgabiire: Ávjovárri
Parti/Bellodat: Samefolkets parti. Sámeálbmot bellodat.
Navn/Namma: John Henrik Eira
Alder/Ahki: 63
Sivilstand/Siviiladilli: Jeg har en sønn. Mus lea okta bárdni.
Interesser
Hvilke hobbyer har du?
Å gå på ski, sykle og laksefiske.
Hva er det største du har opplevd i livet?
Da min sønn ble født.
Hva gjør du når du skal koble av?
Er i Čáhppiljohka, på hytta.
Jobb og studier
I dag jobber jeg som høgskolelektor ved Samisk høgskole. Før det hadde jeg jobbet som reindriftsutøver i cirka 30 år. Jeg har en mastergrad i samisk språkvitenskap.
Morsmål/språk
Behersker både samisk og norsk godt.
Politisk bakgrunn
Har vært i politikken i omtrent 40 år. I den perioden har jeg jobbet mest med reindriftspolitikk. Har vært leder for Norske Reindriftsamers Landsforbund.
Har vært sametingsrepresentant i 12 år (1989 – 2001). Da representerte jeg Sápmelaš álbmotlihttu, som var en fellesliste med Badjeolbmuid lihttu (om jeg representerte), Sámeálbmot listtu og NSR.
Hjertesaker
Hvilke saker vil du fokusere på?
Samisk språk (å bevare og utvikle), samiske primærnæringer og næringer (å bevare og utvikle dem etter samiske verdier), læring og opplæring både i hjemmet og på skolen, og på helsetjenester på samisk, i samiske områder og etter samiske verdier.
Hva mener du er den største utfordringen Sametinget må løse i kommende periode?
Sametinget må bli samenes Sameting, hvor samiske grunnverdier er i sentrum. Vår grunnverdier ligger i vår historie, bosettingsområde, kultur, næringer og språk. Sametinget er etter min oppfatning svært fornorsket.
Forklar hvorfor/hvorfor ikke mineral- og gruvebedrifter skal få lov til å opprette og starte med drift i samiske områder?
Mineralfitnodagat skal ikke få oppstart i områder som er viktige for reindrifta og andre samiske primærnæringer. Samiske næringer gir langvarige arbeidsplasser, noe gruvedrift ikke gjør. I mineralloven står det ikke noe om at en rimelig del av fortjenesten skal gå til lokale samfunn og rettighetshavere.
Forklar om du synes at dagens reindriftspolitikk fungerer eller ikke. Hva blir den viktigste saken med tanke på reindriftspolitikk i kommende periode?
Viktig deler av dagens reindriftspolitikk har ikke fungert. F.eks. har både Sametinget, regjeringen og Stortinget gjort lite tilfredsstillende arbeid med tanke på fornyelsen av reindriftsloven. I neste periode vil det viktigste arbeidet være å fornye og forbedre reindriftsloven.
Jordbruk, hva kan Sametinget bidra med til å sikre at unge kan fortsette med/etablere seg i næringen?
Sametinget må være med å påvirke slik at man via jordbruksavtalen etablerer støtteordninger, som er tilpasset jordbruk som tar hensyn til samisk klima, topografi og jordkvalitet. Sametinget må også opprettholde og forbedre sine støtteordninger som allerede finnes i dag.
Hva er den største utfordringen fiskerinæringen står overfor i Sápmi? Hvordan kan Sametinget bidra til at også de mindre utøverne kan livnære seg med fiske?
Den største utfordringa er når fiskekvotene flyttes og selges bort fra samiske områder. Sametinget må kreve at en større del av den totale kvoten gis til kystflåten og at fiskeressursene fortsatt skal tilhøre samfunnet.
De samiske språk, hvordan bør Sametinget tilrettelegge for at de styrkes i kommende periode?
Sametinget må legge til rette forholdene slik at vi ikke later som om vi er ti forskjellige folk. Sápmi har ikke ti samiske språk, i Sápmi er det bare ett språk. Derfor må Sametinget etablere tiltak som bekjentgjør samiske dialekter med hverandre.
Hvilke nye arbeidsplasser er viktige å satse på i kommende periode?
I kommende periode bør kunnskapsarbeidsplasser sentraliseres. Det mangler lærde folk innen språk-, undervisning-, helse-, forsker-, kunst- og kulturbransjen. Spesielt viktig er arbeidsplasser innen klimaendring og miljø.
Hvilken sak har berørt deg mest hittil og hvorfor?
Saken som jeg i den siste tiden har fått min oppmerksomhet, er at Sametinget har vært med på å påvirke at bunnfradrag ikke har kommet med i den nye reindriftsloven.
Sámegillii:
Beroštumit
Makkár astoáigedoaimmat leat dus?
Čuoigan, sihkkelastin, luosa bivdit.
Mii lea leamaš dat stuorámus dáhpáhus iežat eallimis?
Dalle go mu bárdni riegádii.
Maid barggat go háliidat vuoiŋŋastit?
Lean Čáhppiljogas barttas.
Bargu ja oahppu
Odne barggan allaskuvlalektorin Sámi Allaskuvllas. Ovdal go Sámi Allaskuvlii álgen, de bargen badjeolmmožin sullii 30 jagi. Mus lea mastergráda Sámi gielladiehtagis.
Giella
Máhtan sámegiela ja dárogiela bures.
Politihkalaš duogáš
Sullii 40 jagi leamaš politihkas. Lean eanas boazodoallopolitihkain dán áigodagas bargan. Lean leamaš NBRa ovdaolmmoš.
Lean leamaš Sámediggeáirras 12 jagi (1989–2001)
Dalle ovddastin Sápmelaš Albmotlihtu, mii leai oktasaš lista, mas ledje mielde; Badjeolbmuid Lista (man mun ovddastin), Sámeálbmot Lista ja Norgga Sámiid Riikasearvi.
Váibmoáššit
Makkár áššiide áiggut bidjat fuomášumi?
Sámegiella (bisuheapmi ja ovdánahttin), sápmelaš vuođđoealáhusat ja ealáhusat (bisuhit ja ovdánahttit sápmelaš árvvuid mielde), oahppan ja oahpaheapmi sihke ruovttun ja skuvllain ja deasrvvasvuođabálvalusat sámegillii, sámi guovlluin ja sápmelaš árvvuid mielde.
Maid oaivvildat don lea dat stuorámus hástalus maid Sámediggi ferte dustet dan boahtte áigodagas?
Sámediggi ferte šaddat sápmelaččaid Sámediggi, gos sápmelaš vuođđoárvvut leat guovddážis. Min vuđoleamos árvvut leat min historjá, ássanguovlu, kultuvra, ealáhusat ja giella. Sámediggi lea mu mielas sakka dáruidahttojuvvon.
Čilge, manne galget/manne eai galgga minerála- ja ruvkefitnodagat oažžut lobi ásahuvvot sámi guovlluide?
Mineralfitnodagat eai galgga beassat álggahit doaimmaid guovlluide mat leat deaŧálaččat boazodollui ja eará sámi vuođđoealáhusaide. Sámi ealáhusain leat bistevaš bargosajit ja ruvkedoaimmain eai. Minerallágas ii leat mihkkege dan birra ahte govttolaš oassi dietnasis galgá mannat vuoigatvuohtaguoddiide ja báikkálaš servodahkii.
Čilge doaibmá go du mielas otná boazodoallopolitihkka. Mii lea dat deháleamos ášši boazodoalu hárrái boahtte áigodagas?
Deaŧálaš oasit otnáš boazodoallopolitihkas eai leat doaibman, omd.lea sihke Sámediggi, Ráđđehus ja Stuoradiggi bargan unnán duhtadahtti barggu boazodoalloláhka ođasmahttima oktavuođas. Boahtte áigodaga buot deaŧáleamos áššin ferte šaddat boazodoallolága ođasmahtiin- ja buoridanbargu.
Eanandoallu, mo sáhttá Sámediggi leat mielde váikkuheame ahte eanet nuorat bissot ja bargagohtet eanandoalus?
Sámediggi ferte váikkuhit dasa ahte eanandoallošiehtadusa bokte ásahuvvojit doarjjaortnegat mat leat heivehuvvon eanandollui mii vuhtiiváldá Sámi dálkkádaga, topografiija ja eanankvalitehta. Sámediggi ferte maid doalahit ja buoridit iežas doarjjaortnegiid mat odne jo gávdnojit.
Mii lea dat stuorámus hástalus sámi guolásteamis? Mo sáhttá Sámediggi váikkuhit ahte eanet smávva guolásteaddjit sáhttet ealihit iežaset guolástemiin?
Stuorámus hástalus lea go guolleearit sirdojuvvojit ja vuvdojuvvojit eret sápmelaš guovlluin. Sámediggi ferte leat mielde gáibideamen ahte stuorát oassi obbalaš earis addojuvvo riddofatnasiidda ja ahte guolleriggodagat ain galget gullat servodahkii.
Sámegielat, mo berre Sámediggi bargat boahtte áigodagas vai sámegielat nanosmuvvet?
Sámediggi ferte láhčit dilálašvuođaid nu ahte mii giela dáfus eat láhtte dego mii livččiimet 10 sierra álbmoga. Sámis eai leat 10 sámegiela, sámis lea dušše okta giella. Danin ferte Sámediggi álgit jurddašit ásahit doaimmaid mat oahpisindahket sápmelaš suopmaniid guhtet guoibmáseaset.
Makkár ođđa bargosajiide lea dehálaš áŋgiruššat boahtte áigodagas?
Boahttevaš áigodagas berrejit guovdduštuvvot máhtolašvuohtabargosajit. Mis váilot oahppanolbmot giella-, oahpahus-, dearvvasvuohta-, dutkan-, dáiddda- ja kultuvrasuorggis. Earenomáš deaŧálaččat lea bargosajit main fáddán lea dálkkádatrievdan ja biras.
Makkár ášši lea dutnje čuohcan buot eanemus dán rádjái ja manne?
Ášši masa mun lean gidden eanemus fuomášumi daid maŋimuš áiggid lea go Sámediggi lea leamaš mielde váikkuheamen dasa ahte «bunnfradraga» ii boahtán mielde ođđa boazodoalloláhkii.
