Hopp til innhold

Hans Ole Eira – listetopp for Senterpartiet i Ávjovárri valgkrets

NRK Sápmi og Ávvir har bedt om at listetoppene i hvert parti, som stiller til sametingsvalget 2017, svarer på noen spørsmål om seg selv. Her er én av kandidatene:

Hans Ole Eira i Lakkonjarga reinbeitedistrikt.

Listetopp Hans Ole Eira

Foto: Privat

Valgkrets/Válgabiire: Ávjovárri
Parti/Bellodat: Senterpartiet / Guovddášbellodat
Navn/Namma: Hans Ole Nilsen Eira
Alder/Ahki: 45
Sivilstand/Siviiladilli: Gift, fire barn, ett barnebarn / Náitalan, njeallje máná, okta áddjut.

Interesser

Hvilke hobbyer har du?

Ingenting spesielt.

Hva er det største du har opplevd i livet?

Uten tvil når våre barn ble født.

Hva gjør du når du skal koble av?

Slår av telefonen og slapper av i lávvuen eller på hytta.

Jobb og studier

Boazobargi. Boazodoalloskuvla

Morsmål/språk

Samisktalende men både snakker og forstår norsk.

Politisk bakgrunn

I kommunepolitikken, 10 år hittil. På sametinget 4. vararepresentant i denne perioden

Hjertesaker

Hvilke saker vil du fokusere på?

Samenes rettigheter og rettsspørsmålene er fortsatt veldig viktige og aktuelle saker.

Hva mener du er den største utfordringen Sametinget må løse i kommende periode?

At samenes rettigheter i helhet godkjennes av Norske myndigheter, at de ikke bare er flotte nedskrevne ord. Ellers mener jeg at man må jobbe sammen, og ikke bruke krefter på interne uenigheter.

Forklar hvorfor/hvorfor ikke mineral- og gruvebedrifter skal få lov til å opprette og starte med drift i samiske områder?

Hvis mineral- og gruvevirksomheter forstyrrer eller ødelegger for tradisjonelle samiske næringer, så burde de ikke etableres.

Forklar om du synes at dagens reindriftspolitikk fungerer eller ikke. Hva blir den viktigste saken med tanke på reindriftspolitikk i kommende periode?

Etter min oppfatning er ikke reindriftspolitikken slik som den skulle ha vært. Den tar ikke nok hensyn til tradisjonell kunnskap, og “fornorskningspolitikken” er altfor bestemmende.

I neste periode blir det viktigst å beskytte og sikre reindriftas rettigheter, som f.eks. til beiteområder, rettssikkerhet og selvbestemmelse.

Jordbruk, hva kan Sametinget bidra med til å sikre at unge kan fortsette med/etablere seg i næringen?

Støtte finansielt så godt som mulig, men også arbeide for å tilrettelegge mer for utdanning. Videre er det viktig at deres rettigheter tas hensyn til og godkjennes fullstendig. Å gjøre storsamfunnet oppmerksom på «samisk jordbruk».

Hva er den største utfordringen fiskerinæringen står overfor i Sápmi? Hvordan kan Sametinget bidra til at også de mindre utøverne kan livnære seg med fiske?

Den største utfordringa tror jeg blir å vedta de samiske fiskerirettighetene, for å kunne bevare samisk fiskeri.

De samiske språk, hvordan bør Sametinget tilrettelegge for at de styrkes i kommende periode?

Sametinget må støtte alle tospråklige kommuner både finansielt og med tanke på myndighetene. Men også at vi jobber mot det at norske myndigheter respekterer språkloven fullstendig.

Hvilke nye arbeidsplasser er viktige å satse på i kommende periode?

Det er viktig å støtte nye arbeidsplasser som ikke forstyrrer og skader allerede etablerte arbeidsplasser, f.eks. at turisme tilpasses til de andre etablerte næringer.

Hvilken sak har berørt deg mest hittil og hvorfor?

Naturlig nok har reindriftssakene berørt meg sterkest, når en selv er reindriftsutøver. Reintall-saken og myndighetenes oppfølging med den nye reindriftsloven berører meg veldig, når de ikke tar hensyn til våre, samers, rettigheter.

Sámegillii:

Beroštumit

Makkár astoáigedoaimmat leat dus?

Eai leat makkár ge.

Mii lea dat stuorámus maid leat vásihan eallimis?

Dat gal lea eahpitkeahttá dalle go munno mánát leat riegádan.

Maid dagat go áiggut vuoiŋŋastit?

Dalle gal jáddadan telefovnna ja velohalan lávus dahje barttas.

Gii lea du stuorámus ovdagovva ja manne?

Ii leat dušše okta, muhto buohkat sii geat áŋgirit barget ja rahčet min sápmelaččaid vuoigatvuođaid ovddas ja dainna lágiin geahččalit seailluhit sámevuođa ja sámiid eallinvuogi.

Bargu ja oahppu

Boazobargi ja lean vázzán boazodoalloskuvlla.

Giella

Sámegielat, muhto máhtán ja ipmirdan dárogiela.

Politihkalaš duogáš

Suohkanpolitihkas 10 jagi dássážii. Sámedikkis 4. várrelahttun dán áigodagas

Váibmoáššit

Makkár áššiide áiggut bidjat fokusa?

Sápmelaččaid vuoigatvuođat ja riektegažaldagat leat ain hui dehálaš ja áigeguovdilis áššit.

Mii lea du mielas eanemus hástaleaddjin maid Sámediggi ferte čoavdit čuovvovaš áigodagas?

Ahte sápmelaččaid vuoigatvuođat ollislaččat dohkkehuvvojit Norgga eiseválddiid bealis, eai ge dušše leat čáppa sánit báhpiriidda čállon. Muđui oaivvildan ahte fertešii ovttasráđiid bargat, ii ge návccaid geavahit siskkáldasat nákkáhallat.

Čilge manne/manne eai galggašii minerála- ja ruvkefitnodagat oažžut lobi ásahit ja álggahit doaimmaid sámi guovlluin?

Jus minerála ja ruvkedoaimmat muosehuhttet ja bilistit sámi árbevirolaš ealáhusaid ovddas, dalle eai ábut álggahit dakkár doaimmaid.

Čilge doaibmá go dálá boazodoallopolitihkka vai ii. Mii šaddá deháleamos áššin mii guoská boazodollui čuovvovaš áigodagas?

Mu mielas ii leat otná boazodoallopolitihkka áibbas nu movt galggašii. Dat ii vuhtiiváldde doarvái bures árbevirolaš máhtu, ja «dáruiduhttinpolitihkka» lea beare mearrideaddji. Deháleamos boahtte áigodagas lea suddjet ja sihkkarastit boazodoalu vuoigatvuođaid nugo ovdamearkka dihte guohtoneatnamiidda, riektesihkarvuhtii, iešmearrideapmái ja vuoiggalašvuhtii.

Eanandoallu, maid sáhttá Sámediggi dahkat sihkkarastin dihte ahte nuorat sáhttet joatkit/ álgit ealáhusain?

Doarjut ruđalaččat nu bures go sáhttá. Muhto maiddái bargat dan ala ahte oahpahusa láhčit. Viidáset lea dehálaš ahte sin vuoigatvuođat vuhtiiváldojit ja dohkkehuvvojit ollislaččat. Čalmmustahttit stuoraservodahkii sámi eanandoalu.

Mii lea dat stuorámus hástalus guolástanealáhusas Sámis? Maid sáhttá Sámediggi dahkat vai dat unnimus doalut maid sáhttet birgejumi viežžat guolásteamis?

Stuorámus hástalussan doaivvun leat ahte oažžut sámiid guolástanvuoigatvuođaid dohkkehuvvot ja dainna lágiin seailluhit sámi guolásteami.

Sámegielat, movt berre Sámediggi láhčit dili nu ahte nannejuvvojit čuovvovaš áigodagas?

Sámediggi ferte ollislaččat doarjut buot guovttegielat suohkaniid sihke ruđalaččat ja eiseválddiid ektui, muhto maiddái bargat dan ala ahte Norgga eiseválddit ollislaččat doahttalit giellalága.

Makkár ođđa bargosajiid lea dehálaš vuoruhit čuovvovaš áigodagas?

Lea dehálaš doarjut ođđa bargosajiid mat eai muosehuhte ja vahágahte sajáiduvvon bargosajiid, ovdamearkka dihte vuoruhit turismaealáhusa mii heivehuvvo eará sajáiduvvon ealáhusaide.

Guhte ášši lea čuohcan dutnje eanemusat ja manne?

Boazodoalloáššit leat dieđusge munnje čuohcan garrasepmosit go ieš lean boazobargi. Boazologu ášši ja eiseválddiid čuovvoleapmi ođđa boazodoallolága ektui čuohcá garrasit go eai vuhtiiváldo min sápmelaččaid rievttit ja dohkkehuvvon vuoigatvuođat.

Korte nyheter

  • Statsforvalteren vil sanksjonere mot Per Kitti

    Statsforvalteren i Troms og Finnmark har skrevet et brev til reineier Per Lars Kitti (76), der han gjøres oppmerksom på at han ikke har lov til å fôre reinen sin på sin egen eiendom.

    Kittis eiendom er midt i et boligfelt på Kvaløya i Tromsø. Før var det villmark her. Kittis lille hus var det første og lenge eneste i dette området.

    Senere har kommunen regulert det til boligstrøk.

    «Vi har slått fast at din eiendom er definert som innmark jf. definisjon i friluftslovens § 1a. Dette innebærer at fôring av dyr på eiendommen vil være å regne som et brudd på reindriftsloven.», skriver Statsforvalteren.

    Statsforvalteren skriver videre at dersom det rapporteres om fôring på eiendommen vil det komme sanksjoner, tvangstiltak og trolig også tvangsmulkt, skriver avisa Ságat.

    Professor i rettsvitenskap ved UiT, Øyvind Ravna, sier at statsforvalteren ikke har hjemmel til å forby fôring av rein på egen eiendom.

    – Jeg ser at lovgrunnlaget mangler i rapporten, påpeker Ravna overfor Ságat.

    Per Lars Kitti
    Foto: Dan Robert Larsen / NRK
  • Sápmelaččat guđđet Bargiidbellodaga: - Fovse ja Muolkkuidášši dihtii

    Unnimusat vihtta sámi álbmotválljejuvvon áirasa Bargiidbellodagas leat guođđán Bargiidbellodaga.

    – Mun gal lean heahpanan iežan miellahttuvuođa dihtii.

    Dan lohká Ramona Kappfjell Sørfjell. Son lei njealját sajis Bb listtus lullisámi válgabiirres Sámediggeválggas 2021.

    Son lea leamaš miellahttu 2020 rájes. Njeallje jagi lea sus leamašan heajos oamedovdu.

    Sørfjell lea okta dain vihtta Bargiidbellodaga áirasiin maid NRK diehtá leat dieđihan iežaset eret bellodagas maŋemus áiggi.

    Son gáhtagođii go čálihii iežas bellodahkii obanassiige.

    Dát lea danin go su mielas bellodat lea badjelgeahččan sámi áššiid dan rájes go dieđihii iežas dohko.

    – Sámevuohta lea áibbas duvdiluvvon eret dien bellodagas, ja easka maŋŋil Fosen-ášši leat sii ipmirdan ahte "sis han leat doppe daid sápmelaččain jierbme ságat?", lohká son.

    Sørfjell mielas ii galgga Bargiidbellodat leat Sámedikkis.

    – Sii han dađibahábut stivrejit politihka bajábealde vulos. Sámedikkis barget nu bures go sáhttet, muhto leat čatnon bellodatjođiheapmái.

    Bargiidbellodat lea maŋimuš jagi rahčan mihtidemiiguin ja válggaiguin, sihke Stuorradikkis ja báikkálaččat.

    Bargiidbellodaga sámepolitihkalaš ráđi jođiheaddji, Fransisca Kappfjell Herbst, jáhkká ahte okta sivva manne olbmot dovdet stuorát eahpesihkarvuođa Bargiidbellodagain sápmelaččaid bealis, lea Muolkkuid- ja Fovse-ášši.

    – Sáhttá dadjat ahte Fovsen ja miellačájáhusat ledje doarvái oallugiidda, oaivvilda Kappfjell.

    Son čilge:

    – Sámepolitihkalaš ráđi jođiheaddjis ii leat lohku das man ollu sápmelaččat leat dieđihan eret bellodagas. Bellodagas ii leat vejolašvuohta doallat loguid bellodaga olmmošjoavkkuin.

    – Lea okta dahje guokte juohke listtus, muhto mii diehtit ahte leat eambbo, dadjá Kappfjell. Son jáhkká maid ahte leat máŋggas geat eai leat máksán miellahttovuođa ja guđđe bellodaga jávohaga.

    Ipmirdat go sin geat guđđe bellodaga?

    – Na, go mun lean gal ieš árvvoštallan dan. In livčče dieđihit eret bellodagas, muhto livččen dieđihit eret sámepolitihkas.

    Bargiidbellodaga bellodatčálli, Kjersti Stenseng vástida cuiggodeapmái:

    – Bargiidbellodat lea ja galgá leat govda ja searvadahtti bellodat, ja mii bargat čađat dan ovddas ahte mii ain galgat leat njunuš fápmu Norgga sámepolitihkalaš barggus. Danin mii leat deattuhan oktavuođa nannema sámi birrasiin, čállá bellodatčálli e-poasttas NRKii.

    Ramona Kappfjell Sørfjell fra Jillen-Njaarke reinbeitedistrikt
    Foto: Anders Boine Verstad
  • Kraftig økning i nye jervekull i Norge

    Det ble født langt flere jerv i Norge i fjor enn året før. Ulvebestanden går ned, mens antall brunbjørner holder seg stabilt.

    Rovdata har sendt over sitt årlige brev til Miljødirektoratet med oppsummering av status for de største rovdyrene i Norge.

    Der fremgår det at det i 2023 ble registrert 64 jervekull, en økning på 19 kull sammenlignet med året før.

    – Bestanden er over det nasjonale bestandsmålet på 39 årlige jervekull som Stortinget har bestemt, sier fagansvarlig Henrik Brøseth i Rovdata.

    Ni av jervekullene ble fjernet ved såkalte hiuttak, hvor tispe og/eller valp(er) ble avlivet av forvaltningen.

    Tirsdag ble det kjent at nedgangen i antall ulver fortsetter.

    Det ble dokumentert 178 brunbjørner i Norge i fjor, samme nivå som året før.

    Antall gauper, dokumentert vinteren 2022/2023, viser et antall på 71,5 familiegrupper av gauper. En familiegruppe består av ei hunngaupe som går med én eller flere årsunger.

    (NTB)