Valgkrets/Válgabiire: Ávjovárri
Parti/Bellodat: Senterpartiet / Guovddášbellodat
Navn/Namma: Hans Ole Nilsen Eira
Alder/Ahki: 45
Sivilstand/Siviiladilli: Gift, fire barn, ett barnebarn / Náitalan, njeallje máná, okta áddjut.
Interesser
Hvilke hobbyer har du?
Ingenting spesielt.
Hva er det største du har opplevd i livet?
Uten tvil når våre barn ble født.
Hva gjør du når du skal koble av?
Slår av telefonen og slapper av i lávvuen eller på hytta.
Jobb og studier
Boazobargi. Boazodoalloskuvla
Morsmål/språk
Samisktalende men både snakker og forstår norsk.
Politisk bakgrunn
I kommunepolitikken, 10 år hittil. På sametinget 4. vararepresentant i denne perioden
Hjertesaker
Hvilke saker vil du fokusere på?
Samenes rettigheter og rettsspørsmålene er fortsatt veldig viktige og aktuelle saker.
Hva mener du er den største utfordringen Sametinget må løse i kommende periode?
At samenes rettigheter i helhet godkjennes av Norske myndigheter, at de ikke bare er flotte nedskrevne ord. Ellers mener jeg at man må jobbe sammen, og ikke bruke krefter på interne uenigheter.
Forklar hvorfor/hvorfor ikke mineral- og gruvebedrifter skal få lov til å opprette og starte med drift i samiske områder?
Hvis mineral- og gruvevirksomheter forstyrrer eller ødelegger for tradisjonelle samiske næringer, så burde de ikke etableres.
Forklar om du synes at dagens reindriftspolitikk fungerer eller ikke. Hva blir den viktigste saken med tanke på reindriftspolitikk i kommende periode?
Etter min oppfatning er ikke reindriftspolitikken slik som den skulle ha vært. Den tar ikke nok hensyn til tradisjonell kunnskap, og “fornorskningspolitikken” er altfor bestemmende.
I neste periode blir det viktigst å beskytte og sikre reindriftas rettigheter, som f.eks. til beiteområder, rettssikkerhet og selvbestemmelse.
Jordbruk, hva kan Sametinget bidra med til å sikre at unge kan fortsette med/etablere seg i næringen?
Støtte finansielt så godt som mulig, men også arbeide for å tilrettelegge mer for utdanning. Videre er det viktig at deres rettigheter tas hensyn til og godkjennes fullstendig. Å gjøre storsamfunnet oppmerksom på «samisk jordbruk».
Hva er den største utfordringen fiskerinæringen står overfor i Sápmi? Hvordan kan Sametinget bidra til at også de mindre utøverne kan livnære seg med fiske?
Den største utfordringa tror jeg blir å vedta de samiske fiskerirettighetene, for å kunne bevare samisk fiskeri.
De samiske språk, hvordan bør Sametinget tilrettelegge for at de styrkes i kommende periode?
Sametinget må støtte alle tospråklige kommuner både finansielt og med tanke på myndighetene. Men også at vi jobber mot det at norske myndigheter respekterer språkloven fullstendig.
Hvilke nye arbeidsplasser er viktige å satse på i kommende periode?
Det er viktig å støtte nye arbeidsplasser som ikke forstyrrer og skader allerede etablerte arbeidsplasser, f.eks. at turisme tilpasses til de andre etablerte næringer.
Hvilken sak har berørt deg mest hittil og hvorfor?
Naturlig nok har reindriftssakene berørt meg sterkest, når en selv er reindriftsutøver. Reintall-saken og myndighetenes oppfølging med den nye reindriftsloven berører meg veldig, når de ikke tar hensyn til våre, samers, rettigheter.
Sámegillii:
Beroštumit
Makkár astoáigedoaimmat leat dus?
Eai leat makkár ge.
Mii lea dat stuorámus maid leat vásihan eallimis?
Dat gal lea eahpitkeahttá dalle go munno mánát leat riegádan.
Maid dagat go áiggut vuoiŋŋastit?
Dalle gal jáddadan telefovnna ja velohalan lávus dahje barttas.
Gii lea du stuorámus ovdagovva ja manne?
Ii leat dušše okta, muhto buohkat sii geat áŋgirit barget ja rahčet min sápmelaččaid vuoigatvuođaid ovddas ja dainna lágiin geahččalit seailluhit sámevuođa ja sámiid eallinvuogi.
Bargu ja oahppu
Boazobargi ja lean vázzán boazodoalloskuvlla.
Giella
Sámegielat, muhto máhtán ja ipmirdan dárogiela.
Politihkalaš duogáš
Suohkanpolitihkas 10 jagi dássážii. Sámedikkis 4. várrelahttun dán áigodagas
Váibmoáššit
Makkár áššiide áiggut bidjat fokusa?
Sápmelaččaid vuoigatvuođat ja riektegažaldagat leat ain hui dehálaš ja áigeguovdilis áššit.
Mii lea du mielas eanemus hástaleaddjin maid Sámediggi ferte čoavdit čuovvovaš áigodagas?
Ahte sápmelaččaid vuoigatvuođat ollislaččat dohkkehuvvojit Norgga eiseválddiid bealis, eai ge dušše leat čáppa sánit báhpiriidda čállon. Muđui oaivvildan ahte fertešii ovttasráđiid bargat, ii ge návccaid geavahit siskkáldasat nákkáhallat.
Čilge manne/manne eai galggašii minerála- ja ruvkefitnodagat oažžut lobi ásahit ja álggahit doaimmaid sámi guovlluin?
Jus minerála ja ruvkedoaimmat muosehuhttet ja bilistit sámi árbevirolaš ealáhusaid ovddas, dalle eai ábut álggahit dakkár doaimmaid.
Čilge doaibmá go dálá boazodoallopolitihkka vai ii. Mii šaddá deháleamos áššin mii guoská boazodollui čuovvovaš áigodagas?
Mu mielas ii leat otná boazodoallopolitihkka áibbas nu movt galggašii. Dat ii vuhtiiváldde doarvái bures árbevirolaš máhtu, ja «dáruiduhttinpolitihkka» lea beare mearrideaddji. Deháleamos boahtte áigodagas lea suddjet ja sihkkarastit boazodoalu vuoigatvuođaid nugo ovdamearkka dihte guohtoneatnamiidda, riektesihkarvuhtii, iešmearrideapmái ja vuoiggalašvuhtii.
Eanandoallu, maid sáhttá Sámediggi dahkat sihkkarastin dihte ahte nuorat sáhttet joatkit/ álgit ealáhusain?
Doarjut ruđalaččat nu bures go sáhttá. Muhto maiddái bargat dan ala ahte oahpahusa láhčit. Viidáset lea dehálaš ahte sin vuoigatvuođat vuhtiiváldojit ja dohkkehuvvojit ollislaččat. Čalmmustahttit stuoraservodahkii sámi eanandoalu.
Mii lea dat stuorámus hástalus guolástanealáhusas Sámis? Maid sáhttá Sámediggi dahkat vai dat unnimus doalut maid sáhttet birgejumi viežžat guolásteamis?
Stuorámus hástalussan doaivvun leat ahte oažžut sámiid guolástanvuoigatvuođaid dohkkehuvvot ja dainna lágiin seailluhit sámi guolásteami.
Sámegielat, movt berre Sámediggi láhčit dili nu ahte nannejuvvojit čuovvovaš áigodagas?
Sámediggi ferte ollislaččat doarjut buot guovttegielat suohkaniid sihke ruđalaččat ja eiseválddiid ektui, muhto maiddái bargat dan ala ahte Norgga eiseválddit ollislaččat doahttalit giellalága.
Makkár ođđa bargosajiid lea dehálaš vuoruhit čuovvovaš áigodagas?
Lea dehálaš doarjut ođđa bargosajiid mat eai muosehuhte ja vahágahte sajáiduvvon bargosajiid, ovdamearkka dihte vuoruhit turismaealáhusa mii heivehuvvo eará sajáiduvvon ealáhusaide.
Guhte ášši lea čuohcan dutnje eanemusat ja manne?
Boazodoalloáššit leat dieđusge munnje čuohcan garrasepmosit go ieš lean boazobargi. Boazologu ášši ja eiseválddiid čuovvoleapmi ođđa boazodoallolága ektui čuohcá garrasit go eai vuhtiiváldo min sápmelaččaid rievttit ja dohkkehuvvon vuoigatvuođat.
