Valgkrets/válggabijrra: Vesthavet/Viestarmera
Parti/belludahka: Šiella
Navn/namma: Vibeke Larsen
Alder/jage: 46
Sivilstand/sivijladille: Gift. Válldum
Interesser
Hvilke hobbyer har du?
Lese bøker, men forsøker meg stadig både på hagearbeid og baking uten å kunne skryte på meg stor suksess der.
Hva er det største du har opplevd i livet?
Jeg opplever hele tiden store ting i livet. Det er stort å se mine barn vokse opp og utvikle seg til personer som takler livet godt
Hva gjør du når du skal koble av?
Samle familien til middag eller være stryke- og klippehjelp når mamma syr kofter og annet utstyr.
Hvem er ditt største forbilde og hvorfor?
Mamma fordi hun har tatt den samiske kampen for meg og mine søsken
Jobb og studier
Hva jobber du med i dag og hvilke jobber har du hatt tidligere? Vært heltidspolitiker siden september 2007 Hvilken utdanningsbakgrunn har du? økonomi og markedsføring på høgskole
Morsmål/språk
Norsk
Politisk bakgrunn
Skriv hvor lenge du har vært med i politikken. Hvilke partier har du representert. Har du vært sametingsrepresentant?
Sametingsrepresentant for Ap siden 2005, 1. vara siden 2001.
Sametingsråd for ap sep. 2007 - okt. 2013.
parlamentarisk leder for Ap okt. 2013 - desember 2016.
Sametingspresident fra desember 2016 - representerer og stiller til valg for Šiella.
Hjertesaker
Hvilke saker vil du fokusere på?
Samisk språk mht. til barnehager og skole i språkfattige områder og helsetjenester tilrettelagt for samer
Hva mener du er den største utfordringen sametinget må løse i kommende periode?
At det samiske samfunnet har stor nok tilgang til økonomiske og menneskelige ressurser for å revitalisere og vitalisere språk og kultur samt areal- og ressursen for samiske rettighetshavere og brukere.
Forklar hvorfor/hvorfor ikke mineral- og gruvebedrifter skal få lov til å opprette og starte med drift i samiske områder?
Mineralnæringen skal ikke ha adgang til Sápmi dersom den er en trussel for eksisterende næringer og miljøet.
Forklar om du syns at dagens reindriftspolitikk fungerer eller ikke. Hva blir den viktigste saken i forhold til reindriftspolitikken i kommende periode?
Statens reindriftspolitikk tar utgangspunkt i at reindriftsnæringen er en hemsko for samfunnsutviklingen. Dermed er reindriftspolitikken utformet med hensikt i å ivareta hva alle andre har behov for at reindriftsnæringen gjør og ikke hva reindriften selv har behov for å med henhold til å kunne utvikle din næring. Det viktigste i et Arktisk med stadig mer arealpress er arealvern for næringen.
Jordbruk, hva kan Sametinget bidra med til å sikre at unge kan fortsette med/ etablere seg i næringen?
Fortsatt fokus på behovet og verdien av å opprettholde arktisk jordbruk i Norge slik at den statlige politikken ivaretar jordbrukets utfordringer i samiske områder
Hva er den største utfordringen fiskerinæringen står overfor i Sápmi? Hvordan kan sametinget bidra til at også de mindre utøverne kan livnære seg med fiske?
Fiskerinæringen og spesielt kyst- og fjordfisket har en pågående kamp mot kapitalismens krefter som ønsker færre og større enheter samt bruk av fjordarealer til oppdrett. Sametinget må fortsatt være klar og tydelig på kyst- og fjordfisket er bærebjelke til sjøsamisk kultur og samfunnsliv samt få stadfestet samisk rett til marine ressurser.
De samiske språk, hvordan bør sametinget tilrettelegge for at de styrkes i kommende periode?
Styrket innsats der språket står svakt ved at man får lovfestet samisk barnehagetilbud, tilbyr samisk kurs til foreldre uten samisk språk men som ønsker at barna skal bli samiske språkbrukere, økt rekruttering av samiske lærere, flere språkarenaer spesielt rettet mot barn og unge. Samisk språk må høres, synes og brukes i det offentlige rom i enda større grad enn i dag. Det må større samiskspråklig medietilbud og det må bli en menneskerett å snakke ditt morsmål i møte med offentlig forvaltning uavhengig av bosted.
Hvilke nye arbeidsplasser er viktige å satse på i kommende periode?
Arbeidsplasser som ikke er en trussel mot samisk kultur og språk og som bygger på samenes egne premisser. Vi har et stort potensial innen samisk kulturnæringer og samisk reiseliv. Verden har akkurat oppdaget samisk kultur og de vil ha mer av den. Der kan vi selv sette premissene og styre utviklingen om vi griper mulighetene.
Hvilken sak har berørt deg mest hittil og hvorfor?
Nyttårstale på norsk er saken som har berørt meg mest fordi jeg da ble klar over hvor mange som har følt seg ekskludert fra det samiske samfunnet pga. språket. I det samiske samfunnet har vi ikke råd til å ekskludere. Vi er samer alle sammen om vi er språkløs eller ikke. Styrken kommer av å inkludere hele det samiske mangfoldet.
Sámegiellaj:
Ietjat berustime
Makkir budáldusá li dujna?
Girjijt lågåv, valla gæhttjalav aj muhttin hágánin barggat ja báhkkut, valla iv la huoman bárep vuorbástuvvam.
Mij la duv stuorámus muossádibme?
Vásedav álu stuora dáhpádusájt. Hávsske la vuojnnet gå máná bajássjaddi ja åvddånahtti ulmutjijda gudi buoragit rijbadi.
Gåktu ájidalá?
Gåhtjov ålles familjav mállásijda jali de iednev viehkedav duodjuhahttijn.
Gut la duv stuorámus åvddågåvvå ja manen?
Ieddne danen gå sån la sáme riektáj åvdås ratjástam muv ja oarbbenij åvdås.
Bargo ja åhpadus
Majt uddni barga ja majna la åvddåla barggam?
Politihkkárin lav barggam ragátmános 2007 rájes. Allaskåvlån låhkåm.
Iednegiella/Giella
Dárogiella
Politihkalasj duogásj
Barggijbelludagá Sámedikkeájras jages 2005, 1. Sadjásasj jages 2001
Barggijbelludagá rádeájras ragátmános 2007 gålgådismánnuj 2013
Barggijbelludagá parlamentaralasj jådediddje gålgådismános 2013 – javllamánnuj 2016
Sámedikkepresidænnta javllamános 2016. Šiella åvdåstiddje ja ájras.
Vájmmoássje
Makkir ássjijt tjalmosta?
Sámegielav skåvlåj ja mánájgárdij gáktuj giellahæjos guovlojn ja varresvuodadievnastusá ma li sámijda hiebaduvvam.
Mij la duv mielas Sámedikke stuorámus hásstalus boahtte gávddaj?
Sáme sebrudagán la stuorra hásstalus ekonomalasj ja almatjij ressursaj gáktuj gå boahtá ælládittjat gielav ja kultuvrav, ja duodden aj ednam- ja ressursasuodjalibme sámij riektáj gáktuj.
Tjielggi manen/manen e minerálla- ja gruvvovidnudagá galga dåjmajt sáme guovlojn ásadit?
Minerállaæládus ij galga bessat dåjmajt ásadit Sámen jus da ájtti udnásj æládusájt ja luondov.
Tjielggi jus duv mielas udnásj boatsojæláduspolitihkka la buorre jali ij. Mij sjattaluluj boahtte gávda ájnnasamos ássje boatsojæláduspolitihka hárráj?
Stáhta boatsojæláduspolitihka milta de boatsojæládus hieret sebrudahkaåvddånimev. Dajnas la boatsojæláduspolitihkka hiebaduvvam iehtjádij dárboj milta farra gå ællosujto ietjasa dárbojt tjuovvot åvddånahtátjit æládusáv. Arktalasj guovlon la viehka ållo ednamnággo ja ájnnasamos la suoddjit æládusáv arealnággimis.
Ednambarggo, majna máhttá Sámedigge viehkedit váj nuorra ulmutja joarkki/álggi ednambargojn?
Joarkket tjalmostit dárbov ja árvov bisodittjat Vuona arktalasj ednambargov váj stáhta politihkka bærrájgåhtså ednambargo hásstalusájt sáme guovlojn.
Mij la guolástime stuorámus hásstalus Sámen?
Guolástimen ja sierraláhkáj merragátte- ja vuodnaguollimin la ratjástibme kapitalisma vuossti ma sihti gallegasj ja stuoráp avtadagájt ja duodden adnet vuonajt guollebiebmadibmáj. Sámedigge hæhttu vilá liehket tjielgas mij gullu merragátte- ja vuodnaguollimij ja man ájnas dat la merrasáme kultuvrraj ja sebrudahkaj. Duodden viertti Sámedigge duodastit sáme riektájt meralasj ressursajda.
Gåktu bierri Sámedigge látjet dilev nanodittjat sámegielajt boahtte gávdan?
Nannit bargov danna gånnå gielan la hæjos dille duola dagu lága baktu mierredit sáme mánájgárddefálaldagáv, fálat sámegielkursajt æjgádijda gudi e buvte sámástit, valla huoman sihti máná galggi gielav oahppat, åttjudit ienep sáme åhpadiddjijt, ienep giellaarienájt sierraláhkáj mánájda ja nuorajda. Sámegiella viertti gullut, vuojnnut ja almulattjat aneduvvat ájn ienep gå uddni. Sáme medijáfálaldahka viertti stuorrut ja viertti liehket almasjrievtesvuohta ietjas iednegielajn giehtadaláduvvat almulasj háldadime aktijvuodan vájku gånnå åro.
Makkir ådå barggosajijt la ájnas boahtte gávdan vuorodit?
Barggosaje ma e ájte sáme kultuvrav ja gielav ja mij tjuovvu sámij ietjasa árvojt. Miján li ållo vejulasjvuoda mij guosská sáme kultuvrraæládusájda ja sáme mannoæládussaj. Værált la áttjak ájttsam sáme kultuvrav ja sihti galla ienep dassta. Danna máhttet iesj premissajt mierredit ja vájkkudit åvddånimev jus vejulasjvuodajs ávkástallap.
Makkir ássje la duv ienemusát vájkkudam ja manen?
Ådåjakhålla dárogiellaj la muv ienemusát vájkkudam danen de ielvviv man ålos li dåbddåm ålgoduvvam sáme sebrudagás giela diehti. Sáme sebrudagán ij la miján ráde ålgodit. Gievrrudahka boahtá dassta gå sebrudahttep ålles sáme moattevuodajt.
