Hopp til innhold

Silje Karine Muotka – listetopp for NSR i Nordre valgkrets

NRK Sápmi og Ávvir har bedt om at listetoppene i hvert parti, som stiller til sametingsvalget 2017, svarer på noen spørsmål om seg selv. Her er én av kandidatene:

Silje Karine Muotka

Silje Karine Muotka var medlem av sametingsrådet i årene 2013-2016.

Foto: Marie Louise Somby / NSR

Valgkrets/válgabiire: Nordre/Davveguovlu
Parti/bellodat: NSR
Navn/namma: Silje Karine Muotka
Alder/ahki: 42
Sivilstand/siviiladilli: Gift/náitalan

Interesser

Hvilke hobbyer har du?
Lese, friluftsliv og trening

Hva er det største du har opplevd i livet?
Å bli mor, men det er også min største sorg at vi mistet vårt førstefødte barn.

Hva gjør du når du skal koble av?
En hyggelig kveld med familie og venner gir nye krefter

Hvem er ditt største forbilde og hvorfor?
En av mine aller nærmeste kolleger er ett skikkelig forbilde, og jeg har vært så heldig å få samarbeide tett med henne i en årrekke: vår første kvinnelige sametingspresident Aili Keskitalo.

Jobb og studier

Jeg jobber som prosjektleder ved Universitetet i Tromsø på seksjon for karriere og arbeidsliv.

Morsmål/språk

Norsk og nordsamisk

Politisk bakgrunn

Se CV lenger opp. Begynte med politikk i NSR da jeg var 13 år, og har vært i aktivt arbeid i organisasjonen siden den tid. Har vært sametingsrepresentant siden 2009

Hjertesaker

Hvilke saker vil du fokusere på?
Næringsutvikling
Vitalisering av sjøsamisk kultur og språk

Hva mener du er den største utfordringen sametinget må løse i kommende periode?
Sikre arealer/tilgang til ressurser for primærnæringene og derigjennom det materielle kulturgrunnlaget for samisk kultur

Forklar hvorfor/hvorfor ikke mineral- og gruvebedrifter skal få lov til å opprette og starte med drift i samiske områder?
I de tilfeller der bærekraftig næringsutvikling må ruineres, så er det ett grunnleggende verdivalg å prioritere bærekraftig næringsutvikling fremfor ikke-fornybar næringsutvikling

Forklar om du syns at dagens reindriftspolitikk fungerer eller ikke.
Dagens reindriftspolitikk fungerer ikke. Det er ei urfolksnæring og jeg mener Sametinget og næringen må være de sentrale premissleverandørene for politikkutviklingen på dette området. Det er en selvbestemmelsessak.

Hva blir den viktigste saken i forhold til reindriftspolitikken i kommende periode?
Sikre arealer for næringen, rekruttering til næringen og en akseptabel rovdyrpolitikk.

Jordbruk, hva kan Sametinget bidra med til å sikre at unge kan fortsette med/ etablere seg i næringen?
Ordninger som trainee i jordbruket er viktig, sikre ordninger for generasjonsoverganger og oppdatering av driftsbygningene i næringen.

Hva er den største utfordringen fiskerinæringen står overfor i Sápmi? Hvordan kan Sametinget bidra til at også de mindre utøverne kan livnære seg med fiske?
Tilgang til fiskeressursene, finansieringsordninger for fartøy og anerkjennelse i lovs form av fiskerirettighetene for samer og andre. Flere fiskemottak.

De samiske språk, hvordan bør sametinget tilrettelegge for at de styrkes i kommende periode?
Følge opp Váibmogiella, der er mange tiltak. Sikre samiske elever læremidler i og på samisk.

Hvilke nye arbeidsplasser er viktige å satse på i kommende periode?
Jeg mener at vi må satse på innovasjon og ikke minst kreative næringer, kulturnæringer og reiseliv. Det er viktig å satse på nye arbeidsplasser i samiske områder.

Hvilken sak har berørt deg mest hittil og hvorfor?
Det er kystfiskeutvalget hvor jeg mener at resultatet av NOU-en var en sviende nederlag i forhold til anbefalingene fra et enstemmig ekspertutvalg. Nussir-saken er også en sak som jeg er innstilt til å kjempe mot i perioden som kommer.

Sámegillii:

Beroštumit

Makkár astoáigedoaimmat leat dus?

Lohkan, olgodaddan ja hárjehallan.

Mii lea dat stuorámus maid leat vásihan eallimis?

Šaddat eadnin, muhto mu stuorámus moraš lea maid go massiime munno vuosttašriegádan máná.

Maid dagat go áiggut vuoiŋŋastit?

Hávskes eahket bearrašiin ja olbmáiguin buktá ođđa fámuid munnje.

Gii lea du stuorámus ovdagovva ja manne?

Okta mu lagamus ovttasbargiin lea albma ovdagovva, ja mus lea leamaš nu lihkku ahte lean beassan ovttasbargat suinna máŋga jagi: min vuosttaš nisson sámediggepresideanta Aili Keskitalo.

Bargu ja oahppu

Mun barggan prošeaktajođiheaddjin Tromssa Universitehtas Bargoeallin ja karrieara ossodagas.

Giella

Dárogiella ja davvisámegiella

Politihkalaš duogáš

Álgen politihkain NSR:s 13 jahkásažžan, ja lean leamaš aktiiva organisašuvnnas dan rájes. Lean sámediggeáirras leamaš 2009 rájes.

Váibmoáššit

Makkár áššiide áiggut bidjat fokusa?

Ealáhusovdánahttimii, ja mearrasámi kultuvrra ja giela ealáskahttimii.

Mii lea du mielas eanemus hástaleaddjin maid Sámediggi ferte čoavdit čuovvovaš áigodagas?

Sihkkarastit vuođđoealáhusaide areálaid ja resurssaid ja dakko bokte ávnnaslaš kulturvuođu sámi kultuvrii.

Čilge manne/manne eai galggašii minerála- ja ruvkefitnodagat oažžut lobi ásahit ja álggahit doaimmaid sámi guovlluin?

Jus guoddevaš ealáhusovdánahttin ferte billistuvvot, de lea vuođđudeaddji arvoválljen vuoruhit ceavzilis ealáhusovdánahttima ovdalii go dakkár ealáhusovdáneami man resurssat eai sáhte ođasmahttot .

Čilge doaibmá go dálá boazodoallopolitihkka vai ii. Mii šaddá deháleamos ášši mii guoská boazodollui čuovvovaš áigodagas?

Otná boazodoallopolitihkka ii doaimma. Dát lea álgoálbmotealáhus ja mun oaivvildan Sámediggi ja ealáhus fertejit leat guovddážis bidjamis eavttuid politihkkaovdáneapmái dán suorggis. Dat lea iešmearridaniášši. Deháleamos áššit čuovvovaš áigodagas leat sihkkarastit areálaid ealáhussii, rekruteren ealáhussii ja dohkálaš boraspirepolitihkka.

Eanandoallu, maid sáhttá Sámediggi dahkat sihkkarastin dihte ahte nuorat sáhttet joatkit/ álgit ealáhusain?

Ortnegat dego «trainee» eanandoalus leat dehálačča, ja sihkkarastit ortnegiid buolvamolsumii ja doaibmavisttiid ođasmahttimii ealáhusas.

Mii lea dat stuorámus hástalus guolástanealáhusas Sámis? Maid sáhttá Sámediggi dahkat nu ahte dat unnimus doalut maid sáhttet birgejumi viežžat guolásteamis?

Ferte leat vejolaš fitnet guolleresurssaide, ruhtadanortnegat fatnasiidda ja sápmelaččaid ja eará guolástanvuoigatvuođat fertejit dohkkejuvvot lága hámis. Dárbbašuvvojit eambbo guollevuostáiváldinrusttegat.

Sámegielat, movt berre Sámediggi láhčit dili nu ahte nannejuvvojit čuovvovaš áigodagas?

Čuovvolit Váibmogiella NAČ, das leat olu doaibmabijut. Sihkkarastit sámegielohppiide oahpponeavvuid sámegillii ja sámegielfágas.

Makkár ođđa bargosajiid lea dehálaš vuoruhit čuovvovaš áigodagas?

Mun oaivvildan ahte mii fertet áŋgiruššat innovašuvdnii ja maiddái kreatiivvalaš ealáhusaide, kulturealáhusaide ja mátkeeallimii. Lea dehálaš áŋgiruššat oččodit ođđa bargosajiid sámi guovlluide.

Guhte ášši lea čuohcan dutnje eanemusat ja manne?

Dat lea riddobivdolávdegoddi, mun oaivvildan ahte NAČ bohtosiin vuoittáhalaimet čáhppadin daid ávžžuhusaid ektui maid ovttajienalaš áššedovdilávdegoddi lei ovddidan. Nussirášši lea maid ášši man mun lean gearggus vuosttaldit čuovvovaš áigodagas.

Korte nyheter

  • Statsforvalteren vil sanksjonere mot Per Kitti

    Statsforvalteren i Troms og Finnmark har skrevet et brev til reineier Per Lars Kitti (76), der han gjøres oppmerksom på at han ikke har lov til å fôre reinen sin på sin egen eiendom.

    Kittis eiendom er midt i et boligfelt på Kvaløya i Tromsø. Før var det villmark her. Kittis lille hus var det første og lenge eneste i dette området.

    Senere har kommunen regulert det til boligstrøk.

    «Vi har slått fast at din eiendom er definert som innmark jf. definisjon i friluftslovens § 1a. Dette innebærer at fôring av dyr på eiendommen vil være å regne som et brudd på reindriftsloven.», skriver Statsforvalteren.

    Statsforvalteren skriver videre at dersom det rapporteres om fôring på eiendommen vil det komme sanksjoner, tvangstiltak og trolig også tvangsmulkt, skriver avisa Ságat.

    Professor i rettsvitenskap ved UiT, Øyvind Ravna, sier at statsforvalteren ikke har hjemmel til å forby fôring av rein på egen eiendom.

    – Jeg ser at lovgrunnlaget mangler i rapporten, påpeker Ravna overfor Ságat.

    Per Lars Kitti
    Foto: Dan Robert Larsen / NRK
  • Sápmelaččat guđđet Bargiidbellodaga: - Fovse ja Muolkkuidášši dihtii

    Unnimusat vihtta sámi álbmotválljejuvvon áirasa Bargiidbellodagas leat guođđán Bargiidbellodaga.

    – Mun gal lean heahpanan iežan miellahttuvuođa dihtii.

    Dan lohká Ramona Kappfjell Sørfjell. Son lei njealját sajis Bb listtus lullisámi válgabiirres Sámediggeválggas 2021.

    Son lea leamaš miellahttu 2020 rájes. Njeallje jagi lea sus leamašan heajos oamedovdu.

    Sørfjell lea okta dain vihtta Bargiidbellodaga áirasiin maid NRK diehtá leat dieđihan iežaset eret bellodagas maŋemus áiggi.

    Son gáhtagođii go čálihii iežas bellodahkii obanassiige.

    Dát lea danin go su mielas bellodat lea badjelgeahččan sámi áššiid dan rájes go dieđihii iežas dohko.

    – Sámevuohta lea áibbas duvdiluvvon eret dien bellodagas, ja easka maŋŋil Fosen-ášši leat sii ipmirdan ahte "sis han leat doppe daid sápmelaččain jierbme ságat?", lohká son.

    Sørfjell mielas ii galgga Bargiidbellodat leat Sámedikkis.

    – Sii han dađibahábut stivrejit politihka bajábealde vulos. Sámedikkis barget nu bures go sáhttet, muhto leat čatnon bellodatjođiheapmái.

    Bargiidbellodat lea maŋimuš jagi rahčan mihtidemiiguin ja válggaiguin, sihke Stuorradikkis ja báikkálaččat.

    Bargiidbellodaga sámepolitihkalaš ráđi jođiheaddji, Fransisca Kappfjell Herbst, jáhkká ahte okta sivva manne olbmot dovdet stuorát eahpesihkarvuođa Bargiidbellodagain sápmelaččaid bealis, lea Muolkkuid- ja Fovse-ášši.

    – Sáhttá dadjat ahte Fovsen ja miellačájáhusat ledje doarvái oallugiidda, oaivvilda Kappfjell.

    Son čilge:

    – Sámepolitihkalaš ráđi jođiheaddjis ii leat lohku das man ollu sápmelaččat leat dieđihan eret bellodagas. Bellodagas ii leat vejolašvuohta doallat loguid bellodaga olmmošjoavkkuin.

    – Lea okta dahje guokte juohke listtus, muhto mii diehtit ahte leat eambbo, dadjá Kappfjell. Son jáhkká maid ahte leat máŋggas geat eai leat máksán miellahttovuođa ja guđđe bellodaga jávohaga.

    Ipmirdat go sin geat guđđe bellodaga?

    – Na, go mun lean gal ieš árvvoštallan dan. In livčče dieđihit eret bellodagas, muhto livččen dieđihit eret sámepolitihkas.

    Bargiidbellodaga bellodatčálli, Kjersti Stenseng vástida cuiggodeapmái:

    – Bargiidbellodat lea ja galgá leat govda ja searvadahtti bellodat, ja mii bargat čađat dan ovddas ahte mii ain galgat leat njunuš fápmu Norgga sámepolitihkalaš barggus. Danin mii leat deattuhan oktavuođa nannema sámi birrasiin, čállá bellodatčálli e-poasttas NRKii.

    Ramona Kappfjell Sørfjell fra Jillen-Njaarke reinbeitedistrikt
    Foto: Anders Boine Verstad
  • Kraftig økning i nye jervekull i Norge

    Det ble født langt flere jerv i Norge i fjor enn året før. Ulvebestanden går ned, mens antall brunbjørner holder seg stabilt.

    Rovdata har sendt over sitt årlige brev til Miljødirektoratet med oppsummering av status for de største rovdyrene i Norge.

    Der fremgår det at det i 2023 ble registrert 64 jervekull, en økning på 19 kull sammenlignet med året før.

    – Bestanden er over det nasjonale bestandsmålet på 39 årlige jervekull som Stortinget har bestemt, sier fagansvarlig Henrik Brøseth i Rovdata.

    Ni av jervekullene ble fjernet ved såkalte hiuttak, hvor tispe og/eller valp(er) ble avlivet av forvaltningen.

    Tirsdag ble det kjent at nedgangen i antall ulver fortsetter.

    Det ble dokumentert 178 brunbjørner i Norge i fjor, samme nivå som året før.

    Antall gauper, dokumentert vinteren 2022/2023, viser et antall på 71,5 familiegrupper av gauper. En familiegruppe består av ei hunngaupe som går med én eller flere årsunger.

    (NTB)