Valgkrets/válgabiire: Nordre/Davveguovlu
Parti/bellodat: NSR
Navn/namma: Silje Karine Muotka
Alder/ahki: 42
Sivilstand/siviiladilli: Gift/náitalan
Interesser
Hvilke hobbyer har du?
Lese, friluftsliv og trening
Hva er det største du har opplevd i livet?
Å bli mor, men det er også min største sorg at vi mistet vårt førstefødte barn.
Hva gjør du når du skal koble av?
En hyggelig kveld med familie og venner gir nye krefter
Hvem er ditt største forbilde og hvorfor?
En av mine aller nærmeste kolleger er ett skikkelig forbilde, og jeg har vært så heldig å få samarbeide tett med henne i en årrekke: vår første kvinnelige sametingspresident Aili Keskitalo.
Jobb og studier
Jeg jobber som prosjektleder ved Universitetet i Tromsø på seksjon for karriere og arbeidsliv.
Morsmål/språk
Norsk og nordsamisk
Politisk bakgrunn
Se CV lenger opp. Begynte med politikk i NSR da jeg var 13 år, og har vært i aktivt arbeid i organisasjonen siden den tid. Har vært sametingsrepresentant siden 2009
Hjertesaker
Hvilke saker vil du fokusere på?
Næringsutvikling
Vitalisering av sjøsamisk kultur og språk
Hva mener du er den største utfordringen sametinget må løse i kommende periode?
Sikre arealer/tilgang til ressurser for primærnæringene og derigjennom det materielle kulturgrunnlaget for samisk kultur
Forklar hvorfor/hvorfor ikke mineral- og gruvebedrifter skal få lov til å opprette og starte med drift i samiske områder?
I de tilfeller der bærekraftig næringsutvikling må ruineres, så er det ett grunnleggende verdivalg å prioritere bærekraftig næringsutvikling fremfor ikke-fornybar næringsutvikling
Forklar om du syns at dagens reindriftspolitikk fungerer eller ikke.
Dagens reindriftspolitikk fungerer ikke. Det er ei urfolksnæring og jeg mener Sametinget og næringen må være de sentrale premissleverandørene for politikkutviklingen på dette området. Det er en selvbestemmelsessak.
Hva blir den viktigste saken i forhold til reindriftspolitikken i kommende periode?
Sikre arealer for næringen, rekruttering til næringen og en akseptabel rovdyrpolitikk.
Jordbruk, hva kan Sametinget bidra med til å sikre at unge kan fortsette med/ etablere seg i næringen?
Ordninger som trainee i jordbruket er viktig, sikre ordninger for generasjonsoverganger og oppdatering av driftsbygningene i næringen.
Hva er den største utfordringen fiskerinæringen står overfor i Sápmi? Hvordan kan Sametinget bidra til at også de mindre utøverne kan livnære seg med fiske?
Tilgang til fiskeressursene, finansieringsordninger for fartøy og anerkjennelse i lovs form av fiskerirettighetene for samer og andre. Flere fiskemottak.
De samiske språk, hvordan bør sametinget tilrettelegge for at de styrkes i kommende periode?
Følge opp Váibmogiella, der er mange tiltak. Sikre samiske elever læremidler i og på samisk.
Hvilke nye arbeidsplasser er viktige å satse på i kommende periode?
Jeg mener at vi må satse på innovasjon og ikke minst kreative næringer, kulturnæringer og reiseliv. Det er viktig å satse på nye arbeidsplasser i samiske områder.
Hvilken sak har berørt deg mest hittil og hvorfor?
Det er kystfiskeutvalget hvor jeg mener at resultatet av NOU-en var en sviende nederlag i forhold til anbefalingene fra et enstemmig ekspertutvalg. Nussir-saken er også en sak som jeg er innstilt til å kjempe mot i perioden som kommer.
Sámegillii:
Beroštumit
Makkár astoáigedoaimmat leat dus?
Lohkan, olgodaddan ja hárjehallan.
Mii lea dat stuorámus maid leat vásihan eallimis?
Šaddat eadnin, muhto mu stuorámus moraš lea maid go massiime munno vuosttašriegádan máná.
Maid dagat go áiggut vuoiŋŋastit?
Hávskes eahket bearrašiin ja olbmáiguin buktá ođđa fámuid munnje.
Gii lea du stuorámus ovdagovva ja manne?
Okta mu lagamus ovttasbargiin lea albma ovdagovva, ja mus lea leamaš nu lihkku ahte lean beassan ovttasbargat suinna máŋga jagi: min vuosttaš nisson sámediggepresideanta Aili Keskitalo.
Bargu ja oahppu
Mun barggan prošeaktajođiheaddjin Tromssa Universitehtas Bargoeallin ja karrieara ossodagas.
Giella
Dárogiella ja davvisámegiella
Politihkalaš duogáš
Álgen politihkain NSR:s 13 jahkásažžan, ja lean leamaš aktiiva organisašuvnnas dan rájes. Lean sámediggeáirras leamaš 2009 rájes.
Váibmoáššit
Makkár áššiide áiggut bidjat fokusa?
Ealáhusovdánahttimii, ja mearrasámi kultuvrra ja giela ealáskahttimii.
Mii lea du mielas eanemus hástaleaddjin maid Sámediggi ferte čoavdit čuovvovaš áigodagas?
Sihkkarastit vuođđoealáhusaide areálaid ja resurssaid ja dakko bokte ávnnaslaš kulturvuođu sámi kultuvrii.
Čilge manne/manne eai galggašii minerála- ja ruvkefitnodagat oažžut lobi ásahit ja álggahit doaimmaid sámi guovlluin?
Jus guoddevaš ealáhusovdánahttin ferte billistuvvot, de lea vuođđudeaddji arvoválljen vuoruhit ceavzilis ealáhusovdánahttima ovdalii go dakkár ealáhusovdáneami man resurssat eai sáhte ođasmahttot .
Čilge doaibmá go dálá boazodoallopolitihkka vai ii. Mii šaddá deháleamos ášši mii guoská boazodollui čuovvovaš áigodagas?
Otná boazodoallopolitihkka ii doaimma. Dát lea álgoálbmotealáhus ja mun oaivvildan Sámediggi ja ealáhus fertejit leat guovddážis bidjamis eavttuid politihkkaovdáneapmái dán suorggis. Dat lea iešmearridaniášši. Deháleamos áššit čuovvovaš áigodagas leat sihkkarastit areálaid ealáhussii, rekruteren ealáhussii ja dohkálaš boraspirepolitihkka.
Eanandoallu, maid sáhttá Sámediggi dahkat sihkkarastin dihte ahte nuorat sáhttet joatkit/ álgit ealáhusain?
Ortnegat dego «trainee» eanandoalus leat dehálačča, ja sihkkarastit ortnegiid buolvamolsumii ja doaibmavisttiid ođasmahttimii ealáhusas.
Mii lea dat stuorámus hástalus guolástanealáhusas Sámis? Maid sáhttá Sámediggi dahkat nu ahte dat unnimus doalut maid sáhttet birgejumi viežžat guolásteamis?
Ferte leat vejolaš fitnet guolleresurssaide, ruhtadanortnegat fatnasiidda ja sápmelaččaid ja eará guolástanvuoigatvuođat fertejit dohkkejuvvot lága hámis. Dárbbašuvvojit eambbo guollevuostáiváldinrusttegat.
Sámegielat, movt berre Sámediggi láhčit dili nu ahte nannejuvvojit čuovvovaš áigodagas?
Čuovvolit Váibmogiella NAČ, das leat olu doaibmabijut. Sihkkarastit sámegielohppiide oahpponeavvuid sámegillii ja sámegielfágas.
Makkár ođđa bargosajiid lea dehálaš vuoruhit čuovvovaš áigodagas?
Mun oaivvildan ahte mii fertet áŋgiruššat innovašuvdnii ja maiddái kreatiivvalaš ealáhusaide, kulturealáhusaide ja mátkeeallimii. Lea dehálaš áŋgiruššat oččodit ođđa bargosajiid sámi guovlluide.
Guhte ášši lea čuohcan dutnje eanemusat ja manne?
Dat lea riddobivdolávdegoddi, mun oaivvildan ahte NAČ bohtosiin vuoittáhalaimet čáhppadin daid ávžžuhusaid ektui maid ovttajienalaš áššedovdilávdegoddi lei ovddidan. Nussirášši lea maid ášši man mun lean gearggus vuosttaldit čuovvovaš áigodagas.
