Valgkrets/válgabiire: Østre/Nuortaguovlu
Parti/bellodat: Árja
Navn/namma: Per Erik Mudenia
Alder/ahki: 49
Sivilstand/siviiladilli: Samboer i 27 år, 2 sønner på 22 år og 13 år. Ovttasássi 27 jagi, ja 2 bártni.
Interesser
Hvilke hobbyer har du?
Holde ting i veldige av egne bygningsmasser.
Hva er det største du har opplevd i livet?
Å bli far til 2 fantastiske sønner!
Hva gjør du når du skal koble av?
Lager et bedre måltid med godt drikke til, sammen med familien.
Hvem er ditt største forbilde og hvorfor?
Det er uten tvil min Mor! Hun har oppfostret 14 barn.
Hun ble tidlig enke med mange mindreårige barn, i tillegg til et funksjonshemmet barn. Som aleneforsørger klarte ho å ta vare på hele familien. I tillegg til den store familien, klarte hun også å skjøtte fjøsdrifta.
Jobb og studier
Hva jobber du med i dag og hvilke jobber har du hatt tidligere? Hvilken utdanningsbakgrunn har du?
Selvstendig næringsdrivende (bygg- og anlegg + utmarksnæring). Har tidligere jobbet som mekaniker, tømrer-snekker og fiskeoppsyn i Tanaelva.
9-årig grunnskole, grunnfag mekanisk, svennebrev tømrer privatist.
Morsmål/språk
Samisk og norsk
Politisk bakgrunn
Skriv hvor lenge du har vært med i politikken. Hvilke partier har du representert. Har du vært sametingsrepresentant?
Aktivt siden etablering av Árja for 10 år siden.
Har representert Árja østre ved permisjon for fast representant, og som 1. vara i siste perioden.
Hjertesaker
Hvilke saker vil du fokusere på?
Samiske primærnæringer, Utmarksbruk, Hjertespråket, Rettigheter, Arealinngrep.
Hva mener du er den største utfordringen sametinget må løse i kommende periode?
Få økte bevilgninger av frie midler til Sametinget, Hjertespråket, Samerettsutvalget 2 prioriteres, oppfølging av Nordisk samekonvensjon, Vern mot arealinngrep i samiske bruksområder.
Forklar hvorfor/hvorfor ikke mineral- og gruvebedrifter skal få lov til å opprette og starte med drift i samiske områder?
Hvis selskapet ikke får samtykke ifra sametinget eller ifra lokalbefolkningen, og lokale næringer, dermed kan det ikke aksepteres.
Første betingelse for å kunne starte opp mulig drift, er at det ikke skal brukes miljøforurensende kjemikalier i utvinningen.
Forklar om du syns at dagens reindriftspolitikk fungerer eller ikke. Hva blir den viktigste saken i forhold til reindriftspolitikken i kommende periode?
Med tvang og trusler kan det ikke fungere.
Reindrifta må likestilles med andre næringsvirksomheter i henhold til regnskapsloven.
Reintallstilpasning skal alltid skje innenfor akseptable juridiske, økonomiske og sosiale rammer, og i tett samarbeid med reindriftsnæringen.
Det må også gjøres egen utredning av om vedtakene om reintallsreduksjon er i samsvar med samenes menneskerettigheter.
Jordbruk, hva kan Sametinget bidra med til å sikre at unge kan fortsette med/ etablere seg i næringen?
Videreføre og styrke ordninger for tilskudd til nyinvestering av
Nybygg-utvidelse og produksjonsutstyr/redskap innen kjøtt og melkeproduksjon.
Hva er den største utfordringen fiskerinæringen står overfor i Sápmi? Hvordan kan sametinget bidra til at også de mindre utøverne kan livnære seg med fiske?
Arealinngrep i strandlinje, fjorder og kysten.
Målrettede investeringsordninger som sikrer fiskernes økonomi og arbeidsplasser ved kysten.
Historiske fiskerettigheter må anerkjennes!
De samiske språk, hvordan bør sametinget tilrettelegge for at de styrkes i kommende periode?
Det må videreføres særskilt stipend ordning for studenter som tar samisk lærerutdanning og de må motiveres til å satse på læreryrket.
Hvilke nye arbeidsplasser er viktige å satse på i kommende periode?
Samisk reiseliv med opplevelser, samisk kultur, kortreiste matopplevelser, tradisjonell fangst-jakt-fiske i nærområder.
Hvilken sak har berørt deg mest hittil og hvorfor?
At Sannhets- og forsoningskommisjon fikk flertall i Stortinget. Dette var en viktig Árja-sak, som vi fremmet og fikk gjennomslag for på Sametinget.
Sámegillii:
Beroštumit
Makkár astoáigedoaimmat leat dus?
Bajásdoallat iežan visttiid.
Mii lea dat stuorámus maid leat vásihan eallimis?
Šaddat áhččin guovtti bárdnái.
Maid dagat go áiggut vuoiŋŋastit?
Ráhkadan njálgga biepmu mas buorre jugus, ja návddašan dan mu bearrašiin.
Gii lea du stuorámus ovdagovva ja manne?
Eahpitkeahttá mu eadni! Son lea bajásgeassán 14 máná. Dasa lassin bázii son leaskan ja sus ledje máŋga vuolleahkásaš máná, ja vel lassin doaimmashehttejuvvon mánná. Okto son nagodii fuolahit bearrašis. Vaikko lei stuora bearaš, de son vel doaimmahii návetdoalu.
Bargu ja oahppu
Iešheanalaš ealáhusdoalli (huksen- ja rusttet, ja meahcástanealáhus). Lean ovdal bargan mekanihkkárin, huksejeaddjin ja guollebearráigeahččin Deanus. 9 jagi vuođđoskuvlla vázzán, vuođđofága mekanihkka, sváinnasreivve huksejeaddjin.
Giella
Sámegiella ja dárogiella.
Politihkalaš duogáš
Evttohas ii leat vástidan gažaldahkii.
Váibmoáššit
Makkár áššiide áiggut bidjat fokusa?
Sámi vuođđoealáhusaide, meahccegeavaheapmái, váibmogillii, vuoigatvuođaide ja areálasisabahkkemiidda.
Mii lea du mielas eanemus hástaleaddjin maid Sámediggi ferte čoavdit čuovvovaš áigodagas?
Oažžut lassi ruhtadeami Sámedikki friddjagaskaomiide ja Váibmogillii. Sámevuoigatvuođalávdegoddi 2 vuoruhuvvot, ja čuovvolit Davviriikkalaš sámekonvenšuvnna. Suddjet areálasisabahkkemiid vuostá sámi geavahanguovlluin.
Čilge manne/ manne eai galggašii minerála- ja ruvkefitnodagat oažžut lobi ásahit ja álggahit doaimmaid sámi guovlluin?
Jus fitnodat ii oaččo lobi Sámedikkis dahje báikkálašolbmuin, ja báikkálaš ealáhusain, de gal ii sáhte dohkkehuvvot. Vuosttaš eaktu beassat álggahit vejolaš doaimma, lea ahte eai galgga geavahuvvot birasnuoskkideaddji kemikálat bohkamis ja roggamis.
Čilge doaibmá go dálá boazodoallopolitihkka vai ii. Mii šaddá deháleamos ášši mii guoská boazodollui čuovvovaš áigodagas?
Áitimiin ja bákkuin ii sáhte politihkka doaibmat. Boazodoallu ferte leat seamma dásis go eará ealáhusdoaimmat rehketdoallolága ektui. Boazologuheiveheapmi galgá álo leat dohkálaš juridihkalaš, ekonomalaš ja sosiála rámmaid siskkobealde, ja lagas ovttasbarggu bokte boazodoaloealáhusain. Ferte maid dahkkot sierra guorahallan iskat leat go boazologuheiveheami mearrádusat heivehuvvon sápmelaččaid olmmošvuoigatvuođaide.
Eanandoallu, maid sáhttá Sámediggi dahkat sihkkarastin dihte ahte nuorat sáhttet joatkit/ álgit ealáhusain?
Viidásit fievrridit ja gievrudit doarjjaortnegiid ođđainvesteren Ođđaviste- viiddideapmái ja buvttadanreaidduide mat gusket biergo- ja mielkebuvttadeapmái.
Mii lea dat stuorámus hástalus guolástanealáhusas sámis? Maid sáhttá Sámediggi dahkat nu ahte dat unnimus doalut maid sáhttet birgejumi viežžat guolásteamis?
Areálagáržžideapmi gáddelinjjás, vuonain ja riddoguovlluin. Mearrediđolaš investerenortnet mii sihkkarastá guolásteddjiid ekonomiija ja bargobáikkiid mearragáttiin. Historjjálaš guolástanvuoigatvuođat fertejit dohkkehuvvot.
Sámegielat, movt berre Sámediggi láhčit dili nu ahte nannejuvvojit čuovvovaš áigodagas?
Fertejit viidásit fievrriduvvot erenoamáš stipeandaortnegat studeanttaide geat váldet sámegiel oahpaheaddjeoahpu ja sii fertejit movttiiduvvot álgit oahpaheaddjevirgái.
Makkár ođđa bargosajiid lea dehálaš vuoruhit čuovvovaš áigodagas?
Sámi mátkeealáhus mas leat vásáhusat, sámi kultuvra, báikkálaš biebmovásáhusat ja árbevirolaš bivdo-, guolástan- ja bivdobohtosat lagasbirrásis.
Guhte ášši lea čuohcan dutnje eanemusat ja manne?
Ahte Duohtavuođa- ja soabadankommišuvdna oaččui eanetlogu Stuorradikkis. Dát lei okta dehálaš Árja-ášši, maid mii ovddideimmet ja oaččuimet čađa dan ášši Sámedikkis vel.
