Hopp til innhold

Per Erik Mudenia – listetopp for Árja i Østre valgkrets

NRK Sápmi og Ávvir har bedt om at listetoppene i hvert parti, som stiller til sametingsvalget 2017, svarer på noen spørsmål om seg selv. Her er én av kandidatene:

Per Erik Mudenia

Per Erik Mudenia lager et bedre måltid sammen med familien når han skal koble av.

Foto: Mathis Wilhelmsen / NRK

Valgkrets/válgabiire: Østre/Nuortaguovlu
Parti/bellodat: Árja
Navn/namma: Per Erik Mudenia
Alder/ahki: 49
Sivilstand/siviiladilli: Samboer i 27 år, 2 sønner på 22 år og 13 år. Ovttasássi 27 jagi, ja 2 bártni.

Interesser

Hvilke hobbyer har du?
Holde ting i veldige av egne bygningsmasser.

Hva er det største du har opplevd i livet?
Å bli far til 2 fantastiske sønner!

Hva gjør du når du skal koble av?
Lager et bedre måltid med godt drikke til, sammen med familien.

Hvem er ditt største forbilde og hvorfor?
​Det er uten tvil min Mor! Hun har oppfostret 14 barn.

Hun ble tidlig enke med mange mindreårige barn, i tillegg til et funksjonshemmet barn. Som aleneforsørger klarte ho å ta vare på hele familien. I tillegg til den store familien, klarte hun også å skjøtte fjøsdrifta.

Jobb og studier

Hva jobber du med i dag og hvilke jobber har du hatt tidligere? Hvilken utdanningsbakgrunn har du?

Selvstendig næringsdrivende (bygg- og anlegg + utmarksnæring). Har tidligere jobbet som mekaniker, tømrer-snekker og fiskeoppsyn i Tanaelva.

9-årig grunnskole, grunnfag mekanisk, svennebrev tømrer privatist.

Morsmål/språk

Samisk og norsk

Politisk bakgrunn

Skriv hvor lenge du har vært med i politikken. Hvilke partier har du representert. Har du vært sametingsrepresentant?

Aktivt siden etablering av Árja for 10 år siden.

Har representert Árja østre ved permisjon for fast representant, og som 1. vara i siste perioden.

Hjertesaker

Hvilke saker vil du fokusere på?

Samiske primærnæringer, Utmarksbruk, Hjertespråket, Rettigheter, Arealinngrep.

Hva mener du er den største utfordringen sametinget må løse i kommende periode?

Få økte bevilgninger av frie midler til Sametinget, Hjertespråket, Samerettsutvalget 2 prioriteres, oppfølging av Nordisk samekonvensjon, Vern mot arealinngrep i samiske bruksområder.

Forklar hvorfor/hvorfor ikke mineral- og gruvebedrifter skal få lov til å opprette og starte med drift i samiske områder?

Hvis selskapet ikke får samtykke ifra sametinget eller ifra lokalbefolkningen, og lokale næringer, dermed kan det ikke aksepteres.

Første betingelse for å kunne starte opp mulig drift, er at det ikke skal brukes miljøforurensende kjemikalier i utvinningen.

Forklar om du syns at dagens reindriftspolitikk fungerer eller ikke. Hva blir den viktigste saken i forhold til reindriftspolitikken i kommende periode?

Med tvang og trusler kan det ikke fungere.

Reindrifta må likestilles med andre næringsvirksomheter i henhold til regnskapsloven.

Reintallstilpasning skal alltid skje innenfor akseptable juridiske, økonomiske og sosiale rammer, og i tett samarbeid med reindriftsnæringen.

Det må også gjøres egen utredning av om vedtakene om reintallsreduksjon er i samsvar med samenes menneskerettigheter.

Jordbruk, hva kan Sametinget bidra med til å sikre at unge kan fortsette med/ etablere seg i næringen?

Videreføre og styrke ordninger for tilskudd til nyinvestering av

Nybygg-utvidelse og produksjonsutstyr/redskap innen kjøtt og melkeproduksjon.

Hva er den største utfordringen fiskerinæringen står overfor i Sápmi? Hvordan kan sametinget bidra til at også de mindre utøverne kan livnære seg med fiske?

Arealinngrep i strandlinje, fjorder og kysten.

Målrettede investeringsordninger som sikrer fiskernes økonomi og arbeidsplasser ved kysten.

Historiske fiskerettigheter må anerkjennes!

De samiske språk, hvordan bør sametinget tilrettelegge for at de styrkes i kommende periode?

Det må videreføres særskilt stipend ordning for studenter som tar samisk lærerutdanning og de må motiveres til å satse på læreryrket.

Hvilke nye arbeidsplasser er viktige å satse på i kommende periode?

Samisk reiseliv med opplevelser, samisk kultur, kortreiste matopplevelser, tradisjonell fangst-jakt-fiske i nærområder.

Hvilken sak har berørt deg mest hittil og hvorfor?

At Sannhets- og forsoningskommisjon fikk flertall i Stortinget. Dette var en viktig Árja-sak, som vi fremmet og fikk gjennomslag for på Sametinget.

Sámegillii:

Beroštumit

Makkár astoáigedoaimmat leat dus?

Bajásdoallat iežan visttiid.

Mii lea dat stuorámus maid leat vásihan eallimis?

Šaddat áhččin guovtti bárdnái.

Maid dagat go áiggut vuoiŋŋastit?

Ráhkadan njálgga biepmu mas buorre jugus, ja návddašan dan mu bearrašiin.

Gii lea du stuorámus ovdagovva ja manne?

Eahpitkeahttá mu eadni! Son lea bajásgeassán 14 máná. Dasa lassin bázii son leaskan ja sus ledje máŋga vuolleahkásaš máná, ja vel lassin doaimmashehttejuvvon mánná. Okto son nagodii fuolahit bearrašis. Vaikko lei stuora bearaš, de son vel doaimmahii návetdoalu.

Bargu ja oahppu

Iešheanalaš ealáhusdoalli (huksen- ja rusttet, ja meahcástanealáhus). Lean ovdal bargan mekanihkkárin, huksejeaddjin ja guollebearráigeahččin Deanus. 9 jagi vuođđoskuvlla vázzán, vuođđofága mekanihkka, sváinnasreivve huksejeaddjin.

Giella

Sámegiella ja dárogiella.

Politihkalaš duogáš

Evttohas ii leat vástidan gažaldahkii.

Váibmoáššit

Makkár áššiide áiggut bidjat fokusa?

Sámi vuođđoealáhusaide, meahccegeavaheapmái, váibmogillii, vuoigatvuođaide ja areálasisabahkkemiidda.

Mii lea du mielas eanemus hástaleaddjin maid Sámediggi ferte čoavdit čuovvovaš áigodagas?

Oažžut lassi ruhtadeami Sámedikki friddjagaskaomiide ja Váibmogillii. Sámevuoigatvuođalávdegoddi 2 vuoruhuvvot, ja čuovvolit Davviriikkalaš sámekonvenšuvnna. Suddjet areálasisabahkkemiid vuostá sámi geavahanguovlluin.

Čilge manne/ manne eai galggašii minerála- ja ruvkefitnodagat oažžut lobi ásahit ja álggahit doaimmaid sámi guovlluin?

Jus fitnodat ii oaččo lobi Sámedikkis dahje báikkálašolbmuin, ja báikkálaš ealáhusain, de gal ii sáhte dohkkehuvvot. Vuosttaš eaktu beassat álggahit vejolaš doaimma, lea ahte eai galgga geavahuvvot birasnuoskkideaddji kemikálat bohkamis ja roggamis.

Čilge doaibmá go dálá boazodoallopolitihkka vai ii. Mii šaddá deháleamos ášši mii guoská boazodollui čuovvovaš áigodagas?

Áitimiin ja bákkuin ii sáhte politihkka doaibmat. Boazodoallu ferte leat seamma dásis go eará ealáhusdoaimmat rehketdoallolága ektui. Boazologuheiveheapmi galgá álo leat dohkálaš juridihkalaš, ekonomalaš ja sosiála rámmaid siskkobealde, ja lagas ovttasbarggu bokte boazodoaloealáhusain. Ferte maid dahkkot sierra guorahallan iskat leat go boazologuheiveheami mearrádusat heivehuvvon sápmelaččaid olmmošvuoigatvuođaide.

Eanandoallu, maid sáhttá Sámediggi dahkat sihkkarastin dihte ahte nuorat sáhttet joatkit/ álgit ealáhusain?

Viidásit fievrridit ja gievrudit doarjjaortnegiid ođđainvesteren Ođđaviste- viiddideapmái ja buvttadanreaidduide mat gusket biergo- ja mielkebuvttadeapmái.

Mii lea dat stuorámus hástalus guolástanealáhusas sámis? Maid sáhttá Sámediggi dahkat nu ahte dat unnimus doalut maid sáhttet birgejumi viežžat guolásteamis?

Areálagáržžideapmi gáddelinjjás, vuonain ja riddoguovlluin. Mearrediđolaš investerenortnet mii sihkkarastá guolásteddjiid ekonomiija ja bargobáikkiid mearragáttiin. Historjjálaš guolástanvuoigatvuođat fertejit dohkkehuvvot.

Sámegielat, movt berre Sámediggi láhčit dili nu ahte nannejuvvojit čuovvovaš áigodagas?

Fertejit viidásit fievrriduvvot erenoamáš stipeandaortnegat studeanttaide geat váldet sámegiel oahpaheaddjeoahpu ja sii fertejit movttiiduvvot álgit oahpaheaddjevirgái.

Makkár ođđa bargosajiid lea dehálaš vuoruhit čuovvovaš áigodagas?

Sámi mátkeealáhus mas leat vásáhusat, sámi kultuvra, báikkálaš biebmovásáhusat ja árbevirolaš bivdo-, guolástan- ja bivdobohtosat lagasbirrásis.

Guhte ášši lea čuohcan dutnje eanemusat ja manne?

Ahte Duohtavuođa- ja soabadankommišuvdna oaččui eanetlogu Stuorradikkis. Dát lei okta dehálaš Árja-ášši, maid mii ovddideimmet ja oaččuimet čađa dan ášši Sámedikkis vel.

Korte nyheter

  • Statsforvalteren vil sanksjonere mot Per Kitti

    Statsforvalteren i Troms og Finnmark har skrevet et brev til reineier Per Lars Kitti (76), der han gjøres oppmerksom på at han ikke har lov til å fôre reinen sin på sin egen eiendom.

    Kittis eiendom er midt i et boligfelt på Kvaløya i Tromsø. Før var det villmark her. Kittis lille hus var det første og lenge eneste i dette området.

    Senere har kommunen regulert det til boligstrøk.

    «Vi har slått fast at din eiendom er definert som innmark jf. definisjon i friluftslovens § 1a. Dette innebærer at fôring av dyr på eiendommen vil være å regne som et brudd på reindriftsloven.», skriver Statsforvalteren.

    Statsforvalteren skriver videre at dersom det rapporteres om fôring på eiendommen vil det komme sanksjoner, tvangstiltak og trolig også tvangsmulkt, skriver avisa Ságat.

    Professor i rettsvitenskap ved UiT, Øyvind Ravna, sier at statsforvalteren ikke har hjemmel til å forby fôring av rein på egen eiendom.

    – Jeg ser at lovgrunnlaget mangler i rapporten, påpeker Ravna overfor Ságat.

    Per Lars Kitti
    Foto: Dan Robert Larsen / NRK
  • Sápmelaččat guđđet Bargiidbellodaga: - Fovse ja Muolkkuidášši dihtii

    Unnimusat vihtta sámi álbmotválljejuvvon áirasa Bargiidbellodagas leat guođđán Bargiidbellodaga.

    – Mun gal lean heahpanan iežan miellahttuvuođa dihtii.

    Dan lohká Ramona Kappfjell Sørfjell. Son lei njealját sajis Bb listtus lullisámi válgabiirres Sámediggeválggas 2021.

    Son lea leamaš miellahttu 2020 rájes. Njeallje jagi lea sus leamašan heajos oamedovdu.

    Sørfjell lea okta dain vihtta Bargiidbellodaga áirasiin maid NRK diehtá leat dieđihan iežaset eret bellodagas maŋemus áiggi.

    Son gáhtagođii go čálihii iežas bellodahkii obanassiige.

    Dát lea danin go su mielas bellodat lea badjelgeahččan sámi áššiid dan rájes go dieđihii iežas dohko.

    – Sámevuohta lea áibbas duvdiluvvon eret dien bellodagas, ja easka maŋŋil Fosen-ášši leat sii ipmirdan ahte "sis han leat doppe daid sápmelaččain jierbme ságat?", lohká son.

    Sørfjell mielas ii galgga Bargiidbellodat leat Sámedikkis.

    – Sii han dađibahábut stivrejit politihka bajábealde vulos. Sámedikkis barget nu bures go sáhttet, muhto leat čatnon bellodatjođiheapmái.

    Bargiidbellodat lea maŋimuš jagi rahčan mihtidemiiguin ja válggaiguin, sihke Stuorradikkis ja báikkálaččat.

    Bargiidbellodaga sámepolitihkalaš ráđi jođiheaddji, Fransisca Kappfjell Herbst, jáhkká ahte okta sivva manne olbmot dovdet stuorát eahpesihkarvuođa Bargiidbellodagain sápmelaččaid bealis, lea Muolkkuid- ja Fovse-ášši.

    – Sáhttá dadjat ahte Fovsen ja miellačájáhusat ledje doarvái oallugiidda, oaivvilda Kappfjell.

    Son čilge:

    – Sámepolitihkalaš ráđi jođiheaddjis ii leat lohku das man ollu sápmelaččat leat dieđihan eret bellodagas. Bellodagas ii leat vejolašvuohta doallat loguid bellodaga olmmošjoavkkuin.

    – Lea okta dahje guokte juohke listtus, muhto mii diehtit ahte leat eambbo, dadjá Kappfjell. Son jáhkká maid ahte leat máŋggas geat eai leat máksán miellahttovuođa ja guđđe bellodaga jávohaga.

    Ipmirdat go sin geat guđđe bellodaga?

    – Na, go mun lean gal ieš árvvoštallan dan. In livčče dieđihit eret bellodagas, muhto livččen dieđihit eret sámepolitihkas.

    Bargiidbellodaga bellodatčálli, Kjersti Stenseng vástida cuiggodeapmái:

    – Bargiidbellodat lea ja galgá leat govda ja searvadahtti bellodat, ja mii bargat čađat dan ovddas ahte mii ain galgat leat njunuš fápmu Norgga sámepolitihkalaš barggus. Danin mii leat deattuhan oktavuođa nannema sámi birrasiin, čállá bellodatčálli e-poasttas NRKii.

    Ramona Kappfjell Sørfjell fra Jillen-Njaarke reinbeitedistrikt
    Foto: Anders Boine Verstad
  • Kraftig økning i nye jervekull i Norge

    Det ble født langt flere jerv i Norge i fjor enn året før. Ulvebestanden går ned, mens antall brunbjørner holder seg stabilt.

    Rovdata har sendt over sitt årlige brev til Miljødirektoratet med oppsummering av status for de største rovdyrene i Norge.

    Der fremgår det at det i 2023 ble registrert 64 jervekull, en økning på 19 kull sammenlignet med året før.

    – Bestanden er over det nasjonale bestandsmålet på 39 årlige jervekull som Stortinget har bestemt, sier fagansvarlig Henrik Brøseth i Rovdata.

    Ni av jervekullene ble fjernet ved såkalte hiuttak, hvor tispe og/eller valp(er) ble avlivet av forvaltningen.

    Tirsdag ble det kjent at nedgangen i antall ulver fortsetter.

    Det ble dokumentert 178 brunbjørner i Norge i fjor, samme nivå som året før.

    Antall gauper, dokumentert vinteren 2022/2023, viser et antall på 71,5 familiegrupper av gauper. En familiegruppe består av ei hunngaupe som går med én eller flere årsunger.

    (NTB)