NRK Meny
Normal

Nora Marie Bransfjell – listetopp for NSR i Sørsamisk valgkrets

NRK Sápmi og Ávvir har bedt om at listetoppene i hvert parti, som stiller til sametingsvalget 2017, svarer på noen spørsmål om seg selv. Her er én av kandidatene:

Nora Marie Bransfjell

Listetopp Nora Marie Bransfjell.

Foto: Marie Louise Somby

Valgkrets/Veeljemegievlie: Sørsamisk valgkrets/Åarjel Saepmie
Parti/Krirrie: NSR
Navn/Nomme: Nora Marie Bransfjell
Alder/Aaltere: 62
Sivilstand/Jïjtse bïjre: Gift/Pruvreme

Interesser

Hvilke hobbyer har du?
Språk, lesing,

Hva er det største du har opplevd i livet?
Barn og barnebarn

Hva gjør du når du skal koble av?
Lytter til musikk. Løser sudoku

Hvem er ditt største forbilde og hvorfor?
Ikke spesielt, men synes Sapmi har fostret mange små store kvinner.

Jobb og studier

Hva jobber du med i dag og hvilke jobber har du hatt tidligere? Hvilken utdanningsbakgrunn har du?

Min utdanningsbakgrunn er lærer. Har jobbet ved Høgskolen i Nord-Trøndelag (nå Nord Universitet). Har undervist på alle nivåer i skolen fra førskole til høgskolenivå og erfaring bl.a. vikariert som rektor, sensorarbeid, læremidler m.m.

Er også med i reindrifta.

Morsmål/språk

Forstår både samisk og norsk.

Politisk bakgrunn

Hvor lenge har du vært med i politikken? Hvilke partier har du representert. Har du vært sametingsrepresentant?

Har representert NSR på Sametinget, vara i 1. Og siste periode.

Hjertesaker

Hvilke saker vil du fokusere på?
Jeg er interessert i det meste. Barns oppvekstvilkår og eldres situasjon.
Arealsaker er likevel mest fokus da arealene skrumper for hvert år uten at det kompenseres.

Hva mener du er den største utfordringen sametinget må løse i kommende periode?
Arealsaker, både til lands- og til vanns.

Forklar hvorfor/hvorfor ikke mineral- og gruvebedrifter skal få lov til å opprette og starte med drift i samiske områder?
Disse er irreversible inngrep, derfor.

Forklar om du syns at dagens reindriftspolitikk fungerer eller ikke. Hva blir den viktigste saken i forhold til reindriftspolitikken i kommende periode?
Arealsaker og rovdyr.

Jordbruk, hva kan Sametinget bidra med til å sikre at unge kan fortsette med/ etablere seg i næringen?
Gi alle primærnæringer positiv omtale.

Hva er den største utfordringen fiskerinæringen står overfor i Sápmi? Hvordan kan sametinget bidra til at også de mindre utøverne kan livnære seg med fiske?
Endre lovverket.

De samiske språk, hvordan bør sametinget tilrettelegge for at de styrkes i kommende periode?
Nærmere kontakt med de faktiske brukerne, hvilke behov har de?

Hvilke nye arbeidsplasser er viktige å satse på i kommende periode?
Lokalsamfunnene og miljøene må høres for hvilke arbeidsplasser de kunne ville ha.

Hvilken sak har berørt deg mest hittil og hvorfor?
At reindriftsnæringen spesielt ikke ser ut til å få forståelse for sine behov.

Åarjelsaemiengielesne:

Dov ïedtjh

Mah “hobbyh” dov?

Gïele, lohkedh

Mij dïhte stööremes maam datne leah dååjreme jieliedisnie?

Maana jïh aahkovh

Maam darjoeh gosse edtjh slaajperdidh?

Musihkem goltelem. Sudokom loetem.

Gie dov stööremes åvteguvvie jïh man åvteste?

Ij naan sjïere, men tuhtjem Saepmie lea gellie smaave, stoerre nyjsenæjjah eeleme.

Barkoeh jïh studijh

Mov lea lohkehtæjjaööhpehtimmie. Leam Noerhte-Trööndelagen jïlleskuvlesne barkeme (daelie Nord Universitet). Leam ööhpehtamme gaajhkine daltesinie skuvlesne aarhskuvlen raejeste jïlleskuvledaltesen raajan jïh mov lea dååjrehtimmie goh rektovre, sensovrebarkoste, learoevierhtiebarkoste jïh vielie.

Aaj meatan båatsosne.

Ietniengïele/Gïele

Gåabpegh gïelh maahtam

Politihkeles dååjrehtimmie

Leam NSR:n åvteste orreme Saemiedigkesne, sæjjasadtje 1. jïh minngemes boelhken

Vaajmoe-aamhtesh

Mejtie aamhtesidie sïjhth fokusem utnedh?

Mov leah gellielaaketje ïedtjh. Maanaj byjjenimmietsiehkie jïh voeresi tsiehkie.

Aamhtesh dajvi bïjre læjhkan stööremes fokusem åådtje dan åvteste dajvh geahpanieh fïerhten jaepien bielelen kompensasjovne vadtasåvva.

Maam datne vïenhth lea dïhte stööremes haesteme maam Saemiedigkie tjuara loetedh båetijen boelhken?

Aamhtesh dajvi bïjre, dovne eatnamasse jïh tjaatsan.

Tjïelkesth man åvteste mineraale- jïh gruvasïelth edtjieh/eah edtjh luhpiem åadtjodh tseegkedh jïh gruvagïehtelimmine nïerhkedh saemien dajvine?

Ij gåaredh dejtie earjoehtimmide jarkelidh vihth, dan åvteste.

Tjïelkesth mejtie datne tuhtjh daan beajjetje båatsoepolitihke hijvenlaakan jåhta jallh ij. Mij vihkielommes aamhtese båatsoepolitihkese sjædta båetijen boelhken?

Aamhtesh dajvi jïh juvri bïjre.

Jåartaburrie, maam Saemiedigkie maahta darjodh juktie hoksedh noerh maehtieh jåartaburrine jåerhkedh /nïerhkedh?

Hijvenlaakan ållermaehtedh gaajhkide aalkoejieliemidie.

Mij dïhte stööremes haesteme maam gööleme Saepmesne åtna? Guktie Saemiedigkie maahta viehkiehtidh guktie aaj doh unnebe göölijh maehtieh jieliemassem göölemistie åadtjodh?

Laakide jarkelidh.

Saemien gïelh, guktie Saemiedigkie byöroe sjïehteladtedh juktie gïelide nænnoestehtedh båetijen boelhken?

Lïhkebe gaskese dej rïektes utniejidie, mah daerpiesvoeth dej?

Mah orre barkoesijjieh lea vihkeles dåarjoehtidh båetijen boelhken?

Tjuara goltelidh mah barkoesijjieh doh voenges siebriedahkh jïh byjresh sijhtieh utnedh.

Mij aamhtesidie datnem jeenjemes tsavtseme daan raajan jïh man åvteste?

Ij vååjnh goh joekoen båatsoe naan goerkesem åådtje sov daerpiesvoeti åvteste.