Ruvaš lea biegga mii lea galmmas.
Njuoska áibmu lihkada.
Ilbmi/Áibmu lea oppa galmmas.
Šuvččagahttá.
Dávjá daddjo ahte njukčamánnu lea ruvašmánnu go dalle leat ruvašdálkkit.
Dárogillii: Kald vind eller fuktig vær.
Njukčamánnu - Mars
Korte nyheter
-
Guovdageainnu gieldda oažžu 5,5 miljovnna ruvnnu fylkkagielddas
– Mii illudat go nuppástuhttinbarggu leat olahan buriid bohtosiid oanehis áiggis, čállá Romssa ja Finnmárkku fylkkaráđđi, ealáhus, plána, kultuvra ja biras, Marlene Bråthen (Gb), preassadieđáhusas.
Guovdageainnu gieldda oaččui formálalaš nuppástuhttinstáhtusa guovvamánus 2019:s go gielddas lei duođalaš dilli, sihke ealáhusaid ja servodaga dáfus.
Gielda oažžu dál 5,5 miljovnna ruvnno 2023:s joatkit nuppástuhttinbarggu maid leat čađaheamen. Gieldda sáhttá fas ohcat doarjaga 2024, ja nuppástuhttinprográmma bistá 2035 lohppii.
Fylkkaráđđi juolluda maid gildii doarjaga ásahit ja ovddidit gielddalaš dearvvašvuođa-, oahppan- ja hálddašanfálaldagaid dán jagi.
Doarjja lea 427.813 ruvnnu.
Foto: Sunniva Tønsberg Gaski / TFFK -
Kautokeino får 5,5 millioner fra fylkeskommunen
– Det er med glede vi opplever at omstillingsarbeidet i Kautokeino har oppnådd meget gode resultater på kort tid, sier fylkesråd for næring, plan, kultur og miljø, Marlene Bråthen (Sp), i en pressemelding fra Troms og Finnmark fylkeskommune.
Kautokeino kommune fikk formelt omstillingsstatus februar 2019 på grunn av at kommunen var i en svært alvorlig situasjon, både nærings- og samfunnsmessig.
Kommunen får nå 5,5 millioner kroner i 2023 for å fortsette omstillingsarbeidet som de er i gang med.
Kautokeino kommune kan søke på tilskuddet igjen i 2024.
Omstillingsprogrammet varer ut 2025.
Fylkesrådet bevilger også kommunen et tilskudd til etablering og utvikling av kommunale frisklivs, lærings og mestringstilbud for 2023.
Dette tilskuddet er på 427.813 kroner.
Foto: Sunniva Tønsberg Gaski / TFFK -
Norgga girku áigu seanadišgoahtit
Mannan vahkus geigejuvvui Duohtavuođa- ja soabahankommišuvnna raportta Stuorradiggái. Sámi girkoráđi jođiheaddji, Sara Ellen Anne Eira, muitala ahte girku áigu dál seanadišgoahtit.
– Mii leat álo diehtán ahte girku lea leamaš oassin dan dáruiduhttinpolitihkas mii lea leamaš Norggas. Ja mii leat dieđusge ráhkkanan ahte dát raportta galggai geigejuvvot, earret eará de mii leat ráhkadan dakkár digitálakursa buot Norgga girku bargiide mas dáruiduhttin lea fáddá.
Buot Norgga girku bargit galget oažžut vejolašvuođa loktet iežaset gelbbolašvuođa dáruiduhttima birra dan digitála oahppanreaiddu bokte.
– Mun ja mii girkobealis jáhkkit ahte go olbmuin lea gelbbolašvuohta ja máhttu dan birra, de lea maid mihá álkit bargagoahtit seanadeami guvlui, dadjá Eira.
Sámi girkoráđi jođiheaddji muitala maid ahte searvegottit galget dustet daid olbmuid mat dál leat ožžon iežaset muitalusaid ja vásáhusaid dan rapportii mielde.
– Eat mii dieđe mo guhtege olmmoš vásiha dan ahte dál lea almmolašvuođas sin vásáhusa dan dáruiduhttinpolitihkas. Sis fertet mii maid váldit vára, dadjá son.
Foto: Kjell Are Guttorm / NRK
