NRK Meny
Normal

Lars Filip Paulsen – listetopp for Høyre i Vesthavet valgkrets

NRK Sápmi og Ávvir har bedt om at listetoppene i hvert parti, som stiller til sametingsvalget 2017, svarer på noen spørsmål om seg selv. Her er én av kandidatene:

Lars Filip Paulsen

Lars Filip Paulsens største lidenskaper er fotball og sportsfiske, men det største han har opplevd i livet er å bli pappa.

Foto: Siv Eli Vuolab / Sámediggi

Valgkrets/válggabijrra: Vesthavet. Viestarmera
Parti/belludahka: Høyre. Oalgesbelludahka
Navn/namma: Lars Filip Paulsen
Alder/jage: 38
Sivilstand/sivijladille: Ugift, sønn på 9 år. Vállduk, 9 jagák bárnne

Interesser

Hvilke hobbyer har du?

Fotball og sportsfiske er mine to lidenskaper. Så er jeg også glad i å jakte, både småvilt og storvilt.

Hva er det største du har opplevd i livet?

Det å bli pappa til en gutt i juli 2008. Han har vært motivasjonen min for mange ting i livet. Det er også han som er grunnen til at jeg har engasjert meg samepolitisk. Han var grunnen til at jeg tok tilbake det samiske språket.

Hva gjør du når du skal koble av?

Kobler aller mest av når jeg får gå i ei elv og fiske laks. Men ellers går det tilbake på mine hobbyer, samt det å være sosial med gode venner.

Hvem er ditt største forbilde og hvorfor?

Jeg vil si alle våre samiske forfedre som har stått i kampen mot storsamfunnet. De som har kjempet og vist en stolthet til sin identitet, språk og kultur. Det er de som skal ha takken for at vi i dag har den anerkjennelsen og de rettighetene vi har.

Jobb og studier

Hva jobber du med i dag og hvilke jobber har du hatt tidligere? Hvilken utdanningsbakgrunn har du?

  • Er i dag visepresident på Sametinget, noe som innebærer fulltidsjobb som politiker. Av arbeidserfaring som er relevant for samepolitikk har jeg jobbet i den samiske barnehagen på Árran, vært samisklærer ved Drag skole, rådgiver ved Árran og språkkonsulent i Tysfjord kommune.
  • I tillegg til allmenne fag ved videregående skole, så har jeg 70 studiepoeng i lulesamisk ved det som er dagens Nord universitet. Og 10 studiepoeng i fremmedsspråksmetodikk.
  • Foruten om jobb og utdanning har jeg hatt flere sentrale verv innen organisasjonsarbeid.

Morsmål/språk

Behersker begge språk. Intervju aller helst på lulesamisk, men forstår også essensen i det som blir sagt på nordsamisk.

Politisk bakgrunn

Hvor lenge har du vært med i politikken? Hvilke partier har du representert? Har du vært sametingsrepresentant?

  • Har vært fast medlem av Tysfjord kommunestyre siden valg 2011 til dags dato (permisjon nå pga. rådsmedlem)
  • Parlamentarisk leder for Høyres sametingsgruppe fra valg 2013 til desember 2016
  • Sametingets rådsmedlem fra 09.12 2016 til 01.06.2016. Sametingets visepresident fra 01.06 til dags dato
  • Har kun representert partiet Høyre både i lokalpolitikk og samepolitikk

Hjertesaker

Hvilke saker vil du fokusere på?

1. Språket hele livet

For Høyre er det viktig å sikre et fullverdig samiskspråklig tilbud gjennom hele livet. Høyre vil at alle samer som ønsker det, skal ha mulighet til å lære seg samisk. Samisk språk og kultur er det viktigste for bevaring av samiske samfunn.

Å sikre et godt samiskspråklig tilbud i barnehager og et likeverdig og godt samiskspråklig tilbud på skolen vil være nøkkelen til å lykkes. Her er det avgjørende å ha et nært og aktivt samarbeid med kommunene som i praksis skal gjennomføre dette.

2. Næring

Grunnlaget for næringsutvikling i de samiske områdene må være til stede. Det er særskilt viktig å stryke og å utvikle de tradisjonelle samiske næringene, men det må også legges til rette for at det kan skapes nye næringer og arbeidsplasser. Høyre vil føre en politikk som sikrer at det lønner seg både å skape arbeidsplasser og å være i arbeid.

3. Helse

Livsstilssykdommer, psykiske problemer, fattigdom og vold i nære relasjoner er en stadig større utfordring i det samiske samfunnet. Høyre ønsker målrettede tiltak for å motarbeide denne utviklingen. Høyre ønsker at språk- og kulturforståelse skal bli en mer sentral del i helse og helserelaterte utdannelser.

Hva mener du er den største utfordringen Sametinget må løse i kommende periode?

  • Sametinget jobber godt innenfor flere sektorområder, både hva gjelder språk, kultur og næring. Men Sametinget kan godt gjøre seg mer relevant for flere aktører for å styrke sin posisjon. Det gjelder både storting, regjering, fylker og kommuner. Styrking og utvikling av samepolitikken skjer/må skje i nær samarbeid med disse.
  • Det som ligger på Sametinget hender i dag er spørsmålene knyttet til Sannhetskommisjonen og Nordisk samekonvensjon. I kommende periode må Sametinget løse utfordringen med å komme i havn med Nordisk samekonvensjon, samt enes om mandatet for kommisjonen som skal nedsettes av Stortingets presidentskap.

Forklar hvorfor/hvorfor ikke mineral- og gruvebedrifter skal få lov til å opprette og starte med drift i samiske områder?

  • Spørsmålet om gruvedrift og annen næringer i samiske områder må sees i sammenheng med hva samene selv ønsker med områdene. Det holder ikke å si nei til bruk av naturressursene dersom vi selv ikke har planer for hvordan områder skal forvaltes og brukes. Høyre er for nyskaping og nyetablering av arbeidsplasser, men ikke for enhver pris. Till spørsmål om gruvedrift må det gjøres i nært samarbeid med berørte parter og det må innhentes forhåndsinformert samtykke fra berørte parter før slik virksomhet kan gjennomføres. Jeg er ikke for gruvedrift som går på bekostning av annen etablert samisk næring.

Forklar om du syns at dagens reindriftspolitikk fungerer eller ikke. Hva blir den viktigste saken i forhold til reindriftspolitikken i kommende periode?

  • Høyre støtter reindriftens særstilling i Norge, fordi reindriften er en viktig samisk næring og kulturbærer. Høyre vil legge til rette slik at reineierne skal få større del av verdiskapingen av reinprodukter. Men også reindriften må tilpasses ressursgrunnlaget. Det betyr at det må være samsvar mellom tilgjengelige beiteområder og antall dyr i hvert distrikt. Et slikt driftsmønster vil føre til høyere slaktevekt og bedre økonomi og dermed også sikrere og lønnsomme arbeidsplasser.
  • En annen viktig sak er at reindriftsnæringen får de samme rettighetene innen avgiftspolitikken som for eksempel landbruket.
  • Høyre vil styrke reindriftskompetansen i departementet som er ansvarlig for reindrift. For Høyre er det også viktig at tradisjonell fagkunnskap, som reindriftssamene selv innehar, skal være et bidrag ved politikkutviklingen fremover. Høyre vil gi reindriftsnæringen økte muligheter til selv å foreta nødvendige reguleringer, gjennom bedre selvstyre internt i næringen.
  • Reindriftsavtalen, som er næringens årlige forhandling med staten, skal videreføres. Høyre vil vurdere forhandlingsmodellen med sikte på å øke reindriftens innflytelse gjennom å øke det politiske handlingsrommet i forhandlingene.

Jordbruk, hva kan Sametinget bidra med til å sikre at unge kan fortsette med/ etablere seg i næringen?

  • Jordbruk er en viktig samisk næring, men også her stilles det stadig større krav til modernisering for å oppnå lønnsomhet. Sametinget bidrar allerede til tilskudd for denne næringen, og det er viktig med disse støtteordningene for å bidra til nyetableringer og modernisering. Unge nyetablerere har også et behov for oppstartshjelp med tanke på veiledning og økonomisk støtte fra både Sametinget, Innovasjon Norge og andre finansiører.

Hva er den største utfordringen fiskerinæringen står overfor i Sápmi? Hvordan kan sametinget bidra til at også de mindre utøverne kan livnære seg med fiske?

  • Den største utfordringen for kyst -og fjordfiskere er nærheten til – og mangel på mottaksanlegg. Videre er det viktig å sørge for at kyst- og fjordfiskerne har nok tilgang på fisk gjennom kvotene, og at fjordene ikke tømmes ut av store trålere. Videre ser vi at Sametingets virkemidler til kjøp av fiskebåter i stor grad har vært vellykket. Stadig flere blir fiskere, spesielt unge. Men tilgangen på ressursene må være deretter, slik at vi ikke har mange båter og lite kvoter. Mottaksanlegg må også styrkes slik at disse også kan drive videreforedling på helårsbasis, og ikke bare på sesong.

De samiske språk, hvordan bør Sametinget tilrettelegge for at de styrkes i kommende periode?

  • Skal samiske språk styrkes må det først og fremst gjøres gjennom barnehage og skole. Gjennom gode språklige tilbud, og ikke bare gjennom et tilbud. Og spesielt se på hvordan barnehagers språkarbeid kan styrkes metodisk og pedagogisk.
  • De viktigste i dette arbeidet er den samiske pedagogen i barnehagen og skolen, så det er særdeles viktig å rekruttere samiske barnehagelærere og lærere.
  • Det å generelt ha et større fokus på språkarbeidet til kommuner og språksentre er også viktig.

Hvilke nye arbeidsplasser er viktige å satse på i kommende periode?

  • Jeg mener vi må ha ei positiv holdning til nyskaping og etableringer. Mange av de tradisjonelle næringene, forutenom reindriften, skaper få arbeidsplasser utover egen næring. For de tradisjonelle næringene er det viktig å satse på forskning og innovasjon for utvikling. Unge gründere må støttes og løftes frem, og her er det potensial til mye nyskaping, også innenfor tradisjonelle næringer. Reiseliv i samiske områder har et enormt potensial, og her er det mye å hente. Og her er det viktig å satse på samarbeid med samiske tradisjonelle næringer og samisk kulturutøvere.

Hvilken sak har berørt deg mest hittil og hvorfor?

  • Tysfjord-saken har berørt meg mest denne perioden. Naturlig nok fordi jeg kommer fra det området og samfunnet der denne saken har blitt løftet frem. Åpenheten rundt saken og åpenheten til at saken ble løftet gjør meg både glad og stolt. Saken og historien er trist, men vi har all grunn til å være stolte av at slike tabubelagte temaer blir løftet frem og drøftet. Det er kun gjennom åpenhet at slike saken kan løses og hindres.

Sámegiellaj:

Ietjat berustime

Makkir budaldusá li dujna?

Bállotjiektjam ja guollit li muv guokta himo. Duodden de låddiv ja sarvajt bivdáv.

Mij la duv iellema stuorámus muossádibme?

Áhttjen sjaddat báhttjaj snjilltjamáno jagen 2008. Sån la arvusmahttám muv edna ássjijda dán iellemin. Suv diehti lav sámepolitihkkaj oassálasstám. Suv diehti de sámegielav ruoptus válldiv.

Gåktu ájidalá?

Ienemusát ájidaláv gå jåhkågátten luosajt oakkov. Jali de budáldusáj gijkadav, ja duodden rádnastallat buorre rádnaj siegen.

Gut la duv stuorámus åvddågåvvå ja manen?

Sidáv javllat divna mijá sáme ájttegijt gudi li vuosteldam stuorsebrudagáv. Sij lij rahtjam ja adnám sierra mihásvuodav identitehta, giela ja kultuvra gáktuj. Sijá diehti la miján udnásj dåhkkidibme ja riektá.

Bargo ja åhpadus

Majna uddni barga ja majt la åvddåla barggam? Makkir åhpadus duogásj la dujna?

Uddni lav sadjásasj presidænnta Sámedikken, dajnas la mujna ålles virgge politihkkárin. Guoskavasj bargo sáme politihka aktijvuodan de lav barggam Árrana sáme mánájgárden, sámegielåhpadiddjen Ájluovta skåvlån, rádevadden Árranin ja Divtasvuona suohkanin giellakonsulænntan.

Duodden oahppomáhtudahkaj joarkkaskåvlås, de li mujna 70 oahppotjuorga julevsámegielan udnásj Nuortta Universitehtan. Ja 10 oahppotjuorga vieresgiellametodihkan.

Duodden bargojda ja åhpadussaj li mujna læhkám moadda dåjma organisasjåvnnåbargo gáktuj.

Iednegiella/Giella

Buvtáv goappásj gielav. Ságájdahteduváv buoremusát julevsámegiellaj, valla dádjadav aj sisanov nuorttasámegiellaj.

Politihkalasj duogásj

Man mælggadav la politihkajn barggam? Makkir belludagájt la åvdåstam? Le gus Sámediggeájrrásin åvddåla læhkám?

Årrum lav stuoves sebrulattjan Divtasvuona suohkanstivran jienastimes jagen 2011 ja udnátja bæjvváj (permisjåvnnå dálla danen gå lav rádeájras)

Oalgesbelludagá Sámedikke juohkusa parlamentaralasj jådediddje jienastimes jagen 2013 gitta javllamánnuj 2016.

Sámedikke rádeájras javllamáno 9. biejves 2016 gitta biehtsemáno 1. bæjvváj 2017. Sámedikke sadjásasj presidænnta biehtsemáno 6. biejves udnátja bæjvváj.

Dåssju oalgesbelludagáv åvdåstam sihke bájkálasj politihkan ja sámepolitihkan.

Vájmmoássje

Makkir ássjijt tjalmosta?

1. Gielav ålles viessomájgev

Oalgesbelludahkaj la ájnas tjårggit dievalasj sámegielak fálaldagájt ålles viessomájgev. Oalgesbelludagá milta galggi divna sáme gudi sihti, oadtjot máhttelisvuodav sámegielav oahppat. Sámegiella ja kultuvrra la ájnnasamos bisodittjat sáme sebrudagáv.

Jus lulujma vuorbástuvvat de la dárbbo tjårggit buorre sámegielak fálaldagájt mánájgárdijn ja avtaárvvusasj ja buorre sámegielak fálaldagájt skåvlåjn. Suohkanij snivva aktisattjat barggat la dán aktijvuodan ájnas danen gå suohkana galggi fálaldagájt tjadádit.

2. Æládus

Sáme dáfojn viertti de liehket vuodo æládusåvddånahttemij. Sierraláhkáj la ájnas nannit ja åvddånahttet sáme árbbedábálasj æládusájt, valla avtabuohta vierttip aj dilev látjet ådå æládusájt ja barggosajijt ásadittjat. Oalgesbelludahka ájggu politihkav tjadádit váj la mávsán sihke barggat ja ådå barggosajijt ásadit.

3. Varresvuohta

Iellemvuohkeskihpudagá, psykalasj vájve, hæjosvuohta ja dierredibme láhka gasskavuodajn li stuorra hásstalusá sáme sebrudagán. Oalgesbelludahka sávvá giella- ja kultuvrradádjadus tjalmostahteduvvá varresvuoda åhpadusájn.

Mij la duv mielas Sámedikke stuorámus hásstalus boahtte gávddaj?

Sámedigge edna suorgijn buoragit barggá, sihke mij guosská giellaj, kultuvrraj ja æládussaj. Valla Sámedigge luluj sjaddat ienep guoskavasj ienep oassálasstij hárráj nannitjit ietjas posisjåvnåv. Guosská sihke stuoradiggáj, ráddidussaj, fylkajda ja suohkanijda. Nannit ja åvddånit sámepolitihkav hæhttu sijájn aktisattjat bargaduvvat.

Udnásj ássje Sámedikke háldon la tjanádum Duohtavuodakommisjåvnnåj ja Nuorttalasj sámekonvensjåvnnåj. Boahtte gávddaj viertti Sámedigge tjoavddet hásstalusájt mij gullu Nuorttalasj sámekonvensjåvnå låhpadibmáj, ja duodden guorrasit mandáhttaj mij galggá Stuoradikke presidentabarggijs mierreduvvat.

Tjielggi manen/manen e minerálla- ja gruvvovidnudagá galga dåjmajt sáme guovlojn ásadit?

Gatjálvisá gruvvodåjma ja ietjá æládusá sáme dáfojn viertti tjanáduvvat sámij ietjas vuojnojda dáfoj hárráj. Ep máhte vuosteldit ávkástallamav ressursajs jus miján ij la iesj sierra ájggomus gåktu dáfo luluj háldaduvvat ja aneduvvat. Oalgesbelludagá ájggu ådåstuhttet ja ásadit barggosajijt, valla ij juohkka haddáj. Gruvvodåjma gatjálvisá vierttiji aktijsattjatj ássjeoassálasstij tjadáduvvat ja åvddål dåjma miededuvvi de viertti viettjaduvvat sierra guorrasimev ássjeoassálasstijs. Iv miededa gruvvodåjmajda ma hieredi árbbedábálasj sáme æládusájt.

Tjielggi jus duv mielas udnásj boatsojæláduspolitihkka la buorre jali ij. Mij sjattaluluj boahtte gávda ájnnasamos ássje boatsojæláduspolitihka hárráj?

Oalgesbelludahka doarjju boatsojæládusá sierra sajev Vuonan, danen gå boatsojæládus la ájnas sáme æládus ja kultuvrrabisodiddje. Oalgesbelludahka ájggu dilev látjet váj ælloniehke oadtju stuoráp oasev boatsojbuktagij árvoháhkuhimes. Valla boatsojæládus hæhttu aj resurssavuodo gáktuj hiebaduvvat. Dat merkaj juhte guohtomednama ja ællolågo vierttiji hiehpat juohkka tjæron. Dan láhkáj njuovoslåssudahka lassán ja ekonomijja buorrán ja navti aj åskeldahtes ja mávsánis barggosaje.

Nubbe ájnas ássje le juhte boatsojæládus oadtju avtalágásj riektájt divutpolitihka gáktuj duola dagu ednambargujn.

Oalgesbelludahka ájggu nannit boatsojæládusá åvdåsvásstediddje departementa máhtudagáv boatsojæládusá gáktuj. Oalgesbelludahkaj li ájnas jut árbbedábálasj fáhkadiedo, ma li juo ællobarggijn, vájkkudij politihkkaåvddånimev. Fáhkadiedo galggi lájttit boahtteájge politihkkaåvddånimev. Oalgesbelludagá sihtá vaddet boatsojæládussaj vejulasjvuodav iesj vájkkudit regulierimav, duola dagu æládusá iesjrádálasjvuoda buoredime baktu.

Boatsojæládussjiehtadus, mij la æládusá jahkásasj sjiehtadallam stáhtajn, joarkeduvvá. Oalgesbelludahka galggá merustit sjiehtadallammodellav váj boatsojæládusá vájkkudimfámo lassán sjiehtadaládijn.

Ednambarggo, majna máhttá Sámedigge viehkedit váj nuorra ulmutja joarkki/álggi ednambargojn?

Ednambarggo la ájnas sáme æládus, valla dánna aj modernisierim gájbbeduvvá jus luluj mávsán. Sámedigge juo dårjat dáv æládusáv, ja ruhtadårja li ájnnasa måvtåstuhtátjit ådåásadimijda ja modernisierimijda. Nuora ådåásadiddje álgon viehkev dárbahi mij guosská bagádallamij ja ekonomalasj doarjjaj sihke Sámedikkes, Innovasjon Vuonas ja ietjá ruhtadiddjijs.

Mij la guolástime stuorámus hásstalus Sámen? Gåktu máhttá Sámedigge viehkedit váj smávep oasálasste aj viessomuháv guolástimes oadtju?

Merragátteguollárijda stuorámus hásstalus gullu duostudagáj lahkavuohtaj ja vánesvuohtaj. Duodden la ájnas bærrájgæhttjat vaj merragátteguollára bessi nuohkásav guollit kvåvtåj baktu, ja váj vuona e duobbmiduvá stuor hávsajs. Vijddábut de vuojnnep Sámedikke vájkkudimnævo oastátjit guollimvantsajt la vuorbástuvvam. Ienep guolligåhti, ja sierraláhkáj nuora. Valla resursajda bessat viertti tjuovvot dáv, váj e sjatta edna vantsa ja gallegasj kvåvtå. Duostudagá vierttiji nanniduvvat váj siján la máhttelisvuohta jagev miehtáj guolijt gárvedit, ja ij dåssju muhtem gávda.

Gåktu bierri Sámedigge látjet dilev nanodittjat sámegielajt boahtte gávdan?

Jus sámegiela galggi nanniduvvat de la åvdemusát mánájgárde ja skåvlå baktu. Buorre gielalasj fálaldagáj baktu, ij dåssju akta ájnegis fálaldagá baktu. Ja sierraláhkáj árvustallat mánájgárdij giellabargov metodihka ja pedagogihka hárráj.

Ájnnasabmusa dán bargon li pedagåvgå mánájgárdijn ja skåvlåjn, dajnas la ájnas åttjudit sáme mánájgárddebarggijt ja åhpadiddjijt.

Tjalmostit giellabargov suohkanijn ja giellaguovdátjijn la aj ájnas.

Makkir ådå barggosajijt la ájnas boahtte gávdan vuorodit?

Muv mielas de galggap liehket mielos ådå barggosajijda. Edna árbbedábálasj æládusá, ietján gå boatsojæládus, e bárep barggosajijt dagá ietján gå sisŋelt æládusán. Árbbedábálasj æládusáj aktijvuodan la ájnas vuorodit dutkamav ja innovasjåvnåv åvddånahttema diehti. Nuora gründara vierttiji bajeduvvat ja doarjoduvvat, ja dán aktijvuodan la vejulasjvuohta ådåásadimijda, aj árbbedábálasj æládusájn. Mannoæládusán sáme dáfojn la huj stuorra vejulasjvuohta. Ja danen la ájnas aktisattjat barggat árbbedábálasj sáme æládusáj ja kultuvraj.

Makkir ássje la duv ienemusát vájkkudam ja manen?

Divtasvuona-ássje la muv ednagav vájkkudam dán gávda. Luondulattjat gå lav Divtasvuonak ja sebrudagás gånnå ássje la bajeduvvam. Bihkovuohta ássje ja bajedimehárráj sihke ávvodahttá ja mihástallá muv. Sieldes ássje ja histåvrrå, valla galggap mihá liehket gå tjiegos tiemá bajeduvvi ja árvvaladdeduvvi. Bihkovuoda baktu la ájnna mij ássjev hieret ja tjoavddá.