Valgkrets/válgabiire: Sør-Norge/Lulli-Norga
Parti/Bellodat: Nordkalottfolket
Navn/namma: Kjellrun Wilhelmsen
Alder/ahki: 50
Sivilstand/siviiladilli: Gift. Náitalan.
Interesser
Hvilke hobbyer har du?
Litteratur, golf, soppturer, reiser, mat og vin
Hva er det største du har opplevd i livet?
Mange gode og positive hendelser, som sammen med livets utfordringer gjør at livet oppleves lærerikt, men trygt.
Hva gjør du når du skal koble av?
Tur alene eller sammen med noen, alenetid eller sosialt liv.
Hvem er ditt største forbilde og hvorfor?
Har ingen spesielle forbilder, mange kloke og gode mennesker. Ser opp til både initiativrike og kreative mennesker, men også mennesker som representerer kontinuitet. Mennesker med iboende omsorgsfullhet, også i motgang er beundringsverdige.
Jobb og studier
Arbeider med HR i Sykehuspartner HF. Tidligere jobbet i Bufetat, region øst (HR), bydel Nordstrand (barnevern), Trysil kommune (barnevern/sosial). Utdannet barnevernspedagog med videreutdanning i organisasjon, ledelse, arbeidsrett, psykologi, coaching/veiledning.
Morsmål/språk
Norsk
Politisk bakgrunn
Sametingsrepresentant 2013-2017, Nordkalottfolket, valgkrets sør.
Hjertesaker
Hvilke saker vil du fokusere på?
Rettferdighet mellom ulike samiske interesser, rettferdig fokus og fordeling mellom både den samiske og norsk/kvenske lokalbefolkning- alle folkegrupper i nord har en unik verdi som må tas vare på i fellesskap.
Hva mener du er den største utfordringen Sametinget må løse i kommende periode?
Tilliten til sametinget må økes for befolkningen. Sametinget må utgjøre en positiv verdi og forskjell for alle, også de som ikke driver typisk samisk nærings- eller kulturvirksomhet.
Forklar hvorfor/hvorfor ikke mineral- og gruvebedrifter skal få lov til å opprette og starte med drift i samiske områder?
Mineral- og gruvevirksomhet må gjerne drives dersom det ikke skader miljøet, eller direkte påvirker andre næringer negativt. Ikke prinsipielt imot gruve/mineraldrift i nordområdene.
Forklar om du synes at dagens reindriftspolitikk fungerer eller ikke. Hva blir den viktigste saken med tanke på reindriftspolitikk i kommende periode?
Reindrift drives av et fåtall samer. Politikken må ta hovedhensyn til dyrevelferd og miljø.
Jordbruk, hva kan Sametinget bidra med til å sikre at unge kan fortsette med/etablere seg i næringen?
Sametinget kan støtte opp om mer miljøvennlig og økologisk arktisk jordbruk. Viktig å legge opp til rammer for størst mulig grad av selvforsyning der dyrevelferd og miljø kan kombineres med lønnsomhet for bonden.
Hva er den største utfordringen fiskerinæringen står overfor i Sápmi? Hvordan kan Sametinget bidra til at også de mindre utøverne kan livnære seg med fiske?
Bidra til at fiskerinæringen i nord utøves som en kollektiv rett og i samarbeid, der fellesskapet mobiliserer for kvoter en kan leve av, eller i kombinasjonsnæringer- og all fiske forvaltes på en bærekraftig måte til gode for nåværende og kommende generasjoner.
De samiske språk, hvordan bør Sametinget tilrettelegge for at de styrkes i kommende periode?
Prioritere språksatsing i kjernesamiske områder slik at samisk språk i disse områdene naturlig fortsetter. Motivere befolkningen i nord til å tilegne seg samiskkunnskaper. Bruken av samisk språk er positivt, men bør ikke være avgjørende for opplevelse av samisk tilknytning.
Hvilke nye arbeidsplasser er viktige å satse på i kommende periode?
Økt fokus på utmarksnæringer, fiske og fremme muligheter for et bærekraftig og lønnsomt reiseliv der lokale aktører i samarbeid med lokale myndigheter er drivere.
Hvilken sak har berørt deg mest hittil og hvorfor?
Flere saker i forrige periode har skapt engasjement og til tider frustrasjon. Det er å håpe at Sametinget i kommende periode i større grad ser verdien av det kulturelle mangfoldet i nord og ikke ensidig ønsker å fokusere på det ene-samiske, fordi de fleste i nord opplever tilhørighet til flere kulturer enn den samiske.
Sámegillii:
Beroštumit
Makkár astoáigedoaimmat leat dus?
Girjjálašvuohta, golf, guopparčoaggin, mátkkošteapmi, borramuš ja viina.
Mii lea dat stuorámus maid leat vásihan eallimis?
Olu buorit dáhpáhusat, mat ovttas eallima hástalusaiguin dahket ahte dovddan ahte lean oahppan eallimis, muhto eallin lea seammás oadjebas.
Maid dagat go áiggut vuoiŋŋastit?
Váccán mátkki okto dahje ovttas earáiguin, lean okto dahje ovttastalan earáiguin.
Gii lea du stuorámus ovdagovva ja manne?
Mus eai leat earenoamáš ovdagovat, leat olu viissis ja buorit olbmot. Anán árvvus sealgilis ja hutkás olbmuid, muhto maiddái olbmuid geat ovddastit joatkevašvuođa. Anán maid árvvus olbmuid geat čájehit ovddasmorraša maiddái go buot ii mana nu njuovžilit.
Bargu ja oahppu
Maid don barggat dál ja makkár barggut leat dus ovdal leamašan? Makkár oahppu lea dus?
Barggan HRin Sykehushuspartner HF:s. Lean ovdal bargan Bufetáhta nuortaregiovnnas (HR) Nordstranda gávpotoasis (mánáidsuodjalus), Trysil suohkanis (mánáidsuodjalus/sosiálbálvalus). Lean oahppan mánáidsuodjaluspedagoga ja lean váldán lasi oahpu organisašuvdna, jođiheapmi, bargoriekti, psykologiija, coaching/bagadallan suorggis.
Eatnigiella/ giella
Dárogiella.
Politihkalaš duogáš
Guđiid bellodagaid leat don ovddastan? Leat go leamašan sámediggeáirras?
Sámediggeáirras áigodaga 2013-2017, Nordkalottfolket, Mátta-Sámi válgabiirres.
Váibmoáššit
Makkár áššiide áiggut bidjat fokusa?
Galgá leat ovttadássásašvuohta iešguđet sámi beroštumiid gaskkas, ovttadássásaš fokus ja juogadeapmi sámi ja dáru/kvena báikkálaš álbmogiid gaskkas. Buot álbmotjoavkkuin davvin lea earenoamáš árvu ja das fertet mii ovttas váldit vára.
Mii lea du mielas eanemus hástaleaddjin man Sámediggi ferte čoavdit čuovvovaš áigodagas?
Álbmoga luohttámuš Sámediggái ferte buoriduvvot. Sámediggi ferte adnot árvvus ja mielddisbuktit erohusa buohkaide, maiddái sidjiide geat eai bargga dábálaš sámi ealáhusas dahje kulturdoaimmas.
Čilge manne/manne eai galggaše minerála- ja ruvkefitnodagat oažžut lobi ásahit ja álggahit doaimmaid sámi guovlluin?
Minerála- ja ruvkedoaimmat leat ortnegis nu guhká go dat eai bilit luonddu dahje njuolgut váikkut hejot eará ealáhusaide. In leat prinsihpalaččat vuostá ruvke- ja mineráladoaimmaid davviguovlluin.
Čilge doaibmá go dálá boazodoallopolitihkka vai ii. Mii šaddá deháleamos ášši mii guoská boazodollui čuovvovaš áigodagas?
Lea unna oasás sámiin geat barget bohccuiguin. Politihkas fertet vuosttažettiin váldit vuhtii elliidčálggu ja birrasa.
Eanandoallu, maid sáhttá Sámediggi dahkat sihkkarastin dihte ahte nuorat sáhttet joatkit ealáhusas / álgit ealáhussii?
Sámediggi sáhttá doarjut eanet birasgáhttejeaddji ja ekologalaš árktalaš eanandoalu. Lea dehálaš bidjat rámmaid mat buoremus lági mielde dahket iešbirgejumi mas elliidčálggu ja birrasa sáhttá oktiiheivehit boandda dietnasiin.
Mii lea dat stuorámus hástalus guolástusealáhusas Sámis? Maid sáhttá Sámediggi dahkat nu ahte dat unnimus doalut maid sáhttet birgejumi viežžat guolásteamis?
Váikkuhit ahte guolástusealáhus davvin doaimmahuvvo kollektiiva rievtti mielde. Mobiliseret oažžut eriid maiguin lea vejolaš birget, dahje birget ovttas lotnolasealáhusaiguin. Buot guolásteapmi hálddašuvvo ceavzilis vuogi mielde buorrin dálá ja boahttevaš buolvvaide.
Sámegielat, movt berre Sámediggi láhčit dili nu ahte nannejuvvojit čuovvovaš áigodagas?
Vuoruhit giellaáŋgiruššama sámi váldoguovlluin vai sámegiella dáin guovlluin lunddolaččat seailluhuvvo. Movttiidahttit olbmuid davvin háhkat alcceseaset sámegielmáhtu. Sámegiela geavaheapmi lea buorre, muhto dat ii berre leat mearrideaddjin dovdá go olmmoš gullevašvuođa sámevuhtii.
Makkár ođđa bargosajiid lea dehálaš vuoruhit čuovvovaš áigodagas?
Bidjat eanet fokusa meahcástanealáhusaide, guolásteapmái ja ovddidit vejolašvuođaid doaimmahit ceavzilis ja gánnihahtti mátkkoštanealáhusa man báikkálaš aktevrrat ovttas báikkálaš eiseválddiiguin doaimmahit.
Guhte ášši lea čuohcan dutnje eanemusat ja manne?
Maŋemus áigodaga leat máŋggat áššit boktán beroštumi ja gaskkohagaid maid leamašan fuolastuhttit. Sávvamis oaidná Sámediggi boahtte áigodaga árvvu davviguovllu kultuvrralaš máŋggabealatvuođas, eai ge ovttageardánit bija fuomášumi dušše sámevuhtii, go eatnasat davvin dovdet gullevašvuođa eanet kultuvrraide go sámi kultuvrii.
