Valgkrets/válgabiire: Gáisi
Parti/bellodat: NSR
Navn/namma: Henrik Olsen
Alder/ahki: 46
Sivilstand/siviiladilli: Gift, 4 barn. Náitalan, 4 máná.
Interesser
Hvilke hobbyer har du?
Trening, lesing, litt duodji
Hva er det største du har opplevd i livet?
Å bli far – 4 ganger
Hva gjør du når du skal koble av?
Trener
Hvem er ditt største forbilde og hvorfor?
Far min. Sindigheten sjøl, alltid hjelpsom og med utpreget rettferdighetssans.
Jobb og studier
Hva jobber du med i dag og hvilke jobber har du hatt tidligere? Hvilken utdanningsbakgrunn har du?
- Dávvi álbmogiid guovddás, daglig leder
- Sametingsråd for kultur, helse, likestilling
- Riddu Riđđu Festivála, daglig leder produsent
- Davvi Nuorra, sekretær/leder
- Kultur, arbeid og miljø i Manndalen, daglig leder
Morsmål/språk
Norsk
Politisk bakgrunn
Hvor lenge har du vært med i politikken? Hvilke partier har du representert. Har du vært sametingsrepresentant?
Sametinget, 4 år NSR (3 år som Sametingsråd)
Kåfjord kommunestyret, 8 år, Sosialistisk Venstreparti
Hjertesaker
Hvilke saker vil du fokusere på?
Tilrettelegging for god språkopplæring for barn og unge gjennom barnehage og skole. Sterke kulturinstitusjoner som kan være motorer i utvikling og fremming av samisk kunst og kultur. Tilgang til helsetjenester på samisk og med utgangspunkt i samisk kulturforståelse.
Hva mener du er den største utfordringen sametinget må løse i kommende periode?
Å få gode forutsigbare budsjettrammer, som gjør det reelt mulig å løse utfordringene vi har innen språk, kultur, næring og opplæring.
Forklar hvorfor/hvorfor ikke mineral- og gruvebedrifter skal få lov til å opprette og starte med drift i samiske områder?
De etablerte samiske næringene i aktuelle områder må ikke tvinges til å vike for ny mineralindustri. Mineral og all annen næring må ha en høy miljøstandard før etablering er aktuelt. Og utbytte av ressursutvinning må komme det samiske samfunnet til gode.
Forklar om du syns at dagens reindriftspolitikk fungerer eller ikke. Hva blir den viktigste saken i forhold til reindriftspolitikken i kommende periode?
Blant de store utfordringene er å få rovdyrskadene under kontroll, og sikre arealtilgangen som reindrifta har i dag, uten hele tide å måtte forsvare seg mot andre interessers inngrep.
Jordbruk, hva kan Sametinget bidra med til å sikre at unge kan fortsette med/ etablere seg i næringen?
Gode støtteordninger til etablering og investering. Framheve jordbruk som en viktig samisk primærnæring, som stimulerer til rekruttering
Hva er den største utfordringen fiskerinæringen står overfor i Sápmi? Hvordan kan sametinget bidra til at også de mindre utøverne kan livnære seg med fiske?
Sametinget må arbeide iherdig for å sikre at våre historiske rettigheter til fiske sikres og nedfelles i lov. Sterke regionale forvaltningsmodeller kan sikre at verdiene fra fiske ikke hentes ut av andre. Den minste fjord og kystflåten sikres større del av kvotene og terskelen for å tre inn i yrket med livskraftig kvote må være lav. Fiskeryrket er på opptur og det er viktig av fiske har status som viktig samisk næring.
De samiske språk, hvordan bør sametinget tilrettelegge for at de styrkes i kommende periode?
God språkopplæring i barnehage og skole er det som vil sikre at samisk overlever i de sjøsamiske områdene. Det må et skippertak til for å få utdannet god språkpersonell til skole og barnehage. I skolene i sjøsamiske områder må læreplanene ta hensyn til at vi har få som har mulighet til å matche førstespråkkravet, samtidig som samisk 2 tilbudet gir for lite språkstimulering. Ny språkmodell i skolen må innføres her
Hvilke nye arbeidsplasser er viktige å satse på i kommende periode?
Primærnæringene burde ha større potensial en det som utnyttes i dag. Spesielt burde fiskeriene gi flere arbeidsplasser. Vi trenger en stor andel flere språklærer i både skole og barnehage i hele Sápmi. Naturbasert reiseliv viser også et stort potensial, og her trenger vi mange flere samiske aktærer.
Hvilken sak har berørt deg mest hittil og hvorfor?
Norske politikeres manglende vilje til å satse på samiske kulturbygg. Den store opprustingen med tiervis av milliarder som i dag brukes på norske nasjonale kulturbygg, står i grell kontrast til hva som bevilges til samiske. Det er total mangel på likeverd.
Sámegillii:
Beroštumit
Makkár astoáigedoaimmat leat dus?
Hárjehallan, lohkat girjjiid ja veaháš duodji.
Mii lea dat stuorámus maid leat vásihan eallimis?
Šaddat áhččin 4 geardde.
Maid dagat go áiggut vuoiŋŋastit?
Hárjehalan.
Gii lea du stuorámus ovdagovva ja manne?
Mu áhčči. Mearálašvuohta ieš, álo veahkkái ja buorre vuoigatvuođadovdu.
Bargu ja oahppu
Davvi álbmogiid guovddáža beaivválaš jođiheaddji, Sámediggeráđis ovddasvástádus kultur-, dearvvasvuohta- ja dásseárvoáššiin. Leamaš Riddu Riđđu festivála beaivválaš jođiheaddji ja buvttadeaddji. Davvi Nuorra čálli ja jođiheaddji. Olmmáivákki kultur-, bargo ja biras beaivválaš jođiheaddji.
Giella
Dárogiella
Politihkalaš duogáš
Sámedikkis 4 jagi NSR ovddastan, gos 3 jagi ledjen Sámediggeráđis. Gáivuona suohkanstivrras, 8 jagi, ovddastin Sosialisttalaš Gurutbellodaga.
Váibmoáššit
Makkár áššiide áiggut bidjat fokusa?
Láhčit dili buori giellaoahpaheapmái mánáide ja nuoraide, skuvllaid ja mánáidgárddiid bokte. Nana kulturinstitušuvnnat mat sáhttet doaibmat mohtoriin ovdánahttimii ja ovddideapmái sámi dáidagis ja kultuvrras. Galget olamuttos gávdnot dearvvašvuođafálaldagat sámegillii ja main vuolggasadji lea sámi kulturipmárdus.
Mii lea du mielas eanemus hástaleaddjin maid Sámediggi ferte čoavdit čuovvovaš áigodagas?
Oažžut buriid einnostahtti bušeahttarámmaid, mat dagahit ahte duohtavuođas lea vejolaš čoavdit hástalusaid mat mis leat giela, kultuvrra, ealáhusa ja oahpahusa dáfus.
Čilge manne/ manne eai galggašii minerála- ja ruvkefitnodagat oažžut lobi ásahit ja álggahit doaimmaid sámi guovlluin?
Ásahuvvon sámi ealáhusat áigeguovdilis báikkiin eai ábut bággehallat gáržžiduvvot minerálaindustriija dihte. Minerála- ja visot eará ealáhusain ferte alla birasstandárda ovdal go ásaheapmi lea áigeguovdil. Ja fidnen resurssaroggamis ferte boahtit buorrin sámi servodahkii.
Čilge doaibmá go dálá boazodoallopolitihkka vai ii. Mii šaddá deháleamos ášši mii guoská boazodollui čuovvovaš áigodagas?
Daid stuora hástalusaid gaskkas lea oažžut boraspirevahágiid geahču vuollái, ja sihkkarastit guohtoneatnamiid mat boazodoalus leat odne, nu ahte eai olles áiggi ferte várjalit iežaset eará beroštumiid sisabahkkemiid vuostá.
Eanandoallu, maid sáhttá Sámediggi dahkat sihkkarastin dihte ahte nuorat sáhttet joatkit/ álgit ealáhusain?
Buorit doarjjaortnegat álggaheapmái ja investeremii. Ovddidit eanandoalu oktan dehálaš sámi vuođđoealáhussan, mii movttiidahttá rekruteremii.
Mii lea dat stuorámus hástalus guolástanealáhusas Sámis? Maid sáhttá sámediggi dahkat nu ahte dat unnimus doalut maid sáhttet birgejumi viežžat guolásteamis?
Sámediggi ferte bargat garrasit sihkkarastin dihte ahte historjjálaš vuoigatvuođat guolásteapmái sihkkarastot lágas. Gievrras regionála hálddašanmállet sáhttet sihkkarastit ahte árvvut guolásteamis eai vižžojuvvo earáin. Dat unnimus vuotna- ja mearraláhtta sihkkarastá stuorát oasi earis ja ferte leat álki álgit dán virgái dohkálaš eriin. Guolástanvirgi lea ealáskeamen fas ja lea dehálaš guolásteamis lea stáhtus dehálaš sámi ealáhussan.
Sámegielat, movt berre Sámediggi láhčit dili nu ahte nannejuvvojit čuovvovaš áigodagas?
Buorre giellaoahpahus mánáidgárddiin ja skuvllain lea dat mii sihkkarastá ahte sámegiella ceavzá mearrasámi guovlluin maiddái. Fertet olu bargat dainna ahte oažžut oahpahuvvot buriid giellabargiid skuvllaide ja mánáigárddiide. Mearrasámi guovllu skuvllain fertejit oahppoplánat vuhtiiváldit ahte mis leat unnánat geain lea vejolaš nagodit vuosttašgielagáibádusaid, seammás go sámegiella 2 addá beare unnán giellamovttiidahttima. Ođđa giellamodealla ferte ásahuvvot dáppe.
Makkár ođđa bargosajiid lea dehálaš vuoruhit čuovvovaš áigodagas?
Vuođđoealáhusain berre leat stuorit potentiála go dat maid otná beaivvi ávkkástallet. Erenoamážit berrejit guolástusaide addot eambbo bargosajit. Mii dárbbašat maid eambbo giellaoahpaheddjiid skuvllain ja mánáidgárddiin olles Sámis. Luondduvuođđuduvvon mátkeealáhus čájeha maid stuora potentiála, ja dás mii dárbbahit eanet sámi aktevrraid.
Guhte ášši lea čuohcan dutnje eanemusat ja manne?
Norgga politihkkariid váilevaš áigumuš áŋgiruššat sámi kulturvisttiide. Dat stuora bajáshuksen logiid miljárddaid ruvnnu ovddas mat odne geavahuvvojit Norgga nationála kulturvisttiide, lea stuorra kontrástan dasa mii juolluduvvo Sápmái. Oalát váilo dásseárvu.
