Hopp til innhold

Johan Ivvár lea duhtavaš ođđa digitála reaidduin boazodollui

Ođđa digitála čoavddus Reindig galgá álkidahttit boazodoallodieđáhusa sáddema ja doarjjaohcamiid meannudeami.

Johan Ivvár Gaup
Foto: Nils John Porsanger / NRK

Miessemánu 22. beaivvi almmuhii Eanandoallodirektoráhta Reindig, mii lea ođđa digitála čoavddus boazodollui.

Dat galggašii álkidahttit doarjjaohcamiid ja boazodoallodieđáhusa deavdima ja sáddema.

Válgenjárgga boazodoalli ja NBR stivraláhttu Johan Ivvár Gaup čuovui almmuheami Álttás ja buvttii maid dearvuođaid organisašuvnnas.

Son lea geavahan reaiddu jo ja čilge ahte go vuos beasat sisa de lea hui čielggas maid galggat dahkat viidáseabbo.

Visot lea doppe siste jo ovdalaččas, nu go du boazolohku, olu leat njuovvan ja olu don dahket ruđa.

Sáhttá geavahit mobiilatelefovnnas maid

Son muitala ahte dát čoavddus lea dakkár man sáhtát geavahit mobiilatelefovnnas maid.

Nu don sáhtát go leat guođoheame barttas, lávus, ealloravddas, bievllas dahje gos don dál leat loggestit sisa ja deavdit dan.

Johan Ivvár Gaup

ČUOVUI ALMMUHEAMI: Boazodoalli Johan Ivvár Gaup čuovui Reindig almmuheami Álttás.

Foto: Nils John Porsanger / NRK

Go Gaup devddii dán jagáš boazodoallodieđáhusa digitála čovdosiin de lohká iežas duhtavažžan. Son muitala ahte ádjánii sullii 10 minuhta deavdit boazodoallodieđáhusa.

Oalle guhká orui mu mielas, muhto dat lea dieđusge go lea ođđa vuogádat mainna deavdá. Boahtte áiggis doaivvun ahte in ádján go vihtta minuhta deavdilit dien.

Vaikko ii leat ieš vel ožžon doarjaga, de gullá son ahte muhtimat leat ožžon doarjaga mákson dál juo.

Dat ii leat vissa ovdal gal geavvan ahte ná árrat ožžot doarjaga boazosápmelaččat, nu ahte dát orru goit doaibmame hui bures.

Boares čovdosis ledje veaháš feara makkárge bárttit. 2014 vásihii Máret Laila Anti ahte sus ovtta skovis lei isit, vaikko ii leat náitalan, go deavdigođii boazodoallodieđáhusa.

Ollugat jo geavahan čovdosa

Romssa ja Finnmárkku stáhtahálddašeaddji boazodoalloossodaga seniorráđđeaddi Ánne Máret Eira Anti lea bargan Reindig prošeavttain.

Son muitala ahte leat juo boahtán olu ohcamat, sihke Romssas ja Finnmárkkus.

Somá go leat lihkostuvvan sáddet sisa ođđa vuogádagas ja dat geat leat bártidan leat maid riŋgen oažžut veahki, mii lea maid hui buorre.

Ánne Máret Eira Anti

SENIORRÁĐĐEADDI: Ánne Máret Eira Anti lea seniorráđđeaddi Romssa ja Finnmárkku stáhtahálddašeaddji boazodoalloossodagas.

Foto: Nils John Porsanger / NRK

Son muitala ahte muhtimat leat bártidan sisabeassamiin. Earát gis eai leat oaidnán njuovvanloguid. Njuovvanloguin leamaš veaháš hástalus ođđa siidaoassejođiheddjiide ahte muhtin logut leat čadnon boares siidaoassái ja eará logut gis ođđa siidaoassái.

Mii leat beassan oaidnit makkár hástalusat leat, ja bidjat dáid geat leat ráhkadan prográmma divvut daid hástalusaid mat leamaš.

Loga maid: Reinslakteri krever millionerstatning fra Rema 1000

Rema 1000

Áibbas ođđa vuogádat

Eanadoallodirektoráhta boazodoalloossodaga direktevra Widar Skogan lohká olu bargu leamaš go eai leat digitála čovdosat leamaš. Danin leat guokte jagi garrasit bargan dáinna ođđa čovdosiin.

Leat gárvásit devdon dieđut, boazodoallohálddahus sáhttá mannat sisa ja oažžut measta gárvásit meannuduvvon ohccámiid. Mii mearkkaša ahte ealáhus oaččo jođáneabbo áššemeannudemiid ja jođáneabbo doarjjamáksiimiid.

Statssekretær Widar Skogan i landbruks- og matdepartementet.

DIREKTEVRA: Widar Skogan lea Eanadoallodirektoráhta boazodoalloossodaga direktevra.

Foto: regjeringen.no

Son lohká ahte ođđa vuogádagas lea nu ahte jus sáddet boazodoallodieđáhusa, ja eai ge leat boasttuvuođat de sáhtát vahkkus oažžut doarjaga máksojuvvot.

Lea dehálaš dattege deattuhit ahte jus leat boasttuvuođat ohccámušain dahje boazodoallodieđáhusas, de ferte stáhtahálddašeaddji meannudit dan. Dat ádjána guhkit.

Son deattuha ahte dá lea vuosttaš jahki go ođđa vuogádat lea anus, ja nu sáhttet muhtin čuolmmat čuožžilit vaikko eatnašiidda gal galgá njuovžilit mannat.

Jus dus lea moalkábut doallu, dahje eambbo dieđut maid galggat sáddet sisa. Dahje jus leat váttut sáddet dieđáhusa neahta bokte de ii leat go váldit oktavuođa fylkka stáhtahálddašeddjiin ja sii de bagadallet.

Loga maid: – Våren er høysesong for hets mot reindriftssamer

Sara Katrine Aleksandersen

Bártidii

Muhto, muhtun váilevašvuođat gávdnojit dan ođđa digitála čovdosis. Dan fuobmái Skuohtanjárgga boazodoalli Karen Utsi Sara. Sudnos lea isidiin fitnodat mas njuovvaba bohccuid, mat eai boađe dušše sudno siidaoasis, muhto lassin vel guovtti eará siidaoasis.

Son sáddii dan sisa, ja dat manai systemii nu go galggai. Muhto go de álggii deavdit boazodoallodieđáhusa de lei visot boahtán sudno boazodoallodieđáhussii olles dat čora, ii ge daid guovtti eará siidaosiide maid.

Mun in dan fuobmán ovdal go maŋŋel go ledjen sádden boazodoallodieđáhusa. Go álgen dainna doarjjaohcamiin de oidnen ahte eai han dát logut doala deaivása.

Karen Utsi Sara

BÁRTIDII: Karen Utsi Sara bártidii dainna go ii sáhtán rievdadit dieđáhusa maŋŋel go sáddii dan.

Foto: Nils John Porsanger / NRK

Dalle son fuobmái ahte ii sáhtán šat rievdadit maidege go lei juo sádden dieđáhusa. Son dadjá ahte lea hui dábálaš dakkár skoviin maid deavddát ahte sáhtát vaikko čuođi geardde rievdadit muhto lea álo maŋemuš veršuvdna maid sáddet mii lea gustovaš

Muhto dán it sáhte dáinna, go deaddilat sádde de it sáhte šat rahpat dan ja deavdit ođđasit vaikko leat siskkobealde áigemeari.

Go riŋgii direktoráhttii Álttás de oaččui veahki. Direktoráhtas sihte geahččalit sáddet ođđasit dan skovi maid ođđajagimánus Utsi Sara devddii ođđajagimánus, ja go dan dagai de gal bođii daid guovtti eará siidaosiid boazodoallodieđáhusaide nu go galggai.

Dat lea hui heittot, olmmoš han sáhttá meaddit ja fuobmát maŋŋelaš.

Loga maid: Fant alle de nyfødte reinkalvene drept

Risten Inga Eira

Loga maid: Filmet sekunder før bilen kjørte på rein og stakk av

Bilde av en bil rett før den kjører på en rein.

Korte nyheter

  • Gárttai buohccevissui go várjalii nissona sámevaši vuostá

    Klemet Anders Buljo lei ovttas Ann-Mari Pettersen Maggain ja eará gussiiguin jođus ruoktot heajain Álttás sotnabeaivvi čuovganeapmái, go muhtun almmái galgá leat dadjan rasisttalaš dadjamušaid sápmelaččaid birra Maggai.

    Klemet Anders Buljo galgá leat geahččalan jaskkodahttit albmá, juoidá maid álggus nagodii. Go vázzilii eret albmá luhtte, de galgá son leat rohkkáhan Buljo.

    – Fáhkkestaga hoigadii mu nu ahte gahččen vázzinravddas, ja nu doddjui čibbeskálžu, muitala Buljo NRK:i.

    Buljo soaitá šaddat čuohpadit čippi.

    Politiija áššáskuhttinovddasvástideaddji, Cecilie Evertsen, ii muital detáljaid dáhpáhusas, muhto duođašta NRK:i ahte politiijat ledje báikkis. Almmái lea váidojuvvon ja ášši dutkojuvvo.

    Klemet Anders Buljo på sykehuset
    Foto: Privat
  • Det skal bli dyrere å ikke sortere søppel

    70 prosent av det som kastes i restavfallet, kunne blitt gjenvunnet. Selv om nordmenn har blitt flinkere til å kildesortere, havner fortsatt mye plast, papir og matavfall i feil dunk.

    – Dette gjelder ikke bare i Salten, men i hele landet. Disse tallene er generelle for husholdninger i hele Norge, sier Tor Gausemel, leder for bærekraft og utvikling i Iris Salten.

    Konsekvensene av det kan bli at de som er flink å sortere søpla skal betale mindre enn de som slurver.

    – Vi er interessert i at det skal være rettferdig. At de som er flinke å sortere ikke nødvendigvis betaler like mye som de som ikke er så flinke å sortere. Og som dermed genererer mye avfall. Nå ser vi på en ordning som heter «pay as you throw», hvor vi sikter inn på dem som leverer avfall i undergrunnsanlegg. Men tematikken handler generelt om hvordan fakturaen kan gjenspeile hvor mye avfall man har generert.

    Hvorfor er vi så dårlige til å sortere?

    – Det handler om bevisstgjøring. Jeg tror vi som bransje må bli flinkere til å formidle hvordan resirkulering fungerer og hvordan det neste livet til avfallet når det er sortert, sier han.

    Og legger til:

    – For at vi skal kunne gi nytt liv til avfallet er vi avhengig av at det blir sortert riktig. Skjer det, sparer vi samfunnet for 40.000 CO₂-ekvivalenter. Det tilsvarer 200 millioner kilometer kjørt med bensinbil. Så det er ganske enormt hva du som forbruker kan gjøre for miljøet.

    Hvem som er flinke og hvem som gir blaffen i å sortere, kan ikke Gausemel si noe om.

    – Vi har ikke gjort sosiodemografiske analyser, så vi har ikke noe fasitsvar.

    – Men kan dette ha noe med tiltroen til avfallsselskapene å gjøre. Man hører jo alt blir brent uansett.

    – Ja, vi opplever at denne oppfatningen lever i beste velgående. Men slik er det ikke. Vi separerer avfallet og sender det videre. Plast sendes til Grønt Punkt, som sender plasten vår videre til Tyskland, hvor det gjøres om til pellets.

    Fotoshoot m Los
    Foto: Oslo kommune
  • Hilgu Muolkkuid elektrifiserema

    Les på norsk.

    Finnmárkku stuorradiggeáirras Guovddášbellodagas, Geir Adelsten Iversen, hilgu Muolkkuid elektrifiserema. Son oaivvilda ahte eai olat ráđđehusa eavttuid elektrifiseremii.

    – Mii geat dovdat Finnmárkku diehtit ahte ná stuorra elfápmohuksen ii dáhpáhuva 2030 ovdal. Danne lea dušše hilgut Muolkkuid elektrifiserema ja mearridit ahte doalahat gássafápmorusttega, dadjá Iversen.

    Son dadjá ahte Norgga váráiduhttinsihkarvuođa ferte sihkkarastit nationála fápmovuogádaga bokte, ovdal go Muolkkuid sáhttá elektrifiseret.

    – Stuorra bieggafápmohuksen ii leat čoavddus. Dat bilida dehálaš ealáhusaid Finnmárkkus.

    Geir Adelsten Iversen
    Foto: Simon Piera Paulsen / NRK