Hopp til innhold

– Mun in leat noaidi, muhto dieđán veaháš boahtteáiggi birra

Katri Somby muitala iežas leat nihkkošin, dakkárin gii niegus oaidná boahtteáiggi. Muhto dan birra ii leat sutnje álki hállat.

Katri Somby
Foto: Per Inge Anthi Åsen / NRK

Su mielas lea hástaleaddji hállat noaide- ja vuoiŋŋalašvuođa birra, muhto válddii hástalusa go bovdejuvvui «Gozuid Alde» podkástii guossin.

Sámis leat máŋga njuolggadusa vuoiŋŋalašvuođa hárrái, oaivvilda Somby.

Ovdamearkka dihte ii galgga jitnosit muitalit iežas vuoiŋŋalaš attáldagaid birra.

– Dalánaga go muitališgoađát iežat fámuid birra, de maiddái massát daid, čilge Somby, guhte lea bargan sihke journalistan, historihkarin ja dál Sámedikki seniorráđđeaddin.

Sámi «mindgame»

– Nu ahte ii leat ávki dus jearrat makkár attáldagat dus leat, geažuheaba prográmmajođiheaddji guovttos Ella Marie Hætta Isaksen ja Sajje Solbakk.

Katri Somby ved havet i Tromsø

– Mus lea dakkaviđe dárbu dadjat ahte in leat noaidi, bohkosa Katri Somby.

– Sáhtán nu dadjat ahte in dieđe buot, muhto dieđán veaháš das mii boahtteáiggis galgá geavvat, joatká son.

Podkástta mihttun leage hástalit sámi servodaga digaštallat fáttáid mat leat tabufáttáid.

Buot golbma nissona rešket ságastaladettiin, ja leat ovtta oaivilis das ahte sápmelaččat eai leat njuolggočoalagat.

– Son guhte lea albma noaidi, ii mieđit iežas noaidin, čilge Somby.

– Albma sámi mindgame, vástideaba nuorra nissona guovttos oktii njálmmiid.

Katri Somby jáhkká buohkain Sámis leat vuoiŋŋalašattáldagaid.

Son dovdá oallugiid geat ain ellet dološ sámi oskkus, sihke aktiiva noaidin ja olbmot geat ain oaffaruššet siiddiide.

Vuoiŋŋat bukte dieđu

Maŋŋel erenoamáš vásáhusa «Stjernekamp» gilvvus lea Ella Marie eanet ahte eanet jáhkkigoahtán vuoiŋŋaide.

Dušše moadde beaivvi ovdal TV-sáddaga oaččui Ella Marie dieđu dakkáris maid ii máhte nu bures čilget.

Ella Marie Hætta Isaksen Gozuid Alde

– Lei dego ahte muhtun vuoibmi fáhkka devddii mu ratti.

– Ja dovden ahte in sáhte juoigat maidege eará go Máze gili. Mus ii lean alddán šat dadjamuš das.

Stjernekamp 2019

Lávdde alde easka duođas ealáskedje vuoiŋŋalaš fámut.

Ella Marie Hætta Isaksen  Maze

– Duođai dovden ahte guđđen iežan rupmaša dan botta go juigen Máze.

– Ja buot mu máttut čužžo ráidun maŋábealde ja dolle mu olggiin.

Dan maŋŋel lea Ella Marie imaštallan mii son geavašii jus son livčče eanet rabas vuoiŋŋalašvuhtii.

Ella Marie Hætta Isaksen gjorde Marie Boines «Maze» på Stjernekamp i 2018.

Guldal fas go Ella Marie juoiggai Máze Stjernekampas.

Niegut šaddet duohtan

Katri Somby lohká iežas nihkkošin, dakkár gii niegus muhtomin oaidná mii boahtteáiggis dáhpáhuvvá.

– Sáhtán nu dadjat, ahte in dieđe buot, muhto veaháš das mii boahtteáiggis geavvá, čilge Somby.

Leago dat mannan ija niehku dakkár mii galgá dáhpáhuvvat vuoi ii, dan ii son dieđe ovdal lea juo dáhpáhuvvan.

Okte son niegadii iežas ahkásaš olbmo hávdádeami ja heađástuvai dainna ahte leago son mihkke maid son sáhtášii dahkat dainna.

– Muhto dat han lea nu ahte in mun niegadivčče dan jus ii galggaše dáhpáhuvvat. Ii das leat mihkkege maid mun sáhtán bargat.

Les også «Ikke spør om det»-ráiddus gáibida Ande beassat čierrut

Ande Somby, med i TV-serien «Ikke spør om det».

«Spice up your life»

Katri Somby oaivvilda vuoiŋŋalašvuohta addá oadjebasvuođa, jeđđehusa ja ilu olbmuide, ja danne lea riggodahkan sámi servodahkii.

– Albma dakkár «Spice up your life», reaškkiha Somby.

Somby mielas dattetge lea váidalahtti go sámi osku maid ii leat seamma láhkai dohkkehuvvon go eará oskkut.

– Ii oktage jeara omd budhisttain ahte «mas don dieđát ahte don leat budhista».

Su mielas eai galggaše earát gažadit dange jus soames muitala ahte son lea vuoiŋŋalaš.

Korte nyheter

  • Luondu gos ii leat sisabahkken Norggas, lea gáržon

    Norgga birasdirektoráhta ođđa logut čájehit, ahte luondu gos ii leat sisabahkken lea gáržon viđa jagis birrasiid 830 njealjehaskilomehtera.

    Dákkár guovlluin oaivvilduvvo guovlu, mii lea badjel kilomehtera duohken geainnuin, ruovddemađiin ja elfápmohuksemiin.

    Sisabahkkemiin lagabui guhttalot proseantta leat energiijahuksemiid geažil.

    Dáid fylkkain Norggas leat leamaš eanemus dákkár huksemat luonddus : Vestlánddas, Trøndelágas, Nordlánddas, Romssas ja Finnmárkkus.

    Rago nasjonalpark i Sørfold
    Foto: Helge Lyngmoe / NRK
  • 550 njála davviriikkain

    2000 logu álggus eai lean davviriikkain go birrasiid 50 njála. Dál dat leat vehá badjel 550 njála.

    Erenoamáš davviriikalaš suodjalanbargu njálaid dáfus dat lea lihkostuvvan bures, muitalit dutkit ja sii geat barget fuođđuid hálddašemiin Norggas, Suomas ja Ruoŧas.

    Várnjárggas Nuorta Finnmárkkus ledje njálat masá oalát jávkan 2017:s. Maŋit jagi luite dutkit sullii 50 njála dohko.

    Sii biebmagohte njálaid ja báhče riebaniid.

    Diibmá čájehedje njálaid lohkamat ahte Várnjárggas ledje badjelaš 90 čivgga.

    – Logut duođaštit ahte dáinna bargguin leat bures lihkostuvvan. Jos ná eat lean bargat earret eará Várnjárggas, de lei njálla oalát dáidit jávkaduvvot doppe, lohká Christer Michaelsen.

    Son lea seniorráđđeaddi Stáhta luonddubearráigeahčus.

    Dutkit ja luonddubearráigeahčus ávžžuhit olbmuid diktit njálaid leat ráfis. Sii eai eisege berre biebmat njálaid.

    – Njálla lea sáhkkes ealli, ja sáhttá johtilit geavvat bártái, jos bahkkegoahtá olbmuid lusa, ja dohko gos lea eanet johtolat, rávve Michaelsen.

    fjellrev
    Foto: Craig Jackson / NINA
  • Fjellrevbestanden har økt

    På begynnelsen av 2000-tallet var det bare rundt 50 fjellrev i de nordiske landene.

    Med bakgrunn i nedgangen i fjellrevbestanden, satte Norge, Sverige og Finland i gang et felles prosjekt for å øke bestanden.

    På Varangerhalvøya var fjellrevbestanden nesten utryddet i 2017. Derfor har de satt ut nesten 60 revevalper fra 2018–2020.

    Fôringsautomater ble plassert slik at fjellreven har jevn mattilgang og man har avlivet rødrev.

    – Det har fungert veldig, veldig bra. Bestanden har hatt en voldsomt positiv utvikling, sier Christer Michaelsen, seniorrådgiver i Statens naturoppsyn (SNO).

    På Varangerhalvøya dokumenterte de i 2023 tretten ynglinger, og estimerte minimum 93 fjellrevvalper.

    I en felles rapport fra landene fremkommer det at bestanden har økt til 564 voksne fjellrever. I tillegg ga EU nylig 2,5 millioner euro til prosjektet, som skal gå til fôring og avliving av rødrev.

    – Hvis man ikke hadde iverksatt tiltak her i 2017, så er jeg i tvil om man hadde hatt fjellrev på Varangerhalvøya i dag.

    Men SNO er usikker på hvor lenge tiltakene skal fortsette, især spørsmål som gjelder foring.

    – Vi håper jo at bestanden er livskraftig, og ikke har behov for støtte fra mennesker for å overleve og trives.

    I fjor hadde de fem hi, som ikke fikk tilleggsforing.

    – Der fikk de til dels store valpekull. Så det virker som det er en fremtid uten de tiltakene som vi gjennomfører. Det er smågnagersyklusene som er viktig i hele økosystemet her.

    Hvis smågnagertoppene uteblir, så er det kanskje ikke liv laga på sikt, Michaelsen fraråder folk å oppsøke og mate revene.

    – Spesielt valpene kan bli nysgjerrige og vant til folk. Det er uheldig at de oppsøker folk. Da blir de fort utsatt for ulykker i trafikk eller andre typer hendelser, sier han.

    Fjellrev på Varangerhalvøya.
    Foto: Kristine Ulvund / NINA