Hopp til innhold

– Ålos li sjávot årrum ietjas sámevuoda birra. Muddo l dal giehttogoahtet.

Semináran åvddånbådij Lufåhtan la ienep sámevuohta ja ienep sáme gå dav mij åvddåla la åvddånboahtám.

Ellen-Marie Winther

Ellen-Marie Winther sihtá ietjas mánná galggá máhttet javllat sån la sábme.

Foto: Sander Andersen / NRK

– Muddo l dal ietjas sámevuoda ja sáme duogátja birra giehttogoahtet dajnas gå li ålos gudi li sjávot årrum nav mælggadav.

Dav javllá Lufåhta årro Ellen-Marie Winther, guhti åvdep vahko semináran oassálastij gånnå åvddån bådij Lufåhtan la ienep sámevuohta ja ienep sáme gå dav mij åvddåla la dåbdos.

Ellen Marie Winther dal sihtá dilev giehpedit sábmen liehket, gielav oahppat ja árbbedábijda ruoptus gávnnat. Duodden aj dilev láhtjet nav vaj suv mánná aj máhttá subtsastit sån la sábmelasj.

– Mujna l niehko sábmen máhttet liehket givsedime dagá. Ja de niegadav galggá álggep sjaddat gielav oahppat vaj ruoptus dábijda gávnav, nav vaj ietjam mánná máhttá javllat sån la sábme.

– Gávkasvuodav dåbdåv

Ellen Marieij la ájnas ietjas duogátjij gávnadit, ja sån javllá gåsstå boahtep ienep merkaj gå majt iesj duosstap javllat.

– Sidáv ietjam mánnáj subtsastit gåsstå boahtep, gåktu luondov ávkástallat, gåsstå biebbmo ajtu boahtá danen gå lip identitehtav massám.

– Ja de l dille sjaddam nav gå ájtsav mujna li ienep máhttaráhko ja máhtarádjá gudi lidjin sáme, de mujna vádjo dåbddu, ja dav vájov jali surgov sidáv ierit válldet, diedoj lådnot.

Gå lij dán jage ávvudallam, 100 jage dallutjis gå sáme vuostasj bále Roandemin tjåhkanin sámeássjijt åvdedittjat, de Ellen Marie gávkasvuodav dåbdåj gå suv familjan divna sámevuohta l ierit sihkodum.

– Valla dáv gávkasvuodav vierttip de gádodit, ja tjavgga vat dáj ássjij birra ságastit, javllá Ellen Marie.

Alf Ragnar Nilsen

– Dájt maŋemus jagijt la åvddånboahtám sáme lij ålles Lufåhtan årrum, ja vilá lij dánna, javllá professåvrrå emeritus Nuortta universitehtan, Alf Ragnar Nilsen.

Foto: Sander Andersen / NRK

– Sáme ålles Lufåhtan

Ienep sáme lij dal Lufåhtan gå dav majt jáhkkep, ja merkajs lij de ålov, jus dal galggap jáhkket dav majt åvdep professåvrrå Nuortta universitehtan, Alf Ragnar Nilsen, giehttu.

Nilsen javllá moadda merka lij Lufåhtan, ja ij ga dåhkki tjálálasj gáldojn gæhttjat gåktu lij.

– Dánna viertti moattelágásj gáldojt råggåt dagu arkeologalasj gáldojt, bájkenamájt ja njálmálasj gáldojt. Ja gå de dajt aktijda, de la vejulasj gávnnat gåktu Lufåhta sáme histåvrrå l læhkám.

Nilsen la dåbdos historihkkár, tjálle, lågådalle ja nav, ja la professåvrrå emeritus, majt gåhtjoduvvá, åvdep professåvrrå.

Norrøna histåvrrå l dal oahpes Lufåhtan, ja la danna riek ålov tjalmostahtedum, madi sáme histåvrrå l gáhtum, tjielggi professåvrrå.

– Dájt maŋemus jagijt la åvddånboahtám sáme lij ålles Lufåhtan årrum. Da stuora høvdiga, gudi de sámij oasestin dáv nammadin. Sæmmi aj Ottar, guhti aj dán birra giehttu.

Alf Ragnar Nilsen javllá sáme vilá Lufåhtan lij, valla dárojduhttem lij Lufåhtan aj, ja duodden dal aj muhtema e diede siján la sámevarra.

Korte nyheter

  • Kommunestyremøte om samiske stedsnavn

    Mandag skal ordføreren i Vågan kommune svare på hva han mener om samiske stedsnavn i kommunen.

    Til Lofotposten sier Ulrika Snowdon som har jobbet med saken i flere år at i dag skal kommunestyret ta en viktig avgjørelse.

    – Denne avgjørelsen som der skal ta påvirker ikke bare i dag, den vil påvirke fremtiden, kulturen, tilhørigheten, og vil påvirke neste generasjon, mener Snowdon. Det er Lofotposten som skriver dette.

    Allerede i 2016 startet Snowdon å engasjere seg i saken, og ønsker folk skal se samiske navn som Lofuohta, Vágik og Gávválváhki.

    Ulrika Snowdon
    Foto: Privat
  • Sámi nissonat ráhkkanišgoahttán geassái

    Sámi nissonriikajoavkkus leat ráhkkanišgoahtán dán gease Conifa nissoniid máilmmicupa čiekčamiidda Bådådjos, geassemánu álggus.

    Buoremus nissončikčiid eai gal oačču mielde čiekčamiidda.

    Sámi nissonjoavkku hárjeheaddji Elin Nicolaisen ii loga joavkku gal beassat deaivvadit ovdalgo dien čiekčanvahkku Bådådjos.

    – Buot alimusdási čikčiin nu go Norggas leat ráidočiekčamat dien áigge, galgga oalle buorre joavku mainna searvat gilvvuide, lohká Nicolaisen.

    
Sámi nissonriikajoavkkus leat ráhkkanišgoahtán dán gease Conifa nissoniid máilmmicupa čiekčamiidda Bådådjos, geassemánu álggus.
  • Styrke samisk kirkeliv

    Loga: Nannet sámi girkoeallima

    Fredag 1. mars overleverte utvalget som er oppnevnt til å se hvordan samisk kirkeliv kan styrkes i Den norske kirke, sine anbefalinger.

    Utvalget anbefaler å opprette to nye samiske kategorialmenigheter, en lulesamisk/pitesamisk kategorialmenighet, og en nordsamisk/skoltesamisk kategorialmenighet.

    Utvalget viser særlig til den samiske kategorialmenigheten i sørsamisk område, Saemien Åålmege. Erfaringen herfra er at samisk kirkeliv i denne regionen har fått et betydelig løft etter opprettelsen i 2015. Den norske kirke har forpliktet seg til å ta vare på samisk kirkeliv, og etablering av to nye samiske kategorialmenigheter er et naturlig skritt i retning å styrke samisk kirkeliv.

    Utvalget mener også at kirken må prioritere å tilby kirkelig ansatte kompetanse i samisk språk og kultur. Dette er avgjørende for å sikre en forståelse og respekt for samisk trosliv, skriver kirken.no.

    Samisk menighet
    Foto: Eljas Niskanen / YLE