Hopp til innhold

Oahppá dájuhit filbma-ja tv gehččiid

Sámenieida Eiva Marita Sara lea oahppin Skandinavia áidna fágaoahpahusas gos ohppet ráhkadit "erenoamáš goansttaid" TV:ii, filmmaide ja teáhterii. Son háliidivččii ráhkadit filbma-goansttaid, dahje effeavttaid, sámi actionfilmmaide.

Eiva Marita Sara oahppá ráhkadit hámaid
Foto: Brita Åse Norlemann / NRK

Leat go goassege geahččan TV- dahje filmma ja jurddahallan mot son ráhkadit daid olu bávkkehemiid, dolaid, fastes máskkáid dahje hámaid, goansta rumašosiid ja eará erenoamáš goansttaid? Na, sámenieidda Eiva Marita Sara mielas goit ledje action-filmmaid bávkkeheamit nu gelddolaččat ahte mearridii dan valljet oahpposuorgin.



15 oahppi jagis

Sara lea okta 15 studeanttain geat dán jagi besse dán oahpposuorgái NISS - nammasaš skuvllas Oslos. Ja dáinna son háliida eallit boahtteáiggis. Dán oahpposuorgái liiko son go beassá nu viidát bargat; ii leat sáhká dušše ovtta teknihkkas dahje doaimmas.

Unnán barggut

Eiva Marita Sara
Foto: Brita Åse Norlemann / NRK

Eiva Marita Sara lea bajásšaddan sihke Kárášjogas ja Troanddimis, ja háliidivččii soames beaivve Sámis bargat. Muhto jos dáinna fágasurggiin meinešii birget,de lea eanemus realisttalaš olgoriikas bargat. Norgga filmabiras ii leat ban nu stuoris, muhto son doaivu ahte oaččušii barggu go ráhkaduvvojit eanet aht eanet filmmat maiddái Norggas. Muhto stuorámus sávaldat livččii bargat sámi action-filmmaiguin.

Lassi oahppu olgoriikas

Dat mii su geasuha eanemusat, lea oaidnit mot son nagoda stivret ja hálddašit fámolaš ja várálaš goansttaid, nugo dolaid ja bávkkehemiid. Jus eanet galgá dan birra oahppat, de ferte joatkit oahpuin Englánddas. Ja son gal bealistis lea juo plánen dohko vuolgit vai olaha bachelor-dási ja ollašuhttá niegu ráhkadit filbma-bombaid Sámis.


Publisert

Mer fra NRK Sápmi

samisk sølv

Čáhpodit go du silbbat dávjá?

Korte nyheter

  • Ođđasat - Davvisámegillii

    Sámi muséa Siida lea jagi eurohpalaš muséa

    Bálkkášupmi man «European museum of the year Awards» juohká, vuittii Siida muséa Anáris.

    Jury čállá earet eará ahte «musea lea čájehan earenoamášvuođa dan rabas, searvvaheaddji searvadahttinproseassas, mii buktá ođđa vejolašvuođaid sihke sámi álbmogii ja viidát álbmogii čatnat vássánáiggi ja dálááiggi oktii.

    Dohkkehettiin iežaset vuoigatvuođa eaiggáduššat álgoálbmogiid eatnamiid juridihkalaš dásis ja Sámi parlameanttaid kultuvrralaš iešmearrideami gaskaoapmin, de musea maid nanne viidábut digaštallamiid das mo álgoálbmogat, sihke Eurohpás ja máilmmiviidosaččat, galget divodit eatnamiid. Musea lea beaktilis veahkki das ahte olbmot besset áddet kultuvrralaš dialoga ja álgoálbmogiid rolla ođđaáigásaš dáhpáhusain, ja seammás viiddida gussiid máhtu ja ipmárdusa álgoálbmogiid servodatlaš čuolmmaid birra.»

    Sámi musea Siida lea Suoma beali sámiid našuvnnalaš musea, áidna dohkkehuvvon eamiálbmotkultuvra Eurohpás.

    Dát lea áidna musea Suomas mii aktiivvalaččat čohkke Sámi kulturárbbi dainna lágiin ahte seailluha, suodjala ja čájeha Sámi konkrehtalaš ja ii-materiálalaš kulturárbbi ja čađaha čoakkáldagaide vuođđuduvvi dutkama.

    Siida museum, Finland
    Foto: Ilkka Vayryneninfo / Siida sámi museum
  • Ođđasat - Davvisámegillii

    39 duššan dulvái Brasilas

    Garra arvvit Lulli-Brasila Rio Grande do Sul guovllus lea dahkan ahte 39 olbmo leat duššan, ja vel 68 leat ain jávkosis.

    Nu čállá AP.

    Siviilasuodjalus Brasiilas dajai bearjadaga ahte arvvit duššadit gávpogiid ja leat bággen duháhiid vuolgit ruovttuineaset.

    Guovllus maid ásset eamiálbmogat, geaidda maid čuohcá garrasit, čállá AP.

    Dát lea njealját jápmadulvi Brasilas jagis, maŋŋil dulvadeami suoidnemánus, čakčamánus ja skábmamánus 2023 ja dat godttii oktiibuot 75 olbmo.

    Brasiila geologiijadoaimmahat muitala ahte dát lea vearrámus dulvi man sii leat registreren goassige.

    Muhtun gávpogiin lei čáhci alimus dásis dan rájes go registreremat álge measta 150 jagi dás ovdal, čállá lágádus.

    A highway is partially submerged by flood waters caused by heavy rains, in Porto Alegre, Rio Grande do Sul state, Brazil, Friday, May 3, 2024.
    Foto: Carlos Macedo / AP Photo
  • Nyhetssenter Nordland

    Over 130 skader etter Nato-øvelse i Norge

    28 skader på husdyr og to meldte skader på dyrket mark er blant de 130 skadene som er meldt inn etter Nato-øvelsen Nordic Response i mars.

    Over 20.000 soldater fra 13 land deltok i øvelsen Nordic Response fra 3. til 14. mars, som ble gjennomført i nordlige deler av Norge, Sverige og Finland.

    Totalt er det meldt inn 131 skader i Norge så langt som følge av øvelsen, skriver Nationen. Det er meldt inn flest skader på materiell, veier og husdyr, og det kommer fortsatt inn nye meldinger om skader, opplyser Bø.

    – Jeg syns det er en normal mengde. Når folk nå har fått summet seg litt, og snøen begynner å forsvinne, så vil det nok komme mer. Samtidig, når jeg tenker på hvor stor øvelse det var, er det nok litt mindre enn normalt, sier Marianne Rygh Bø, miljøvernoffiser i Forsvaret.

    Skadene på husdyr som er meldt inn, dreier seg hovedsakelig om reinsdyr, opplyser Bø.

    – Vi hadde blant annet en hendelse med et helikopter som fløy feil, fordi piloten misforsto hvor de kunne fly. Så flere av sakene gjelder en hendelse. Det er tilfeller der rein er blitt spredt, eller er blitt blandet sammen, sier Bø.

    (©NTB)

Langlesing

Gahčosat

  • Telefon Kárášjohka:  78 46 92 00
  • E-post:  sapmi@nrk.no
  • E-post nyhetsredaksjon:  saminyhetsavdeling@nrk.no
  • Redaktør NRK Sápmi:  Johan Ailo Kalstad
Norsk Presseforbund, logo.

Vi arbeider etter
Vær Varsom-plakatens regler
for god presseskikk.

Den som mener seg rammet av urettmessig publisering, oppfordres til å ta kontakt med redaksjonen. Pressens Faglige Utvalg (PFU) er et klageorgan oppnevnt av Norsk Presseforbund som behandler klager mot mediene i presseetiske spørsmål.

Nyhetstips 03030

Kontakt

Hjelp

Tjenester

Produksjon

Salg

Til toppen