Hopp til innhold

Saemien Sijte tjuara vuertedh

– Straavvim naemhtie sjidti, Saemien Sijten åejvie Birgitta Fossume jeahta.

Saemien Sijte

Saemien Sijte Snåasesne tjoara beetnegh vuertedh.

Foto: Ristin Persson / NRK

Daan biejjien Nøørjen reereme staatebudsjeedtem jaepien 2016 vuesiehtamme jih Saemien Sijte Snåasesne, guhkiem beetneh-vierhtieh vuarteme guktie maehtieh orre gåetiem bigkedh. Ij Saemien Sijten åejvie Birgitta Fossum guhtegh bååhperh.

Birgitta Fossum

Saemien Sijten åejvie Birgitta Fossum.

Foto: Ristin Persson / NRK

– Håhkoem utnim, edtjimh naan beetneh-vierhtieh åadtjodh guktie maehtebe aelkedh daam orre Saemien Sijtem bigkedh, daelie tjoerebe jaepiem vielie vuertedh, Fossume jeahta.

Guktie Nrk Sapmi aerebi tjaaleme, dellie lea kultuvredeepartemente dåavjoehtamme edtjieh beetnegh åadtjodh. Tjuerieh dellie sagke vaenebe beetnegi gujmie nøøkedh jih aaj tjuerieh vuejnedh mejtie sijjie jih maehtieh dam orre Saemien Sijte gåetiem bigkedh dan baalte dieltesne, gusnie dihte Saemien Sijte daelie.

Liehtemes dielte.

Aalkoevistie ussjedin, dam Saemien Sijten orre gåetiem Horjemsnjuanesne bigkedh daan Snåasen jaevrie bealesne. Eah leah ennje maam daan bijre nænnoestemme, magkeres dieltesne sjædta. Jijnje åvtebarkoe ennje Fossume jeahta.

– Daelie tjoerebe barkedh jih vuejnedh magkeres dieltesne liehtemes bigkedh. Mejtie hojhte liehtebe jih daan deava baahkosne bigkedh jalltsh Horjemsnjuanesne Fossume jeahta.

Saemien sijte åådtjoeji 3,5 millj kr 2015 aalkoeprosjeektese.

Korte nyheter

  • Sámi dearvvašvuođadutkamii 20 miljovnna

    Go juo Sosialisttalaš gurutbellodat ja ráđđehus nákcejedje soahpat bušeahttaovttasbarggu boahtte jahkái, de luovvanii maid sámi dearvvašvuođadutkamii ruhta.

    20 miljovnna ruvnno leat sii várren Saminor dutkanbargui. Dát lea viiddiis dearvvašvuođa- ja eallindilleiskkadeapmi, mainna Sámi dearvvašvuođadutkama guovddáš Romssas bargá.

    – Dát lea duođaid illubeaivi go dán dutkama bokte oažžut vástádusaid makkár dearvvašvuođa doaibmabijuid ja divššu sámi álbmot dárbbaša.

    Nu lohká Sosialisttalaš gurutbellodaga sadjásaš stuorradiggeáirras, máttasápmelaš Hilde Marie Gaebpie Danielsen.

    Sámedikkis leat maid hui giitevačča go Danielsen ja su bellodatustibat leat bušeahttašiehtadallamiin nákcen luvvet dáid ruđaid Saminor doibmii (Sámi dearvvašvuođadutkama guovddáša neahttasiidu.).

    – Dán sámi dearvvašvuođadili kártemii lea ge váilon ruhta juo moadde jagi, muhto dál de besset Romssas álggahit dán dehálaš guorahallama, mii lea ávkin buot sámiide, lohká sámediggeráđđelahttu Runar Myrnes Balto.

    Runar Myrnes Balto
    Foto: June Grønnvoll Bjørnback / NRK
  • 10 miljovnna lasi Sámediggái

    Sosialisttalaš gurutbellodat (SG/SV) ja ráđđehusbellodagat leat mearridan lasihit Sámedikki bušehttii 10 miljovnna kruvnnu.

    Bellodagat leat mearridan ovttas bargat bušeahttaáššiin, ja dáid šiehtadallamiin dat gáibidii Sosialisttalaš gurutbellodat lasáhusa Sámediggái.

    – Lean rámis ja ilus go nákciimet Sámediggái háhkat lasi ruđa, lohká Hilde Marie Gaebpie Danielsen. Son lea Sosialisttalaš gurutbellodaga sadjásaš áirras Stuorradiggái Trøndelágas.

    Ráđđehus lei evttohan Sámediggái 13,5 miljovnna ruvnnu lasáhusa, mii lea unnit go haddegoargŋun.

    – Sámedikkis leat ovddasvástádus nannet sámi servvodagaid, ja dalle dárbbašit sii ge ruđaid, lohká Danielsen.

    Sámediggeráđđi Runar Myrnes Balto lea hui duhtavaš ja ilus go Sámediggi oažžu lasáhusa.

    – Lea buorre oaidnit ahte SG nu garrasit vuoruhii lasihit Sámedikki bušeahta. Bellodat ánssáša rámi dan ovddas, lohká son.

    Ođđajagis deaivvada Sámediggi finánsaministariin, Trygve Slagsvold Vedum ja sis leat čielga vuordámušat dasa ahte ráđđehus boahtte jagi goit vuoruha Sámediggái nana lasáhusa, deattuha Myrnes Balto.

    SV-nestleder Torgeir Knag Fylkesnes
    Foto: Lars Nehru Sand / NRK
  • 20 millioner kroner til Saminor

    Regjeringspartiene og SV har i sitt budsjettforlik en bevilgning på 20. millioner kroner til forskningsprogrammet Saminor.

    – Dette er virkelig en gledens dag. Saminor er et ekstremt viktig prosjekt satt i urfolkshelse perspektiv. Jeg er svært glad nå, både for de som jobber med Saminor, men også for vårt samiske samfunn.

    Det sier SV:s vararepresentant til Stortinget fra Trøndelag, Hilde Marie Gaebpie Danielsen.

    Hun har også i stortingets spørretime bedt regjeringen svare på hvorfor denne forskningen ikke var prioritert i det opprinnelige budsjettforslaget.

    – Nå får vi en helseundersøkelse som vil gi oss svar på hvilke og hvor vi trenger å gi den lovpålagte, gode helsetjenesten til vår samiske befolkning, sier Danielsen.

    SAMINOR er en stor befolkningsbasert undersøkelse og en av de viktigste kildene til kunnskap om helse og levekår i den samiske og nordnorske distriktsbefolkningen.

    De har et spesielt fokus på helse og levekår til den samisk befolkningen.

    Hilde Marie Gaebpie Danielsen
    Foto: Mette VBallovara / NRK