Hopp til innhold

Nils-Heika (25) giesseårrudahkaj guhkat

Buoremusát stádan soapptsu. Valla gå báhkajt dahka, de dåssju avta sadjáj sihtá.

Nils-Heika Aira Andersen

Nils-Heika l ålles dálvev dav ájádallam, valla ij la ájn dá jage Svernjunnjáj jåvsådam.

Foto: Johnny Andersen / NRK

Guhtta jage dás åvddåla de divtasvuonak Nils-Heika Aira Andersen Kristiansandaj, Oarjje-Vuodnaj jåhttåj, gånnå åhpadiddjáj låhkå.

Nils-Heika Aira Andersen

Nils-Heika Aira Andersen

Foto: Johnny Andersen / NRK

Sijddabájkes ierit la juo mælggadav læhkám. Valla juohkka giese de vat Ájluoktaj máhttsá gånnå julevsáme guovdátjin Árranin barggá. Gájka jagijt la oahpestiddjen barggam. Dán giese l ietjájlágásj.

– Dán jage l mujna dávvervuorkán barggo. Jur dálla giesseloahpáj gárvedav, danen gå ådå bargge diehki båhti.

Stádan buoremusát soapptsu

Suohtas la Nils-Heikaj sijddaj vat boahtet. Valla sijddabájkke l ilá unne sunji sjaddam.

– Ájluokta l nav unna sajásj. Ij la nav ållo dahkat dánna. Dálla l bájkke ienemusát giesseloahpe-sadje munji. Stáda l barggo-, skåvllå- ja diertjestibmesadje. Muv mielas de la buorep stádan årrot, dan diehti gå stádan le ienep dahkat juohkka biejve.

– Li dujna buojkulvisá?

– Bassæŋŋa stádan le jagev tjadá rabás. Ájluovtan ij la. Jus dánna galgav vuodjat, de hæhttuv Ájluovt-jávrráj.

Suv mielas le sihke vuogas ja nievrre gájka ulmutjijt avta bájken dåbddåt.

– Ájluovtan dåbdåv ulmutjav guhti rámbuvdan tjuodtju. Kristansandan ij aktak muv dåbdå. Danna lav namádibme. Dasi de lijkkuv. Máhtáv ålgus mannat ja vájku mav barggat.

Østre Strandgate, Kristiansand

Kristiansandan le badjelasj 80000 viesáda.

Foto: Hans Erik Weiby / NRK

Ieŋŋilsgielav ienebut gå sámegielav

Nils-Heikan lij sámegiella vuostasjgiellan vuodo- ja joarkkaskåvlån. Gå nav guhkás sámijs årru, de dat nievres láhkáj gielav vájkkudahttá.

– Kristiansandan ienemusát dárustaláv. Muv rádnaj gaskan aj huj ållo ieŋŋilsgiella gullu. Muv mielas de lav ieŋŋilsgiellaj ja dárogiellaj smidásahppo gå sámegiellaj. Dan diehti gå iv sámegielav bæjválattjat ane.

– Rievddá dat gå Divtasvuodnaj boadá?

– Binnáv rievddá. Dálla gå Ájluoktaj båhtiv, de lav sámástam ienep dán vahko gå bårggemános rájes åvdep jage.

(Ártihkal gåvå maŋŋel joarkká)

Pålsommerseth i Tysfjord

Nuorre l gáhpaloadtje Svernjunjá davvelin.

Foto: Johnny Andersen / NRK

Giesseårrudagán loajttot

Fámilljan le giessegoahte Svernjunján, Oarjjevuonan, oalges bielen gå vuonav sisi maná.

– Åh, Svernjunnjá! Danna l dåssju loajttotit.

Nils-Heika friddjavuodav riekta láhkáj danna dåbddå.

– Danna l ij la barggo, ja ij la mujna telefåvnån gulludahka. Ulmutja e muv jåvså.

– De dåssju væránndan veludalá?

Nils-Heika Aira Andersen

– Buoktjamkårtåv álmmukallaskåvlån válldiv.

Foto: Privat

– He-he-he. Binnáv. Várijt váttsáv ja nuorev buovtjav. Iv buovtja nav ålov majt lijdiv sihtat. Dat la má huj suohtas.

Ruoppsisgiergge l dålusj værrodimsadje Svernjunjá láhkusin. Nils-Heika álu dåk manná gehtjatjit.

– Sidáv tjátjevuolsoajev ruoppsisgierge ålgusjbielen gæhttjalit. Danna l nav tsoahke.

Korte nyheter

  • Jan-Helge Balto (70) vant norgesmesterskapet i NM Maraton

    Jan-Helge Balto (70) kunne denne helgen kalle seg norgesmester, etter at han vant maratonløpet i sin klasse.

    – Det gikk jo veldig bra selv om det var litt tung mot slutten, forteller en fornøyd Balto til NRK.

    Balto, som representerte Sirma IL, vant i klassen 70 til 74 år, og forteller at dette ikke var første NM-seieren.

    – Dette er femte gang jeg vinner et NM Maraton i min klasse, så det er jo veldig gøy, sier Balto.

    NM Maraton ble i år arrangert i Knarvik, utenfor Bergen.

    Jan-Helge Balto under NM Maraton 2024
    Foto: Privat
  • Stuorra eamiálbmot luossadeaivvadeapmi čakčat

    Sámediggi Norggas ja Sámiráđđi lágideaba «2nd International Gathering of Indigenous Salmon Peoples» čakčat Kárášjogas.

    Deaivvadeapmái čoahkkanit davveguovlluid luossaálbmogat juohkkin dihte máhtu, vásáhusaid ja digaštallat eamiálbmot hálddašeami.

    – Luossabivdu lea giddejuvvon Deanučázadagas jo njealját geasi. Luossanálli lea garra deattu vuolde miehtá davviguovlluid. Mis lea dárbu dakkár deaivvadeapmái gos beassat juohkit dieđuid ja vásáhusaid eará eamiálbmogiiguin, dadjá sámediggepresideanta Silje Karine Muotka.

    – Ođđa guollešládja, ruoššaluossa, uhkida luossajogaid Sámis, ja orru ahte jogaid ekovuogádaga rievdama ii leat vejolaš bissehit. Dát deaivvadeapmi lea buorre liiban oahppat nubbi nuppis eamiálbmotluossahálddašeami ja -máhtu birra, ja maiddái mo mii buoremusat sáhttit ávkkástallat dáinna ođđa guollešlájain, dadjá Áslat Holmberg, Sámiráđi ságadoalli.

    «2nd International Gathering of Indigenous Salmon Peoples» lágiduvvo čakčamánu 30. beaivvi rájes golggotmánu 2. beaivvi rádjai Kárášjogas Sámedikkis. Deaivvadeapmái bohtet 80 oasseváldi Sámis, Canadas, USAs ja Ruonáeatnamis.

    Dát deaivvadeapmi lea čuovvuleapmi vuosttaš International Gathering of Indigenous Salmon Peoples mii lágiduvvui Musqueam-álbmoga eatnamiin, Vancouveris Canadas 2022:s.

    Silje-Karine-Muotka-Sametinget-bak-seg
    Foto: Håkon Mudenia / NRK
  • Lakseurfolk møtes i Karasjok til høsten

    Sametinget i Norge og Samerådet arrangerer «2nd International Gathering of Indigenous Salmon Peoples» til høsten i Karasjok.

    Lakseurfolk vil møtes for å utveksle kunnskap, dele erfaringer og diskutere forvaltning av laks fra et urfolksperspektiv.

    – Laksefisket i Tanavassdraget er stengt den fjerde sommeren på rad. Laksebestanden er under hardt press rundt hele den nordlige halvkule. Vi trenger å møtes for å dele kunnskap og erfaringer med andre urfolk, sier sametingspresident Silje Karine Muotka.

    – Denne samlingen er en utmerket mulighet til å lære fra hverandre om urfolks lakseforvaltningstradisjoner og -kunnskap, men også hvordan nye arter kan benyttes som ressurser, legger Aslak Holmberg til, president i Samerådet.

    Arrangementet vil finne sted på på Sametinget i Karasjok 30. september–2. oktober, og rundt 80 deltakere fra Sápmi, Canada, USA og Grønland vil være representert.

    Samlingen er en oppfølging av den første« International Gathering of Indigenous Salmon Peoples», som ble holdt i Musqueam-folkets områder i Vancouver, Canada i 2022.

    Aslak Holmberg
    Foto: Piera Heaika Muotka