Valgkrets/válgabiire: Ávjovárri
Parti/bellodat: Šiella
Navn/namma: Marie Therese Nordsletta Aslaksen
Alder/ahki: 38
Sivilstand/siviiladilli: Gift, 4 barn. Náitalan, njeallje máná
Interesser
Hvilke hobbyer har du?
Scooterturer på vinteren, fiske på sommeren. Kortspill, spesielt poker. Matlaging
Hva er det største du har opplevd i livet?
Å få barn
Hva gjør du når du skal koble av?
Hører på musikk. Tilbringer tid med familien og mine barn, lek og moro.
Jobb og studier
Hva jobber du med i dag og hvilke jobber har du hatt tidligere? Hvilken utdanningsbakgrunn har du?
Jobber som lærer ved Karasjok barneskole.
Tidligere jobbet som lærer på Kampen skole i Oslo og Volla skole i Lillestrøm. Har også jobbet som faglig ungdomssekretær LO i Finnmark, salgskonsulent ved DnB Karasjok
Morsmål/språk
Kan samisk og norsk språk, har samisk som morsmål.
Politisk bakgrunn
Hvor lenge har du vært med i politikken. Hvilke partier har du representert. Har du vært sametingsrepresentant?
Har vært politisk aktiv siden 1995. Vært i Sametingssystemet siden 1997. Representerte Arbeiderpartiet 1997–2009.
Etter 2009 har jeg representert Sámit lulde.
Hjertesaker
Hvilke saker vil du fokusere på?
Språk, kultur, barnehage- og skolepolitikk. Jeg vil at alle barn skal ha den samme muligheten til å lære seg samisk, uavhengig av bosted. Samiske barn bør ved lov få rett til å lære samisk både i skole og barnehage. Vi bør ha flere samiske kulturhus og flere samiske møteplasser.
Hva mener du er den største utfordringen sametinget må løse i kommende periode?
Få ressurser til å gjennomføre Váibmogiella.
Forklar hvorfor/hvorfor ikke mineral- og gruvebedrifter skal få lov til å opprette og starte med drift i samiske områder?
Av hensyn til miljøet, gruveavfall vil være en katastrofe for samiske områder.
Forklar om du syns at dagens reindriftspolitikk fungerer eller ikke. Hva blir den viktigste saken i forhold til reindriftspolitikken i kommende periode?
Dagens reindriftspolitikk er ikke optimal, næringen møter lite forståelse fra styrende myndigheter.
Jordbruk, hva kan Sametinget bidra med til å sikre at unge kan fortsette med/ etablere seg i næringen?
Sametinget bør sikre økonomiske virkemidler.
Hva er den største utfordringen fiskerinæringen står overfor i Sápmi? Hvordan kan sametinget bidra til at også de mindre utøverne kan livnære seg med fiske?
Erkjenne fjordfiskernes rettigheter
De samiske språk, hvordan bør sametinget tilrettelegge for at de styrkes i kommende periode?
Gjennom tiltakene som foreslås i Váibmogiella
Hvilke nye arbeidsplasser er viktige å satse på i kommende periode?
Alle arbeidsplasser i samiske områder er viktige, man må kjempe for å bevare alle di arbeidsplassene vi har, og selvfølgelig skaffe mange nye.
Sámegillii:
Beroštumit:
Makkár astoáigedoaimmat leat dus?
Skohteriin vuodjit dálvet, guliid bivdit geasset. Speallat pokera, biepmuid ráhkadit.
Mii lea dat stuorámus maid leat vásihan eallimis?
Oažžut mánáid.
Maid dagat go áiggut vuoiŋŋastit?
Guldalan musihka. Ovttastalan bearrašiin ja mánáidan, stoahkan ja suohtastallan.
Gii lea du stuorámus ovdagovva ja manne?
Evttohas ii leat vástidan gažaldahkii.
Bargu ja oahppu
Barggan oahpaheaddjin Kárášjoga mánáidskuvllas. Ovdal bargan oahpaheaddjin Kampen skuvllas Oslos, ja Volla skuvllas Lillestrømas. Lean maiddái bargan fágalaš nuoraidčállin LO Finnmárkku ovddas, ja vuovdinkonsuleantan DnB Kárášjogas.
Giella
Sámegiella eatnigiella, hálddašan maid dárogiela.
Politihkalaš duogáš
Leamaš politihkalaččat aktiiva 1995 rájes. Leamaš Sámedikki vuogádagas 1997 rájes. Ovddastin Bargiidbellodaga 1997-2009:s. Maŋŋel 2009:i ovddastin Sámit lulde listtu Sámedikkis.
Váibmoáššit
Makkár áššiide áiggut bidjat fokusa?
Giella-, kultuvra-, mánáidgárde- ja skuvlapolitihka áššiide. Mun háliidan ahte buot mánáin galgá leat seamma vejolašvuohta oahppat sámegiela, beroškeahttá gos ásset. Sámi mánát berrejit lága bokte oažžut vuoigatvuođa oahppat sámegiela sihke skuvllas ja mánáidgárddis. Mis galggašedje eanet sámi kulturviesut ja sámi deaivvadanbáikkit.
Mii lea du mielas eanemus hástaleaddjin maid Sámediggi ferte čoavdit čuovvovaš áigodagas?
Oažžut resurssaid čađahit Váibmogiella.
Čilge manne/ manne eai galggašii minerála- ja ruvkefitnodagat oažžut lobi ásahit ja álggahit doaimmaid sámi guovlluin?
Go birrasa ja luonddu vuhtiiváldá de leat ruvkkedoaibmabázahusat katastrofan sámi guovlluide.
Čilge doaibmá go dálá boazodoallopolitihkka vai ii. Mii šaddá deháleamos ášši mii guoská boazodollui čuovvovaš áigodagas?
Otná boazodoallopolitihkka ii leat optimála, go ealáhus oažžu unnán áddejumi stivrejeaddji eiseválddiid bealis.
Eanandoallu, maid sáhttá Sámediggi dahkat sihkkarastin dihte ahte nuorat sáhttet joatkit/ álgit ealáhusain?
Sámediggi berre sihkkarastet ekonomalaš váikkuhangaskaomiid.
Mii lea dat stuorámus hástalus guolástanealáhusas Sámis? Maid sáhttá Sámediggi dahkat nu ahte dat unnimus doalut maid sáhttet birgejumi viežžat guolásteamis?
Dovddastit riddoguolásteddjiid vuoigatvuođaid.
Sámegielat, movt berre Sámediggi láhčit dili nu ahte nannejuvvojit čuovvovaš áigodagas?
Doaimmaid čađa mat evttohuvvojit Váibmogiela NÁČ:s.
Makkár ođđa bargosajiid lea dehálaš vuoruhit čuovvovaš áigodagas?
Buot bargosajit sámi guovlluin leat dehálačča, ja fertet doalahit bargosajiid mat leat ja dieđusge háhkat ođđa.
Guhte ášši lea čuohcan dutnje eanemusat ja manne?
Evttohas ii leat vástidan gažaldahkii.
