Hopp til innhold

Gonagas geigii giellabálkkašumi ealjáris diehtogaskkusteaddjái

Historihkkár Aage Agnar Solbakk (79) oaččui odne dán jagi giellaloktenbálkkašumi.

Aage Solbakk, Kong Harald og Silje Karine Muotka

Aage Solbakk, Gonagas Harald ja sámediggepresideanta Silje Karine Muotka.

Foto: Vaino Rensberg / Sametinget

Les på norsk

– Munnje lea stuorra gudni váldit vuostá dán bálkkašumi, lohká bálkkašumi vuoiti vuollegasat.

Gonagas Viđát Harald jugii odne bálkkašumi gaskariikkalaš sámi giellavahku ja eamiálbmotlogijagi rahpama oktavuođas Snåases Trøndelagas.

Snåasen savka lei spaggadievva čábbát čiŋadan olbmuiguin.

Majestehta Gonagas Viđát Harald galleda vuosttaš geardde Snåase virggálaččat. Máttasámi giella- ja gealboguovddáš Gïelem nastedh ja Snåasen tjïelte dat lágidit gonagasgalledeami ja rahpama.

Ealjáris diehtogaskkusteaddji

Sámediggeráđđi lea mearridan addit giellaloktenbálkkašumi 2022 Lemet-Jon Aagii, Aage Agnar Solbakkii.

Bálkkašumi geigiiga searválagaid Gonagaslaš Majestehta Viđát Harald ja sámediggepresideanta Silje Karine Muotka (NSR).

Solbakk lea olu jagiid bargan sámegiela ovdánahttimiin sihke árbevirolaš bargguid ovddideamis ja fágagirjjiid almmuhemiin.

Son lea vuoruhan sámi servodahkii juohkit fágalaš dieđuid sámegillii.

Son lea leamaš mielde almmuheamen sullii 200 girjji ja dieđálaš artihkkala, eanaš dain davvisámegillii.

Solbakk lea historihkkár ja lea ovdamearkka dihtii čállán sámi čállingiela historjjá birra.

Son lea maid olu giellafágalaš bargguid bargan, ovdamearkka dihtii báikenamaid čohkken, árbevirolaš bargguid sátneriggodaga dokumenteren ja gaskkusteapmi, dajai Muotka.

Mánáidgirjji almmuheapmi

Odne lea Gonagas earret eará beassan leat mielde máttasámegiel mánáidgirjji almmuheamis. Girjji «Gånka – Kongen», mii davvisámegillii mearkkaša gonagas.

Girjji lea Tora Marie Norberg čállán. Dan lea jorgalan máttasámegillii artista ja sámediggepolitihkkár Ole Henrik Lifjell.

Dát lea 145. mánáidgirji, man duohken leat Gïelem nastedh ja Trøndelaga fylkkagirjerádju.

Rahpama oktavuođas beasai Gonagas maid návddašit Åarjelsaemiej skuvle ja Snåase kulturskuvlla kultuvrralaš ovdánbuktima.

Dasa lassin gullui sápmelaš artistta Jon Henrik Fjällgren vuolie dahje luohti.

Rahpansártni doalai sámediggereáđđelahttu Mikkel Eskil Mikkelsen (NSR). Sátnejođiheaddji Arnt Einar Bardal (Gb) oaččui gudni buohkaide sávvat bures boahtima.

Duođalaččat áiton gielat

Sámi gielat hállojit Norggas, Ruoŧas, Suomas ja Ruoššas. Oktiibuot lea logi iešguđet giela. Norggas hállojit golbma dáin gielain, namalassii davvisámegiella, julevsámegiella ja máttasámegiella.

Dát gielat leat dohkkehuvvon veahádatgiellan Norggas, ja gáhttejuvvojit Eurohpáráđi veahádatgielaidsoahpamuša bokte.

UNESCO meroštallama mielde lea davvisámegiella áiton giella.

Julevesámegiella ja máttasámegiella leat duođalaččat áiton gielat. Maŋimuš jagiid áigge lea aktiivvalaččat bargon nannet sámegielaid.

Sámi giellavahkku lea ásahuvvon čalmmustahttit ja loktet dieđuid sámi gielaid birra olles servodagas.

Ealáhusat, searvvit, almmolaš ásahusat ja earát bovdejuvvojit searvat čalmmustahttit sámi gielaid olles vahku.

Giellavahkku dollui vuosttaš geardde jagis 2019, Sámedikki dáhtu mielde.

Korte nyheter

  • Stuorra eamiálbmot luossadeaivvadeapmi čakčat

    Sámediggi Norggas ja Sámiráđđi lágideaba «2nd International Gathering of Indigenous Salmon Peoples» čakčat Kárášjogas.

    Deaivvadeapmái čoahkkanit davveguovlluid luossaálbmogat juohkkin dihte máhtu, vásáhusaid ja digaštallat eamiálbmot hálddašeami.

    – Luossabivdu lea giddejuvvon Deanučázadagas jo njealját geasi. Luossanálli lea garra deattu vuolde miehtá davviguovlluid. Mis lea dárbu dakkár deaivvadeapmái gos beassat juohkit dieđuid ja vásáhusaid eará eamiálbmogiiguin, dadjá sámediggepresideanta Silje Karine Muotka.

    – Ođđa guollešládja, ruoššaluossa, uhkida luossajogaid Sámis, ja orru ahte jogaid ekovuogádaga rievdama ii leat vejolaš bissehit. Dát deaivvadeapmi lea buorre liiban oahppat nubbi nuppis eamiálbmotluossahálddašeami ja -máhtu birra, ja maiddái mo mii buoremusat sáhttit ávkkástallat dáinna ođđa guollešlájain, dadjá Áslat Holmberg, Sámiráđi ságadoalli.

    «2nd International Gathering of Indigenous Salmon Peoples» lágiduvvo čakčamánu 30. beaivvi rájes golggotmánu 2. beaivvi rádjai Kárášjogas Sámedikkis. Deaivvadeapmái bohtet 80 oasseváldi Sámis, Canadas, USAs ja Ruonáeatnamis.

    Dát deaivvadeapmi lea čuovvuleapmi vuosttaš International Gathering of Indigenous Salmon Peoples mii lágiduvvui Musqueam-álbmoga eatnamiin, Vancouveris Canadas 2022:s.

    Silje-Karine-Muotka-Sametinget-bak-seg
    Foto: Håkon Mudenia / NRK
  • Lakseurfolk møtes i Karasjok til høsten

    Sametinget i Norge og Samerådet arrangerer «2nd International Gathering of Indigenous Salmon Peoples» til høsten i Karasjok.

    Lakseurfolk vil møtes for å utveksle kunnskap, dele erfaringer og diskutere forvaltning av laks fra et urfolksperspektiv.

    – Laksefisket i Tanavassdraget er stengt den fjerde sommeren på rad. Laksebestanden er under hardt press rundt hele den nordlige halvkule. Vi trenger å møtes for å dele kunnskap og erfaringer med andre urfolk, sier sametingspresident Silje Karine Muotka.

    – Denne samlingen er en utmerket mulighet til å lære fra hverandre om urfolks lakseforvaltningstradisjoner og -kunnskap, men også hvordan nye arter kan benyttes som ressurser, legger Aslak Holmberg til, president i Samerådet.

    Arrangementet vil finne sted på på Sametinget i Karasjok 30. september–2. oktober, og rundt 80 deltakere fra Sápmi, Canada, USA og Grønland vil være representert.

    Samlingen er en oppfølging av den første« International Gathering of Indigenous Salmon Peoples», som ble holdt i Musqueam-folkets områder i Vancouver, Canada i 2022.

    Aslak Holmberg
    Foto: Piera Heaika Muotka
  • Festspillene i Nord-Norge inn i statsbudsjettet

    Festspillene i Nord-Norge kommer inn på statsbudsjettet.

    Det bekrefter kultur- og likestillingsminister Lubna Jaffery, under åpningen av festspillene i dag.

    – Når noen har bursdag, så bør man komme med en gave. I dag er festspillene en nestor. Ringvirkningene er så store at de ikke er målbare, sier ministeren.

    Festspillene har lenge jobbet for å komme inn på statsbudsjettet, fordi de får mer fleksibilitet enn ved finansiering fra Kulturrådet som de får i dag.

    Festspillene i Nord-Norge

    Festspillene i Nord-Norge tilbake på statsbudsjettet: – Veldig viktig signal

    Kultur- og likestillingsministeren kom med en svært etterlengtet bursdagsgave til 60-årsjubilanten i nord.