Hopp til innhold

– Sameskolen tar feil

– Deanu sámeskuvla/ Sameskolen i Tana tar feil, når de hevder at Ap's forslag om gratis skolebøker ikke vil gagne samiske elever, sier sametingsråd Jørn Are Gaski (Ap).

Jørn Are Gaski (Ap)
Foto: NRK Sami Radio

– Gamle læremidler som er stuet vekk på lager vil ikke hjelpe vår samiske læremiddelsituasjon, mener Utanningsforbundets medlemmer ved Sameskolen i Tana .

Men sametingsråd Jørn Are Gaski mener at sameskolen tar feil når de hevder at gratis skolebøker vil gå utover nyproduksjon.

2,5 millioner kroner

– Det er ikke slik at vi skal bruke penger på å kjøpe gamle bøker. De 2,5 millioner kroner som vi har avsatt ekstra i revidert budsjett, skal brukes til nyproduksjon, svarer Gaski.

Han mener at situasjonen kan være forskjellig fra skole til skole.

– Jeg tror nok Sameskolen i Tana har kjøpt inn eksemplarer av de bøker som er lagret i kjellere på bokforlagene og Sametinget. Jeg har heller aldri påstått at det vil løse situasjonen for skolene hvis vi får læremiddelberget ut. Men det vil være til stor hjelp.

– Sløsing

Gaski viser til at man i dag ikke har full dekningsgrad av læremidler. Og av det som produseres, går mye til lager. Det er sløsing med midler, svarer Gaski.

Men nestleder i Utdanningsforbundet i Kautokeino, Ole Einar Hætta, tviler på at 2,5 millioner kroner vil være nok for å sikre nødvendig nyproduksjon av samiske læremidler.

– Hvis så skulle være tilfelle, så skjønner jeg ikke hvorfor Sametingsrådet ikke vil garantere dette i en egen uttalelse.

Enig med sameskolen

Han forteller at lærerne i Kautokeino har fulgt nøye med i debatten som har foregått i Sametinget.

– Og vi er helt enige med Sameskolen i Tana, at gratis skolebøker er det beste, men da må det gjelde både nye og gamle bøker. Og det må ikke gå utover nyproduksjonen. Den garantien må Sametinget gi, sier Ole Einar Hætta.

Korte nyheter

  • Čavgejit gearggusvuođagáibádusaid Norggas

    Les på norsk.

    Heahtedilis berrejit dál olbmot ieža sáhttit birget ovtta olles vahku. Eiseválddiid ráva lea eanetgo duppal geardde guhkit go ovdal lea ávžžuhan, dieđiha NTB.

    Ráđđehus čavge gearggusvuođagáibádusaid earret eará borramuša, čázi, rádio ja vuosttašveahkkeneavvuid hárrái.

    Justiisa- ja gearggusvuođaministtar, Emilie Enger Mehl rávve maid ahte galggašii konto máŋgga iešguđetge báŋkkuin.

    – Sáhttá dáhpáhuvvat nu ahte okta báŋku fáhtehallá cyberfalleheapmái, nu ahte ii beasa ruđaid viežžat. Dalle sáhttá leat buorre jus leat ruđaid eará báŋkkuin. Seamma ákkaid geažil lea maid jierpmálaš ahte leat reaidaruđat, dadjá Mehl.

    Justis- og beredskapsminister. Emilie Enger Mehl.
    Foto: Eirik Hind Sveen / NRK
  • Einar Niemi oažžu St. Olava gudnemearka

    Les på norsk.

    Professor emeritus Einar Alfred Niemi, Čáhcesullos eret, lea nammaduvvon Riddárin 1. luohkkái Gonagaslaš Norgga St. Olava gudnemearkkas.

    – Dat lea stuorra gudni ja mun lean hui movttet, dadjá Niemi kvenaaviisii Ruijan Kaiku.

    Niemi lea 1989 rájes doaibman Norgga árktalaš universitehta historjáprofessorin. Son oažžu bálkkašumi iežas áŋgiruššama sámi ja kvena kultuvrra ovddas.

    Son lei miellahttu Duohtavuođa- ja seanadankommišuvnnas.

    Geigejupmi dáhpáhuvvá UiT Campusis Romssas geassemánu 5. beaivve.

    Professor Einar Niemi
    Foto: NRK
  • Heahtetelefovnna fáhkka boraspirehástalusaid várás

    Les på norsk.

    Geassemánu 1. b. rájes gitta čakčamánu 8. b. rádjai vástida Romssa ja Finnmárkku Stáhtahálddašeaddji gažaldagaide jus fáhkka šaddá dárbu ásahit vaháteastadeaddji doaimmaid dahje boraspiriid jávkadit.

    Heahtetelefovdna lea fáhkka boraspireáššiid várás, ja doppe oažžu vástádusa maid olggobealde kantuvraáiggi mánnodagas sotnabeaivái.