Hopp til innhold

Endret klima åpner for gruvedrift

En isfri Nordvestpassasje gir muligheter for åpning av nye gruver i Nord-Canada.

Nordvestpassasjen
Foto: ESA / AFP

I Canada er Nordvestterritoriets og Nunavavuts gruvesammenslutning laget nye gruve- og infrastrukturplaner for de to territoriene.

Det skjer etter at Nordvestpassasjen på grunn av klimaforandringene er blitt seilbar i sommerperioden.

30 nye gruver

De nye lettere skipstransportmulighetene betyr nemlig helt nye forretningsmuligheter innenfor gruveindustrien.

Nå da Nordvestpassasjen er blitt seilbar hver sommer, vil det bety nye næringsmuligheter, særlig innen utviklingen av gruve- og mineralressursene på grunn av den lettere skipstransporten.

Nordvest territoriet og Nunavuts gruvesammenslutning, the Nunavut Chamber of Mining, har netopp kommet med en ny plan over en mulig fremtidig utbygging av infrastrukturen og utviklingen av gruver i de neste 25 årene.

Denne rapporten foreslår at det skal etableres oppmot 30 nye gruver, spredt utover de to territoriene. En viktig del av planen går ut på at det skal opprettes nye kraftlinjer gjennom territoriene - Fra Iqaluit opp til Baffinøya, langs vestkysten av Hudson Bukten, gjennom flere provinser og helt opp til Victoria Island i det vestlige arktis, melder Kalaallit Nunaata Radioa .

Korte nyheter

  • Čavgejit gearggusvuođagáibádusaid Norggas

    Les på norsk.

    Heahtedilis berrejit dál olbmot ieža sáhttit birget ovtta olles vahku. Eiseválddiid ráva lea eanetgo duppal geardde guhkit go ovdal lea ávžžuhan, dieđiha NTB.

    Ráđđehus čavge gearggusvuođagáibádusaid earret eará borramuša, čázi, rádio ja vuosttašveahkkeneavvuid hárrái.

    Justiisa- ja gearggusvuođaministtar, Emilie Enger Mehl rávve maid ahte galggašii konto máŋgga iešguđetge báŋkkuin.

    – Sáhttá dáhpáhuvvat nu ahte okta báŋku fáhtehallá cyberfalleheapmái, nu ahte ii beasa ruđaid viežžat. Dalle sáhttá leat buorre jus leat ruđaid eará báŋkkuin. Seamma ákkaid geažil lea maid jierpmálaš ahte leat reaidaruđat, dadjá Mehl.

    Justis- og beredskapsminister. Emilie Enger Mehl.
    Foto: Eirik Hind Sveen / NRK
  • Einar Niemi oažžu St. Olava gudnemearka

    Les på norsk.

    Professor emeritus Einar Alfred Niemi, Čáhcesullos eret, lea nammaduvvon Riddárin 1. luohkkái Gonagaslaš Norgga St. Olava gudnemearkkas.

    – Dat lea stuorra gudni ja mun lean hui movttet, dadjá Niemi kvenaaviisii Ruijan Kaiku.

    Niemi lea 1989 rájes doaibman Norgga árktalaš universitehta historjáprofessorin. Son oažžu bálkkašumi iežas áŋgiruššama sámi ja kvena kultuvrra ovddas.

    Son lei miellahttu Duohtavuođa- ja seanadankommišuvnnas.

    Geigejupmi dáhpáhuvvá UiT Campusis Romssas geassemánu 5. beaivve.

    Professor Einar Niemi
    Foto: NRK
  • Heahtetelefovnna fáhkka boraspirehástalusaid várás

    Les på norsk.

    Geassemánu 1. b. rájes gitta čakčamánu 8. b. rádjai vástida Romssa ja Finnmárkku Stáhtahálddašeaddji gažaldagaide jus fáhkka šaddá dárbu ásahit vaháteastadeaddji doaimmaid dahje boraspiriid jávkadit.

    Heahtetelefovdna lea fáhkka boraspireáššiid várás, ja doppe oažžu vástádusa maid olggobealde kantuvraáiggi mánnodagas sotnabeaivái.