Hopp til innhold

Ingá Márjá geavahuvvui filmmas su dieđekeahttá: – Beanta heahpat

Ingá Márjá Sarre sáddii jietnateastta guhkesfilbmii. Go filbma galggai almmuhuvvot, de easkka fuobmái ahte dat lei geavahuvvon.

Ingá Márjá Sarre

BEAHTAHALLAN: Neavttár lea beahtahallan go su jietna geavahuvvui dieđitkeahttá.

Foto: EILIF ASLAKSEN / NRK

Les saken på norsk.

– Dál han lea beare maŋŋit, dat han lea jo dan filmmas. Dainna ii daga šat maidege, dadjá Sarre.

Čakčat válddii muhtin journalista oktavuođa Ingá Márjá Sarrein ja jearai mo son lei ožžon máttasámegiel jietnaneavttašanbarggu, go «Forbannelsen»-filmma álggus gullo su jietna.

Dat hirpmástuhtii davvisámegielalaš neavttára. Sarre muitala ahte ii oba diehtánge ahte lei geavahuvvon.

Ingá Márjá Sarre

DOVDÁ IEŽAS BADJELGEHČČON: Guovdageaidnulaš dovdá iežas badjelgehččon filbmadahkkis.

Foto: EILIF ASLAKSEN / NRK

– Bagadalli ii dahkan muinna makkárge šiehtadusa. Lei beanta heahpat, go mun han in diehtán leigo doarvái buorre gielalaččat. Dábálaččat mun livččen vuos sihkkarastit giela giellakonsuleanttain, dadjá son.

Son de válddii oktavuođa filbmabuvttadeddjiin ja jearai:

– Mo de šattai mu báddemiin? Šattaigo eambbo go dušše jietnateasta?

Buvttadeaddji duođaštii sutnje ahte jietna lei geavahuvvon filmmas, ja njeallje beaivvi maŋŋel dat almmuhuvvui.

Jietnaneavttár ii leat vel geahččan filmma mii almmuhuvvui golggotmánus 2022.

Mun in leat duostan geahččat dan go nie geavai. Go dat han lei mu bealis dušše hárjehallan, dahje teasta ovtta láhkái.

Oaččui 1000 ruvnnu

Filbmabuvttadeaddji Henrik Martin Dahlsbakken čállá NRK:i ahte jietnageavaheami dohkkehuvvui ovdal go filbma almmuhuvvui, ja ahte Sarre oaččui mávssu ja krediterejuvvui dan ovddas.

Henrik Martin Dahlsbakken

II OAINNE DÁS ÁŠŠEVEARA: Filbmabuvttadeaddji Henrik Martin Dahlsbakken, dá filmma vuosttasčájáhusas, čállá NRKii ahte ii oainne dás ášševeara.

Foto: Dan Robert Larsen / NRK

Guovvamánu 2021 mávssii filbmafitnodat honorára Ingá Márjái jietnabáddemiid ovddas.

– Ožžon 1000 ruvnnu báddemiid ovddas, ja beali das geavahin studiobáddemii. Jos livččii bargošiehtadus, de han livččen eambbo mávssu maid ožžon, muitala Sarre.

Divrras

Ášši lea dál čovdojuvvon, maŋŋel go Norgga neavttárlihtus jurista lea gulahallan filbmadahkkiin.

– Dávjá šaddá čoavddusin ahte dat gii lea geavahan vuoigŋadahkosa ja almmuhan dan ovdalgo vuoigatvuođat leat čielggaduvvon, dat šaddá máksit duppal buhtadusa. Šaddá divrrasin sidjiide geat nu dahket.

Dan čilge Norgga neavttárlihtu jođiheaddji, Knut Alfsen.

Ein eldre mann med kort hår sei kamera med nøytralt smil.

DUHTAVAŠ: Norgga neavttárlihtu jođiheaddji Knut Alfsen lea duhtavaš go ášši lea čovdojuvvon.

Foto: Oda Elise Svelstad / NRK

Alfsen lasiha ahte dákkár dáhpáhusat eai leat dábálaččat.

– Sihke dan ahte bargagoahtá ovdal go lea čállán šiehtadusa, ja ahte almmuha juoga mii ii leat dohkkehuvvon, dat ii leat dábálaš. Dál han lea ášši čovdojuvvon, nu ahte dainna gal leat hui duhtavaččat, muitala Alfsen.

– Hui šállošahtti

Internašunála Sámi Filbmainstituhta (ISFI) direktevra, Anne Lajla Utsi, mielas lea šállošahtti ahte sámi neavttáris lea heajos vásáhus.

Guhkes filmma buvttadeapmi han dávjá ruhtaduvvo ja de ii galggašii nie geavvat.

Anne Lajla Utsi

SÁVVÁ OVTTASBARGAT: Internašunála Sámi Filbmainstituhta (ISFI) direktevrra Anne Lajla Utsi sávvá ahte eanet filbmadahkkit ovttasbargašedje singuin, ja čujuha instituhta bálvalusaide.

Foto: Dan Robert Larsen / NRK

Utsi sávvá ahte ii geavašii nuppes ja oaivvilda buorrin ahte Ingá Márjá lokte ovdan ja čalmmustahttá vásáhusa.

Lassimáksu

Badjel čieža mánu maŋŋá filmma vuosttasčájáhusa bođii filbmafitnodagas lassimáksu Ingá Márjái.

Filbmabuvttadeaddji lohká viiddiduvvon jietnabáddema, man sáhttá de agibeaivvi geavahit miehtá máilmmi, máksojuvvot gulahaladettiin Neavttárlihtuin.

Ingá Márjá Sarre lea duhtavaš go lea ožžon mávssu barggu ovddas, muhto livččii ain sávvat ahte livččii ožžon bargošiehtadusa ja vejolašvuođa dárkkistit báddejuvvon giela ovdalgo geavahuvvui.

– Dieđusge vahát go šaddá ná rahčat ášši dihtii, mii livčče galgat diehttelas ášši. Muhto jos mun in čájet gos skábe galgá čuožžut, de boahtá dušše joatkašuvvat, deattuha son.

Korte nyheter

  • Samisk Hus Tromsø ble åpnet med joik

    Loga sámegillii

    Den samiske joikeren Sara Marielle Gaup Beaska fikk den store æren å åpne Samisk Hus Tromsø med joik.

    Hun fremførte tre joiker, blant annet «Romssa suolu (Tromsøya)» av Ande Somby og Gaup Beaska sin egen kjente joik «Gulahallat eatnamiin.»

    I sin prolog tok gratulerte forfatteren og journalisten John Gustavsen alle samene i Tromsø med sitt nye møtested.

    Samtidig brukte han anledningen til å ta et oppgjør med den stygge måten reineier Per Kitti på Kvaløya er blitt behandlet av myndighetene.

    Aksjeselskapet Samisk Hus Tromsø ble offisielt stiftet 15. februar 2023. Eiere er Tromsø kommune, Sametinget og Troms fylkeskommune.

    Sara Marielle Gaup Beaska
    Foto: Dan Robert Larsen / NRK
  • Romssa Sámi Viessu rahppui luđiin

    Les på norsk

    Sápmelaš juoigi Sara Marielle Gaup Beaska oaččui dan stuorra gudni rahpat Romssa Sámi Viesu luđiin.

    Son juoiggai golbma luođi, earret eará Ande Somby bidjan luođi «Romssa suolu» ja Gaup Beaska dovddus luođi «Gulahallat eatnamiin.»

    Prologastis lihkuhii girječálli ja journalista John Gustavsen Romssa sápmelaččaid ođđa deaivvadanbáikkiin.

    Seammás son geavahii maid liibba cuiggodit eiseválddiid dan fasttes vuogis mo Sállira boazosápmelaš Per Kitti lea gieđahallon.

    Romssa Sámi Viesu vuođđudus ásahuvvui virggálaččat guovvamánu 15. beaivve jagis 2023. Oamasteaddjit leat Romssa gielda, Sámediggi ja Romssa fylkkagielda.

    Sara Marielle Gaup Beaska
    Foto: Dan Robert Larsen / NRK
  • Samiske dramatikere debuterer ved Det Norske Teatret

    Fire samiske dramatikerer debuterer med nye tekster under Heddadagene på Det Norske Teatret lørdag kl. 13.00.

    Manusprosjketet, «Sápmi muitala/forteller», ble satt i gang for et par år siden, og er et samarbeidsprosjekt mellom Det Samiske Nasjonalteateret Beaivváš og Litteraturens hus.

    Sarakka Gaup, Anne Berit Anti, Ole Henrik Lifjell og Terje Andre Wollmann, skal i år presentere sine nyskrevne tekster.

    Prosjektets hovedmål var å utvikle ny samisk dramatikk, som skal gi nye blikk fra Sápmi.

    Heddadagene er Norges største teaterfestival og samler hele teater-Norge i juni hvert år.

    Fire samiske dramatikere debuterer med sine nyskrevne tekster under heddadagene.
    Foto: Heddadagene/Det Norske Teatret