Flertallet i Finnmark fylkesting bestemte tidligere i uken at samiskspråklige og kvenskspråklige aviser skal få mer i pressestøtte, men Arbeiderpartiet og Arbeiderpartiets presidentkandidat til Sametinget, Ronny Wilhelmsen, støttet ikke forslaget.
–Arbeiderpartiet ønsket ikke å favorisere de som skriver på samisk og kvensk, men øke støtten til til alle samiske og kvenske aviser, sier Wilhelmsen.
Han argumenterer blant annet med at to tredjedeler av den samiske befolkningen ikke snakker samisk.
Dette synes Høyre-politikeren Ellen Inga O. Hætta er merkelig, fordi saken dreier seg om å øke tilskudd til aviser og medier som publiserer på samisk- og kvensk språk, og ikke om endring av den gjeldende samiske pressestøtten.
Ronny Wilhelmsen ønsker å presisere at han har ikke stemt i mot økningen av pressestøtten til samiske og kvenske aviser.
– Jeg har ikke stemt mot økning til samiske og kvenske aviser. Tvert imot stemte jeg for Salas sitt innspill og fylkesrådmannens innstilling som gikk ut på å øke støtten til samiske og kvenske aviser. Når Høyre legger inn en forutsetning som går ut på å favorisere de som skriver på samisk og kvensk og samtidig binder dette opp mot andre publiseringsplattformer enn avis, så kunne ikke Arbeiderpartiets gruppe støtte dette, skriver Wilhelmsen på epost til NRK Sápmi.
Vuosttaldii muhto vuoittáhalai
Finnmárkku fylkkadikki eanetlohku mearridii dán vahkku ahte sámegielat ja kvenagielat aviissat galget oažžut lassi preassadoarjaga. Wilhelmsen ja bargiidbellodat eai dorjon dán, muhto seammás eai nagodan bissehit árvalusa.
– Bargiidbellodat doarju dásseárvosaš prinsihpa ja solidaritehta, ja dat lea nu ahte guokte goalmmádas oassi sápmelaččain eai máhte sámegiela. Mun oaivvildan sámegiel aviissat mat almmuhit sámi ođđasiid dárogillii berrejit maid oažžut oasi lassi ruhtadeamis. Lea eahpevuoiggalaš jus eai oaččo oasi das, go sámi mediamáilbmi lea unni. Mu mielas lea dehálaš ahte sii geat čállet dárogillii maid adnojit árvvus.
Wilhelmsen deattuhat ahte dárogiel čállosat sámi polithkkalaš áššiid birra leat erenoamáš dehálaččat ovdalaš sámediggeválggaid.
– Válgajagis lea erenoamáš dehálaš ahte politihkalaš oaivilat olahit nu viidát go vejolaš sihke Norgga ja Sámi álbmogii.
Wilhelmsen čilge ahte álgoevttohus dán áššis lei ahte sámi ja kvena aviissat galget oažžut lassi preassadoarjaga, muhto olgešbellodat evttohii ahte dušše aviissat ja eará čállosat mat almmuhit sámegilli dahje kvenagilli galget oažžut dán lasáhusa.
– Mun in sáhttán doarjut dan go mu mielas lea dehálaš ahte maiddái sámi aviissat mat čállet dárogilli, nugo Ságat, ožžot doarjaga, go máŋga sápmelačča leat gillán dáruiduhttima geažil ja danin eai hálddaš sámegiela, ja sidjiide ferte maid sámi aviisa fálaldat
Olgešbellodaga evttohus oaččui eanetlogu fylkadikkis, ja Wilhelmsen ja bargiidbellodat vuoittáhalle dán áššis. Fylkkadiggi mearridii preassadoarjaga lasáhusa aviissaide ja eará čállosiida, mat almmuhit sámegillii dahje kvenagillii.
Imaštalla Wilhelmsena
Olgešbellodaga Sámediggeválggaid vuosttaš evttohas Ávjováris, Ellen Inga O. Hætta hirpmahuvai, go bargiidbellodaga presideanttaevttohas ii doarjjo sámegiela loktet eanet oidnosii
– Mun imaštan go bargiidbellodat ii doarjjo lasáhusa sámegielat aviissaide, dadjá Hætta.
Olgešbellodat evttohii Fylkadikkis ahte dušše aviissat ja čállosat mat almmuhit sámegilli dahje kvenagilli galget oažžut lasáhusa preassadoarjagis.
– Jus sámegiela ja kvenagiela galget oažžut oidnosii, de fertejit eambbogat almmuhit sámegillii ja kvenagillii, čuoččuha Hætta.
Buohkat earret bargiidbellodat dorjo evttohusa.
– Dat lei hui mearkkašahtti, go mun in ipmir manne sii eai doarjon dan, go dás ii leat sáhka váldit sis eret doarjaga geas odne lea preassadoarjja, muhto bivdit lasáhusa sámegiela ja kvenagiela nannemii.
– Dat mii dies lea nu buorre lea ahte Ságat sáhtášii maid álgit publiseret eanet sámegillii ja kvenagillii ja dasa oččošii doarjaga, seammás attašii dát vejolašvuođa jorgaleddjiide dinet ruđa, ja aviisa sáhtášii atnet dáid návccaid nannet sámegiela.
Manne lea dehálaš ahte sámegiella oidno?
– Jus čalbmi ii oainne giela, de ii leat álki seailluhit giela ja ovdánahttit giela. Mun jurddašan ahte diekkár árvalus mii lea olgešbellodagas lea ahte dat boahtá sihke sámegillii ja dárogillii. Dat leat hui máŋggas lohkán ahte jus son háliida lohkkát sámegiela, de livččii hui buorre jus livčče guokte teavstta, sámegillii ja dárogillii, de son sáhttá lohkát sámegilli ja jus ii ipmir, de sáhttá geahčestit dan dárogiel teavstta. Dát lea buorre sámegiela ovdáneapmái ja erenoamážiid sidjiide geat leat massán sámegiela.
Movt don anát dan go Wilhelmsen ii doarjjo din árvalusa?
– Dan mun gal imaštan ja mun anán dan meastta unohassan, muhto nuppe bealis son čájeha dan maid sii duođai oaivvildit sámi áššiid birra. Mun livččen ipmirdan jus dás livččii sáhka das ahte dálá preassadoarjaga galgá hágget, muhto dás lea árvalus das ahte lasihit preassadoarjaga sámegiela ja kvenagiela nannema várás, ja dan ii oro bargiidbellodat háliideamen.
Ášši mearriduvvui ja sáddejuvvui viidáseappot nášunála bušeahtta gieđahallamiidda, ja Hætta sávva ahte dát vuhtiiváldojuvvo vai eambbo sámegielat ja kvenagielat čállosat publiserejuvvojit.
