Hopp til innhold

HIV-njoammun lassánan

Norggas lassána hirbmosit HIV-njoammumat. Eanaš oassi lassáneami sivvan lea go Ukrainalaččat leat fárren Norgii, dieđiha Álbmotdearvvašvuođainstituhtta. Diibmá čujuhedje 102 olbmos HIV-njoammuma Norggas, dán jagi lea lohku 217 ođđa njoammuma. Golbma, njealji ukrainalaš báhtareaddjis geas lea HIV-njoammun, leat nissonolbmot. Danne lea maiddái nissonolbmolohku, geain leat čujuhan njoammu, badjelis go ovdal lea leamašan.

Blodprøve
Foto: Rainer Prang / NRK

Korte nyheter

  • Ruovttuguovlu divrras sámenieiddaide

    Báikkálaš historjá, bearaš ja ruovttuguovlu lea dehálaš sámeguovllu nieiddaide. Nu čájeha váras dutkamuš, man filosofiijamagisttar Helena Ristaniemi lea dáhkan. 12 nieidda Suoma sámeguovlluin serve dutkamuššii. Dutkamuš dárkkistuvvui Oulu universitehtas bearjadaga. Dan dieđiha Yle Sápmi.

    Ristaniemi dadjá ahte ruovttuguovlu lea divrras nieiddaide, ja sii dovdet bures guovllu historjjá. Sámenieiddat smihttetge, go válljejit oahppu, ahte beasašit ruovttuguovllustis eallit boahtteáiggis.

  • Kárášjoga eatnamiid diggeášši loahpahuvvon

    Meahcceduopmostuolu diggeášši Kárášjoga eatnamiid hárrái lea loahpahuvvon. Golbma vahkku leat lágastallan.

    15.000 siiddu áššebáhpárat leat ovddiduvvon Meahcceduopmostullui ja olu vihtanat leat leamaš čilgemin dan golmma beali ovddas, geat leat ođđajagimánu ovccát beaivve rájes lágastallan.

    Justa goas Meahcceduopmostuollu buktá iežas cealkámuša dán diggeáššis ii leat vel sihkar, muhto dat ii šatta gal ovdal beassážiid, dadje dikkis go loahpahedje diggeášši.

    Finnmárkokommišuvnna eanetlohku almmuhii 2019;is ahte Kárášjohka gullá báikkálaš olbmuide ja dasa eai lean Finnmárkkuopmodat (FeFo) ovtta oaivilis. Nu manai ge ášši Meahcceduopmostullui gos dál leat golbma vahkku lágastallan.

    Les saken på norsk.

  • Utmarksdomstolen avsluttet Karasjoksaken

    Etter tre uker avsluttet Utmarksdomstolen Karasjoksaken i dag.

    Når dom i saken faller er ikke klart, men ingen tror at den vil komme før påske.

    To grupper har krevd eierrettigheter til land og vann i Karasjok, etter at flertallet i Finnmarkskommisjonen i 2019 konkluderte med at Karasjok tilhører lokalbefolkningen. Dette var ikke Finnmarkseiendommen enig i.

    Over 15.000 sider med dokumentasjon er lagt frem i saken i løpet av disse tre ukene. Om en av partene anker dommen fra Utmarksdomstolen, går saken til behandling i Høyesterett.

    – Staten har spurt samene om hvem de mener at Karasjok tilhører og nå har de fått svar på spørsmålet, sier Karasjokordfører Svein Atle Somby. Karasjok kommune og Karasjok Sameforening er en av partene i saken mot Finnmarkseiendommen.