Aarboertesne speanjoeh laantem vïhtesjeminie

Mejtie gullie haevtie Aarboertesne gååvnese. Gellie våhka, dah geologh gullie, kåahpere, sinke, jih nikkelem ohtseme.


Bergkrystall fra Osterøy

Naemhtie maahta hovren-gierkie vååjnedh. Vihkeles mineralh maam Nordlaantesne vïhtesjiminie.

Foto: Dagmar Blåsvær / NRK

Daesnie maahta gullie gååvnesidh, Gudmund Løvøe jeahta, daan plaerese Helgelendingenwww.helg.no/nyheter/article7651934.ece jih vielie gïehtjede.

– Ibie maehtieh jiehtedh,« kroehkh daesnie, daesnie gullie haevtie» Mijjieh edtjebe vïhtesjidh, gusnie mijjieh vienhtebe, gullie jih jeatjah mineralh gååvnesieh.

Speanjoeh jih baektie-laantem vïhtesjidh.

Dah geologh barkoeminie jih speanjoeh laantem Aaboertesne vïhtesjidh jih mineralide ohtseminie.

– Ibie daam dajvem man jijnjem gïehtjeme. Jeatjah almetjh aaj, reaktoem åtneme jih dagkeres mineralh Aarboerten tjïeltesne ohtseme, dihte dotkije Terje Bjerkgårde, Norges geologiske undersøkelse (NGU) jeahta.

Dæjmetje giesien dellie NGU giehtjedi daam jåartam Aarboertesne. Daan jaepien eatnemen-meatehkem haepkine darjoejin.

Dah geologh leah 100 metere guhkies speanjoem gaavneme gusnie 50 metere jassijes tjeehpes sjiffere lea. Daan sjifferen sisnie, maahta gullie jih grafitte gååvnesidh.

Vihkeles jih ov-messie gierkie aarhth damtijidh, gusnie kåahpere jih gullie jih jeatjah mineralh leah, Bjerkegårde jeahta.