Hopp til innhold

Dáidda miljovnnaid ovddas vurkkoduvvo sevdnjes gealláris

Sámiid Vuorká-dávviriin Kárášjogas lea ruoktu dáidagii man árvu lea máŋga miljon ruvnnu. Dál orro doaivva dán dáidaga fas oažžut oidnosii.

Doaimmaheaddji lea Johan Ante Utsi.

Dihtojuohkinbargi Anita Bjørnback čájeha man olu dáidda lea dávvirvuorká gealláris. – Deikke ii šat čága eambbo, čilge son.

– Gal deikke gal ii sáhte šat deavdit eambbo. Nu mo oainnat de dáppe lea juo menddo olu, lohká Sámiid Vuorká-Dávviriid diehtojuohkinbargi Anita Bjørnback.

Vuorkálanjain Kárášjoga vuorkádávviriid gealláris lea sámi dáidda bádjebadjálaga. Lanjat leat nu dievva, ahte oassi dáidágis fierada maid feaskáriin.

Dárbu ođđa dáiddamusei

Sámi dáiddáriidsearvi ja Sámiid Vuorka-Dávvirat Kárášjogas leat moanaid jagiid geahččalan oažžut nášunála sámi dáiddamusea Kárášjohkii, muhto maŋimuš áigge lea riidu bissehan dán áigomuša.

Hjalmar Strømeng

Sámiid Vuorká-Dávviriid eaiggátstivrra jođiheaddji Hjalmar Strømeng.

Foto: Jan Kenneth Bråten / NRK

Dál lea sápmelaččain fas ođđa doaivva go Sámiid Vuorka-Dávviriid eaiggástivrras lea ođđa jođiheaddji, ja son lohká iežas háliidit buoridit gulahallama Sámedikkiin ja bargagoahtit vai nášunála dáiddámusea ollášuvašii.

– Mus lea dat višuvdna, ahte galggašeimmet gulahallat ja ahte museat galggašedje beassat ovdánahttot. Dán rádjái lea bisánan alfárut diet viddidanbargu, čilge Strømeng.

Sámedikkis lea dáidda ožžon buori sáji, ja buorre gulahallan museaid stivrraiguin sáhttá maid buktit buori saji čihkkojuvvon dáidagii, lohká sámedikkeráđđelahttu.

– Diibmá lei buorre proseassa ja dál leat álggáhan buori gulahallama RiddoDuottarMusea stivrrain ja Sámiid Vuorka-Dávviriid eaiggátstivrrain, mii sáhttá leat vuođđun guhktiáigge šiehtadussii, lohká Olsen.

Sámediggeráđđelahttu navdá ahte ovttasráđiid lea vejolaš gávdnat čovdosa dáiddaváttisvuhtii.

– Nášunála dáiddamusea lea čoavddusin dán váttisvuhtii, muhto dát ii ásahuvvo ovdal moatti jagi geahčen, čilge Olsen.

Sámiid Vuorká-Dávvirat, dáidda

Dán feaskáris Sámiid Vuorká-Dávviriid gealláris vurkkoduvvo maid dáidda.

Foto: Jan Kenneth Bråten / NRK

Publisert

Mer fra NRK Sápmi

Korte nyheter

  • Ođđasat - norsk

    Samisk høgskole: Mange søkere, men lærere mangler

    På Samisk høgskole merker det stor interesse for å lære seg samisk.

    Mange har søkt til samisk for nybegynnere, som kalles SÁL1 og SÁL2.

    Til sammen er det 70 søkere.

    – Vårt problem er at vi ikke har nok fagfolk som kan undervise i samisk, opplyser rektor Liv Inger Somby ved Samisk høgskole.

    Hun forteller at skolen nå jobber knallhardt strategisk for å finne folk som kan jobbe hos dem og undervise nybegynnere i samisk.

    – Hvis vi lykkes å få en eller to lærere, kan vi fordoble antallet studenter. Da har vi ikke bare 15, men 30 studenter, forklarer Somby.

    Utfordringen til Samisk høgskole er at det er mange som starter på masterutdanning i samisk, men mange blir ikke ferdige med utdanningen.

    – De bruker så lang tid. Derfor får vi ikke mange nok som har nok kompetanse til å undervise i høgskolen, forklarer Somby.

    Loga sámegillii

    Liv Inger Somby
    Foto: Privat
  • Ođđasat - Davvisámegillii

    Sámi allaskuvla: Olu ohcit, muhto oahpaheaddjit váilot

    Sámi allaskuvllas oidnet, ahte dál lea stuorra beroštupmi oahppat sámegiela.

    Ollugat leat ohcan sámegiela easkkaálgi kursii, man gohčodit SÁL1 ja SÁL2.

    Buohkanassii leat 70 ohcci.

    – Min váttisvuohta lea, ahte mis eai leat doarvái fágaolbmot geat sáhttet oahpahit sámegiela, muitala Sámi allaskuvlla rektor Liv Inger Somby.

    Son lohká allaskuvlla dál bátnegáskki bargat strategalaččat gávdnat olbmuid geat sin lusa sáhtášedje boahtit bargui ja oahpahit sámegiela easkkaálgiide.

    – Jus oažžut vel ovtta dahje guokte oahpaheaddji, de sáhttit duppalastit studeantalogu. Dalle eai leat dušše 15 studeantta, muhto 30, čilge Somby.

    Sámi allaskuvlla hástalus lea, ahte máŋggas álget sámegiela masterohppui, muhto máŋggas eai geargga oahpuin.

    – Dat ádjánit hui guhká. Danne eat oaččo doarvái olbmuid geain lea gelbbolašvuohta oahpahit allaskuvllas, čilge Somby.

    Les på norsk

    Liv Inger Somby
    Foto: Ođđasat / NRK
  • Ođđasat - norsk

    I dag feires kvenenes språkdag

    I dag feires kvenenes språkdag, kväänin kielipäivä, i hele landet.

    Dagen markeres til minne om offisiell anerkjennelse av det kvenske språket den 26. april i 2005.

    Loga sámegillii

    Kvenflagget
    Foto: Arne Ivar Johnsen / NRK

Langlesing

Gahčosat

  • Telefon Kárášjohka:  78 46 92 00
  • E-post:  sapmi@nrk.no
  • E-post nyhetsredaksjon:  saminyhetsavdeling@nrk.no
  • Redaktør NRK Sápmi:  Johan Ailo Kalstad
Norsk Presseforbund, logo.

Vi arbeider etter
Vær Varsom-plakatens regler
for god presseskikk.

Den som mener seg rammet av urettmessig publisering, oppfordres til å ta kontakt med redaksjonen. Pressens Faglige Utvalg (PFU) er et klageorgan oppnevnt av Norsk Presseforbund som behandler klager mot mediene i presseetiske spørsmål.

Nyhetstips 03030

Kontakt

Hjelp

Tjenester

Produksjon

Salg

Til toppen