Hopp til innhold

Cuiggodit doaibmaplána veahkaváldima vuostá

– Ii leat doarvái konkrehta, dadjá sihke opposišuvnna Vibeke Larsen (Nordkalottfolket) ja Ronny Wilhelmsen (Bargiid Bellodat).

Bealli sámi nissoniin leat vásihan veahkaválddálašvuođa. Dat boahtá ovdan Saminor 2 dutkamis.

Dál Sámediggi Norggas lea mearridan mo áigot eastadit veahkaválddálašvuođa boahtte guokte jagi.

Otne mearriduvvoi makkár doaimmaid Sámediggi áigu dahkat ovddosguvlui ahte buoridit dili dáidda geat leat vásihan ja vásihit veahkaválddálašvuođa.

Ráđđeláhttu Juhána Biera Biret Márjá čilge ná:

– Das leat olles logi čuoggá, dan min doaibmaplánas. Dat sisttisdoallá visot diekkár movt galgá dustet iešguđet hástalusaid dan veahkaváldimis, dadjá son.

Vaikko buot áirasat Sámedikkis leat ovtta oaivilis ahte veahkaválddálašvuođa ferte hehttet, de šattai gárra digáštallan go Sámediggi mearridii maid doaimmaid bidjala johtui.

Opposišuvdnaáirasat Vibeke Larsen ja Ronny Wilhelmsen eaba lean duđavačča mearrádusain:

– Mu mielas plánas ledje dievva ieščilgejeaddji áššit, ja unnán konkrehta doaimmat, dadjá Larsen (Nkf).

– Min mielas ii lean doarvái konkrehta. Mat čužžot das eai sáhte mihttiduvvot, eai leat áigemearit goas diŋggat galget leat dáhkkon. Jus geahčat mo doaibmaplána galgá leat, de ii leat nie, dadjá Wilhelmsen NRK:ii.

Eanetlogu bealis NSR áirras Maren Benedicte Nystad muitala ahte sii leat lasihan čuoggáid doaibmaplánii.

– Mii leat earet eará bidjan olu fuomášumi dan easttadanbargui. Ahte ferte álgit árrat mánáid ja nuoraiguin. Mii leat maid bidjan fuomášumi ahte mii darbbašit eanet rabasvuođa, oainnat go dat sáhttá dan stigma, dan ášši birra, dahje daid tabuaid leat mielde eastadeamin vai soitát eambosat ožžot veahki, dadjá Nystad (NSR).

Muhto Wilhelmsen oaivvilda ahte eanetlohku eai váldde vuhtii árvalusaid eará bellodagain.

– In sáhte eará go šállošit go eai guldal opposišuvnna vai eanetlogu fitnet máŋga dehálaš áššiin sámi servodahkii. Nu go mun oainnán, de sii leat kompromissakeahtes eanetlogus eambo ja eambo áššiin maid dušše háliida vuojihit, dadjá Bargiidbellodaga joavkojođiheaddji.

– Dat lea dieđusge nu ahte mii leat Sámediggeráđis ovttasráđi hálddahusain bargan dáinna plánain hui guhkká ja hui duođalaččat. Ja dat lea dieđus munnje hui ártet gullat de dan ahte dát plána ii leat buorre. Dieđusge olbmuin iešguđet oaivilat, vástida sámediggeráđđi Juhána Biera Biret Márjá.

Ronny Wilhelmsen
Foto: Jørn Østby / NRK

Korte nyheter

  • Erklært beitekrise i to siidaer

    Loga sámegillii.

    Reindriftas beredskapsutvalg har erklært beitekrise i to siidaer, etter at utvalgets tidligere vedtak ble påklaget til Statsforvalteren. Det skriver avisa Ávvir.

    Det var Cáskinjoga oarjjit siida, tilhørende Skuohtanjárga reinbeitedistrikt, og Skielgán siida, tilhørende Skáiddeduottar reinbeitedistrikt, som klaget på vedtaket da utvalget først ikke innvilget beitekrise til siidaene, til tross for at det ble funnet rein som var sultet i hjel.

    «Siidaen har fôret flokken i sin helhet siden 20. februar, da det ikke er beite til reinen. Hvis de ikke fôrer reinen, vil den slippe nordover. Men det betyr igjen at det blir vanskeligere for de som er på høst- og vinterbeite som kan få flokkene blandet sammen. Siidaen har lagt ved bekreftelse på e-bjeller som viser at flokken beveger seg mye», står det skrevet i vedtaket.

  • Guohtunroassu duođaštuvvon guovtti siiddas

    Les på norsk.

    Boazodoalu gearggusvuođalávdegoddi lea dál cealkán guohtunroasu guovtti siidii, maŋŋá go lávdegotti ovddit mearrádus váidaluvvui Stáhtahálddašeaddjái. Dan čállá Ávvir.

    Cáskinjoga oarjjit siida, mii gullá Skuohtanjárgga orohahkii, ja Skielgán siida, Skáiddaduoddara orohagas, dat váide lávdegotti mearrádusa, go álggus eai mieđihan siiddaide guohtunroasu váikko gávdnojedje bohccot mat ledje jámas nelgon.

    «Siida lea ollásit biebman ealu guovvamánu 20. beaivvi rájes, go ii leat ealát bohccuide. Jus eai biepma, de šaddet luoitit davvelii. Muhto dat fas mearkkaša ahte šaddá váddásit daidda geat leat čakča- ja giđđaeatnamiin ja sáhttet maid masttadit. Siida lea mielddusin bidjan duođaštusa e-bielluin mat čájehit ahte eallu lihkada hirbmadit, čállet mearrádusas», čállet mearrádusas.

  • Arbeiderpartiet: – Hvordan skal NSR gjøre en bedre jobb enn Sannhets- og forsoningskommisjonen?

    Loga sámegillii.

    Sametingspartiene er ikke enige om hvordan behandle Sannhets- og forsoningskommisjonens rapport. Rapporten ble lagt fram for Stortinget i fjor sommer, og hele plenumsmøtet i mars er satt av til å behandle rapporten. Norske Samers Riksforbund (NSR) har kommet med ytterligere 40 forslag til tiltak.

    Det kritiserer Arbeiderpartiet.

    – Hvordan skal de kunne gjøre en bedre jobb enn Sannhets- og forsoningskommisjonen som har jobbet med dette i mange år?, spør parlamentarisk leder i Arbeiderpartiet, Ronny Wilhelmsen.

    Parlamentarisk leder i NSR svarer at det er helt nødvendig med bredde i denne saka.

    – Vi har forsøkt å ta hensyn til det samiske samfunnet og de tilbakemeldinger som de har gitt til oss på hvordan følge opp rapporten. Og det har vi forsøkt å ta hensyn til og involvere det i våre forslag for å viderebringe det samiske samfunnets stemme til Stortinget, og ikke bare Sametingets.

    Også Nordkalottfolket kom med egne forslag, da de mener Sametinget mangler vilje til å forsones.

    Selv om partiene ikke har kommet til enighet under komitémøtene denne uka, forventer likevel NSRs Beaska Niillas at de kommer til en avtale under behandlingen av rapporten i plenum i mars.

    Sametingspartiene er ikke enige om hvordan de skal behandle Sannhets- og forsoningskommisjonens rapport. Ronny Wilhelmsen (Ap) er kritisk til at sametingsrådet kommer med flere forslag til tiltak.