Hopp til innhold

Bagadalli:– Lea leamaš hirbmat somá ja hástaleaddji

Badjelaš 40 jagi dás ovdal okkuperejedje sámi nissonat stáhtaministara kantuvrra. Dál beassat dáhpáhusa oaidnit drámáráiddus.

Makta S01E07
14 samekvinner hilser på statsministeren

NRK drámáráidu «Makta» lea ožžon olu fuomášumi.

Duohtavuođa ja fikšuvnna vuođul muitaluvvo fápmogilvu, mii Bargiidbellodagas lei 1970-logus.

Dán rádjai leat guhtta oasi sáddejuvvon. Čihččet oasis muitaluvvo golbmanuppelohkái sámi nissona birra. Sin birra, geat guovvamánu 6. beaivvi 1981:s okkuperejedje stáhtaministara Gro Harlem Brundtlanda kantuvrra, Álttá akšuvnnaid oktavuođas.

Elle Márjá Eira veileder samekvinner før opptak, serien Makta

Golbmanuppelot nissona bohtet Osloi. Guokte dievddu leaba nealgudeame iežaska. Ođđa stáhtaministarii lea dehálaš ahte sii vuhtiiváldojuvvojit, muhto odne dáhpáhuvvá hui ollu, nie čilgejuvvo čihččet «Makta»-oassi.

Foto: Wenche Marie Hætta / NRK

Buorre vuođđu bagadallat

Dán oasi lea Elle Márjá Eira bagadallan.

Vaikko ii leat go badjelaš 40 jagi dassá go okkuperejedje Brundtlanda kantuvrra, de goitge eai gávdno olu dieđut dáhpáhusas.

Elle Marja Eira

Guovdageaidnulaš Elle Márjá Eira lea bagadallan «Makta» TV-ráiddu čihččet oasi.

Foto: Pressebilde

Dattetge lei Elle Márjjás lihkku, go moadde jagi dás ovdal lei golbmasis dáin nissoniin dahkan filmmaža. Nu leige sus buorre vuođđu bagadallat.

– Dat lea leamaš hirbmat somá ja hástaleaddji, dadjá Eira.

Dat čuozai dovdduide, sihke alcces ja neavttáriidda.

– Oasážis neavttašit dáid nissonolbmuid maŋisboahttit, ja okta dalá nealgudeaddjiin lei maid mielde statistan.

Elle Márjá Eira sammen med skuespillerne Ole Nicklas Mienna Guttorm og Ole Gabriel Buljo

Oasis bohtet maid nealgudeaddjit ovdan. Dá bagadallá Elle Márjá neavttára guovtto Ole Nicklas Mienna Guttorm ja Ole Gabriel Buljo.

Foto: Wenche Marie Hætta / NRK

Dát lea dehálaš oassi historjjás, leago dan leamaš váttis oažžut ovdan?

– Juo, muhto dá lea dušše unna oasáš das mii dalle dáhpáhuvai dan jándora. Livččii dieđusge sáhttán olu eambbo muitalit, muhto dá lea vuosttažettiin ráidu Gro Harlem Brundtland birra.

Eira jáhkká ahte son bagadallin maiddái lea ožžon ovdan sámi perspektiivva. Dál sávvá son ahte geahččit váldet dan bures vuostá.

– Ja muitet ahte dát ii leat dokumentárafilbma, muhto fikšuvdna. Dat lea ráhkaduvvon dulkoma bokte, movt lea muitaluvvon.

Ellen Kristina Saba husker fortsatt da hun og 13 samekvinner okkuperte statsministerens kontor. Den dag i dag vekker hendelsen følelser.

Duohtavuođa, giellásiid ja heajos muittu (fikšuvnna) vuođul muitaluvvo Bargiidbellodaga fápmogilvvu birra 1970-logus rájes.

Oassi lea easka oaidnin ládje sotnabeaivve, muhto Guovdageainnus besse odne, guokte beaivvi ovdal, juo oaidnit dan.

Dovdduide čuohcci

Berit Sarabakken lea neavttašan ovtta dan golbmanuppelot nissonis.

– Olmmoš veahá njuorasmuvvá, muhto lea seammás maid issoras.

Berit Sarabakken

Berit Sarabakken lohká iežas neavttašettiin dego dovdame makkár dovddut dáin nissoniin ledje 1980-logus.

Foto: Lemet Johanas Nystad / NRK

Su lagasolbmot serve dáhpáhussii 80-logus, earret eará lei su eadni okta dán golbmanuppelohkái nissonolbmos.

– Dat lea sihkkarit olu váikkuhan sidjiide geat ledje doppe. Dat ii leat leamaš nu somá, dáidet leat juohkelágan dovddut leamaš. Munge ožžon measta diekkár dovdduid neavttašettiin.

Leatgo geahččan Makta TV-ráiddu?

Sarabakken lea gealdagasas go oassi čájehuvvo Guovdageainnus.

– Mun jáhkán dat lea oalle dovdduide čuohcci, moraš ja váivi soaitá.

Sotnabeaiiđida, diibmu guđa rájes sáhtát dán oasi geahččat NRK NRK TV:s. NRK1:žis ges sáddejuvvo sotnabeaieahkeda dii 19.50.

Korte nyheter

  • Boazonjuovahat gáibida Rema 1000 fitnodagas miljonbuhtadusa

    Reinslakteriet AS, ovddeš Min Boazu, lea váidán Rema 1000 fitnodaga ja gáibida sis unnimuasat 28 miljon ruvnnu buhtadussan massán dietnasa ovddas.

    Giđđat 2021 álggahuvvui soahpamuš Reinslakteriet AS (ovddeš Min Boazu) ja Rema 1000 gaskkas, mii galggai bistit vihtta jagi.

    Soahpamuša mielde galggai Reinslakteriet AS oažžut 12 proseantta dietnasa. Rema 1000 galggai oastit njuovahagas 17.500 bohcco jahkái.

    Rema 1000 celkkii eret soahpamuša jo skábmamánus 2022. Sin čilgehus lei ahte «soahpamuš rihkkojuvvui» ja «njuovahaga heajos ekonomalaš dilli».

    Dál gáibida Reinslakteriet AS buhtadusa.

  • Konkursbegjæring mot Reinslakteriet

    Få dager etter det ble kjent at Reinslakteriet AS krever erstatning av Rema 1000, meldte avisa iFinnmark at Industrikulde AS begjærer Reinslakteriet AS konkurs.

    – Konkurs begjæres på grunn av at man har uoppgjort krav i størrelsesorden 1,8 millioner kroner, som ikke er betalt, sier advokat Ingar Nordmo Olsen som representerer Industrikulde AS.

    Industrikulde AS har levert tjenester som fryserom og service på kjøle- og fryseanlegg. Den første ubetalte fakturaen er fra høsten 2022, og Industrikulde har gitt flere varsler om tilbakebetaling.

    – Det er fortsatt ikke gjort opp, og da har man valgt å begjære selskapet konkurs, sier Olsen.

    Konkursbegjæringen vil behandles 28. mai i Nord-Troms og Senja tingrett.

    NRK har ikke lyktes å få svar fra Reinslakteriet, men til iFinnmark forteller styreleder i Reinslakteriet AS, Lasse Johnsen Kvernmo, at han stiller seg uforstående til konkursbegjæringen.

    Min Boazu - rein skav
    Foto: Dan Robert Larsen
  • Skuffet over forslag til ny motorferdsellov

    Sametingspresident Silje Karine Muotka (NSR) er ikke fornøyd med forslag til ny motorferdsellov.

    Hun mener det er behov for anerkjennelse av rettsgrunnlaget for meahccásteapmi (samisk utmarksbruk), og at regjeringens utvalg ikke har tatt hensyn til dette.

    – Jeg er svært skuffet over at anerkjennelse av hensynet til meahccásteapmi (samisk utmarksbruk) ikke er med i forslaget fra utvalget, sier Muotka.

    Hun mener det handler om at samer som urfolk også skal kunne videreføre vår avhengighet av, og nærhet til de fornybare naturressursene med hjelp av nye moderniserte hjelpemidler.

    Utvalget foreslår at motorferdsel reguleres gjennom lov og kommunalt styre. Kommunene får myndighet til å tillate og begrense motorferdsel gjennom enkeltvedtak, forskrifter og arealplaner etter plan- og bygningsloven.

    Vårforbudet i Nord-Troms og Finnmark foreslås fjernet, noe som innebærer at kommunene i Nord-Troms og Finnmark kan gi tillatelser til motorferdsel om våren.

    Snøskuter kjører i snøen
    Foto: Lars Tore Endresen / NRK