Hopp til innhold

– Stuorra gudni muitobácciin bargat

Sápmelaš dáiddár lea dál bargamin muitobácciin mii galggašii gudnejahttit guokte stuorra sápmelaš polárasáŋggára.

Aage Gaup

Dáiddár Aage Gaup navdá iežas osiin dán barggus gárvet dán jagi lohppii.

Foto: Dan Robert Larsen / NRK

Guokte sápmelačča leaigga stuorra veahkkin norgalaš polárasáŋggárii go son fáruinis fargga 125 jagi áigi rasttildii Kalaallit Nunaata. Sutno mearkkašupmi mátkái ii leat dássái doarvái bures čalmmostahtton, muhto dál galgaba gudnejahttot ruovttubáikkiska Kárášjogas.

Sápmelaš dáiddár Aage Gaup dat lea ožžon bargun ráhkadit muitobácci mii čájeha sápmelaš sáŋggárguoktá Báltto Sámmola (Samuel Balto) ja Bigán Ovllá (Ole Ravna) go Fridtjof Nansena fárus rasttildedje Kalaallit Nunaata jagis 1888.

– In diehtán nu olu

Dáiddár ii loga iežas diehtán nu olu dáin dáhpáhusain ovdalgo bargagođii bácciiguin.

– Mun dihten unnán. Dan gal dihten, ahte guovttis leaigga mielde ja sutno namaid ledjen maid gullan, čilge Gaup.

Fridtjof Nansen

Fridtjof Nansen.

Foto: Frederick Jackson/eier: Nasjonalbiblioteket, bldsa_3c109

Fridtjof Nansen lea okta dain stuorámus polárasáŋggáriin Norggas. Balto ja Ravna válljejuvvuiga Kalaallit Nunaata-mátkái dannego leaigga hárjánan buolašmáilmmis birget.

RiddoDuottarMuseaid seniorkonsuleanta lohká, ahte sápmelaš sáŋggárguovttos leaba menddo unnán gudnejahtton maŋitáiggis.

– Balto ja Ravna leaigga dehálačča dasa, ahte dát mátki oppanassiige lihkostuvai. Soaihan leaigga sápmelaččat ja hárján birget buollašis, čilge seniorkonsuleanta Berit Åse Johnsen.

(Čálus joatká gova vulobealde)

Samuel Balto og Ole Ravna

Sullii ná dat šaddá Samuel Balto og Ole Ravna muitobázzi.

Foto: Piera Balto / NRK

Samuel Johannesen Balto (riegádan 05.05.1861/jámii jagis 1921) ja Ole Nilsen Ravna (rigádan jagis 1841/jámii 11.08.1906) leaba guktot bajásšaddan Kárášjogas. Balto fárrii maŋŋá Kalaallit Nunaata-mátki Ámrihkái, gos son barggai boazodoalus ja dasto gollegoaivun. Ravna máhcai gis Kárášjohkii badjedillái. Son lei vel ovtta Ruonáeatnan-mátkis mielde jagi ovdalgo jámii.

Dáiddár navdá Nansena olu oahppan sápmelaččain.

– Mun lean govain oaidnán Nansena eará mátkiin, ahte sis leat goikkehat badjelis go čuiget, Gaup muitala.

Samuel Balto ja Ole Ravna muitobázzi galgá almmolaččat rahppot Kárášjogas beassážiid áigge boahtte jagi.

Publisert

Mer fra NRK Sápmi

Korte nyheter

  • Ođđasat - norsk

    Samisk høgskole: Mange søkere, men lærere mangler

    På Samisk høgskole merker det stor interesse for å lære seg samisk.

    Mange har søkt til samisk for nybegynnere, som kalles SÁL1 og SÁL2.

    Til sammen er det 70 søkere.

    – Vårt problem er at vi ikke har nok fagfolk som kan undervise i samisk, opplyser rektor Liv Inger Somby ved Samisk høgskole.

    Hun forteller at skolen nå jobber knallhardt strategisk for å finne folk som kan jobbe hos dem og undervise nybegynnere i samisk.

    – Hvis vi lykkes å få en eller to lærere, kan vi fordoble antallet studenter. Da har vi ikke bare 15, men 30 studenter, forklarer Somby.

    Utfordringen til Samisk høgskole er at det er mange som starter på masterutdanning i samisk, men mange blir ikke ferdige med utdanningen.

    – De bruker så lang tid. Derfor får vi ikke mange nok som har nok kompetanse til å undervise i høgskolen, forklarer Somby.

    Loga sámegillii

    Liv Inger Somby
    Foto: Privat
  • Ođđasat - Davvisámegillii

    Sámi allaskuvla: Olu ohcit, muhto oahpaheaddjit váilot

    Sámi allaskuvllas oidnet, ahte dál lea stuorra beroštupmi oahppat sámegiela.

    Ollugat leat ohcan sámegiela easkkaálgi kursii, man gohčodit SÁL1 ja SÁL2.

    Buohkanassii leat 70 ohcci.

    – Min váttisvuohta lea, ahte mis eai leat doarvái fágaolbmot geat sáhttet oahpahit sámegiela, muitala Sámi allaskuvlla rektor Liv Inger Somby.

    Son lohká allaskuvlla dál bátnegáskki bargat strategalaččat gávdnat olbmuid geat sin lusa sáhtášedje boahtit bargui ja oahpahit sámegiela easkkaálgiide.

    – Jus oažžut vel ovtta dahje guokte oahpaheaddji, de sáhttit duppalastit studeantalogu. Dalle eai leat dušše 15 studeantta, muhto 30, čilge Somby.

    Sámi allaskuvlla hástalus lea, ahte máŋggas álget sámegiela masterohppui, muhto máŋggas eai geargga oahpuin.

    – Dat ádjánit hui guhká. Danne eat oaččo doarvái olbmuid geain lea gelbbolašvuohta oahpahit allaskuvllas, čilge Somby.

    Les på norsk

    Liv Inger Somby
    Foto: Ođđasat / NRK
  • Ođđasat - norsk

    I dag feires kvenenes språkdag

    I dag feires kvenenes språkdag, kväänin kielipäivä, i hele landet.

    Dagen markeres til minne om offisiell anerkjennelse av det kvenske språket den 26. april i 2005.

    Loga sámegillii

    Kvenflagget
    Foto: Arne Ivar Johnsen / NRK

Langlesing

Gahčosat

  • Telefon Kárášjohka:  78 46 92 00
  • E-post:  sapmi@nrk.no
  • E-post nyhetsredaksjon:  saminyhetsavdeling@nrk.no
  • Redaktør NRK Sápmi:  Johan Ailo Kalstad
Norsk Presseforbund, logo.

Vi arbeider etter
Vær Varsom-plakatens regler
for god presseskikk.

Den som mener seg rammet av urettmessig publisering, oppfordres til å ta kontakt med redaksjonen. Pressens Faglige Utvalg (PFU) er et klageorgan oppnevnt av Norsk Presseforbund som behandler klager mot mediene i presseetiske spørsmål.

Nyhetstips 03030

Kontakt

Hjelp

Tjenester

Produksjon

Salg

Til toppen