Hopp til innhold

– Stuorra gudni muitobácciin bargat

Sápmelaš dáiddár lea dál bargamin muitobácciin mii galggašii gudnejahttit guokte stuorra sápmelaš polárasáŋggára.

Aage Gaup

Dáiddár Aage Gaup navdá iežas osiin dán barggus gárvet dán jagi lohppii.

Foto: Dan Robert Larsen / NRK

Guokte sápmelačča leaigga stuorra veahkkin norgalaš polárasáŋggárii go son fáruinis fargga 125 jagi áigi rasttildii Kalaallit Nunaata. Sutno mearkkašupmi mátkái ii leat dássái doarvái bures čalmmostahtton, muhto dál galgaba gudnejahttot ruovttubáikkiska Kárášjogas.

Sápmelaš dáiddár Aage Gaup dat lea ožžon bargun ráhkadit muitobácci mii čájeha sápmelaš sáŋggárguoktá Báltto Sámmola (Samuel Balto) ja Bigán Ovllá (Ole Ravna) go Fridtjof Nansena fárus rasttildedje Kalaallit Nunaata jagis 1888.

– In diehtán nu olu

Dáiddár ii loga iežas diehtán nu olu dáin dáhpáhusain ovdalgo bargagođii bácciiguin.

– Mun dihten unnán. Dan gal dihten, ahte guovttis leaigga mielde ja sutno namaid ledjen maid gullan, čilge Gaup.

Fridtjof Nansen

Fridtjof Nansen.

Foto: Frederick Jackson/eier: Nasjonalbiblioteket, bldsa_3c109

Fridtjof Nansen lea okta dain stuorámus polárasáŋggáriin Norggas. Balto ja Ravna válljejuvvuiga Kalaallit Nunaata-mátkái dannego leaigga hárjánan buolašmáilmmis birget.

RiddoDuottarMuseaid seniorkonsuleanta lohká, ahte sápmelaš sáŋggárguovttos leaba menddo unnán gudnejahtton maŋitáiggis.

– Balto ja Ravna leaigga dehálačča dasa, ahte dát mátki oppanassiige lihkostuvai. Soaihan leaigga sápmelaččat ja hárján birget buollašis, čilge seniorkonsuleanta Berit Åse Johnsen.

(Čálus joatká gova vulobealde)

Samuel Balto og Ole Ravna

Sullii ná dat šaddá Samuel Balto og Ole Ravna muitobázzi.

Foto: Piera Balto / NRK

Samuel Johannesen Balto (riegádan 05.05.1861/jámii jagis 1921) ja Ole Nilsen Ravna (rigádan jagis 1841/jámii 11.08.1906) leaba guktot bajásšaddan Kárášjogas. Balto fárrii maŋŋá Kalaallit Nunaata-mátki Ámrihkái, gos son barggai boazodoalus ja dasto gollegoaivun. Ravna máhcai gis Kárášjohkii badjedillái. Son lei vel ovtta Ruonáeatnan-mátkis mielde jagi ovdalgo jámii.

Dáiddár navdá Nansena olu oahppan sápmelaččain.

– Mun lean govain oaidnán Nansena eará mátkiin, ahte sis leat goikkehat badjelis go čuiget, Gaup muitala.

Samuel Balto ja Ole Ravna muitobázzi galgá almmolaččat rahppot Kárášjogas beassážiid áigge boahtte jagi.

Publisert
Del på Facebook Del på Facebook Del på Twitter Del på Twitter Del på epost Del på epost

Mer fra NRK Sápmi

Statister under "Opprør i Operaen" med Isák.

 – Bures boahtin dáistaleapmái Operas

Korte nyheter

  • Ođđasat - Davvisámegillii

    Doalut ođđa teáhter ja skuvladálu huksema olis

    Go dál ollásit leat gokčan robi dan ođđa teáhter- ja skuvllavistis Guovdageainnus, de leat dan dál ávvudan.

    - Mii doallat daid áigemeriid mat lea bidjon bargguid hárrái ja joatkit ovttasbarggu buohkaiguin dassážii go geargat huksenprošeavttain. Nu lohká Statsbygg prošeaktajođiheaddji Marte Kollstrøm.

    Sihke Beaivváš sámi našunalateáhtera ovddasteaddjit ja Sámi joatkkaskuvlla- ja boazodoalloskuvlla ovddasteaddjit ledje mielde dien dilálašvuođas.

    Ođđa teáhter- ja skuvlavistti šaddá 7300 njealjehasmehtera.

    Taket som kurvar seg er eit kjenneteikn for nybygget.
    Foto: JOHAN MATHIS GAUP / PRESSEBILDE STATSBYGG
  • NRK Urbi

    Samisk musikk på Munchmuseet

    Hvis du er i Oslo og mangler planer for kvelden, så kan det hende du har lyst å ta turen til Munchmuseet i dag. Der skjer det nemlig noe som ikke skjer så altfor ofte.

    Den første grunnen er at du får oppleve samisk musikk på Munchmuseet.

    Den andre grunnen er at det du får oppleve, er et samarbeid mellom to kunstneriske og veldig flinke artister. Katarina Barruk og Elina Waage Mikalsen.

    Umesamiske Katarina Barruk, kjenner vi ganske godt fra før. Albumet hennes «Ruhttuo», og singlene fra den, har fått mye oppmerksomhet det siste året.

    Blant annet har hun fått oppmerksomhet fra både Lindmo og P3.

    – Jeg er utrolig glad for at Munchmuseet ville være med på dette prosjektet. Det betyr mye, det er ikke så ofte både umesamisk og sjøsamisk kultur inntar en slik scene sammen, forklarer Barruk.

    Sjøsamiske Elina Waage Mikalsen er en kunstner og artist du kanskje kjenner fra bandet Blood Forest Family.

    Hun kombinerer stemme, elektroniske og egenbygde instrumenter for å lage et musikalsk rom i skjæringspunktet mellom fantasi og virkelighet.

    På Muchmuseet i kveld får du oppleve dem både hver for seg og sammen.

    Elina Waage Mikalsen, iført mørk boblekåpe, og Kaatrina Barruk med ulloliidni knyttet rundt jakka, står på trappa til festsalen på MUNCH.
    Foto: Privat
  • NRK Urbi

    Sámi konsearta Munchmuseas

    Jus leat Oslos ja dus eai leat otne plánat, de soaittát háliidit Munchmuseas finadit. Doppe beasat vásihit juoga mii ii dáhpáhuva dávjá.

    Vuos, sámi musihka Munchmuseas. Ja de lea vel ovttasbargu guokte erenomáš dáiddalaš ja čeahpes artisttaid gaskkas, namalassii Katarina Barruk ja Elina Waage Mikalsen.

    Ubmisápmelačča Katarina Barruka mii gal dovdat bures dál, go su skearru «Ruhttuo» ja šuoŋat mat leat skearrus leat ožžon olu fuomášumi.

    Earret eará lea son ožžon fuomášumi sihke Lindmo prográmmas ja P3:s.

    – Mun lean nu lihkolaš ahte MUNCH háliidii searvat dán prošektii. Dat mearkkaša hui olu. Dat ii leat nu dávjá ahte sihke Ubmisámi ja mearrasámi kultuvra beassá dákkár lávdái oktanaga, muitala Barruk.

    Mearrasápmelaš Elina Waage Mikalsen lea dáiddár ja artista gean soaittát dovdat jus leat oaidnán Blood Forest Family joavkku ovdal.

    Son seaguha instrumeanttaid maid ieš lea ráhkadan, jiena ja elektronalaš instrumeanttaid, oktan fantasiijain ja duohtavuođain.

    Munchmuseas gulat sudno čuojahit okto, ja maiddái ovttas.

    Elina Waage Mikalsen, iført mørk boblekåpe, og Kaatrina Barruk med ulloliidni knyttet rundt jakka, står på trappa til festsalen på MUNCH.
    Foto: Privat

Langlesing

Gahčosat

  • Telefon Kárášjohka:  78 46 92 00
  • E-post:  sapmi@nrk.no
  • E-post nyhetsredaksjon:  saminyhetsavdeling@nrk.no
  • Redaktør NRK Sápmi:  Johan Ailo Kalstad
Norsk Presseforbund, logo.

Vi arbeider etter
Vær Varsom-plakatens regler
for god presseskikk.

Den som mener seg rammet av urettmessig publisering, oppfordres til å ta kontakt med redaksjonen. Pressens Faglige Utvalg (PFU) er et klageorgan oppnevnt av Norsk Presseforbund som behandler klager mot mediene i presseetiske spørsmål.

Nyhetstips 03030

Kontakt

Hjelp

Tjenester

Produksjon

Salg

Til toppen