Hopp til innhold

– Unikt skolesamarbeid bør få statsstøtte

Ordfører i Tana Frank Ingilæ mener at staten bør være med å finansiere grenseskole-samarbeidet Sirma/Utsjok mellom Norge og Finland.

Frank Ingilæ, ordfører i Tana

Frank Ingilæ, ordfører i Tana

Foto: Nils Henrik Måsø / NRK

– Skolesamarbeiet er unikt i nasjonal sammenheng da to svært forskjellige skolestrukturer "forenes" på tvers av landegrensene, sier Ingilæ.

Undervises sammen

Samarbeidet skolene har innebærer blant annet at noen klasser fra begge skoler undervises sammen to dager i uka. Samarbeidet medfører blant annet at elevene også undervises i hverandres nasjonalspråk. Det er også et utstrakt samarbeid mellom lærerne på de to skolene.

Skolene har samarbeidet gjennom flere år til tross for at man i starten fikk høre at slikt grensesprengende arbeid ikke var mulig.

– Bygger ned grensehindringer

– Gjennom det unike samarbeidet som foregår mellom Utsjok og Sirma skole, så er man med på å bygge ned grensehindringer i nord og samtidig ivaretar man det samiske språket og kulturen som er høyst levende i denne delen av Tana, mener ordfører i Tana, Frank Ingilæ.

Han mener at samarbeidet kan gi et erfaringsgrunnlag som kan styrke den norske skolen.

– Finland har jo scoret veldig bra på undersøkelser som sier noe om kvalitet i skolen og her har vi en overføringsverdi som vi kan ta med til den norske skolen, sier Ingilæ.

Ber om 1,5 millioner årlig

Ordføreren ber om 1,5 millioner i årlig støtte fra staten. Han mener at det er viktig at prosjektet blir uavhengig av kommuneøkonomien.

– Samarbeidet er så viktig at det kan ikke være en enkelt kommunes økonomi som avgjør om det skal fortsette, sier Ingilæ, som har sendt brev om dette til kunnskapsdepartementet.

Korte nyheter

  • Ráđđehusa seaguheamis sáhttet váikkuhusat Kárášjoga-áššis

    Uit juridihkalaš fakultehta professor, Gunnar Eriksen, lohká váttisin buohtastahttit Čáhput-ášši Kárášjoga-áššin, nu go ovddeš sámediggeáirras ja sámevuoigatvuođalávdegotti lahttu, Eilif O. Larsen dagai, guhte lei okta njunušolbmuin Čáhput-áššis. Dan čállá Ávvir neahta, ja mii muitaleimmet ođđasiin ikte Larsena balddastahttima. Kárášjoga-ášši lea Álimusrievttis duorastaga guovvamánu 29.beaivve.

    Juridihka professor Eriksen lea čuvvon sámi vuoigatvuođaáššiid dárkilit ja dovdá bures dološáigásaš geavaheami njuolggadusaid. Dál son ballá ráđđehusa seaguhami áššái bilidan, ja ballá maŋimuš ovdánemiid gomihan kárášjohkalaččaid ášši. Dan čállá Ávvir.no

  • Gudnejahttet vuoigatvuođa advokáhta

    Kanada Royal Architectural Institute áigu geiget Kanada álgoálbmogiid vuoigatvuođa advokáhtii ja aktivistii Murray Sinclair:ii RAIC-gollemedálja ánssu 2024.

    Sinclair lea jođihan organisašuvnna mii lea roggan ja almmustahtán ja duođaštan našunála ja provinssaid eisseválddiid eahperehálašvuođa álgoálbmogiid vuostá mat dáhpáhuvve 1800 ja 1900 loguin.

    Preassadieđáhusastis lohká RAIC presideanta Jason Robbins ahte RAIC mieđiha dan ahte Kanada čiekŋalis koloniahistorjá lea dagahan unohis váikkuhusaid Kanada álgoálbmogii. Dan čállá Bustler neahtta-áviisa.

    Avslutningsseremoni
    Foto: BLAIR GABLE / Reuters
  • Givssideapmi lassána

    Ohppiidiskkadeapmi čájeha ahte 10 proseanta ohppiin vásihit givssideami, ja dutkan čájeha ahte givssideapmi lassána ain Norggas.

    Iskkadeami leat dahkan 5. luohká ohppiin gitta joatkkaskuvllaohppiide. Lea smávva erohusat gánddaid ja nieiddaid gaskka, muhto 5.luohká ja 10.luohká ohppiid gaska leat stuorát oasi nieiddaid gaskkas geat dovdet givssideami.

    36,3 proseanta geat dovde givssiduvvon muitalit ahte sihke skuvllas ja ollesolbmot eai leat diehtán dán birra, nu ahte eai leat ožžon veahkki doppe.

    Dutkan čájeha maid ahte mađi boarrásat oahppi lea, dađi unnit givssiduvvo. Eanet givssideapmi lea eanet vuođđoskuvllas go joatkkaskuvllas