Hopp til innhold

Rapport: Rekruttering viktig for å sikre samiske språkbrukere

Loga sámegillii.

Mulighetene for å lære samisk er bedre i dag enn noen gang tidligere, både i barnehagen, skolen og i høyere utdanning og voksenopplæring.

Det kommer fram i den ferske Samiske tall forteller-rapporten.

Likevel er kapasiteten den største utfordringa for å sikre ytterligere styrking av samisk språk i formell utdanning, står det i rapporten. Rekruttering er derfor sentralt for å få flere samiske språkbrukere i årene som kommer.

Et av tiltakene som foreslås er å styrke kapasiteten på samisk fjernundervisning slik at flere elever kan velge samisk som førstespråk, også som fjernundervisning.

Korte nyheter

  • Ny samisk stjerne på pophimmelen

    Fredag 1. mars slipper den samiske artisten Lávre sitt debutalbum «Vuložat».

    Som fersk vinner av Sami Music Awards i kategorien «Åpen klasse/låtskriver», er han spådd en lysende fremtid i både inn- og utland.

    I debutalbumet fusjonerer han samisk indiepop med tradisjonell joik, samtidig som han utforsker nye musikalske impulser.

    Resultatet er et moderne lydbilde, som er vakkert, jordnært og lavmælt.

    Lávre Johan Eira
    Foto: Hildá Länsman / Pressebilde
  • Áigot ovddidit sámi ealáhusaid

    Ráđđehus áigu dál ovddit ja nannet sámi ealáhusaid, ja lohpida áŋgiruššama iežaset bealis.

    – Mun lean álo beroštan sámi ealáhuseallimis, ja lean áibbas sihkar ahte gávdnojit buorit vejolašvuođat dan ovdánahttit.

    Nu dadjá ealáhus- ja guolástusministtar Jan Christian Vestre (Bb).

    Gaskavahku ovdanbuvttii son sámi ealáhusaid "geaidnokártta" Sápmi Business Conferences Guovdageainnus.

    – Dat mearkkaša ahte mii galgat loktet sámi ealáhuseallima.

    Danne leat Sámediggi ja Ealáhusdepartemeanta ráhkadišgoahtán offensiivvalaš plána mas leat ođđa doaibmabijut, čilge Vestre.

    Ealáhusministtar muitala ahte sii áigot bivdit árvalusaid sámi ealáhusolbmuin ja áigot moatti mánu geažes ovdanbuktit áigumušaid oktan doaibmabijuiguin.

    – Dás lea sáhka oažžut eanet sámi fitnodagaid, oažžut daid stuorrut ja sáhttit virgádit eanet olbmuid, vuovdit eambbo, njeaidigoahtit rádjahehttehusaid, álkibut fidnet kapitála ja gelbbolašvuođa, mearkagálvohuksema ja ollu eará, lohká son.

    – Lea go dál ruhta várrejuvvon ovddidit dáid doaibmabijuid?

    – Dan gal áiggun sihkkarastit. Mun oaivvildan ahte stáhta ferte váikkuhit eanet. Go leat nu olu gelddolaš prošeavttat jođus, mat gullet boazodollui, mátkeealáhusaide, borramuššii ja kultuvrii, duodjái, de mii fertet maid attestit lassiveahki viidáseappot beassat, ja midjiide gal lea diehttalas dan dahkat, dadjá ministtar.

  • Ráđđehusa seaguheamis sáhttet váikkuhusat Kárášjoga-áššis

    UiT juridihkalaš fakultehta professor Gunnar Eriksen lohká váttisin buohtastahttit Čáhput-ášši Kárášjoga-áššiin, nu go ovddeš sámediggeáirras ja Sámi vuoigatvuođalávdegotti lahttu Eilif O. Larsen dagai, guhte lei okta njunušolbmuin Čáhput-áššis. Dan čállá Ávvir neahtta, ja mii muitaleimmet ođđasiin ikte Larsena bálddastahttima. Kárášjoga-ášši lea Alimusrievttis duorastaga guovvamánu 29. beaivve.

    Juridihkkaprofessor Eriksen lea čuvvon sámi vuoigatvuođaáššiid dárkilit ja dovdá bures dološáiggi geavaheami njuolggadusaid. Dál son ballá ráđđehusa seaguheami dagahit ášši ovdii ja ballá maŋimuš dáhpáhusaid gomihit kárášjohkalaččaid ášši. Dan čállá Ávvir.no