Hopp til innhold

Ny rapport viser at språket i reindrifta har blitt dårligere

Sametinget gir ut årlig en rapport om situasjonen for samisk språk i Sverige. Hvilke tiltak som er gjort og
hvordan språkene utvikler seg. Språkrapporten viser at reindrifta ikke lenger er den sterke språkarenaen slik den var tidligere.

Dette bekrefter reindriftutøver og leder i Semisjaur-Njarg fjellsameby i Sverige Anders Erling Fjällås.

– Da jeg var barn, var det mest samisk man hørte på fjellet, men nå er det svensk. Og jeg er ikke så gammel, det er nok 30-40 år som har gått. Nå prates det svensk ispedd samiske ord. Man hører enkelte ord, men ikke språket. De som snakker språket blir bare eldre og eldre. Det er noen unge som har begynt å lære seg pitesamisk. Men det er veldig få i dag som snakker pitesamisk.

To som jobber for å bevare samiske språk, mener situasjonen er alvorlig.

– Det er en alvorlig situasjon fordi reindriften ikke lenger er en språkbærer. De naturlige ordene fins i naturen. Det er der samisk språk lever og hvor vi bygger under det samiske. Jeg syns situasjonen er alvorlig, sier leder i Giellagáldu Per-Eric Kuoljok.

– Det viser hvordan språksituasjonen er i det samiske samfunnet. Stadig færre kan lese, skrive og snakke samisk. Vi må finne nye arenaer, sier ordfører i svenske Sametingets språknemnd Ulla-Karin Sarri.

Korte nyheter

  • Unio-streiken trappes opp – Samisk videregående skole i Karasjok blant de berørte

    – Streiken får store konsekvenser for flere av elevene våre. Noen vil oppleve at de ikke får gjennomføre eksamener, sier rektor ved Samisk videregående skole i Karasjok, Susann Røkke.

    Unio har varslet opptrapping av streiken mandag og 17 av skolens lærere tas ut i streik.

    Elevene har også fått informasjon på skolens hjemmeside (ekstern lenke).

    Alle elevene må møte opp til vanlig tid mandag morgen.

    – Det er først i morgen vi kan offentliggjøre hvilke lærere som er i streik, og hvilke elever og skoleklasser som berøres, forklarer Røkke.

    Skolen har nærmere 90 elever i Karasjok og om lag 60 elever rundt om i Norge som får fjernundervisning i samisk.

    Rektor Susann Røkke
    Foto: Torgeir Varsi / NRK
  • Unio bargoheaitta: Muhtumat eai beasa eksameniid čađahit

    Unio bargoheaitta čuohcá hui olu ohppiide Sámi joatkkaskuvllas Kárášjogas ge. Muhtumat eai beasa eksámeniid ge čađahit, lohká skuvla rektor Susann Røkke.

    Ihtá iđida rájes servet 17 oahpaheaddji Kárášjogas ge dán bargoheaitagii.

    Fágasearvvit Akademikerne ja Unio dat álggahedje bearjadaga bargoheaitaga Norggas, go eai soabadan bargoaddin bálkkáid alde.

    Vuossárgga viiddiduvvo bargoheaitta ja earret eará gártet 17 bargi Sámedikkis ja 17 oahpaheaddji Sámi joatkkajovllas Kárášjogas searvat bargoheaitagii.

    Røkke sáhttá easkka ihttin juohkit ohppiide dárkilat dieđuid dan birra geaidda bargoheaitta čuohcá, go easkka ihttin iđđes lea almmolaš geat dat leat dat 17 oahpaheaddji geat ihttin servet bargoheaitagii.

    Skuvlla lea iežas digitála lávddiin juohkán ohppiide dieđuid bargoheaitaga birra. Buot oahppit galget ihttin boahtit skuvlii nu go dábálaččat (sami.vgs.no).

    Bargoheaitta čuohcá maiddái ohppiide miehtá Norgga geaidda Sámi joatkkaskuvla fállá gáiddusoahpahusa sámegielas.

    Sámedikki direktevra, Inger Marit Eira-Åhrén, lea maid NRK sápmái dovddahan ahte bargoheaitta dáidá earret eará čuohcat Sámediggái dainna lágiin ahte sis unnu kapasitehta.

    Rektor Susann Røkke
    Foto: Torgeir Varsi / NRK
  • Jillen-Njaarke ja Øyfjellet Wind AS ihttin dikkis

    Helgelándda diggegottis Musseres Nordlánddas álgá ihttin diggi mas lea áššin bieggafápmohuksen guovllus gokko boazodoallit johtet iežaset bohccuiguin guottetbáikái.

    Dikkis deaivvadit Jillen-Njaarke orohaga boazodoallit ja bieggáfápmu huksejeaddji Øyfjellet Wind AS.

    Åajvaeries Musseres dat leat 72 bieggaturbiinna huksejuvvon dakko gokko orohat láve johtit guottetbáikái giđđat.

    Diggi galgá earret eará vástidit guokte gažaldaga:

    1) Leat go bieggaturbiinnat huksejuvvon lobálaš konsešuvnnain, man vuođul stáhta maid de lea addán dien guovllu bieggafápmoindustriija doibmii, aisttan eksproprieren guovllu industriija doibmii.

    2) Jos gávnnahit ahte konsešuvdna lea lobálaš, de galgá diggi maid vástidit man stuorra buhtadusa dahje vahátmávssu boazodoallit galget oažžut dan ovddas go sin giđđajohtingeaidnu lea stáhta bealis addojuvvon eará atnui.

    Orohat čuoččuha ahte konsešuvdna ii leat lobálaš, ja huksejeaddji ges čuoččuha ahte buot lea mannan čallát mielde ja ahte konsešuvdna lea lobálaš.

    Ovdalis leat sámi politihkkárat ja earát almmolaččat dovddahan ahte dát ášši muittuha Fovse ášši máttasámis, maid máttasámi boazodoallit vuite Alimusrievttis.

    Dikki oktavuođas lea maid doarjjaakšuvnna Musseres.

    Dát nu gohčoduvvon Åajvaerie-diggi bistá geassemánu 13. beaivve rádjai.