Hopp til innhold

Sámis dáidá leat máilmmi buoremus sadji čuojahit

Halluci Nation bođii nuppádassii Sápmái čuojahit Riddu Riđđu festiválas. DJ guovttos muitaleaba ahte golbma beaivásaš mátki ii daga maidige go diehtiba man somá lea joavdat ja čuojahit Sámis.

Halluci Nation, ovddeš A Tribe Called Red, deaivvadedje NRK:ain, ja muitaledje ahte Riddu Riđđu lea ovtta daid buoremus sajiin gos sii leat čuojahan.

Geahča Ođđasat-sáddaga mas oaidnát Halluci Nation birra TV-ášši dás.

Foto: Håkon Mudenia

Halluci Nation nammasaš joavku lea okta dain stuorámus násttiin geat čuojahedje Riddu Riđus dán vahkkoloahpa.

Vaikko sii leat guhká diehtán ahte galge čuojahit dáppe, de ii lean sihkkar ahte ollejedje áiggil.

Halluci Nation bovdii "min boahtteáiggi" lávdái dahkat šovva, ja šovva šattai.

Halluci Nation čájeha videoi mat heivejit musihkii.

Foto: Dan Robert Larsen / NRK

– Min mátkki deikke ádjánii sullii golbma beaivve. Hástalusat álge SAS-bargoheaitagiin. Dasa lassin mis kansellerejuvvojedje moadde girdi. Dat lea issoras guhkes mátki deikke Torontos!

Riddu Riđđu oiddot sadji čuojahit

Mátki manai lihkká bures, ja Halluci Nation jovde áiggil. Joavku lea molson nama «A Tribe Called Red» namas «Halluci Nation» nammii. Dan sii lohket leat dahkan dannego sin musihka maid lea rievdan áiggi miel.

– Munno mielas Olmmáivággi lea magihkalaš sadji. Vaikko moai čuojahetne birra máilmmi, de lea dát earenoamáš fiinna báiki.

Jos livččiide galgat listtu dahkat dutno oiddot čuojahanbáikkiin, gosa livččiide Riddu Riđu bidjat?

– Riddu gal bijan hui álkit daid golmma bajimus sajiide, lohká Bear.

Halluci Nation.

Dievva olbmot čoahkkanedje vásihit joavkku čuojaheamin.

Foto: Dan Robert Larsen / NRK

Tim lasiha ahte son oaivvilda ahte dát lea guovtti buoremus sajiin gos soai leaba čuojahan.

Eamiálbmogiidda lea somát čuojahit

Halluci Nation joavku lea čuojahan Riddu Riđus ovdal. Gávcci jagi leat vássán dan rájes go vuosttaš háve čuojahedje dáppe.

Artistta guovttos lohkaba ahte eaba diehtán gosa leigga jođus vuosttaš háve go čuojaheigga dáppe.

Halluci Nation Riddu Riđus.
Foto: Dan Robert Larsen / NRK

- Mun in ádden manne mii leimmet mátkkoštan máŋga beaivve, ja in diehtán juste gosa leimmet jođus. Lea hui hárve moai čuojahetne ná smávva sajiin.

Soai muitaleaba ahte go oidniidba gáktečiŋahan olbmuid Romssa girdinšiljus, de áddiiga masa leaba boahtán.

– Dan oktavuođa maid oaččut sápmelaččaiguin ja eará eamiálbmogiin dáppe lea hui erenoamáš. Dan dovddu ean oaččo nu máŋga eará sajiin.

Erenoamáš deaivvadeapmi

- Lei hui somá singuin deaivvadit! Lean guhká guldalan sin musihka.

Dan muitala Sara Garen Anne Nilut. Soaittáhaga bokte lea ieš fitnan Kanadas, ja vel stuorát soaittáhaga bokte de lei juste dan guovllus gos Halluci Nation boahtá.

Sara Garen Anne Nilut

Sara Garen muitala ahte lei erenoamáš deaivvadit joavkkuin Riddu Riđu guolbanis.

Foto: Håkon Mudenia / NRK

- Dalle go mun ledjen Kanadas ožžon sin CD'a, ja das rájes lean duollet dálle iskan leat go sis ođđa musihka Spotifyas. Lean veahá "starstruck" dál!

Sara Garen muitala ahte Halluci Nation musihkas lea sin árbevirolaš lávlunvuohki, ja dat sulastahttá luođi muhtin láhkai. Son dovdá gullevašvuođa go guldala sin musihka.

- Ieš liikon juoigat. Olmmoš oažžu sierra dovddu dákkár álgoálbmotfestiválas. Don dovddat liekkusvuođa min sápmelaččaid gaskka ja eará eamiálbmogiid gaskka. Dat lea famolaš.

Korte nyheter

  •  Saksordfører etter høring om fornorskning: - Viktig å få frem nyanser 

    Kontroll- og konstitusjonskomiteen holdt i går kveld en åpen høring om rapporten fra sannhets- og forsoningskommisjonen. Representanter for samer, kvener, skogfinner og norskfinner deltok på høringen.

    Under høringen ble det stilt mange spørsmål for å få en bedre forståelse av det som er sendt inn i skriftlige høringer, sier Svein Harberg (H) som er saksordfører i Kontroll- og konstitusjonskomiteens behandling av rapporten. Han syns det var en veldig fin høring.

    – Der fikk vi flere nyanser fram om hva som er ulikhetene eller uenighetene, og hva de er enige om. Det var verdifullt for oss, sier han.

    Han opplevde at det som ble lagt frem skaper en god spenning mellom de forskjellige meningsytringene. Sametinget vektla litt forskjellige ting, men sto samlet om de store, viktige tingene sier han.

    – Og jeg syns òg vi har fått en annen forståelse av den diskusjonen som til tider har vært mellom de forskjellige kvenske og norskfinske foreningene. På hva det er de er uenige om, og hva de kan være enige om, sier han.

    Han sier også at de skogfinske innteressene, som ble sist presentert hadde en del felles med de kvenske og norsk-finske.

    Svein Harberg
    Foto: Mette Ballovara / NRK
  • Ønsker å sette opp 33 vindturbiner i reindriftsområde

    Loga sámegillii.

    Holmen energi vil sette opp 33 nye vindturbiner i Örnsköldsvik kommune, hvor Vilhelmina norra sameby har vinterbeite. I samebyens område er det flere vindkraftverk, og hvis det kommer en til, så vil det være svært skadelig for reindrifta, mener reindrifsutøver Neila Fjellström.

    – Vi har tilpasset oss så mye allerede, så nå er det slutt. Vi har ingen reserver å gå til noen steder, sier Fjellström.

    – Så er det ikke bare vindkrafta i området. Holmen driver et stort skogbruk i dette området, noe som gjør at arealene våre har vært utnyttet i lang tid. Vi har ikke lenger mulighet til å flytte, sier reindriftsutøver Margret Fjellström.

    Forsvaret, som også bruker arealene, har ikke sagt ja til utbygging av mer vindkraft. Men de sier at det vil ha konsekvenser også for deres drift.

    Det melder SVT Sápmi.

    SVT Sápmi har vært i kontakt med Holmen energi, de ønsker ikke å kommentere saken nå.

  • Háliidit cegget 33 bieggajorri boazodoalloguvlui

    Les på norsk.

    Holmen energi háliida cegget 33 ođđa bieggaturbiinna ruoŧabeale Oorestarei gildii, gos Vilhelmina norra čearus lea dálveguohtun. Čearu guovlluin leat máŋga bieggafápmorusttega, ja jos boahtá okta vel, de dat lea sidjiide stuorra vahát, dadjá boazodoalli Neila Fjellström.

    – Mii leat heivehan iežamet ovdánahttima mielde, nu ahte dát lea min loahppa. Mii leat geavahan visot liigeeatnamiid, dadjá Fjellström.

    – Holmen doaimmaha maid stuorra meahccedoalu guovllus, ja dat mearkkaša ahte min eatnamat leat geavahuvvon guhká, ja mii eat beasa šat sirddašit, muitala boazodoalli Margret Fjellström.

    Suodjalus, mii maid geavaha seamma eatnamiid, eai leat vel mieđihan bieggafápmorusttega huksemii. Muhto dadjet ahte sin doaibma maid boahtá váikkuhuvvot.

    Dan dieđiha SVT Sápmi.

    SVT Sápmi lea váldán oktavuođa Holmen energi:an, muhto sii eai hálit kommenteret ášši dál.