Hopp til innhold

Áššedovdit rávvejit Sámedikkiid hilgut sámekonvenšuvnna

Golbma áššedovdi leat guorahallan sámekonvenšuvnna árvalusa ja rávven Suomabeal Sámedikki hilgut dahje dohkkehit dan.

Nordisk samekonvensjon - forside
Foto: Skjermdump

2005as gárvi bargojoavku, maid Carsten Smith jođihii vuosttáš árvalusa ođđa sámekonvenšuvdnii.

12 jagi maŋŋel leat davvi riikkaid stádat Norga, Suopma ja Ruoŧŧa šiehtadallan dán árvalusa gaskaneaset.

Ođđajagimánus gárvejedje šiehtadallat ja dál lea sámekonvenšuvnna árvalus davvi riikkaid Sámedikkiid duohken.

Golbma áššedovdi rávvaga

Golbma áššedovdi leat guorahallan árvalusa ja ná rávvejit sii Sámedikkiid:

1. Åhrén

Professor Mattias Åhrén eamiálbmot ja sámi rivttiin buktá dán konklušuvnna Sámedikkiide.

Mattias Åhren

Mattias Åhrén

Foto: Eilif Aslaksen / NRK

– Mun oaivvildan árvalus ii čuovo álbmoga vuolemus gáibádusaid ja danin lea sihke várálaš dohkketmeahttun. Dát suoláda sápmelaččaid rievtti iešmearrideapmái. Dát addá stáhtaide rievtti gevret sápmelaččaid eret eatnamiin ruvkii ja čáhcefápmorusttega váste, dása mearrida stáhta ieš eatnama ruđalaš árvvu. Dát addá maid stáhtaide rievtti dohkkehit earáid go sápmelaččaid sámi jienastuslohkui, mii sáhttá molsut Sámedikki guovlludiggin ja doaibmá assimileren vuoigŋan. Mun oaivvildan ahte árvalusa galgá sáhttit ođđasit šiehtadallat, vaikko vel stáhtat čuoččuhit ahte dan ferte juogo dohkkehit dahje hilgut.

Dárogilli:

– Jeg mener det her forslaget ligger langt unna folkets standard og er direkte farlig fra et samisk perspektiv og derfor er uakseptabelt. Blant annet fordi den fratar samene rett til selvbestemmelse. Det gir statene rett til å ta vekk fra samene landområder for blant annet gruve og vannkraftverk. Bare staten utgjør en sum penger som dem selv bestemmer og det gir staten rett til å føre inn andre enn samer i samemanntallet, hvilket risikerer å forvandle Sametingene til regionale parlament og til slutt assimilering. Jeg mener derfor at man skal om forhandle og er sikker på at man får det, uansett om statene har brukt hersketeknikk at dette er en take it or leave it forslag."

2. Scheinin

Professor Martin Scheinin, riikkaidgaskasaš olmmošvuoigatvuođa ja láhka suorggis ges ovdanbuktá ges iežas konklušuvnna ná:

Martin Scheinin

Martin Scheinin

Foto: FETHI BELAID / Afp

– Sápmelaččat fertejit leat čielgásat mat sin eavttut leat ja áigot go doalahit iežaset rivttiid mat ovddiduvvojit riikkaidgaskasaš deklarašuvdna ja eamiálbmot deklarašuvdna. Dat ii leat vejolaš kompromissa dahkat vuolibut dási rivttiide mat juo leat álgoálbmot deklarašuvnnas.

Dárogillii:

– Min konklusjon er at samene må være veldig klare om sine egne vilkår og de vil beholde sine rettigheter som grunner seg til internasjonale deklarasjoner og urfolks deklarasjoner. Det får ikke gjøres kompromiss på urfolks deklarasjonen angående de rettighetene som allerede finnes."

3. Kuokkanen

Rauna Kuokkanen, vuosttáš amanueansa stáda diehtagis ja álgoálbmot oahpus rávve ges ná;

Rauna Kuokkanen

Rauna Kuokkanen

Foto: Sámi Nissonforum

– Mu konklušuvdna lea ahte sámekonvenšuvnna ii sáhte dohkkehit dálá hámis, muhto galget joatkit vuđolaš ráđđádallamiin nanusmáhttit ja dorvvastit sámi sajádaga namalassii eamiálbmogin. Mun oaivvildan ahte soahpamuš berre čielgasit nannet ja dovddastit sámi vuoigatvuođaid eamiálbmogin, iige dušše kultuvrralaš veahádahkan nugo soahpamuš teaksta dálá hámis dáhkká, ahte eamiálbmogiid rivttiid guovddážis lea eananriekti ja riekti iešmearrideapmái, muhto sámi soahpamuš nu movt dál lea dat ii nanne iige dovddas goappá ge.

Sámedikkit juogo dohkkehit dahje hilgot sámekonvenšuvnna árvalusa ovdal go Ruoŧa ja Suoma riikkabeaivvit ja Norgga stuoradiggi ratifiserejit dan. Lea eahpečielggas dohkkehuvvo go sámekonvenšuvdna jus Sámedikkit hilgot dan.

Fina Magne Ove Varsi kommentára guldalit áššedovdiid konklušuvnnaid birra bearjadaga Ođđasiin .

Korte nyheter

  • UiT bruker mye penger på fusk

    UiT Norges Arktiske Universitet har hittil i år brukt 300.000 kroner på å betale advokatene til studenter som anklages for fusk. Det skriver avisa iTromsø. Så mange som 46 studenter ble i følge avisa utestengt fra UiT i fjor for fusk på eksamen, et rekordhøyt antall. De 300.000 UiT foreløpig har brukt, angår utgifter til 22 enkeltsaker. Rektor ved UiT, Dag Rune Olsen, mener dette er et viktig rettssikkerhetsprinsipp til de det angår.

    UiT Norges arktiske universitet i Harstad
    Foto: Simon Skjelvik Brandseth / NRK
  • Spår at joik erstatter nasjonalsang

    På lørdag ble "Sámi Eatnan Duoddariid" av Nils-Aslak Valkeapää vedtatt som den samiske nasjonaljoiken under Samerådets 22. konferanse i Gällivare. Nå spår litteraturviter Harald Gaski at folk kommer til å bruke joiken som samenes nasjonalsang

    – Jeg har på følelsen at denne joiken kommer til å erstatte Samefolkets sang. Det blir spennende å se hvilken av de som kommer til å høres under feiringen av samenes nasjonaldag om ti år, sier Gaski.

    Sametingets plenumsmøter åpnes alltid med Isak Sabas samefolkets sang. Sametingsrepresentant for flyttsamelista Berit Marie P. Eira forteller at hun ikke er klar for å bytte ut samefolkets sang med nasjonaljoiken.

    – Jeg syns det er veldig passende å starte plenumsmøtet med samefolkets sang, men håper vi ikke kommer til det stadiet at det blir konkuranse mellom joiken og sangen.

  • Ådå girjjevuorkkár Hábmerin

    Bendik Osland Kalsnes Nesoddenis la fássta virgev oadtjum girjjevuorkkárin Ájluovta girjjevuorkán Hábmerin. Duodden la sån skåvllågirjjevuorkkár Hábmera girjjevuorkán ja Knut Hamsun joarkkaskåvlå girjjevuorkán.

    Kalsnes Hábmerij bådij basádismánon åvdep jage ja bargaj dalloj sadjásattjan Hábmera girjjevuorkán.

    Dá giesse l nuora giessebargo tjadá The Quartz Corpan mállim ja divvom girjjevuorkáv Ájluovtan.

    Dav tjálla Nuorttasáltto avijssa.