Hopp til innhold

Áššedovdit rávvejit Sámedikkiid hilgut sámekonvenšuvnna

Golbma áššedovdi leat guorahallan sámekonvenšuvnna árvalusa ja rávven Suomabeal Sámedikki hilgut dahje dohkkehit dan.

Nordisk samekonvensjon - forside
Foto: Skjermdump

2005as gárvi bargojoavku, maid Carsten Smith jođihii vuosttáš árvalusa ođđa sámekonvenšuvdnii.

12 jagi maŋŋel leat davvi riikkaid stádat Norga, Suopma ja Ruoŧŧa šiehtadallan dán árvalusa gaskaneaset.

Ođđajagimánus gárvejedje šiehtadallat ja dál lea sámekonvenšuvnna árvalus davvi riikkaid Sámedikkiid duohken.

Golbma áššedovdi rávvaga

Golbma áššedovdi leat guorahallan árvalusa ja ná rávvejit sii Sámedikkiid:

1. Åhrén

Professor Mattias Åhrén eamiálbmot ja sámi rivttiin buktá dán konklušuvnna Sámedikkiide.

Mattias Åhren

Mattias Åhrén

Foto: Eilif Aslaksen / NRK

– Mun oaivvildan árvalus ii čuovo álbmoga vuolemus gáibádusaid ja danin lea sihke várálaš dohkketmeahttun. Dát suoláda sápmelaččaid rievtti iešmearrideapmái. Dát addá stáhtaide rievtti gevret sápmelaččaid eret eatnamiin ruvkii ja čáhcefápmorusttega váste, dása mearrida stáhta ieš eatnama ruđalaš árvvu. Dát addá maid stáhtaide rievtti dohkkehit earáid go sápmelaččaid sámi jienastuslohkui, mii sáhttá molsut Sámedikki guovlludiggin ja doaibmá assimileren vuoigŋan. Mun oaivvildan ahte árvalusa galgá sáhttit ođđasit šiehtadallat, vaikko vel stáhtat čuoččuhit ahte dan ferte juogo dohkkehit dahje hilgut.

Dárogilli:

– Jeg mener det her forslaget ligger langt unna folkets standard og er direkte farlig fra et samisk perspektiv og derfor er uakseptabelt. Blant annet fordi den fratar samene rett til selvbestemmelse. Det gir statene rett til å ta vekk fra samene landområder for blant annet gruve og vannkraftverk. Bare staten utgjør en sum penger som dem selv bestemmer og det gir staten rett til å føre inn andre enn samer i samemanntallet, hvilket risikerer å forvandle Sametingene til regionale parlament og til slutt assimilering. Jeg mener derfor at man skal om forhandle og er sikker på at man får det, uansett om statene har brukt hersketeknikk at dette er en take it or leave it forslag."

2. Scheinin

Professor Martin Scheinin, riikkaidgaskasaš olmmošvuoigatvuođa ja láhka suorggis ges ovdanbuktá ges iežas konklušuvnna ná:

Martin Scheinin

Martin Scheinin

Foto: FETHI BELAID / Afp

– Sápmelaččat fertejit leat čielgásat mat sin eavttut leat ja áigot go doalahit iežaset rivttiid mat ovddiduvvojit riikkaidgaskasaš deklarašuvdna ja eamiálbmot deklarašuvdna. Dat ii leat vejolaš kompromissa dahkat vuolibut dási rivttiide mat juo leat álgoálbmot deklarašuvnnas.

Dárogillii:

– Min konklusjon er at samene må være veldig klare om sine egne vilkår og de vil beholde sine rettigheter som grunner seg til internasjonale deklarasjoner og urfolks deklarasjoner. Det får ikke gjøres kompromiss på urfolks deklarasjonen angående de rettighetene som allerede finnes."

3. Kuokkanen

Rauna Kuokkanen, vuosttáš amanueansa stáda diehtagis ja álgoálbmot oahpus rávve ges ná;

Rauna Kuokkanen

Rauna Kuokkanen

Foto: Sámi Nissonforum

– Mu konklušuvdna lea ahte sámekonvenšuvnna ii sáhte dohkkehit dálá hámis, muhto galget joatkit vuđolaš ráđđádallamiin nanusmáhttit ja dorvvastit sámi sajádaga namalassii eamiálbmogin. Mun oaivvildan ahte soahpamuš berre čielgasit nannet ja dovddastit sámi vuoigatvuođaid eamiálbmogin, iige dušše kultuvrralaš veahádahkan nugo soahpamuš teaksta dálá hámis dáhkká, ahte eamiálbmogiid rivttiid guovddážis lea eananriekti ja riekti iešmearrideapmái, muhto sámi soahpamuš nu movt dál lea dat ii nanne iige dovddas goappá ge.

Sámedikkit juogo dohkkehit dahje hilgot sámekonvenšuvnna árvalusa ovdal go Ruoŧa ja Suoma riikkabeaivvit ja Norgga stuoradiggi ratifiserejit dan. Lea eahpečielggas dohkkehuvvo go sámekonvenšuvdna jus Sámedikkit hilgot dan.

Fina Magne Ove Varsi kommentára guldalit áššedovdiid konklušuvnnaid birra bearjadaga Ođđasiin .

Korte nyheter

  • Ukrainalaččaid dihte lassánii Davvi-Norggas ássiidlohku.

    Ukrainalaš báhtareaddjit váikkuhedje mannanjagi olmmošlogu lassáneapmái, dieđiha Statistihkalaš guovddášbyrå (SGB).

    Diibmá sisafárrejedje 86.600 olbmo, dušše 2022:s lea lohkku leamaš alibut. Dain ledje 33.000 Ukraina stáhtaboargárat.

    Guovtti jagis lea ukrainalaš stáhtaboargáriid lohku Norggas lassánan 3600 olbmos gitta 65.850 olbmui.

    13,7 proseantta ukrainalaččaiguin orrot Oslos ja Akershusas, ja 15,4 proseantta orrot dan golmma davimus fylkkain.

    – Dasto leat ukrainalaččat maiddái váikkuhan dasa ahte olmmošlohku Davvi-Norggas lea sakka lassánan, čállá SGB.

    Ássiidlohku lassáneapmi 2023:S davimus fylkkain:

    Romsa: 1270 eanet ássi. Sisafárren: 3608.

    Finnmárku: 941 eanet ássit. Sisafárren: 1786.

    Nordlánddas: 1997 eanet olbmot. Sisafárren 5067.

    Ukrainalaš báhtareddjiid haga livččii duohta ássiidlohku Davvi-Norggas njiedjan 2068 olbmuin.

    SGB logut čájehit ahte diimmá loahpageahčen lei Norgga álbmotlohku 5.550.200.

    Ukrainske flyktninger som busses til Norge av frivillige nordmenn.
    Foto: Torstein Bøe / Torstein Bøe
  • Regjeringen varsler nasjonalt løft for norske kirker

    Norge skal bruke inntil 500 millioner kroner årlig på bevaring av kulturhistoriske kirker de neste 20–30 årene. I underkant av 1000 kirker kan få et ansiktsløft.

    – Kirkene er sentrale i alle norske lokalsamfunn, både som aktive kirker, samlingsplasser og kulturminner. Skal vi bevare denne kulturen, må vi sikre at kirkene ikke forfaller, sier finansminister Trygve Slagsvold Vedum (Sp) om regjeringens plan.

    Pengene kommer fra Kirkebevaringsfondet på 10 milliarder kroner, skriver NTB.

    Christian IV
    Foto: Annika Byrde / NTB
  • Gånågis 87 jage uddni: – Gånågis duodaj muv alvaduhttá

    Gånågis Harald V uddni 87 jage dævddá.

    Dijmmá lij sujna 431 barggodåjma.

    – Gånågis duodaj muv alvaduhttá, javllá stáhtaminisstar Jonas Gahr Støre gå subtsas Gånågisá barggomiela birra.

    Gånågisán lij dijmmá badjel 110 audiensa. Tjavtjan bessin Fovse-aksjonista Gånågisáv iejvvit.

    Julevsáme guovlos la Mikkela Petter dåbddusamos ulmutjijs guhti li Gånågisáv guossidam. Vattáldahkan Gånågisáj buvtij skielov hágajn gå sujna li audiænssa Gånågisá lunna jagen 1996.

    Gånågis Harald la Europa vuorrasamos monárkka guhti ållesájgev gånågissan barggá.

    Ienemus oasse Vuonarijka viesádijs sihti suv joarkátjit gånågissan ålles iellemav, vuoset ådå álmmukvuojnno mav Norstat li tjadádum.