Hopp til innhold

-Sámi mushkka ovdánan

-Mii dál dáhpáhuvvá sámi musihkain, lea dušše álgu. Boahtteáiggis bohtet stuorrá sámi násttit, jáhka beakkán norgalaš musihkkajournalista.

Maŋemus áiggi lea sámi musihkka olu beaggán riikkamediain. Sámi musihkka vásiha dál stuora beroštumi maiddái olggobeale sámi, nu go ovdamearka dihte NRK P2 prográmmas "Ukas P2 artist. Dán váhku lea Roger Ludvigsen leamaš váhku P2 artistta.

Adjágas
Foto: Sara Ellen Anne Eira

Sámi musihkas loktanan dássi


Muhto Berg maid lohká eará mii servvodagas lea dáhpahuvván, lea váikkuhan ahte dál lea sámi musihkkii stuorát beroštupmi. -Guhkes áigge bargu lea dál buktigoahtán bohtosiid. Sihke kultuvrralaččat ja politihkalaččat. Dál ii leat šat sámi musihkka ja sámit nu eksohtalaččat go ovdal. Sámit leat šaddán eambbo árgabeaivválaččat maiddái norgalaččaide. Dát lea dagahan sámi musihkka maid eambbo dábálažžan, lohká Berg.


Buohtastahttá Punkrock áiggiin

The Black Sheeps
Foto: Sigve Nedredal / NRK


Berg buohtastahttá mii sámi musihkkamáilmmis dál dáhpahuvvá, dainna mii dáhpahuvai Englánddas Punkrockain 1970 logus. -Ovdamearka dihte Unjárgga joavku Black sheeps. Sii leat hui čeahpit, ja muittuha go punk rock joavkkut beaggágohte máilmmis. -Sis, ja dakkár birrásis, dat boahtá ollu musihkka boahtteáiggis mii boahtá beaggát, lohká Berg.

Boahtte áiggi násttit


Berg lohká ahte musihkkárat mat dál begget, leat hárjánan musihkkárat geat maid leat eallilan muhttin jagi. -Muhto sin maŋis bohtet sii geat dál leat 14-15 jahkásaččat. Nu go Black sheeps. Muhto Adjágas lea mátkis juogamasa hui stuorrái. Sin jahkán lea boahtte sámi májilmminástin, lohká Berg. Muhto lohká maid SlinCraze sahta beaggát. -Dilli lea ain nu ahte Hip hop musihkka lea hui ollu eŋgelasgilli čatnon. Ja go sámegilli ráppe, lea váttis joavdat máilbmái, lohká Berg gii jáhka SlinCraze sáhtit šaddat stuorisin jus eŋgelasgilli ráppešii.

Publisert
Del på Facebook Del på Facebook Del på Twitter Del på Twitter Del på epost Del på epost

Sámi musihkka ja juoigan

Agnete Saba og Ole Mathis Sara Nedrejord skal være programledere for Sami Grand Prix 2023.

Slik blir året Sámi Grand Prix
Mer om: Sámi musihkka ja juoigan

Mer fra NRK Sápmi

Statister under "Opprør i Operaen" med Isák.

 – Bures boahtin dáistaleapmái Operas

Korte nyheter

  • Norsk laks og sjømat

    Sametingspresidenten ber klima- og miljøministeren lytte til sjølaksefiskerne

    Sametingspresident Silje Karine Muotka (NSR) er lite fornøyd med prosessen rundt de foreslåtte reguleringene av sjølaksefisket i 2023. Det kommer frem i en pressemelding fra Sametinget.

    Nå ber hun regjeringen rådføre seg med sjølaksefiskerne.

    – Jeg er rystet over fremgangsmåten til de ansvarlige myndighetene som uten forutgående konsultasjoner eller prosesser foreslår en forskrift som effektivt vil komme til å stoppe det tradisjonelle sjølaksefisket, som er en sentral del av sjøsamisk kulturbasert næringsutøvelse, sier Muotka.

    Sametingspresidenten ber nå statsråden i Klima- og miljødepartementet ta en pause i prosessen, og sørge for at det lages et nytt og bedre reguleringsforslag i samråd med sjølaksefiskernes organisasjoner.

    – De som sitter med mest erfaring og praktisk kunnskap om hvordan vi skal få til et effektivt fiske etter pukkellaks i sjø, burde ha vært tatt med på råd før forslaget ble sendt ut på høring, sier Muotka.

    Sametinget hadde på forhånd ikke fått vite noe om dette, sier Sametinget i pressemeldingen.

    – Jeg har i løpet av helgen blitt kontakt av mange sjølaksefiskere som er sinte og skuffet, både over det som foreslås og over ikke å ha blitt tatt med på råd, sier Muotka.

    Både Finnmark Sjølaksefiskeforening, Sør-Varanger Sjølaksefiskarlag og Bivdu har sagt ifra om at reguleringsforslaget må endres.

    Sametinget har vært i kontakt med både Miljødirektoratet, som har skrevet forslaget, og Klima- og miljødepartementet, som har sagt at det er de som vil håndtere saken videre.

    – Mine folk hadde kontakt med departementet i går og har avtalt et møte på fredag, hvor vi også vil forsøke å involvere sjøaksefiskernes foreninger. Som sametingspresident så ber jeg klima- og miljøminister Espen Barth-Eide (Ap) om å lytte til sjølaksefiskerne og Sametinget, anmoder Muotka.

  • Ođđasat - Davvisámegillii

    Sámediggepresideanta bivdá dálkkádat- ja birasministara guldalit mearraluossabivdiid

    Sámediggepresideanta Silje Karine Muotka (NSR) ii leat duhtavaš proseassain mii lea čađahuvvon jagi 2023 mearraluossabivddu regulerenevttohusaid oktavuođas.

    Dat boahtá ovdan preassadieđáhusas man Sámediggi sáddii.

    Son bivdá ráđđehusa guldalit ja ráđđádallat mearraluossabivdiiguin.

    Muotka vuorjašuvvá dainna mo eiseváldit leat meannudan mearraluossabivdiid dán jagi luossa- ja ruoššaluossabivddu regulerenevttohusa oktavuođas Finnmárkku mearas.

    – Mun lean hirpmahuvvan go ovddasvástideaddji eiseválddit, ovdal ráđđádallamiid dahje proseassaid, evttohit láhkaásahusa mii bisseha árbevirolaš mearraluossabivddu, mii lea guovddáš oassi mearrasámi kulturvuđot ealáhusdoaimmaheamis, dadjá Muotka.

    Sámediggepresideanta bivdá Dálkkádat- ja birasdepartemeanta botket proseassa, ja fuolahit ahte ráhkaduvvo ođđa ja buoret regulerenevttohus ovttasráđiid mearraluossabivdiid organisašuvnnaiguin.

    – Ovdal go evttohus sáddejuvvui gulaskuddamii, de lei galgat ráđđái váldit mielde sin geain lea eanemus vásáhus ja geavatlaš máhttu dan birra movt mii galgat oažžut beaktilis ruoššaluossabivddu mearas, dadjá Muotka.

    Sámediggi ii diehtán ovddalgihtii dás maidige. Dat maid boahtá ovdan preassadieđáhusas.

    – Dán vahkkoloahpa leat máŋga mearraluossabivdi váldán oktavuođa muinna go leat suhttan ja beahtahallan, sihke dainna mii lea árvaluvvon ja go eai leat váldon mielde ráđđái, dadjá Muotka.

    Sihke Finnmark Sjølaksefiskeforening, Sør-Varanger Sjølaksefiskarlag ja Bivdu leat čielgasit cealkán ahte regulerenevttohusa ferte rievdadit. Sámediggi lea gulaskuddan sihke Birasdirektoráhtain, mii lea čállán evttohusa, ja Dálkkádat- ja birasdepartemeanttain, geat leat dadjan ahte sii gieđahallet ášši viidáseappot.

    – Mu olbmot leat ikte váldán oktavuođa departemeanttain ja šiehttan čoahkkima bearjadahkii, masa mii maiddái háliidivččiimet searvadit mearraluossabivdiid fitnodagaid. Sámediggepresideantan bivddán mun dálkkádat- ja birasministara Espen Barth-Eide (Bb) guldalit mearraluossabivdiid ja Sámedikki, dadjá Muotka.

    Sjølaksefiskere i Nesseby sløyer laks
    Foto: Liss-Ellen Ramstad, Sametinget
  • Ođđasat - norsk

    UiT álggaha kveana- ja suomagiela oahpu

    Čavčča rájes lea vejolaš gazzat bacheloroahpu kveana- ja suomagielas UiT Norgga Árktalaš Universitehtas Romssas.

    UiT lea Norggas áidna universitehta gos lea vejolaš lohkat kveanagiela. Ohcanáigemearri lea cuoŋománu 15. beaivve.

    Les på norsk.

    UiT - Norges arktiske universitet, campus Tromsø.
    Foto: Torbein Kvil Gamst

Langlesing

Gahčosat

  • Telefon Kárášjohka:  78 46 92 00
  • E-post:  sapmi@nrk.no
  • E-post nyhetsredaksjon:  saminyhetsavdeling@nrk.no
  • Redaktør NRK Sápmi:  Johan Ailo Kalstad
Norsk Presseforbund, logo.

Vi arbeider etter
Vær Varsom-plakatens regler
for god presseskikk.

Den som mener seg rammet av urettmessig publisering, oppfordres til å ta kontakt med redaksjonen. Pressens Faglige Utvalg (PFU) er et klageorgan oppnevnt av Norsk Presseforbund som behandler klager mot mediene i presseetiske spørsmål.

Nyhetstips 03030

Kontakt

Hjelp

Tjenester

Produksjon

Salg

Til toppen