Hopp til innhold

Internasjonal dag for avskaffing av vold mot kvinner

- Urfolkskvinner er overrepresentert som ofre for vold.

Henrik Olsen

Rådsmedlem Henrik Olsen forteller at Sametingsrådet har foreslått 450.000 kroner i budsjettet for undersøkelse om vold i nære relasjoner i samiske samfunn.

Foto: Dan Robert Larsen / NRK

Visste du at 7 av 10 kvinner blir utsatt for vold én eller flere ganger i løpet av livet?

Eller at over 600 millioner kvinner bor i land hvor vold i hjemmet ikke er forbudt ved lov?

At halvparten av overgrep mot kvinner skjer med mindreårige?

Les også: Kartlegger vold i nære relasjoner

Nulltoleranse

For 15 år siden lanserte FN en egen, internasjonal dag for avskaffelse av vold mot kvinner. Dagen markeres hvert år, 25. november.

- Vi må sørge for at beskjeden om "nulltoleranse" høres. For å oppnå det må vi engasjere hele samfunnet - men spesielt unge mennesker, sier generalsekretær i FN, Ban Ki-moon.

FNs generalsekretær Ban Ki-moon

Ban Ki-moon, generalsekretær, FN

Foto: DENIS BALIBOUSE / Reuters

Han mener at mange unge menn i dag vokser opp med utdaterte, mannlige rollemodeller. Han vil at vi skal snakke med venner om vold mot kvinner og jenter, og hvordan vi kan få slutt på det.

- Vi trenger tydelige samiske talspersoner som taler dette budskapet både i skole, ungdomsmiljø og samfunnsorganisasjoner.

Henrik Olsen, rådsmedlem

Høy rate blant urfolk

I en kronikk på Sametingets nettsider i dag, skriver rådsmedlem Henrik Olsen at urfolkskvinner er overrepresentert som ofre for vold. Han skriver videre at overgrepspersonene kommer både fra majoritetssamfunnet og innad i urfolkssamfunnet.

Han mener at løsningen på problemet er å gi kvinner utdannelse. Det er også nettopp derfor han hedrer årets nobelprisvinnere.

- Utdannelse gir økonomisk uavhengighet og kunnskap til å treffe egne livsvalg. I den forbindelse er tilfedlingen av årets fredspris til Malala Yousafzai, sier Olsen.

Vibeke Larsen

Sametingsråd Vibeke Larsen (Ap), ønsker å få mer kunnskap om vold mot kvinner i Sápmi. (Bildet er fra en tidligere anledning.)

Foto: Dan Robert Larsen / NRK

- Tabubelagt

Olsen understreker at vold i nære relasjoner også dessverre er godt representert i det samiske samfunnet.

– Vold mot kvinner er et problem også i vårt samfunn. Det vet vi, men vi har liten kunnskap om hva det er som utløser volden og hvordan hjelpeapparatet møter de som er involvert, sa rådsmedlem Vibeke Larsen til NRK Sápmi i fjor.

Nå har Sametingsrådet foreslått i sitt budsjett for 2015 å bruke 450.000 kroner til en undersøkelse om vold i nære relasjoner i samiske samfunn.

- Vi må sørge for at beskjeden om "nulltoleranse" høres.

Ban Ki-moon, generalsekretær i FN

- Vi trenger tydelige samiske talspersoner som taler dette budskapet både i skole, ungdomsmiljø og samfunnsorganisasjoner.

Olsen håper at Sametinget ved hjelp av denne undersøkelsen vil få ny kunnskap om hvordan hjelpeapparatet kan møte voldsutsatte.

- Sametingsrådet vil være en samfunnsaktør for å bekjempe vold mot kvinner. La oss stå sammen i dette viktige arbeidet, avslutter han.

Korte nyheter

  • Oaivvilda ságastallan internáhtaid birra lea menddo ovttalágan

    Skuvlainternáhtaid eallin maŋŋil soađi lea šaddan gillámušhistorjá. Dan oaivvilda okta Davvi-Norgga eanemus dovddus servodatkritihkkáriin, gii ieš lea orron internáhtas bajásšattadettiin.

    – Ii olmmoš sáhte čállit movttegis historjjá. Galgat gávdnat surgadisvuođa ja eanemus lági mielde muitalit bahávuođa birra mii dáhpáhuvai internáhtain, dadjá Odd Mathis Hætta.

    Ovddeš vuosttašamanueansa ássá Álttás, muhto lea eret Siebes gilážis Guovdageainnu suohkanis. Son lea ieš ássan internáhtas Guovdageainnus 50-logus.

    Dál su suhtada almmolaš muitalus skuvlainternáhtaid eallima birra maŋŋel soađi. Su oainnu mielde lea šaddan eanaš muitalus givssideami ja vearredaguid birra.

    – Dat gal ii doala deaivása. Mánát ohppe sosialiseret ja besse oahpásnuvvat eará giliid mánáiguin. Ollugat čatne ustitvuođa eallináigái, dadjá Hætta.

    – Dat lei olu oahpaheddjiid duohken mo oahppiid áigodat internáhtain lei, njulgestága, lohká sosialantropologa ja ovddeš Duohtavuođa- ja seanadankommišuvnna lahttu, Ivar Bjørklund.

    Son oaivvilda ahte dat mii dáhpáhuvai internáhtain maŋŋel soađi, lei hui ollu dan duohken makkár jurdagat oahpaheddjiin ledje.

    Go vel dáruiduhttin ii lean ge šat nu čielga áigumuš, de ain ledje sii geat doaimmahedje dan.

    – Nu ožžo oahppit hui iešguđetlágán vásáhusaid. Muhtun buorit ja muhtun heajos, lohká son.

    Ivar Bjørklund lea ovtta oaivilis ahte dat mii lei positiiva dáruiduhttima doaimmain, lei ahte ollu mánát ožžo oahpu.

    Muhto: – Haddi dan oahppus lei sin gielalaš ja kultuvrralaš duogáš. Dát lea mii gieđahallojuvvo kommišuvdnaraporttas ja mii lei Stuorradikki mandáhtta.

    Su mielas galggašii lea váttis oaidnit mo dáruiduhttin lei riggodahkan sámi mánáide.

    – Tragedia lei ahte Norgga politihkkárat eai sáhttán govahallat ahte skuvlavázzin ja čálgoburiide searvan livččii sáhttán dáhpáhuvvat sámi ja kvena kulturvuođu eretváldima haga.

    Loga ášši dárogillii:

  • Sámi muséa Siida lea jagi eurohpalaš muséa

    Bálkkášupmi man «European museum of the year Awards» juohká, vuittii Siida muséa Anáris.

    Jury čállá earet eará ahte «musea lea čájehan earenoamášvuođa dan rabas, searvvaheaddji searvadahttinproseassas, mii buktá ođđa vejolašvuođaid sihke sámi álbmogii ja viidát álbmogii čatnat vássánáiggi ja dálááiggi oktii.

    Dohkkehettiin iežaset vuoigatvuođa eaiggáduššat álgoálbmogiid eatnamiid juridihkalaš dásis ja Sámi parlameanttaid kultuvrralaš iešmearrideami gaskaoapmin, de musea maid nanne viidábut digaštallamiid das mo álgoálbmogat, sihke Eurohpás ja máilmmiviidosaččat, galget divodit eatnamiid. Musea lea beaktilis veahkki das ahte olbmot besset áddet kultuvrralaš dialoga ja álgoálbmogiid rolla ođđaáigásaš dáhpáhusain, ja seammás viiddida gussiid máhtu ja ipmárdusa álgoálbmogiid servodatlaš čuolmmaid birra.»

    Sámi musea Siida lea Suoma beali sámiid našuvnnalaš musea, áidna dohkkehuvvon eamiálbmotkultuvra Eurohpás.

    Dát lea áidna musea Suomas mii aktiivvalaččat čohkke Sámi kulturárbbi dainna lágiin ahte seailluha, suodjala ja čájeha Sámi konkrehtalaš ja ii-materiálalaš kulturárbbi ja čađaha čoakkáldagaide vuođđuduvvi dutkama.

    Siida museum, Finland
    Foto: Ilkka Vayryneninfo / Siida sámi museum
  • 57 duššan dulvái Brasilas, 70.000 báhtareamin

    Garra arvvit Lulli-Brasila Rio Grande do Sul guovllus lea dahkan ahte 57 olbmo leat duššan, ja máŋggas leat jávkosis

    Nu čállá NTB.

    Siviilasuodjalus Brasiilas dajai bearjadaga ahte arvvit duššadit gávpogiid ja leat bággen duháhiid vuolgit ruovttuineaset.

    Guovllus maid ásset eamiálbmogat, geaidda maid čuohcá garrasit, čállá AP.

    Dát lea njealját jápmadulvi Brasilas jagis, maŋŋil dulvadeami suoidnemánus, čakčamánus ja skábmamánus 2023 ja dat godttii oktiibuot 75 olbmo.

    Brasiila geologiijadoaimmahat muitala ahte dát lea vearrámus dulvi man sii leat registreren goassige.

    Muhtun gávpogiin lei čáhci alimus dásis dan rájes go registreremat álge measta 150 jagi dás ovdal, čállá lágádus.

    A highway is partially submerged by flood waters caused by heavy rains, in Porto Alegre, Rio Grande do Sul state, Brazil, Friday, May 3, 2024.
    Foto: Carlos Macedo / AP Photo